INTEGRERET
ULYKKESFOREBYGGELSE
Ulykkesforebyggelse inden for træindustrien baseret på
DeJoys integrerede problemløsningstilgang og den
reviderede realistiske evalueringsmodel
Flerleddet ph.d.-afhandling indleveret til bedømmelse ved Det
Samfundsvidenskabelige Fakultet, Institut for Statskundskab, Aalborg
Universitet. September 2012
Hovedvejleder: Lektor Peter Nielsen, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet
Bivejleder: Ph.d. Kent Jakob Nielsen, Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning
Side 1 af 12
INTEGRATED
ACCIDENT PREVENTION
Accident prevention within the wood manufacturing sector
based on DeJoys theory of integrated accident prevention
and the revised realistic evaluation model
A dissertation submitted in partial fulfillment of the requirement for the
degree of Doctor, Faculty of Social Sciences, University of Aalborg,
Denmark. September 2012
Supervisor: Lektor Peter Nielsen, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet
Co-supervisor: Ph.d. Kent Jakob Nielsen, Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning
All rights reserved. No parts of this publication may be reproduced, stored in retrieval systems, or
transmitted in any form or by any means without indication of source.
Side 2 af 12
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse ....................................................................................................... 3
Forord ...............................................................................Error! Bookmark not defined.
Dansk resumé............................................................................................................... 5
English summary........................................................................................................... 9
Figuroversigt ......................................................................Error! Bookmark not defined.
Tabeloversigt .....................................................................Error! Bookmark not defined.
Afhandlingens del 1
Kapitel 1. Introduktion ...................................................Error! Bookmark not defined.
1.1. Nyhedsværdi og relevans ............................................. Error! Bookmark not defined.
1.2. Oversigt over afhandlingens opbygning og del 1 og 2’s indholdError! Bookmark not defined.
Kapitel 2. Problemfelt ....................................................Error! Bookmark not defined.
2.1. Introduktion til ulykkesforebyggelse som forskningsområdeError! Bookmark not defined.
2.2. DeJoys teori om integreret ulykkesforebyggelse ........... Error! Bookmark not defined.
2.3. Realistisk evaluering som design og ramme for projektets interventionerError! Bookmark not
defined.
2.4. Problemstilling .............................................................. Error! Bookmark not defined.
Kapitel 3. Cases: Virksomhed A (intervention) og B (sammenligning)Error! Bookmark not
defined.
3.1. Organisatorisk kontekst for interventionerne ................. Error! Bookmark not defined.
3.2. Virksomhed A og B’s strukturelle niveau i oktober 2008 Error! Bookmark not defined.
3.3. Virksomhed A og B’s ulykkesforebyggelse i 2005-2008 Error! Bookmark not defined.
Kapitel 4. Teori: En revision af DeJoys integrerede problemløsningstilgang....Error!
Bookmark not defined.
4.1. DeJoys integrerede problemløsningstilgang ................. Error! Bookmark not defined.
4.2. Den reviderede, integrerede problemløsningstilgang .... Error! Bookmark not defined.
Kapitel 5. Metodologi og design: den reviderede realistiske evalueringError! Bookmark
not defined.
5.1. Videnskabsteoretisk position: Reflektiv realisme........... Error! Bookmark not defined.
5.2. Kontekt- Mekanismer-Outcome (KMO-figurationer) ...... Error! Bookmark not defined.
5.3. Programteorier for hver af projektets fire interventioner Error! Bookmark not defined.
Side 3 af 12
Kapitel 6. Metode bag interventioner og succeskriterier for disseError! Bookmark not
defined.
6.1. Kapitel 6, del 1. Udvælgelse af virksomheder og sikkerhedsniveau som effektmålError!
Bookmark not defined.
6.2. Tidsmæssig oversigt over projektforløbet i Virksomhed A og BError! Bookmark not defined.
6.3. Implementering af og succeskriterier for interventionerneError! Bookmark not defined.
6.4. Kapitel 6, del 2. De fire interventioners formål og indholdError! Bookmark not defined.
Kapitel 7: Resultater i Virksomhed A og B ..................Error! Bookmark not defined.
7.1. Resultater i Virksomhed A ............................................ Error! Bookmark not defined.
7.2. Resultater i Virksomhed B ............................................ Error! Bookmark not defined.
7.3. Virksomhed A og B’s ulykkesdata før- og efter interventionerneError! Bookmark not defined.
7.4. Midlertidige eller varige ændringer? .............................. Error! Bookmark not defined.
7.5. Analytisk generalisering af projektets resultater ............ Error! Bookmark not defined.
Kapitel 8: Specifikation af teoretisk tilgang og programteorier samt evalueringens
videnskabelige kvalitet ..................................................Error! Bookmark not defined.
