Opgave 1
a)
Den typiske finansiering af private boliger er igennem kreditforeninger. Her optager låntager en realkreditobligation, hvorimod kreditor tager pant i de
private boliger samt en relativ lavere rente end bl.a. banklån. Et lån hos en kreditforening kan højst udgøre 80% af den samlede boligværdi, og låntager
er altså nødt til at finde de sidste 20% af finansieringen som banklån som har en højere rente, samt opsparing. For at man opfylder kravene til at tage et
boliglån skal låntager have en opsparing på et minimum af 5% af boligværdien. De sidste 15% kan finansieres igennem et banklån, men opsparingen
kan udgøre en større andel af boligkøbet.
En realkreditobligation har en længere tidshorisont end banklånet. Realkreditobligationer varierer med raterne 10, 20, 25 eller 30 år. 30 år er den
længste tidshorisont en obligation kan gælde. Boliglånet i banken har derimod oftest en kortere tidshorisont på 5,10 eller 15 år.
b)
Realrenten efter skat for den gennemsnitlige effektive udlånsrente er 0,022 / 125 x 100 = 0,0176
Realrenten efter skat for gennemsnitlige obligationsrente er 0,0022 / 125 x 100 = 0,00176
Hvis man kigger på side 150 i STO 2021, så kan man se at pengeinstitutternes indtægter fra renter er faldende. I 2009 var renteindtægten næsten
fordoblet, mens det i 2018 er på et mere lavere niveau.
Derudover kan dette holdes op mod pengeinstitutternes resultatopgørelse, hvor tabet på debitorer gjorde at pengeinstitutterne overordnet set var i
underskud. Det betød at de fra rentefradrag. I årene siden 2009 har der dog været en positiv bundlinje, hvilket har gjort at pengeinstitutterne har skullet
betale skat.
Opgave 2
a)
Nettoprisindeks
Fra 2005 til 2010 er der en stigning på (124,6/111) = 12,25%
Fra 2010 til 2015 er der en stigning på 6,4 procentpoint. Dette svarer til en stigning på (100 - 93,6) / 93,6 = 0,06838
2005
2010
2015
100
112,25
119,98
b)
Den gennemsnitlige vækstrate er: (1+0,1998)^(1/10)-1 = 0,01838
Det vil sige at der er en gennemsnitlig vækstrate på nettoindekset i perioden 2005 til 2015 på 1,84% eller 0,0184
c)
Forbrugerprisindeks
2005
2010
2015
84,009
93,3
100
100
111,06
119,035
Den gennemsnitlige vækstrate er: (1+0,19035)^(1/10)-1 = 0,017577435
Det vil sige at der er en gennemsnitlig vækstrate for forbrugerprisindekset i perioden 2005 til 2015 på 1,76% eller 0,01758
d)
Forbrugerprisindekset viser udviklingen i de faktiske priser, mens nettoprisindekset også er et prisindeks der belyser en udvikling, så ekskluderer den de
indirekte skatter og afgifter, hvilket gør at det i hårdt afgiftede varegrupper godt kan give en anden stigningsrate. At nettoprisindekset ikke inddrager de
indirekte skatter og afgifter, kan godt gøre at de to indeks ikke er identiske.
Opgave 3
a)
Handelsbalancen
2018
2019
2020
Import: 32.342 mio. kr.
Import: 31.752
Import: 29.936
Eksport: 37.101 mio. kr.
Eksport: 35.136
Eksport: 33.333
Balance: 4.759
Balance: 3.384
Balance: 3.397
Handelsbalancen for varegruppen "metaller og metalvarer" for årene 2018, 2019 og 2020 er angivet ovenfor
(Import er opgivet i CIF mens eksport er opgivet i FOB)
b)
Resultaterne fra spørgsmål a, vil alt andet lige påvirke Danmarks kapitalbalance positivt. Vi har en højere eksport end import af metaller og metalvarer,
og det gør at udlandet skylder Danmark mere end Danmark skylder udlandet.
c)
At de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time stiger mere i USA end i Danmark vil alt andet lige forbedre Danmarks konkurrenceevne overfor
USA. Dette skyldes at produktionsomkostningerne overordnet stiger mere i USA end i Danmark, og producenterne er dermed nødt til at hæve priserne
relativt mere end de danske producenter for at fastholde deres indtjening.
