SO5 STOR SKRIFTLIG OPGAVE
STUDIEOMRÅDEPROJEKT
SO5 I DANSK OG IDEHISTORIE
CHRISTOFFER JELLE THOMSEN
HTXR22 (DIN KLASSE)
VEJLEDERE: MAJBRITH ANDERSEN
21/5/24-31/5/24
AALBORG TEKNISKE GYMNASIUM
Side 1 af 10
Resume
Denne opgave undersøger de kønspolitiske ideer fra det moderne gennembrud og deres relevans i
Henrik Ibsens drama "Et Dukkehjem". Gennem en analyse af Nora og Helmers karakterer samt
samfundets normer og kønsroller i Ibsens tid diskuteres temaer som kvinders selvstændighed, og
frigørelse. Ibsens "Et Dukkehjem" skildrer en ægteskabelig konflikt mellem Nora og Helmer, der
illustrerer tidens patriarkalske kønsroller. Nora kæmper for at bryde fri fra sin rolle som
underordnet hustru og mor og søger sin egen identitet og lykke. Dette afspejler de kønspolitiske
ideer fra det moderne gennembrud, hvor kritikere som Georg Brandes og Elisabeth Grundtvig
opfordrede til ligestilling mellem kønnene og kvinders selvstændighed. Analysen viser, hvordan
Nora repræsenterer kvinders kamp for autonomi og retten til at forme deres eget liv uden
samfundets begrænsninger. Samtidig påpeges det, at kønsdiskrimination og seksuelle krænkelser
stadig er udbredte i dagens samfund, hvilket understreger relevansen af Ibsens drama og de
kønspolitiske ideer fra det moderne gennembrud.
Samlet set viser denne analyse, hvordan "Et Dukkehjem" fortsat er relevant i dagens samfund og
hvordan fortidens kønspolitiske ideer stadig påvirker vores opfattelser af køn og ligestilling, ved at
forstå fortidens ideer.
Indholdsfortegnelse
Indhold
SO5 STOR SKRIFTLIG OPGAVE ........................................................................................................ 1
Resume ....................................................................................................................................... 2
Indholdsfortegnelse ................................................................................................................... 2
Indledning .................................................................................................................................... 3
Hoveddelingen af opgaven: ......................................................................................................... 3
A. Redegørelse. ........................................................................................................................... 3
Redgørelse af dukkehjem .......................................................................................................... 3
Redgørelse for Det Moderne Gennembrud ................................................................................. 4
Redgørelse for Grundtvig og Brandes (SÆDELIGHEDSFEJDEN) ................................................... 4
b. Analyse + fortolkning. ............................................................................................................. 4
Hovedpersons social status med relevans til Grundtvigs tale................................................. 5
Person karakteristik og forskel på Nora og Helmers verdensyn............................................... 5
Diskussion .................................................................................................................................. 6
Konklusion .................................................................................................................................. 7
8. Kildeliste ................................................................................................................................. 8
11. Evt. bilag og illustrationer. ..................................................................................................... 8
Side 2 af 10
Indledning
I denne opgave vil jeg undersøge de kønspolitiske ideer, der blev fremsat under det moderne
gennembrud, og hvordan disse ideer kommer til udtryk i Henrik Ibsens drama "Et Dukkehjem". Jeg vil
også diskutere relevansen af de temaer, der behandles i "Et Dukkehjem", i det nutidige samfund.
Valget af emnet er motiveret af et ønske om at forstå, hvordan historiske kønsroller og sociale normer
har formet vores nutidige opfattelser af køn og ligestilling. "Et Dukkehjem" er et værk, der udfordrer de
traditionelle kønsroller og skaber debat om kvinders rettigheder og selvstændighed. Derfor er det
relevant at undersøge, hvordan disse temaer fortsat påvirker vores samfund i dag.
Jeg søger at besvare følgende spørgsmål: Hvordan kommer de kønspolitiske ideer fremsat under det
moderne gennembrud til udtryk i Henrik Ibsens "Et Dukkehjem", og hvilken relevans har de temaer, der
behandles i "Et Dukkehjem", i det nutidige samfund?
For at belyse emnet vil jeg anvende fagene dansk og idehistorie samt deres metoder. Mine primære
kilder inkluderer: Grundtvigs tale ” Nutidens sædelige Lighedskrav” fra Kvinden og Samfundet og
VIVE’s undersøgelse ” Danskeres erfaringer medsexistisk adfærd og omgivelsernes reaktioner”
Samt sekundære kilder som litteraturkritiske værker om kønsroller og sociale normer i det moderne
gennembrud, herunder teksterne: Brug litteraturhistorien fra systime, Sædelighedsfejden fra systime i
materialebanken, Rigsarkivets ”Køn og seksualitet under opbrud 1900-1925” tekst.