8.1. Kapitel 8, del 1. Potentialer og barrierer ved anvendelsen af den reviderede integrerede
problemløsningstilgang........................................................ Error! Bookmark not defined.
8.2. Yderligere revision af den integrerede problemløsningstilgangError! Bookmark not defined.
8.3. Kapitel 8, del 3. Specifikation af projektets programteorierError! Bookmark not defined.
8.4. Kapitel 8, del 4. Evalueringens videnskabelige kvalitet . Error! Bookmark not defined.
Kapitel 9. Afhandlingens konklusion ...........................Error! Bookmark not defined.
Problemstillingens første del (formål 1 og 2) ........................ Error! Bookmark not defined.
Konklusion på problemstillingens første del ......................... Error! Bookmark not defined.
Konklusion på problemstillingens anden del (formål 3) ........ Error! Bookmark not defined.
Implikationer for ulykkesforskningen og praksis ................... Error! Bookmark not defined.
Referencer afhandlingens del 1 ....................................Error! Bookmark not defined.
Afhandlingens del 2
Artikel 1. Realistic Evaluation as a new way to Design and Evaluate Occupational Safety
Interventions ....................................................................Error! Bookmark not defined.
Artikel 2. Arbejdsmiljøseminarer som en metode til at skabe motivation, ansvar og ejerskab til
sikkerhedsarbejdet ...........................................................Error! Bookmark not defined.
Side 4 af 12
Artikel 3. Why do workers work safely? Development of safety motivation questionnaire
scales...............................................................................Error! Bookmark not defined.
Artikel 4. Applying a realistic evaluation model to occupational safety interventionsError!
Bookmark not defined.
Bilag er placeret i vedhæftede CD-room
Side 5 af 12
Dansk resumé
På trods af et markant højnet teknisk forebyggelsesniveau over de sidste 30 år og et stort fokus på
forebyggelse af arbejdsulykker gennem de sidste 15 år rammes op imod 100.000 danskere hvert år af en
arbejdsulykke. Heraf gennemsnitligt 51 dødsfald og 5.260 alvorlige ulykker, der fører (1,2) til amputationer,
knoglebrud, eller skader på flere legemsdele. Arbejdsulykker kan derfor fortsat karakteriseres som et af
Danmarks væsentligste arbejdsmiljøproblemer. Med en årlig ulykkesincidens på 219-363 pr. 10.000 ansatte har
træ- og møbelindustrien siden 2001 været blandt de ti farligste brancher i Danmark.
Den adfærds- og den kulturbaserede tilgang til ulykkesforebyggelse har hver især vist sig at være de mest
effektive til at forebygge arbejdsulykker. Der er dog hidtil ikke fundet en fyldestgørende måde at kombinere
disse to tilgange, ligesom effekten af at anvende en sådan kombineret tilgang ikke er blevet evalueret. DeJoy
har udviklet en teoretisk tilgang kaldet integreret ulykkesforebyggelse baseret på en adfærdsbaseret
problemløsningsproces og en organisatorisk kulturforandringsproces.
De to processer kører parallelt og
involverer både lederne og de ansatte.
Afhandlingen er baseret på en syntese mellem en revideret udgave af henholdsvis DeJoys integrerede
problemløsningstilgang til ulykkesforebyggelse og realistisk evaluering og repræsenterer en helt ny tilgang til,
hvordan interventioner med fokus på holdnings- og adfærdsændringer kan gennemføres og evalueres.
Afhandlingen har tre formål: 1) at operationalisere og applicere DeJoys problemløsningstilgang til
ulykkesforebyggelse på en stor, dansk trævirksomhed, 2) at evaluere disse interventioner ved brug af Pedersen
et. al.s reviderede realistiske evalueringsmodel, og 3) at videreudvikle DeJoys teori om integreret
ulykkesforebyggelse og den realistiske evalueringsmodel. Afhandlingens problemstilling er:
”Hvordan kan den integrerede problemløsningstilgang benyttes til at hæve sikkerhedsniveauet og skabe
ejerskab til sikkerhedsarbejdet på alle niveauer i en stor, dansk trævirksomhed? Hvilke potentialer og barrierer
kan identificeres i processen?”
