2022 Eksamensopgave Introduktion til kvalitative metoder HELENE GRAND NEDERGAARD STUDIENUMMER: 202004192 ANTAL TEGN INKL MELLEMRUM: 19.104 Helene Grand Nedergaard Studienummer: 202004192 BA-2020 Eksamensopgave i kvalitativ metode Marts 2022 Aarhus Universitet Fakultet: Health Sektion for idræt Indholdsfortegnelse Indledning .................................................................................................................................................................. 2 Den kvalitative metodes potentiale ............................................................................................................................ 3 Metode og metodiske problemstillinger ..................................................................................................................... 4 Diskussion .................................................................................................................................................................. 6 Undersøgelsens relevans................................................................................................................................................ 6 Undersøgelsens validitet, reliabilitet, overførbarhed og etiske aspekter ...................................................................... 6 Litteratur .................................................................................................................................................................... 9 Bilag ......................................................................................................................................................................... 10 1) Observationsguide ................................................................................................................................................... 10 2) Interviewguide Sportsinitiativers påvirkning på udsatte gruppers trivsel og fælleskab .......................................... 11 Side 1 af 11 Helene Grand Nedergaard Studienummer: 202004192 BA-2020 Eksamensopgave i kvalitativ metode Marts 2022 Aarhus Universitet Fakultet: Health Sektion for idræt Indledning Den valgte artikel ”Rekordmange børn på fodboldskoler i udsatte boligområder” (DIF, juni 2021) er et eksempel på et sportsinitiativ, der bringer børn sammen og skaber oplevelser og fællesskaber gennem sport. Disse initiativer ses oftere i samfundet, til forskellige målgrupper, og anses for at have en positiv effekt, ikke kun for den fysiske sundhed, men også for de psykiske aspekter i at være en del af et hold og et fællesskab. Gennem denne opgave vil det diskuteres, hvorledes det kan undersøges, hvorfor netop disse initiativer synes at have en positiv effekt på trivsel og fællesskabsfølelsen, heriblandt hvad der adskiller det at være en del af et sportsfællesskab fra det at være en del af et klassefællesskab i skolen. På baggrund af den udleverede artikel og litteratur fra det tidligere kursus ”Idrætspolitik og sundhedsbegreber” undersøges det, hvorledes sportsfælleskaber påvirker trivslen hos udøverne. For at skabe en forståelse af denne påvirkning udarbejdes en dybdegående analyse af udøvernes følelse og oplevelse af sportsfællesskaberne. Hertil udformes problemformuleringen; Hvorfor synes sportsfællesskaber at påvirke deltagernes trivsel og psykiske helbred positivt? For et dybere indblik og forståelse af hvordan disse sportsfællesskaber påvirker udøvernes trivsel, anvendes den kvalitative metode med en socialkonstruktivisk tilgang til analyse af problematikken. Socialkonstruktivismen har fokus på undersøgelse af den subjektive forståelse, et individ har af omverden, der er tilegnet og formet gennem sociale interaktioner, samt de historiske og kulturelle normer individet har været omgivet af (Creswell, 2013, s. 24). Med anvendelse af socialkonstruktivisme