Grundkursus i Videnskab og filosofi
Forelæsning 9: Etik – et overblik og
et eksempel
Jakob v. H. Holtermann, jvhh@ruc.dk * retsfilosofi.dk
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
1. Disposition
i.
Generelt om etikken
a. Normativ etik, introduktion
b. Metaetik, introduktion
ii. Den normative etik
i. sindelagsetikken: Kant
ii. konsekvensetikken: i) Bentham; ii) Stuart
Mill
iii. Anvendt etik: den retfærdige krig?
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
2. Etikken som filosofisk disciplin:
• ”etik” = ”moral”, begge begreber
etymologisk forbundne med ”skikke”,
”sædvane”, ”karakter”;
• etikken er den gren af filosofien der
beskæftiger sig med moralske
fænomener
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
3. Tre etiske underdiscipliner:
• Metaetik: Diskuterer om det overhovedet giver
mening at diskutere moralske spørgsmål; om
de kan være sande eller falske
• Normativ etik: Forsøger at udlede vores etik
fra et eller flere grundlæggende
kriterier/principper; dvs. strategi:
grundlagsteori ligesom i erkendelsesteorien;
• Anvendt etik: Diskussioner af konkrete etiske
spørgsmål; fx Etisk råd: stamcelleforskning,
abort, klimadebat, etc.
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
4. Metaetikken – i en fart:
To positioner:
i) Non-kognitivismen: Nej! Der findes
ingen sande/falske, rigtige/forkerte
etc. moralske domme;
ii) Kognitivismen: Ja, der findes
sande/falske, rigtige/forkerte etc.
moralske domme.
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
5. Metaetikken, ad non-kognitivismen:
•
•
•
•
•
Fordi: Moralske udsagn har særegen
karakter:
Moralske (og andre) værdier (pligter,
rettigheder, etc.) kan ikke observeres;
Den naturalistiske fejlslutning:
slutning fra er til bør;
Et alternativt grundlag? Fx a priori
moralintuition/moralloven?
Problem: intuitioner er intersubjektivt
uverificerbare?
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
6. Metaetikken, ad non-kognitivismen
(fortsat):
”Som en skøge er naturretten til rådighed for
enhver. Der er ikke den ideologi der ikke kan
forsvares under påberåbelse af naturens lov.
Og hvor kan det være anderledes, når det
sidste grundlag for enhver naturret ligger i en
privat (intrasubjektiv), umiddelbar indsigt, en
evident skuen, en intuition. Kan ikke min
intuition være lige så god som din? Evidensen
som
sandhedskriterium
forklarer
de
metafysiske påstandes fuldkommen vilkårlige
karakter. Den hæver dem op over enhver form
for intersubjektiv kontrol og slår døren op for
ubunden digt og dogmatik.”
(Alf Ross, Om ret og retfærdighed, 1953: p.
343)
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
7. Metaetikken, ad non-kognitivismen
(fortsat):
•
•
•
•
Jonas Christoffersen (+Maja?)
Croissanter…
Konklusion:
”There cannot be such a thing as ethical
science, if by ethical science one means
a ‘true’ system of morals.” (A. J. Ayer,
Language, Truth and Logic, p. 148)
• Derfor: nedlæg afdelinger i normativ
etik; smagsdommere alle til hobe…
• Tilbage kun:
– Error theory (JL Mackie)
– Genealogi (moralens)/diskursanalyse
(Nietzsche/Foucault, etc.)
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
9. Kognitivismen:
• For
alle
dem
der
ikke
har
fattet
beskeden/ikke har opdaget at Gud er død;
• E.g. Kant, Bentham, Mill, etc.
• Fortsætter ufortrødent, trods visse teoretiske
vanskeligheder – som humlebien…
• Tager springet til den normative etik
• To grundlæggende positioner (groft sagt):
– Pligtetik/deontologi/sindelagsetik;
– Konsekvensetik/utilitarisme
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
10. Den normative etik: Kants pligtetik
•
•
•
•
•
Immanuel Kant (1724-1804)
Königsbergeren…
”Med Kant blev
filosofien kritisk”
Introducerer bl.a. skel ml.