Hoveddelingen af opgaven:
A. Redegørelse.
Redgørelse af dukkehjem
"Et dukkehjem"1 er et stykke litteratur fra 1879 skrevet med henblik på at være provokerende i den
periode, det blev udgivet. Det var for at fremme en kritisk debat om tidens kønsroller og ægteskabets
institution. Henrik Ibsens berømte drama om Nora og Helmer skildrer en ægteskabelig konflikt, der er
betinget af tidens kønsroller. Nora er således fastlåst i intimsfæren i rollen som hustru og moder og er
ikke i stand til at agere selvstændigt udadtil. Da hendes mand var alvorligt syg, lånte Nora penge af
Krogstad til et sygeophold i Syden ved at forfalske sin fars underskrift.
Vi finder Nora og Helmer i en intens konfrontation, hvor de endelig begynder at tale alvorligt sammen
for første gang i deres ægteskab. Nora indser, at hendes liv har været en løgn, hvor hun har levet som
en dukke for sin far og nu sin mand. Hun erkender, at hun aldrig har haft en reel mulighed for at udvikle
sin egen identitet eller tage ansvar for sine handlinger. Helmer reagerer først med forbløffelse og vrede,
men prøver derefter at genoprette kontrollen ved at tilbyde at blive Noras opdrager. Nora afviser dette
1
ET DUKKEHJEM, Henrik Ibsen, 1979. Materialebank til SO5 Dansk-idehistorieopgaven 2024, tilgik 23/05/2024
Side 3 af 10
tilbud, da hun mener, at hun først og fremmest skal opdrage sig selv, hvilket hun kun kan gøre ved at
forlade ham og børnene.
Redgørelse for Det Moderne Gennembrud
I det moderne gennembrud2 var der en masse snak om sociale uretfærdigheder. Det blev skrevet og
snakket om samfundsmæssige udviklinger på grund af: økonomiske forskelle, venstre mod højre,
dårlige levevilkår for arbejderklassen, og socialistiske bevægelse. Noget at det som var meget relevant
for kvinderne var hvordan man begyndte at opfatte kirken, efter værker fra Charles Darwin, Karl Marx,
og Fredrich Nietzsche, begyndte man at se kirken som et magt værktøj som magt haver havde længe
brugt til at still moraler og vilkår på især kvinder. Det var forventede at kvindernes mål i livet var at blive
gift med en mand der kan forsørge hende. Mændene blev gift normal i ca. 30 års alderen, for at giftes
med en kvinde der normalt er meget ungt og afhængige økonomisk og juridisk af deres mand. På grund
af den diskrimination fra kirken fik kun 0,4% af ægte par en skilsmisse, også selvom der var mange
arrangerede ægteskaber den gang havde kvinden ikke noget at sige imod det. Den tvivl i kirken og snak
om ligestilling mellem klasserne gjord så at kritik fra folk som Georg Brandes og Elisabeth Grundtvig
kom frem med deres meninger om kønspolitisk
Redegørelse for Grundtvig og Brandes (SÆDELIGHEDSFEJDEN)
Georg Brandes (1842-1927)3 var en dansk litteraturkritiker, Brandes' synspunkter var kontroversielle,
især hans opfordring til, at kvinder skulle have samme seksuelle friheder som mænd. han snakkede en
del om hvordan at kvinder skulle være fri og selvstendig, Brandes mente, at begge køn skulle have de
samme ægteskabsvilkår, og ret til arbejde og skilmisse for at følge deres følelsesliv, som mænd havde.
Der var andre som Elisabeth Grundtvig, som var enig i der skulle være ligestilling mellem kønnene. Dog
synes hun at mændene skulle følge nogle af de samme vilkår som kvinderne. Det var at både
kvinderne og mænd skulle gå in i et fællesskab uden tidligere seksuelle erfaringer.4 Hun snakkede også
om at kvindens drift drejer sig om moderinstinkt, hvilket burde tages i brug som sygeplejerske eller
husbestyrerinde osv. ved tilfældet de ikke når deres mål som kvinde at blive gift.
b. Analyse + fortolkning.