kan sportsfællesskaberne analyseres og anvendes til at besvare, hvordan dette miljø påvirker deltagernes trivsel. Det undersøges, hvilken opfattelse den individuelle udøver har af den sociale interaktion og kommunikationen i miljøet, samt objektivt observeret hvorledes udøverne interagere med hinanden, både under udførelsen af sportsaktiviteten, samt i omklædningsrummet. Til at undersøge problemstillingen anvendes dataindsamlingsmetoderne observation med deltagende observatør og efterfølgende individuelle interviews med udøverne. På baggrund af de redegjorte elementer vil målgruppen for den kvalitative undersøgelse være udøvere i sportsfællesskaber sat i stand for særligt udsatte. Side 2 af 11 Helene Grand Nedergaard Studienummer: 202004192 BA-2020 Eksamensopgave i kvalitativ metode Marts 2022 Aarhus Universitet Fakultet: Health Sektion for idræt Den kvalitative metodes potentiale Den kvantitative metode anses for velegnet til at forklare objektive synspunkter, tilvejebringe målbar data/empiri, og statistiske sammenhænge (kausalitet). Ved denne metode kan det undersøges med tal, hvor mange der hhv. deltager i tilbuddene, og hvor mange heraf der oplever at trives og føle sig som en del af fællesskaber efter deltagelse. Manglerne ved den kvantitative metode er dybere forståelse af individet, individuelle oplevelser, følelser og den sociale kontekts. Til undersøgelse af disse anvendes den kvalitative metode, hvori der arbejdes med forståelse af det subjektive og ikke søges en kausalitet, men nærmere undersøgelse af den intentionalitet, der ligger i handlinger, tanker, motiver og følelser hos en målgruppe (Brinkmann & Tanggaard, 2020, s. 567 + 675-576). Som illustration kan man indsamle kvantitativ data på mængden af danskere der besøger en regions kirker i et givent tidsrum. Data vil være korrekt, men kan ikke fortælle os om disse tal svarer til mængden af kristne borgere i religionen, ej heller om kirkegæsterne selv er kristne, de kunne besøge kirken af arkitektonisk interesse, som indbudte gæster til ritualer m.m. I dette eksempel tydeliggøres behovet for kvalitative undersøgelser for uddybning af videnskabelige undersøgelser og verificering eller falsificering af teorier baseret på kvalitativ data. De to metodiske tilgange undersøger emner forskelligt og har individuelle potentialer. De kan i sammenspil styrke hinanden, hvor den kvantitative undersøgelse giver en stor mængde data, som efterfølgende kan anvendes til udarbejdelse af en kvalitativ undersøgelse, fx et interview (mixed methods). I kombinationen af de to metoder kan der dog opstå en problematik med eklektisk. Igennem den kvalitative metode ønskes en intersubjektivitetsopfattelse, hvori relationen mellem forsker og informant bliver en kilde til information (Brinkmann & Tanggaard, 2020, s. 569-570). Ved den kvalitative metode ønskes forskerens subjektivitet ikke elimineret, men snarere inddraget og problematiseret, hvorved denne bliver en mulig ressource. På den måde vil forskerens subjektivitet og inddragelsen i forskningsrapporten opkvalificere undersøgelsen, samt give et bedre indblik i tilblivelsen af resultaterne derfra. (Brinkmann & Tanggaard, 2020, s. 569). Den kvalitative metode anvendes til at give undersøgeren en dybere forståelse og bedre indsigt i, hvordan sportsfællesskaberne synes at påvirke de udsattes trivsel, hvorfor denne er relevant at anvende i undersøgelsen af problemformuleringen. Side 3 af 11 Helene Grand Nedergaard Studienummer: 202004192 BA-2020 Eksamensopgave i kvalitativ metode Marts 2022 Aarhus Universitet Fakultet: Health Sektion for idræt Metode og metodiske problemstillinger Med afsæt i socialkontruktivisme, hvor individets opfattelse af verden formes af opvækst, kultur, miljø og sociale omgangskreds, udarbejdes studiet. Formålet er at undersøge og få dybere forståelse