Navn: Asger Sørup Andersen
Skole og klasse: Humlebæk skole, 9C
Fordybelsesområde: Kunstbilleder i romantikken og det moderne gennembrud.
Prøveoplæg: Mariahvile i sanderumgaard af Christoffer Wilhelm Eckersberg, 1806
Begrundelse for valg af prøveoplæg
Mariahvile i Sanderumgaard have, er et oliemaleri malet af Christoffer Wilhelm
Eckersberg fra romantikken. Maleriet illustrerer to mænd der skuer over en sø, mens
den ene peger på en svane. Maleriet viser også et hus på en top, som bliver belyst
af solen. Over huset er der en regnbue som symboliserer et fredfyldt miljø efter
noget uro.
Grunden til jeg har valgt dette maleri, er fordi at jeg synes det repræsenterer
romantikken godt med dets idylliske iscenesættelse af den danske natur, og dets
fredfulde miljø.
Disposition af fremlæggelse:
Analyse
Indre Komposition:
- Motiv
- Handling
Ydre Komposition
- Lag
- Linjer
- Vægtning
Personer/genstande
- 2 mænd
- Svane
Miljø/tid
- Sted
- Sociale forhold
- Betydning
Virkemidler
- Stemning
- Farver
- Lys
- Symboler
Fortolkning
- Titel
- Tema
- Budskab
- Politik og samfund
Konklusion
- Vurdering
- Målgruppe
Perspektivering
-
Sat ud, 1892, Henningsen, Erik
Mig A/S, Herup Nielsen, Mathias
Oplæsning
Oplæsningsstykke om Christoffer Wilhelm Eckersberg. Fra Statens Museum for
Kunst.
(Se bilag 2)
Litteraturliste:
Bogh, M. (2016). C.W. Eckersberg. SMK. Lokaliseret den 20.April 2021 på
https://www.smk.dk/artist_profile/c-w-eckersberg/
Henningsen, E. (1892). Sat ud [Maleri]. SMK.
https://open.smk.dk/artwork/image/KMS1454/
Herup Nielsen, M. (2011, 4. Februar). Mig a/s novelle. Lokaliseret den 12.Maj
2021
Maleri. (s.d.). Indidansk. Lokaliseret den 9.Maj 2021 på
https://indidansk.dk/maleri
Mariahvile i Sanderumgaard Have Eckersberg 1806. (s.d.). I: Wikipedia.
Lokaliseret den 20.April 2021 på
https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Mariahvile_i_Sanderumgaard_Have_Eckersber
g_1806.png
Bilag 1:
Bilag 2:
Oplæsningsstykke:
(C.W. Eckersberg biografi)
Christoffer Wilhelm Eckersberg banede vejen for det moderne maleri.
Uden den stilfærdige formidling af overgangen fra det klassicistiske
historiemaleri til et maleri baseret på studiet af naturens essentielle
former, som han og udenlandske kunstnere som J.A.D. Ingres kom til
at stå for, ville malere som Paul Cézanne eller Edvard Weie ikke have
haft det samme udgangspunkt for deres arbejde med
fladekonstruktion og poetisk frisættelse af farven.
Eckersberg var blandt de kunstnere, der første gang så, at der findes
et kunstnerisk og filosofisk interessant spil mellem sanseoplevelsen
og en underliggende orden. Hans metode bestod i det fordomsfrie
naturstudium, og heri befandt han sig ikke langt fra sin gode ven,
videnskabsmanden H.C. Ørsted, der også søgte ånden i naturen.
Bilag 3:
“Sat ud” af Erik Henningsen