Teksen et dukkehjem handler om, hvordan kvinder fra det moderne gennembrud var begyndt at
tænke mere selvstændigt. Det fremkommer fra tankerne om at der skal være lighed og frihed for
alle5. Det kan man se i perioden ved at kigge på hvordan arbejderne kæmpede for at have en bedre
løn, og hvor folk som Darwin, Marx, og Nietzsche, kritiserede kirken for at være falsk og
uretfærdig. Disse folk inkluderende Schopenhauer, Strindberg og Arne Garborg, var med til at
Elisabeth Grundtvig skæv ”Nutidens sædelige Lighedskrav” i 1887, som var en af de første til at skrive
kritik på den seksuelle dobbeltmoral og kønsroller.
https://bl.systime.dk/?id=192 Mimi Sørensen og Mads Rangvid, Brug litteraturhistorien, Systime, tilgik
23/05/2024
3
Sædelighedsfejden, Jørn Jacobsen og Conni Paldam, 1970-1914, systime, Matrialebanken, tilgik 23/05/2024
4
https://bl.systime.dk/?id=192 Mimi Sørensen og Mads Rangvid, Brug litteraturhistorien, Systime, tilgik
23/05/2024
5
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/elisabeth-grundtvig-nutidens-saedelige-lighedskrav-1887 Elisabeth
Grundtvig, ”Nutidens sædelige Lighedskrav” 1887, Kvinden og Samfundet, danmarkshistorien.dk
2
Side 4 af 10
Hovedpersons social status med relevans til Grundtvigs tale.
Henrik Ibsens "Et Dukkehjem" og N.F.S. Grundtvigs tale om frihed og lighed belyser på forskellig
vis sociale normer og kønsroller, men begge værker bærer en dyb relevans i diskussionen om
individets frihed og sociale status. I Ibsens drama ser vi, hvordan Nora er fanget i en social struktur,
hvor hendes status som hustru og moder er domineret af patriarkalske forventninger og juridiske
begrænsninger. Omkring samme tidspunkt, havde Grundtvig sin tale om hvordan de ny tanke om
frihed og lighed i samfundet, også betyder at kvinder burde få den samme selvstændighed og lighed
som mændene kæmper for i samfundet.6
Det emne kommer frem i "Et Dukkehjem" da Nora er fanget i et ægteskab, hvor hun ikke har
selvstændighed. Helmers syn på hende som en dukke understreger den kønsrolle, som samfundet
pålægger hende. Hun har ingen reel magt eller autonomi, og hendes forsøg på at redde sin mand ved
at forfalske en underskrift er et desperat skridt taget i et system, hvor kvinder ikke har adgang til
økonomisk magt eller juridisk autonomi. Hendes sociale status som en underordnet og afhængig
hustru er central for dramaets konflikt og hendes endelige beslutning om at forlade sin mand og
børn for at finde sig selv og opnå personlig frihed, altså at finde den ”lykke” som Grundtvig også
snakker om. Om det så er i at få sit eget arbejde, eller om det er ved at finde et ægteskab hvor de
behandler hinanden som lige er op til egen tolkning. (Da det er hvad hun sætter som krav til hvis
Helmer og hende skulle sammen igen l. 34 side 149)
Personkarakteristik og forskel på Nora og Helmers verdenssyn.
Nora:
Nora er en kvinde fra det 19 århundrede som sider fast i et patriarkalske ægteskab, hvor hun har
ingen selvstændighed. Hun indser efter at havde forfalskede sin fars underskrift, for at låne nogle
penge til sin syge mand, at hun ikke gad at leve som Helmers dukke længere (side 148 II. 25-31)7
hun vælger at træde væk fra det liv som hustru og moder der var blevet valgt for hende. I stedet
vælger hun tage ud for at finde sin lykke.
Hendes beslutning om at forlade Helmer og deres børn er et radikalt skridt for en kvinde i hendes
tid, og det illustrerer hendes mod og vilje til at bryde fri fra samfundets forventninger. Nora
repræsenterer individets kamp for selvbestemmelse og integritet.
Frud: Nora
Id: Noras id driver hendes dybeste ønsker og behov. Hun vil have frihed, selvstændighed og lykke.
Hendes id er det, der får hende til at forfalske sin fars underskrift og tage et lån for at redde sin
mand. Det er også det, der får hende til at træffe den radikale beslutning om at forlade sin familie
for at finde sig selv.
6
7
=o= samme kilde som før
ET DUKKEHJEM, Henrik Ibsen, 1979. Materialebank til SO5 Dansk-idehistorieopgaven 2024, tilgik 23/05/2024
Side 5 af 10
Ego: Noras ego forsøger at balancere hendes id og realiteterne i hendes liv. Hun er nødt til at
navigere gennem samfundets forventninger og de krav, hendes rolle som hustru og mor medfører.