Das Ding an Sich og
Das Ding für uns. Og meget
andet godt…
I etikken: Fortaler for
deontologi fra græsk:
deon = pligt.
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
11. Kants argument for vilje i st. for konsekvenser:
i.
naturvæsener er indrettet bedst muligt efter deres
bestemmelse;
ii. naturinstinkter er bedst til at sikre opretholdelse,
velfærd etc.;
iii. Derfor: Hvis vores bestemmelse var opretholdelse,
så ville vi være styret af naturinstinkter. (fra i. og
ii.);
iv. Men vi er styret af fornuften, ikke af
naturinstinkterne;
v. Derfor er opretholdelse etc. ikke vores
bestemmelse (fra iii. og iv);
vi. Fornuften er notorisk upraktisk.
vii. Formålet med vores fornuftstyrede viljeshandlinger
kan ikke ligge i deres praktiske værdi/resultatet,
men må ligge i fornuftsbeslutningen selv, dvs. i det
rationelle princip/den maksime den har fundet sted
efter. (fra i. og vii.)
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
12. Imperativerne:
Det kategoriske imperativ:
Handl således at din viljes maksime altid
også kan gælde som grundlag for en almen
lov.
(kategorisk fordi det gælder ubetinget – modsat
hypotetiske imperativer der gælder betinget af givne
mål, dvs. hvis du vil …, så …)
Det praktiske imperativ:
Handl således at menneskeheden i din
person såvel som i enhver anden person
altid tillige behandles som mål og aldrig kun
som middel
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
13. Kritiske punkter hos Kant:
• Pligten: handlinger vi er tilbøjelige til (føler behag
ved) kan ikke være moralske, uanset om de tillige
gøres af pligt.
• Den nødvendige løgn: Klassisk modeksempel: skal
jødiske flygtninge afsløres for ikke at komme til at
lyve, selv for Gestapo?
• Almen lov om hvad?: flere aspekter ved samme
handling kan generaliseres, i jødeeksemplet: Lyve;
Lyve for at redde nødstedte; Redde nødstedte; Lyve
for at redde nødstedte jøder; Lyve om indholdet af
min kælder; Lyve på mandage i juli 1944; etc.
• Where have all the flowers gone?: Steril fornuftsetik
uden følelser;
• Individualisme: bør målestokken for moral være så
individualistisk?
• Pligtkollisioner: Tavs ved pligtkollisioner
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
14. Konsekventialismen/utilitarismen:
• Konsekventialisme: De former for etik der
hævder at det alene er konsekvenserne der
tæller, og mere præcist: at den rigtige
handling er den handling der har de bedste
konsekvenser.
• Utilitarismen tilføjer: Den handling der har de
bedste konsekvenser, er den der indebærer
den størst mulige lykke for det størst mulige
antal.
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
15.
”Nature has placed mankind under
the governance of two sovereign
masters, pain and pleasure. It is
for them alone to point out what
we ought to do, as well as to
determine what we shall do.”
(Bentham §1, s. 87)
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
16.
”By the principle of utility is meant that
principle which approves or disapproves
of every action whatsoever according to
the tendency which it appears to have
to augment or diminish the happiness
of the party whose interests is in
question: or, what is the same thing in
other words, to promote or to oppose
that happiness.” (§2, s. 88)
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
17. Utilitarismens ophavsmænd:
• Jeremy Bentham (1748-1832): An
Introduction to the Principles of Morals
and Legislation (1822, opr. 1789)
• John Stuart Mill (1806- 1873).
Utilitarianism (1861)
• Henry Sidgwick (1838-1900): Methods
of Ethics (1874)
• J. J. C. Smart (f. 1920): An Outline of a
System of Utilitarian Ethics
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
19. Hvilke konsekvenser skal realiseres?
• Hedonismen – af græsk, hedone, nydelse
(Bentham): Kun nydelse. Og al nydelse er af
samme slags. Ingen nydelser er ”finere” end
andre. [Cypher i The Matrix]
• Ideal-utilitarismen
(Mill):
Nogle
sindstilstande har særlig intrinsisk værdi, der
gør dem vigtigere end følelsen af nydelse.