Afhandlingen omhandler to store trævirksomheder med henholdsvis 170 og 150 ansatte: Virksomhed A
(intervention) og B (sammenligningsvirksomhed). Virksomhed A og B hører under samme koncern, har samme
størrelse, strukturelle opbygning, tilsvarende produktionsgange og bruger de samme sikkerhedssystemer.
Forud for projektet havde begge virksomheder et højt niveau af teknisk sikkerhed, men blev karakteriseret som
reaktive i deres tilgang til forebyggelse overfor de ansatte. Antallet af arbejdsulykker/1.000.000 arbejdstimer
var på Virksomhed A 15 og på Virksomhed B 5. Dette er lavere end branchegennemsnittet (24,7), men højere
end koncernens mål på området (7).
Side 6 af 12
Der er gennemført før- og eftermålinger i begge virksomheder bestående af spørgeskemaundersøgelser blandt
samtlige
produktionsansatte,
enkeltmands-
og
gruppeinterviews
med
alle
virksomhedsniveauer,
sikkerhedsrunderinger og audit. Desuden inddrages virksomhedernes data vedrørende antal anmeldte
arbejdsulykker, småskader og nærved-ulykker i afhandlingens outcome-mål. Efter førmålingerne er der
gennemført
14
måneders
interventioner
på
Virksomhed
A
rettet
mod
virksomhedens
1)
arbejdsmiljøorganisation, 2) sikkerhedsleder, 3) arbejdsmiljøgrupper (værkførerne, teamlederne og
arbejdsmiljørepræsentanter) og 4) 130 produktionsansatte. Interventionerne har været tilrettelagt som en
blanding mellem individuel og/eller gruppebaseret coaching af sikkerhedslederen og arbejdsmiljøgrupperne
samt arbejdsmiljøseminarer for arbejdsmiljøorganisationen og de produktionsansatte og har været faciliteret
af forskere i projektgruppen. Baseret på resultater fra førmålingen blev der gennemført arbejdsmiljøseminar
fokuseret
på
problemidentifikation
sikkerhedskommunikationen,
skabe
og
–
løsning.
engagement
Formålet
omkring
med
seminarerne
sikkerhedsarbejdet,
var
at
øge
identificere
sikkerhedsproblemer, at skabe kommunikation omkring prioriteringen af sikkerhed samt at igangsætte synlige
sikkerhedsaktiviteter, fx ugentlige sikkerhedsrunderinger. Den individuelle og gruppebaserede coaching havde
til formål at opmuntre deltagerne til at definere og prioritere kollektive mål på sikkerhedsområdet, planlægge
konkrete sikkerhedsaktiviteter, at tænke sikkerhed i en bredere kontekst samt at skabe kollektiv læring og
handling. Processen antages at kunne føre til øgede individuelle og kollektive præstationer, læring samt
ejerskab til sikkerhedsarbejdet.
Sikkerhedsniveau defineres: ”1) Sikkerhedsstrukturer, 2) ledernes og de ansattes individuelle holdning til
sikkerhed, 3) sikkerhedsledelse, 4) de ansattes sikkerhedsadfærd, 5) den fælles oplevelse af virksomhedens,
afdelingens og gruppens relative prioritering af sikkerhed i forhold til andre konkurrerende prioriteringer
(defineres sikkerhedsklima), samt 6) graden af fælles forståelse af problemer og løsninger mellem og på tværs
af virksomhedsniveauer”.
Resultater
Implementeringen af alle fire interventioner har generelt været vellykket. Der er kommet mere struktur på
Arbejdsmiljøorganisationens arbejde, og denne prioriterer i højere grad end tidligere proaktivt
sikkerhedsarbejde. Konkret har arbejdsmiljøorganisationen gennemført otte ud af ni besluttede tiltag, og disse
kører stadig 2 ½ år efter interventionernes afslutning. Sikkerhedslederen er blevet mere styrende og
udadvendt i sin rolle. Ved eftermålingen efterspurgte fabriksdirektøren og arbejdsmiljøgrupperne dog
yderligere dialog mellem sikkerhedslederen og de enkelte afdelinger. Den individuelle og gruppebaserede
coaching har medført forskellige resultater. Udover at have løst 72 % og 65 % af de identificerede opgaver har
deltagerne i to ud af tre arbejdsmiljøgrupper opnået kollektiv læring og øget ejerskab til sikkerhedsarbejdet.