Andre væsentlige forhold der påvirker konkurrenceevnen kan være valutakursen. Hvis kursen fra DKK til USD er høj, kan det måske ikke betale sig for
den amerikanske forbruger at købe danske produkter. Omvendt, hvis det er fordelagtigt for danskerne ift. kurserne, vil danskerne måske købe
amerikansk og opnå en kursgevinst.
Et andet væsentligt forhold der påvirker konkurrenceevnen er skatter og afgifter. Både dem der bliver pålagt producenten og forbrugerne. Hvis skatter
og afgifter er for høje i f.eks. Danmark, kan det være svært at holde priserne på niveau med tilsvarende produkters priser i USA.
Inflation kan også påvirke konkurrenceevnen. Hvis priserne på råvarer f.eks. stiger i Danmark, men relativt mindre i USA, kan det skade Danmarks
konkurrenceevne.
Opgave 4
a) Sandt
b) Falsk, biograffilm er et normalt gode. Det er altså et gode som hun har et forbrug af uanset indkomst, men forbruget bliver ikke ændret ligeså meget
som indkomsten stiger
c) Falsk. Efterspørgselskurven rykker mod højre, når prisen på et substituerende gode stiger. Dette gør nemlig at efterspørgslen stiger for godet
d) Sandt, da 1000 / 50 = 20, svarende til ATC. Da AVC = 8 så må AFC = 12
e) Falsk. Det er i stedet Q = 3, der vil være den profitmaksimerende mængde for monopolisten
Opgave 5
a)
Q_D = Q_S
60 - 2P = 4P -30
90 = 6P
15 = P*
Q* = 60 - 2 x 15 = 30
Ligevægtsprisen er dermed 15 og ligevægtsmængden er 30
(Der er ikke angivet enheder for pris eller mængde)
b)
Den inverse efterspørgselskurve er: P = 30 - 0,5Q_D
Den inverse udbudskurve er: P = 7,5 + 0,25Q_S
c)
CS = (30 - 15) x 30 x 0,5 = 225
PS = (15 - 7,5) x 30 x 0,5 = 112,5
Det totale surplus er altså 337,5
d)
Hvis der er et prisloft på 10 vil der blive produceret følgende
Q_S = 4x10 - 30 = 10
Der vil altså blive produceret 10 enheder, når der er et prisloft på 10
e)
DWL for den mængde der normalt produceres til den nuværende produktion under prisloftet er
= total surplus før - nuværende surplus
= 337,5 - 112,5 = 225
Det kan beregnes ved at efterspørgselskurven rykker sig, så der er en ligevægtsmængde på 10, ved prisloftet på 10
Det giver en ny invers efterspørgselskurve for P = 30 - 2Q_D
Med den nye efterspørgselskurve får man et total surplus på; (30 - 7,5) x 10 x 0,5 = 112,5
Der er altså et DWL på 225 som følge af prisloftet
Opgave 6
a)
Den konkurrenceform som Finn og Bente står overfor er stackelberg. Her skal man finde den mængde som hver virksomhed skal købe / medbringe.
Man finder den optimale mængde i Nash ligevægtspunktet
b)
Her er situationen illustreret
c)
I ligevægten er det fundet, at det optimale valg af tulipaner vil være, at de hver især skal medbringe 16 bundter tulipaner
Udregning:
Q = Q_f + Q_b
Q_f = 24 - 0,5Q_b
Q_b = 24 - 0,5Q_f
Omskriver Q_f så den afhænger af Q_b. Det bliver, Q_b = 48 - 2Q_f
24 - 0,5Q_f = 48 - 2Q_f
1,5Q_f = 24
Q_f = 16
Q_b = 24 - 0,5 x 16 = 16
Den samlede mængde i markedet er altså Q = 16 + 16 = 32
d)
Prisen på markedet er så
P = 150 - 3x32 = 54
(Ingen enheder for prisen er angivet)
e)
Den samlede profit for Bente og Finn, er; Profit = (52-6) x 32 = 1472
De får hver især en profit på 736
f)
De bliver ved med at sænke prisen for at få kunderne. Dette giver umiddelbart en lavere pris for hver ændring der sker, da de hele tiden skal
underbyde konkurrenten
g)
Hvis de konkurrere på prisen, falder denne hurtigt. Det vil derfor umiddelbart give en højere profit at konkurrere på mængden fremfor prisen, da prisen
kun kan justeres en vej, og det er at sænke den
Kildeliste:
STO2021