for udøverens interageren, opførsel og følelser omkring de sportsfællesskaber de er en del af. Dette gøres via. observation og semistruktureret interviews. Dernæst er formålet at undersøge, hvorfor disse sportsinitiativer har en særlig positiv effekt på deltagernes trivsel ift. deres andre fællesskaber fx skolen. Udarbejdelsen og designprocessen af det gode interview kræver grundig forberedelse, hvor forskeren på forhånd har observeret den kulturelle praksis (sportsaktiviteterne). Således bliver forskeren vidensmæssigt klædt på med kenskab til området, udøverne og deres roller i den sociale praksis. Tilsammen danner dette grundlag for udarbejdelse af interviewspørgsmål, der rammer netop den målgruppe der interviewes, indenfor det emne, der ønskes undersøgt (Thing & Ottesen, 2013, s. 74 - 79). Desuden giver observationen forskeren mulighed for at stille spørgsmål til konkrete hændelser fra sportsaktiviteten, hvilket kan gøre det nemmere for deltageren og fordre mere dybdegående besvarelser. I den indledende fase af undersøgelsen er det væsentlig for forskeren at sætte sig ind i relevant litteratur indenfor forskningsområdet inden selve observationen påbegyndes. Herved tilegnes viden om bl.a. tidligere undersøgelser og resultater heraf, deltagerene og deres baggrund, motivet for aktiviteten, der skal observeres og undersøges, samt hvilke aspekter, der synes at være mangelfuld forskning indenfor. Efterfølgende udføres deltagerobservationen ”naturalisk observation”, hvor udøverne observeres i vante omgivelser og formentlig med deres naturlige opførsel og handlinger (Brinkmann & Tanggaard, 2020, s. 99-100). Oplagt vil det derfor være, at forskeren tager ud og observerer sportsinitiativernes træninger, herunder dynamikken i omklædningsrummet før og efter træningen. Denne metode giver indsigt i den sociale praksis; kulturen på holdet, sproget og tonen til træning, både mellem træner og udøver, udøverne imellem samt træningsmiljøet. Dette har andre kvalitative metoder svært ved at belyse og undersøge (Brinkmann & Tanggaard, 2020, s. 103). Som observatør er det væsentligt at veksle mellem at være ”fluen på væggen”, der observerer på afstand, og være ”overfladisk deltagende” i de aktiviteter, der foretages. Dette skaber et tættere forhold til udøverne, hvorved en relation opbygges, uden at observatørens deltagelse tager opmærksomhed fra de aktiviteter, der skal udføres. Den relation, der opbygges gennem interaktionen mellem observatør og udøver, skaber et bedre grundlag for ærlighed og tiltro i interviewet, hvor emner, der berøres, ofte kan være personlige, følsomme eller ubehagelige for udøveren at fortælle om (Brinkmann & Tanggaard, 2020, s. 101-104). Det problematiske ved Side 4 af 11 Helene Grand Nedergaard Studienummer: 202004192 BA-2020 Eksamensopgave i kvalitativ metode Marts 2022 Aarhus Universitet Fakultet: Health Sektion for idræt metoden er, at den er enormt tidskrævende set i lyset af den relative lille dataindsamling, der opnås. Derudover kan det være svært at definere, hvornår nok data er indsamlet. (Brinkmann & Tanggaard, 2020, s. 101-106). Det ønskes, at der observeres ud fra den vedlagte udarbejdede observationsguide (bilag 1) både før, under og efter træning i en periode på et par uger, for at se om udøvernes handlinger og adfærd påvirkes af parametrene i guiden. Ved observationen noteres i feltdagbog, hvortil der suppleres med personlige kommentarer og andre memos, som observatøren finder relevante for undersøgelse, samt gode keywords til spørgsmålsudformningen til det efterfølgende interview. I notationen er det væsentligt for forskningens legitimitet, herunder validitet, reliabilitet og generaliserbarhed af dataindsamlingen, at der noteres så detaljeret som muligt, således at data bliver analyserbart for andre læsere og giver samme opfattelse af