Side 7 af 12
Den sidste arbejdsmiljøgruppe har løst 45 % af de identificerede sikkerhedsopgaver, men værkførerens
svingende engagement i interventionen har hindret kollektiv læring samt et øget ejerskab til
sikkerhedsarbejdet i denne gruppe. De ansatte har ved de to seminarrunder identificeret henholdsvis 136 og
166 forskellige sikkerhedsopgaver og begge gange blev 83 % af opgaverne løst og yderligere 11 % delvist løst.
Sikkerhedsrunderingerne, antallet af registrerede nærved-ulykker, småskader og ulykker samt interviewdata
viser, at de ansatte i alle tre afdelinger i høj grad har ændret sikkerhedsadfærd og ikke mindst tilgang til
sikkerhed. Sikkerhed opleves nu som et fælles frem for som den enkeltes ansvar, og der er skabt øget forståelse
mellem de ansatte, værkførerne og teamlederne vedrørende problemer og løsninger på sikkerhedsområdet. På
grund af Virksomhed A’s høje sikkerhedsniveau ved førmålingen, kan forandringerne dog ikke dokumenteres i
spørgeskemadata. Organisatoriske forandringer såsom omstrukturering af en af de deltagende afdelinger samt
øget produktionspres har kun i mindre grad påvirket resultaterne, hvilket tilskrives interventionernes
vellykkede implementering samt virksomhedens motivation for projektet.
I Virksomhed B er der også sket forandringer i interventionsperioden. Det skyldes først og fremmest, at de
ledelsesmæssige forbedringspotentialer har været større på Virksomhed B end på Virksomhed A samt
ansættelsen af en ny fabriksdirektør og sikkerhedsleder midtvejs i forløbet. Disse har opstartet ugentlig
opfølgning overfor værkførerne samt stillet krav til de ansatte om obligatorisk brug af værnemidler samt
registreringer af min. fire nærved-ulykker/år. Det øgede ledelsesmæssige fokus på sikkerhed har dog ikke slået
igennem i de ansattes holdninger og adfærd. Mange overholder primært sikkerhedsreglerne og deltager i
sikkerhedsarbejdet af pligt. Således er der kun i begrænset omfang sket kulturmæssige forandringer i
Virksomhed B.
I årene efter interventionerne faldt antallet af arbejdsulykker/1.000.000 arbejdstimer på Virksomhed A fra 15
til 1.6. På Virksomhed B steg det tilsvarende tal fra 5 til 6.8. I 2012 kan Virksomhed A betegnes som
begyndende proaktiv i sin tilgang til sikkerhed, mens Virksomhed B kategoriseres reaktiv-proaktiv.
Virksomhederne havde forskelligt niveau af arbejdsulykker i udgangspunktet og har været igennem to
forskellige processer, hvorfor resultaterne ikke direkte kan sammenlignes. Dette stemmer overens med den
reviderede
realistiske
evaluerings
inddragelse
af
kontekst
og
mekanismer
i
forklaringen
af
interventionsprocesser og – resultater.
Den reviderede integrerede problemløsningstilgang har potentiale som et nyt perspektiv til forebyggelse af
arbejdsulykker baseret på en kombination af individuelle og organisatoriske aspekter af sikkerhed. Et
perspektiv, der potentielt kan medvirke til at reducere antallet af arbejdsulykker i Danmark samt tilsvarende
store virksomheder i og udenfor Skandinavien. Afhandlingen bidrager med ny viden om, hvordan
arbejdsmiljøinterventioner kan forstås, designes, gennemføres og evalueres. Desuden er der igennem forløbet
Side 8 af 12
udviklet redskaber til ulykkesforebyggelse, som kan benyttes af forskere, ledere, HR-ansatte og andre
fagprofessionelle i og udenfor Danmark.
Side 9 af 12
English summary
Accidents at work and occupational injuries continue to be one of the major work environment challenges
facing legislators, organisations and workers worldwide. Together with agriculture, fishing and construction,
the wood manufacturing sector is one of the most high injury risk sectors, particularly in small and mediumsized enterprises. Behaviour-based and culture-based approaches to safety have proven to be among the most
effective safety interventions in attaining injury reductions. However, the two approaches have not been
sufficiently combined, nor has the effect of integrating the two approaches been systematically evaluated.
DeJoy (2005) has develop a theory of ´integrated safety management´ which integrates a problem-solving
process inspired by the behavior-based approach and a culture change process. The problem-solving and
culture change processes run parallel and involve both managers and workers.
