TØ 2 - Nervesystemet, nervecellen og dens funktion
(Schibye & Klausen side 41 - 66)
a) Forklar både den anatomiske og funktionelle opdeling af nervesystemet; inkluder
underinddelinger af hver.
CNS  rygmarv + hjernen
Perifere nervesystem
- Sensoriske nervesystem  afferente nervetråde (info fra sansecelle sendes til CNS)
- Somatiske nervesystem  efferente nervetråde (info fra CNS sendes til sansecelle)
Det perifere nervesystem er den forbindelse der er mellem centralnervesystemet og den øvrige del af
kroppen. Det periferere nervesystem er opbygget af autonome, sensoriske og motoriske neuroner.
PNS består af 12 par hjernenerver og 31 par spinalnerver
Autonome nervesystem
- Sympaticus  Gør at vi hurtigt kan reagere på fx fare
- Parasympaticus  Sætter kroppen i stand til at normalisere forholdene, når en fare er
overstået
b) Beskriv sammensætningen og funktionen af nervecellelegemet. Hvad er axoner og
dendritter?
Dendrit: den del der danner kløft med andre neuroner
Axon: den lange krop
c) Hvad er myelin?
Myelin er isolerede gliaceller (støtteceller) der ligger rundt om nervecellen (består af fedt
og
protein)
Gør ledningshastigheden
d) Beskriv begivenhederne som må finde sted for at generere et aktionspotentiale.
Irritament  Celllemembranens permeabilitet for Na+ øges  Na+ kanaler åbnes 
depolarisering af membranpotentialet til tærskelværdien -55mmHg  yderligere
depolarisering + 30mmHg  AP genereres
Beskriv hvorledes ionkanalerne kontrolleres og forklar hvorfor aktionspotentialet er
et “alt-eller-intet” fænomen.
Kanalerne kontrolleres af spændingen, og åbnes irritament. Aktionspotentialet genereres
først når depolariseringen når over tærskelværdien -55mmHg og AP er lige stort uanset
størrelsen på depolariseringen og dermed irritamentet
e) Hvad er et hvilemembranpotentiale og hvordan opretholdes det?
Hvilemembranspotentialet er den spændingsforskel der er over membranen når den er i
hvile: -70mmHg
Dette opretholdes ved Na+/K+ pumpen, der pumper 3 Na+ ud af cellen, og 2 K+ ind i
cellen for at opretholde en spændingsforskel, da der ellers ville opstå diffusionsligevægt
når membranen er permeabel overfor både Na+ og K+
f) Hvordan kan fysisk aktivitet påvirke funktionen af centralnervesystemet?
g) Forklar forskellen mellem et EPSP og et IPSP.- Hvad bestemmer specifikt hvorvidt et
EPSP eller IPSP vil blive genereret i den postsynaptiske membran?
h) Virkningen af neurotransmitterens binding til den postsynaptiske membran er meget
kortvarig. Angiv mulige forklaringer.
EKSTRAOPGAVER:
EKSAMENSOPGAVE (OPGAVE 2 VINTER 2002)
a) Skitser den generelle opbygning af en nervecelle og benævn de vigtigste strukturer og
organeller.
b) Hvilke faktorer kan påvirke ledningshastigheden i nervefibre?
EKSAMENSOPGAVE (OPGAVE 4 SOMMER 2004)
Ovenstående figur viser aktionspotentialet i en nervecelle.
A.
Forklar hvilke ændringer i ionpermeabiliteter der ligger til grund for ændringerne i
membranpotentialet.
B.
Hvor forekommer refraktærperioden i det afbildede aktionspotentiale. Begrund svaret.
EKSAMENSOPGAVE (OPGAVE 3 VINTER 2002).
a) Forklar hvad man forstår ved henholdsvis et “inhibitorisk post-synaptisk potentiale” (IPSP) og
et “excitatorisk post-synaptisk potentiale” (EPSP).
b) Forklar hvordan et IPSP opstår og hvorledes det påvirker en nervecelles irritabilitet.
EKSAMENSOPGAVE (OPGAVE 2 SOMMER 2001)
Figuren nedenfor viser intracellulære målinger af membranpotentialet i soma (cellekroppen) på en
nervecelle. Der ses et Excitatorisk Post-Synaptisk Potentiale (EPSP) og et inhibitorisk PostSynaptisk Potentiale (IPSP).
a)
b)
Identifer hhv. EPSP og IPSP på figuren og forklar hvilke ændringer i membranens
permeabilitet for forkellige ioner der ligger til grund for hhv. EPSP og IPSP.
Et enkelt EPSP er ikke tilstrækkeligt ti at der dannes et aktionspotentiale i
begyndelsessegmentet af nervecellens axon – forklar hvordan et aktionspotentiale så
alligevel kan dannes.