praksissen, som observatøren havde undervejs (Thing & Ottesen, 2013, s. 112-115). Ved anvendelsen af observation er det væsentligt at have in mente, at forskeren ikke har muligheden for at overvære alle situationer. En mandelig forsker vil ikke blot kunne gå med i pigernes omklædningsrum, hvorfor der opstår en begrænsning i relevante og væsentlige observationer og informationer, hvilket der skal tages forbehold for i analysen af data (Thing & Ottesen, 2013, s. 110). I det efterfølgende interview har forskeren muligheden for at spørge ind til specifikke handlinger, udsagn eller situationer fra de observationer, der er noteret. Informanterne, i dette tilfældes udøverne, kan således kommentere og uddybe både motiv for handlinger og følelser undervejs. Da der arbejdes med socialkonstruktivisme, er det væsentligt at stille åbne og reflekterbare spørgsmål, som får informanterne til at føle, at deres baggrund, kultur, historie, erfaringer mm. anerkendes og forstås af forskeren, og de bliver interviewet som dem de er, og ikke blot som en blandt mange informanter (Creswell, 2013, s. 24). Undersøgelsen vil derfor tage udgangspunkt i det semistrukturerede interview, hvortil der er udarbejdet en vejledende interviewguide (bilag 2). Da undersøgelsen udføres induktivt, med forbehold for en vis deduktiv tilgang igennem observationer og undersøgelse af emnet forud for interviewet, vil der være mulighed for, at informanten kan være åben omkring, hvad der føles relevant for spørgsmålene, der stilles. På den måde bliver aspekterne af interviewet udformet løbende for hver enkelt informant, hvortil der søges nye erkendelser og forståelser. Dette medfører store krav til forskerens opmærksomhed og engagement i interviewet (Thing & Ottesen, 2013, s.76; Brinkmann & Tanggaard, 2020, s. 49). Som for observationerne kræves der et grundigt forarbejde til det semistrukturerede interview. Ved tilstedeværelsen i de indledende oberservationsstudier er der opnået en forståelse for sociale normer, individuelle sociale forhold og adfærd, der eksisterer i det miljø man indsamler data Side 5 af 11 Helene Grand Nedergaard Studienummer: 202004192 BA-2020 Eksamensopgave i kvalitativ metode Marts 2022 Aarhus Universitet Fakultet: Health Sektion for idræt for. Dette giver forskeren en bedre forståelse for informantens udgangspunkt inden interviewet og skaber den førnævnte relation mellem informant og forsker, hvilket sandsynligvis giver anledning til dybere og mere personlige spørgsmål, som er relevante for undersøgelsen (Brinkmann & Tanggaard, 2020, s. 48-51). Interviewguiden er vejledende og kan i større eller mindre grad styre samtalen, hvorfor det er vigtigt at overveje rækkefølgen og typen af spørgsmål, der stilles. Det gode interview er ofte indledt med nemme og simplere spørgsmål, der åbner op for temaet, hvorefter mere dybdegående, specifikke og opfølgende spørgsmål stilles, fortsat med mulighed for at stille andre relevante spørgsmål, der viger fra interviewguiden grundet den semistrukturerede tilgang. Interviewet bør udføres i et lukket, gerne kendt, lokale for at skabe trykke omgivelser for informanten. Dette øger sandsynligheden for, at informanten føler sig tilpas og i stand til at tale om personlige og følsomme emner. Baseret på Banduras litteratur om self-efficacy udformes spørgsmålene til at indfange mulige årsagsforklaringer på de øgede trivsel hos de udsatte. Det anbefales, at interviewet forløber i 20-30 min afhængig af informantens fortællinger og åbenhed. Interviewet optages og transskriberes herefter for sikring af validitet. Interviewguiden udformes ideelt set med blik for de observationer der er foretaget forinden, men da observationer indenfor området ikke er udført i forbindelse med denne eksamen, er guiden udformet som eksempel på, hvad der forventes at være relevant at spørge ind