The objectives of this dissertation are threefold: 1) to operationalize and apply DeJoy’s (2005) theoretical
approach to integrated safety management in a middle-sized wood manufacturing company, 2) to evaluate the
interventions using Pedersen et al.’s (2012) ‘revised realistic evaluation’ approach, and 3) to further develop
the theories of integrated safety management and realistic evaluation. The central research question is: Can
the level of safety be improved at all company levels in a medium-sized wood manufacturing company, based
on a theory of integrated safety management?
Company A (170 employees) was given the intervention based on the integrated safety management system,
while Company B (150 employees) served as a comparison. Both companies belonged to the same overall
concern, had similar size and structure, and used the same safety systems. They were characterized as high on
proactive technical prevention, yet reactive in their approach to safety management. However, from the outset
of the study the rate of lost time work injuries was 15/1.000.000 working hours (LTI-rate) in Company A, and 5
in Company B.
Baseline and follow-up measures were carried out in both companies with questionnaires, individual and group
interviews, safety observations and audits. Company A subsequently received 14 months of interventions
targeted towards its: 1) safety committee (seminars), 2) safety coordinator (individual coaching), 3) middle
managers, team leaders, and safety representatives (individual and team coaching), and 4) 130 production
workers (two seminars in each workgroup including their manager). Based on the baseline results, the research
team facilitated seminars consisting of participatory problem identification and solving. The purpose of the
seminars was to increase safety communication, gain commitment for safety, to prioritize safety, to identify
safety problems, to establish remediation activities and priorities, and to initiate tangible safety activities, e.g.
weekly safety observations. The individual and team coaching sessions, led by the author, were aimed at
Side 10 af 12
encouraging the participants to define and prioritize collective safety goals and plans of action, to think of
safety in a broader context, to learn and to act collectively. These processes could potentially lead to culture
change and adaptability (resilience) to new challenges.
The level of safety is a key element in the data collection and the interventions, and is defined as: a) safety
structures, b) managers’, middle managers’ and workers’ attitudes to safety, c) safety leadership, d) workers’
safety behavior, e) safety climate at each company level, and f) the level of shared understanding of problems
and solutions within and across company levels.
Practical integration of the problem-solving and culture change processes was achieved, and resulted in
improvements in the level of safety, particularly in regards to workers’ safety behavior, and the relative priority
of safety at group level. In all four interventions the problem-solving process was successful. The safety
committee developed a more dynamic and proactive approach to safety, and eight out of nine activities were
still running 2½ years after the intervention. The safety coordinator became more structured at safety
meetings and started behaving proactive towards the managers and safety representatives. However, the
safety coordinator did not change role behavior substantially. All three departments in Company A identified
and solved substantial safety problems during the intervention, however with varying results. At each of the
two seminar rounds for workers a total of 136 and 166 different safety problems were identified, and the
workers’ involvement in solving these problems increased from 35 % to 45 %. Hence, the intervention targeted
towards the workers was successful. During coaching, departments 2 and 3 solved 72 % and 65 % of their
identified safety problems, respectively, and obtained collective learning and an increased safety level,
whereas department 1 solved only 45 % of its identified safety problems, and there was no evidence of culture
change. This was primarily due to a lack of management commitment to the intervention process. However,
the safety representatives’ safety commitment increased significantly in both department 1 and 2. Department
3 was closed down and withdrawn from the project in the middle of the intervention period, and workers from
this department neither took part in the second seminar, nor in the follow-up.
At Company B, a CEO-initiated problem-solving process was started at the manager level. However, the
workers were not included in this process, and there was no evidence of culture change at follow-up. After the
interventions, Company A’s average LTI-rate in 2011-2012 decreased substantially from 15 to 1.6, and
increased from 5 to 6.8 in Company B. Company A was subsequently characterized as proactive in its approach
to safety, while Company B was characterized as calculative, as it mainly lacked the cultural aspects of a
proactive safety approach.
The revised realistic evaluation model’s inclusion of context and mechanisms provided a framework for more
valid evidence of what worked, for whom, under which circumstances and in what respects and how. It
Side 11 af 12
provides a systematic framework for judging generalizability and foster learning among companies, politicians,
practitioners, and researchers. The dissertation fills the gap in current work environment research and practice
in providing new intervention and evaluation approaches for safety management. Additional, the methods
developed in the study were subsequently adapted into an easy to use ‘Safety toolbox’ for use by companies
and working environment professionals.
Side 12 af 12