Hendes ego er synligt i hendes forsøg på at opretholde facaden af det perfekte ægteskab, indtil hun
ikke længere kan undertrykke sine ønsker.
Superego: Noras superego repræsenterer hendes internaliserede moralske og etiske normer, som
hun har fået fra samfundet og hendes opvækst. Det er denne del af hendes psyke, der får hende til at
føle sig forpligtede til at lave hendes hemmelige lån og forfalskningen for sin mands sygdom, Men
det er også hendes superego, der til sidst tvinger hende til at tage ansvar for sin egen lykke og træffe
den svære beslutning om at forlade Helmer
Helmer:
Helmer, på den anden side, repræsenterer de traditionelle værdier og normer i det 19. århundredes
patriarkalske samfund. Han ser sig selv som familiens beskytter og forsørger, og han forventer, at
Nora skal opfylde rollen som den ideelle hustru og mor. Helmer værdsætter stabilitet, respektabilitet
og social status højt. Han ser Nora mere som en besiddelse eller en pyntegenstand end som en
ligeværdig partner (side 145. II. 35-42). Helmer er stolt af sin position og sit ansvar, men han er
også blind for de undertrykkende aspekter af sit ægteskab (side 145 II. 2-7). Han tror, at han handler
i Noras bedste interesse, men han forstår ikke hendes behov for selvstændighed og respekt. Helmers
verdenssyn er præget af en patriarkalsk tankegang, hvor mandens autoritet og kontrol er central, og
han har svært ved at forstå eller acceptere Noras ønske om at bryde fri.
Freud Helmer:
Id: Helmers id ønsker kontrol, magt og social status. Han ønsker også at opretholde sin egen
selvopfattelse som en stærk og respektabel mand. Hans behov for at dominere og beskytte Nora
stammer fra hans id.
Ego: Helmers ego arbejder på at balancere hans ønsker med virkeligheden. Han forsøger at være en
god mand og forsørger, men hans ego er også ansvarligt for hans behov for at bevare sit image i
samfundet. Når han opdager Noras hemmelighed, er hans ego truet, og hans reaktion er en blanding
af vrede og forvirring, da hans omhyggeligt konstruerede liv falder fra hinanden.
Superego: Helmers superego repræsenterer hans moral og etik, som er stærkt påvirket af samfundets
normer. Han ser sig selv som en opretholder af moral og lov, og derfor er han dybt forarget over
Noras lovovertrædelse. Hans superego fører til hans insistering på, at Nora skal følge de
traditionelle roller og normer, selvom det kvæler hendes frihed.
Diskussion
Teksten ”Et Dukkehjem” handler om en kvinde som der ville bryde fra sit patriarkalske ægteskab,
for at finde sig selv, hvilket relater til hvordan Grundtvig snakker om der burde være mere
ligestilling mellem kvinder og mænd, og mening om datidens mænd skulle følge kvindernes
eksempel på højere standarder for seksuel kontrol og moral i stedet for det omvendt,
som ifølge hende var hvis kvinder skulle efterligne mænds ofte mere ustyrlige kønsdrift, ville det
Side 6 af 10
ikke føre til større lykke, men snarere til selvforagt og lidelse.
Der kunne være mange debatter om mænd skulle optage all de samme pligter som kvinder eller
omvendt, men på en måde har hun en pointe med at mænd opførte sig anderledes dengang, der var
mænd som filosoffen Arthur Schopenhauer, lægen William Acton, og neurologen Jean-Martin
Charcot der snakkede om kønsdriften dengang. Generelt snakkede de om hvordan det kunne være
skadeligt for mænd at undertrykke sin seksualdrift, da det kunne ende med at manden fik udfyldt
den gennem forskellige pervationer eller overgreb8. Det bringer spørgsmålet op om hvordan det har
udviklet sig i dag efter det moderne gennembrud. Der ses i en undersøgelse fra VIVE at kvinder i
dag stadig oplever flere krænkelser end mænd, (side 10 boks 2)9 ”Kvinder svarer langt oftere end
mænd, at de er blevet forulempet på et offentligt eller halvoffentligt sted (44 hhv. 25 pct.), på nettet
eller de sociale medier (38 hhv. 24 pct.) eller på et privat sted i fritiden (31 hhv. 24 pct.).”
Udover det, så ser vi også under tabel 2.1(bilag) i undersøgelsen hvor stor en procent af kvinder der
har oplevet sexistisk/seksuelle krænkende hændelser. I alt er der mindst 78% af kvinder der har
været udsat for mindst én hændelse.