til. (Brinkmann & Tanggaard, 2020, s. 44-45). Diskussion Undersøgelsens relevans Med afsæt i undersøgelser, der viser det fordelagtige i sportsinitiativernes påvirkning af de udsattes trivsel og fællesskaber, anses det for relevant at undersøge, hvorfor netop disse tiltag synes at have en positive effekt samt at undersøge, hvorledes disse tilbud adskiller sig fra fx børnenes skolefællesskaber. Svarene herpå er relevante for udarbejdelsen af nye initiativer, der forhåbentligt kan favne bredere, inddrage og hjælpe endnu flere udsatte grupper til bedre trivsel samt sandsynligvis generelt skabe et bedre fysisk og psykisk heldbred blandt de udsatte grupper. Undersøgelsens validitet, reliabilitet, overførbarhed og etiske aspekter For sikring af videnskabelige data og højne resultaternes troværdighed arbejdes der i forskning med to hovedbestanddele af en undersøgelse; validitet og reliabilitet. Side 6 af 11 Helene Grand Nedergaard Studienummer: 202004192 BA-2020 Eksamensopgave i kvalitativ metode Marts 2022 Aarhus Universitet Fakultet: Health Sektion for idræt Validiteten fortæller om gyldigheden, man som forsker opnår. Dvs. at man undersøger netop det, man ønsker. Eksempelvis hvorvidt der overhovedet måles på trivsel, hvis det er trivsel, man er interesseret i at undersøge. Fordi undersøgelsesdesignet skal sikre besvarelse af den opstillede problemformulering hænger disse tæt sammen med validiteten af undersøgelsen. Validiteten af en undersøgelse opdeles i intern validitet, herunder undersøgelsens gyldighed for den specifikke målgruppe, og ekstern validitet der dækker over projektets generealiserbarhed til andre populationer (Thisted, 2018, s. 165-166). For test af resultaternes validitet for den udarbejdede undersøgelse kigges derfor på metodevalget; naturaliske observationer og semistrukturerede interview. Her kan man som forsker med fordel have udført feltarbejde, herunder flere og forskellige naturaliske observationer af målgruppen, også udenfor sportsaktiviteten, og derved opnå en dybere og bedre forståelse for deres situation og påvirkning i forskellige miljøer og kontekster. Ved observationerne er det, som tidligere nævnt, væsentligt at notere så detaljeret som muligt, således at forskeren kan balancere mellem involvement (inddrage sig selv) og detachment (adskille sig selv). Det semistrukturerede interview danner grundlag for individers egne oplevelser af fænomener i deres livsverden. I denne undersøgelse er individers oplevelse af trivsel og fællesskaber skabt ved sportsinitiativer, som de er en del af Væsentligt er det at tage højde for aspekter som; magtforhold, novice interviewer, køn, rolle, og følsomme emner, der kan påvirke informanten, som oftest gerne vil efterlade intervieweren med et godt billede og indtryk af dem (Thing & Ottesen, 2013, s.76). Selvom den gode relation mellem interviewer og informant er væsentligt for det ærlige og trykke interview, kan relationen også blive for tæt og skabe problemer i analyse og fortolkningen af informanterne, hvilket vil gå ud over undersøgelsens troværdighed (Thing & Ottesen, 2013, s.118). Hvis ikke der tages højde for disse aspekter og omhyggeligt redegøres for detaljer i både observationerne og interviewsvarene, kan der opstå bias i undersøgelsen. Bias og fejl i resultaterne vil medføre en lavere validitet for undersøgelsen. Reliabiliteten af undersøgelsen indikerer, hvor pålidelig undersøgelsen er. Eksempelvis kan fejl i transskriberingen, kodningen eller uærlighed fra informanterne, når man undersøger trivsel, føre til upræcise resultater og medføre en lavere reliabilitet for undersøgelsen. For at vurderer undersøgelsens reliabilitet ser man således på niveauet af reproducerbarhed og præcision om den ”målemetode”, der anvendes, for vurderingen af undersøgelsens reliabilitet. (Thisted, 2018, s. 165166). Overførbarheden af undersøgelsen er væsentlig for at en lignende undersøgelse kan udføres af en anden forsker i eksempelvis en anden målgruppe. Af forfatterne O’Brien, Harris, Beckman, Reed og Cook er der udformet en standard tjekliste for forskning ved kvalitativ metode, til Side 7 af 11 Helene Grand Nedergaard Studienummer: 202004192 BA-2020 Eksamensopgave i kvalitativ metode Marts 2022 Aarhus Universitet Fakultet: Health Sektion for idræt at sikre overførbarheden af de designede undersøgelser. Af den grund er det oplagt at anvende tabel 1 som guide for en undersøgelse, for sikring af undersøgelsens kvalitet og overførbarhed (O’Brien et al, 2014, s. 1247-1248). Den kvalitative metode må betragtes som et godt redskab til forståelse af individer og fremskaffe dybdegående data indenfor et ønsket emne. Emnerne, der undersøges, kan ofte blive personlige, følsomme og private for deltageren, hvorfor det er vigtigt for forskeren at have etiske aspekter af undersøgelsen in mente, når man udspørger en informant om disse emner. Etik opdeles i mikro og makrom hvor mikroetik omhandler de problemstillinger, der opstår ved de informanter, der er deltagende i undersøgelsen, mens makroetik omhandler den påvirkning undersøgelsen kan få i samfundsmæssig sammenhæng. De etiske aspekter ved offentliggørelse af en undersøgelse af sportinitiativernes påvirkning på trivslen hos de udsatte kan være konflikter om, at nogen føler sig berettiget til samme tilbud eller nogen af de udsatte føler sig udstillet og generaliseret, hvilket kan gå personligt ud over dem og deres selvopfattelse eller andres syn på dem, hvorfor nogle af de udsatte i stedet vælger at takke nej til tilbuddene (Brinkmann & Tanggaard, 2020, s. 593-594). Til processering af etiske aspekter fremlægger Brinkmand fire hovepunkter, der altid bør overvejes i udarbejdelsen af en undersøgelse; informeret samtykke, fortrolighed, konsekvenser, herunder både for informanter og andre, samt forskerrollen. Det er vigtigt for undersøgelsen, at informanterne er informeret om undersøgelsen før denne påbegyndes. For at sikre anonymitet og fortrolighed er det væsentligt at begynde undersøgelsen med en samtykkeerklæring, hvori det præcise formål med undersøgelsen, anvendelsen af indsamlet data, samt anonymitet præciseres. I den udarbejdede undersøgelse er anonymiteten sikret i den forstand, at der ikke indgår oplysninger, som kan spores tilbage til den enkelte informant. Hvilke sportsinitiativer, der er undersøgt, samt hvilken målgruppe, der har været en del af interviewet, vil naturligvis være relevante resultater og derfor ikke skjules. Endvidere skal det vurderes hvilke konsekvenser de udvalgte metoder vil få, både mikro- og makroetisk, hvordan undersøgelsen vil påvirke informanterne samt påvirke det, der undersøges på samfundsniveau. Slutteligt bør der gøres overvejelser om forskerens rolle i undersøgelsen, da personkarakteristika som attitude, fremtræden, viden om feltet og tilgang til undersøgelsen vil påvirke analyse og fortolkning af studiet. Vigtigst for rollen er det at holde sig åben for etiske spørgsmål og problematikker, der kan opstå før, under og efter den kvalitative undersøgelse (Brinkmann & Tanggaard, 2020, s. 598-599). Side 8 af 11 Helene Grand Nedergaard Studienummer: 202004192 BA-2020 Eksamensopgave i kvalitativ metode Marts 2022 Aarhus Universitet Fakultet: Health Sektion for idræt Litteratur Bandura, Albert, 1977. Self-efficacy: Towards a Unifying Theory of Behavioral Change. Stanford University Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (2010). Introduktion. I: S. Brinkmann & L. Tanggaard (red), Kvalitative Metoder (pp. 17-24). København, Hans Reitzels Forlag. Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (2015). Kvalitative metoder - En grundbog (2. udgave). Købehavn: Hans Reitzels Forlag Karpatschof, B. (2010). Den kvalitative undersøgelsesforms særlige kvaliteter. I: S. Brinkmann & L. Tanggaard (red).: Kvalitative Metoder: En Grundbog (kap. 19). København: Hans Reitzels Forlag. Kvale, S. & Brinkmann, S. (2015). Kap 6: Tematisering og design af interviewundersøgelse. I: InterView – Introduktion til et håndværk (3. udgave). København: Hans Reitzles Forlag, (pp. 151175) O’Brien, B. C., Harris, I. B., Beckman, T. J., Reed, D. A. & Cook D. A. (2014). Standards for reporting qualitative research: A synthesis of recommendations (pp. 1245-1251). Acad Med. Pilgaard & Kjærs (2019). Idræt for socialt udsatte – et blik på udøverne (1. udgave). Aarhus: Idrættens Analyseinstitut https://www.idan.dk/vidensbank/downloads/idraet-for-socialt-udsatte-et-blik-paaudoeverne/f1388132-c6c7-4da5-8317-aa7900907847 Thisted, J. (2018). Forskningsmetode i praksis (2. udgave). København: Munksgaard. https://forskningsmetodeipraksis.digi.munksgaard.dk Side 9 af 11 Helene Grand Nedergaard Studienummer: 202004192 BA-2020 Eksamensopgave i kvalitativ metode Marts 2022 Aarhus Universitet Fakultet: Health Sektion for idræt Bilag 1) Observationsguide De fysiske omgivelser De menneskelige aktør Beskrivelse af stedet Beskrivelse af deltagerne Hvor Areal Farcer Lys Redskaber Udsmykning Lugt Støg Andet Antal tilstedeværende og deres funktion (deltagere, trænere, forældre, holdledere) Alder Køn Påklædning Hvor i rummet deltagerne befinder sig pr 15 min. Aktiviteten og relationer Beskrivelse af aktiviteten, de sociale relationer og individuelle forhold Selve aktiviteten Kropssprog og evt. kropskontakt Handlinger og handlemønstre Følelsesudtryk De individuelle udfoldelser Sociale interaktioner Tale og samtaler Ændring i adfærd op til, ved og efter træningen interval. Andet Andet Side 10 af 11 Helene Grand Nedergaard Studienummer: 202004192 BA-2020 Eksamensopgave i kvalitativ metode Marts 2022 Aarhus Universitet Fakultet: Health Sektion for idræt 2) Interviewguide Sportsinitiativers påvirkning på udsatte gruppers trivsel og fælleskab Introduktion Interviewet omhandler sportsinitiativers påvirkning på udsatte gruppers trivlse og fællesskaber. Tid Interviewet vil tage omkring 30 minutter. Anonymitet Dit navn vil forblive anonymiseret. Rettigheder vil fremgå̊ i samtykkeerklæringen Båndoptager Interviewet vil blive optaget og transskriberet til videre brug - fortsat anonymiseret Transskriptionen kan fremsendes såfremt det ønskes. Forskningsspørgsmål Erfaringer inden for sportsinitiativerne, herunder hvilke følelser der forbindes med deltagelse herved Forskellen på påvirkning af skolefællesskaber og sportsfællesskaberne Interviewspørgsmål Hvor længe/mange gange har du været med til sportsakaitiviteten? Hvorfor begyndte du til sportsaktiviteten - hvem fortalte dig om det? Er du blevet gode venner med nogen fra holdet? Glæder du dig til at komme til sportsaktiviteten? Kan du komme med eksempler på noget af det sjoveste/bedste ved træningen? Er der nogle gange hvor du ikke har lyst til at komme til træning? Kan du uddybe hvorfor du ikke altid har lyst? Føler du at du er god til aktiviteten? Hvordan er dit forhold til træneren Føler du at din træner synes du er god til aktiviteten Opfølgende spørgsmål der kan anvendes efter behov Hvor længe har du gået på din skole/job/uddannelse? Har du gode venner i skolen? Glæder du dig til at komme i skole? Føler du at du er god i skolen Hvordan synes du dit forhold til dine lærere er Føler du at dine lærere synes du er god i skolen? Glæder du dig lige meget til skole og træning? Evt. Hvad tror du grunden kan være til forskellen Kan du sige noget mere om det? Kan du beskrive det mere detaljeret? Hvad fik det dig til at føle? Hvad skete der bagefter? Hvordan har du det med det? Når du siger ... Hvad får det dig til at tænke på? Hvad tror du andre tænke om det? Side 11 af 11