Hvis man læser alle hændelserne i bilaget, kan man se, hvordan der stadig er meget sexisme tilbage
fra det moderne gennembrud. Et eksempel er, at "nogen har nedgjort dig pga. dit køn eller seksualitet"
– mænd 13%, kvinder 40%. Dette indikerer, at selvom samfundet har udviklet sig, er der stadig dybt
rodfæstede problemer med kønsdiskrimination og seksuel chikane, som kvinder i højere grad oplever.
Disse statistikker viser, at Grundtvigs pointe om nødvendigheden af at ændre mænds adfærd stadig er
relevant. Samtidig fremhæver det, at kampen for ligestilling langt fra er afsluttet, og at der stadig er
behov for at adressere kønsbaserede overgreb og chikane for at skabe et mere lige og respektfuldt
samfund for alle.
Konklusion
"Et Dukkehjem" illustrerer kvinders kamp for selvstændighed og frigørelse fra patriarkalske strukturer,
en kamp der blev aktualiseret af kritikere som Georg Brandes og Elisabeth Grundtvig under det
moderne gennembrud. Noras karakter rejser spørgsmålet om kvinders autonomi og ret til at forme
deres egen identitet uden samfundets begrænsninger, hvilket spejler Grundtvigs opfordring til
ligestilling og højere moralske standarder. Diskussionen har vist, at de kønspolitiske temaer i "Et
https://kilderne.dk/tematekster/koen-og-seksualitet-under-opbrud-1900-1925/ Rigsarkivet, ”Køn og seksualitet
under opbrud 1900-1925”, set den 29/05/24
9
Mai Heide Ottosen, Stine Vernstrøm østergaard, VIVE, “Danskernes erfaring med sexistisk adfærd og
omgivelsernes reaktioner” April 5 2024. set den 23/05/24
https://www.digmin.dk/Media/638503388223467728/Endelig%20rapport%20fra%20VIVE%20Danskeres%20erf
aringer%20med%20sexistisk%20adf%C3%A6rd_pdf-ua.pdf
8
Side 7 af 10
Dukkehjem" stadig har relevans i nutidens samfund. Undersøgelsen fra VIVE afslører, at kvinder fortsat
oplever kønsdiskrimination og seksuelle krænkelser i højere grad end mænd. Dette peger på, at
selvom samfundet har gjort fremskridt siden det moderne gennembrud, er der stadig uligheder og
udfordringer, der skal adresseres.
Samlet set viser denne analyse, hvordan "Et Dukkehjem" stadig er relevant i dagens samfund, og
hvordan kønspolitiske ideer fra det moderne gennembrud stadig har en indflydelse på vores
opfattelser af køn og ligestilling. Ved at forstå fortidens ideer og deres relevans for nutiden kan vi
arbejde hen imod et mere retfærdigt og lige samfund for alle.
8. Kildeliste
ET DUKKEHJEM, Henrik Ibsen, 1979. Materialebank til SO5 Dansk-idehistorieopgaven 2024, tilgik 23/05/2024
Brug litteraturhistorien, https://bl.systime.dk/?id=192 Mimi Sørensen og Mads Rangvid, Systime, tilgik
23/05/2024
Sædelighedsfejden, Jørn Jacobsen og Conni Paldam, 1970-1914, systime, Matrialebanken, tilgik 23/05/2024
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/elisabeth-grundtvig-nutidens-saedelige-lighedskrav-1887 Elisabeth
Grundtvig, ”Nutidens sædelige Lighedskrav” 1887, Kvinden og Samfundet, danmarkshistorien.dk
https://kilderne.dk/tematekster/koen-og-seksualitet-under-opbrud-1900-1925/ Rigsarkivet, ”Køn og
seksualitet under opbrud 1900-1925”, set den 29/05/24
Mai Heide Ottosen, Stine Vernstrøm østergaard, VIVE, “Danskernes erfaring med sexistisk adfærd og
omgivelsernes reaktioner” April 5 2024. set den 23/05/24
https://www.digmin.dk/Media/638503388223467728/Endelig%20rapport%20fra%20VIVE%20Dansker
es%20erfaringer%20med%20sexistisk%20adf%C3%A6rd_pdf-ua.pdf
11. Evt. bilag og illustrationer.
Kilde: vive.dk https://www.vive.dk/da/udgivelser/danskernes-erfaringer-med-sexistisk-adfaerd-ogomgivelsernes-reaktioner-4z6b82rv/ Mai Heide Ottosen, Stine Vernstrøm Østergaard, ”Danskernes
erfaringer med sexistisk adfærd og omgivelsernes reaktioner”
Side 8 af 10
Side 9 af 10
Side 10 af 10