”Better to be Socrates dissatisfied than a
fool satisfied.”
– Problem: hvordan afgør vi hvilke tilstande der har
særlig intrinsisk værdi?
– Muligt svar: informerede præferencer.
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
20. Hovedudfordringen: Straf af uskyldige
•
Utilitarismen leder tilsyneladende til falske
konklusioner. F.eks. kan det synes rigtigt at straffe en
uskyldig:
”Suppose that a sheriff were faced with the choice
either of framing a Negro for a rape that had aroused
hostility to the Negroes (a particular Negro generally
being believed to be guilty but whom the sheriff
knows not to be guilty)-and thus preventing serious
anti-Negro riots which would probably lead to some
loss of life and increased hatred of each other by
whites and Negroes- or of hunting for the guilty
person and thereby allowing the anti- Negro riots to
occur, while doing the best he can to combat them. In
such a case the sheriff, if he were an extreme
utilitarian, would appear to be committed to framing
the Negro. [...]”
- McCloskey 1957, ”An Examination of Restricted
Utilitarianism”, pp. 468-469
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
22. Utilitarismens svar på indvendingen:
(Argumentets form er et reductio ad absurdum:
Hvis præmisserne antages, så har vi en absurd
konklusion. Ergo må præmisserne forkastes (her
nytteprincippet))
•
•
•
Afvisning af at den absurde konklusion følger af
nytteprincippet;
Fastholdelse af konklusionen, dvs. afvisning af ad
absurdum. =”Outsmarting the critic”.
(”outsmart, v. To embrace the conclusion of one's
opponent's reductio ad absurdum argument. They
thought they had me, but I outsmarted them. I
agreed that it was sometimes just to hang an
innocent man.”
(http://www.philosophicallexicon.com/))
Modifikation af den utilitaristiske tese:
regelutilitarisme
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
23. Regelutilitarismen:
•
Handlingsutilitarismen: Lægger vægt på konsekvenserne
af den individuelle handling.
Regelutilitarismen: Lægger vægt på konsekvenserne af
bestemte typer af handlinger hvis de følges generelt i
lignende situationer; dvs. hvis handlingen ophæves til
regel.
•
•
Regelutilitarismen undgår modeksemplet: Generelt vil
det have bedst konsekvenser at afstå fra at straffe
uskyldige.
Problemet: Sætter sig mellem to stole
•
•
•
Regelutilitarismen bliver handlingsutilitarisme – kun én
regel: handl således at du maksimerer mængden af
lykke/nydelse
Regelutilitarismen bliver deontologi – ”Man må formode at
regelutilitaristen forsvarer sit princip fordi han bekymrer sig
om menneskelig lykke. Men hvorfor så forsvare en regel når
han ved at det ikke vil være mest gavnligt at følge den?”
- Smart
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
24. Tommelfingerregler og det moralsk
rigtige vs. det rationelle:
•
•
Regler forstået som tommelfingerregler kan dog
spille en rolle også i handlingsutilitarismen. Ikke
som kriterier til endelig moralsk vurdering af en
handling. Det afhænger alene af konsekvenserne.
Men som handlingsvejledning i praksis.
Vigtigt skel:
•
•
•
Den rationelle handling er den der i situationen så ud
til at lede til de bedste konsekvenser.
Den moralsk rigtige handling er den der ex post viste
sig at lede til de bedste konsekvenser.
Den rationelle handling kan være den moralsk
forkerte, og den irrationelle handling kan være den
moralsk rigtige. - Ødipus!?
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
25.
Den retfærdige krigs filosofi og Humes diktum:
”Be a philosopher, but amidst all your
philosophy be still a man.”
– David Hume
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
26.
i.
Findes der retfærdige (~moralsk forsvarlige)
krige?
ii. Var 2. verdenskrig retfærdig (fra allieret
side)?
iii. Var NATOs krig mod Serbien i Kosovo i
1998-99 retfærdig?
iv. Var Irak-krigen i 2003 retfærdig?
i.
ii.
For koalitionen?
For Danmark?
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
27. Metaetikken: Kan spørgsmålet besvares
korrekt?
•
Findes der et korrekt svar på spørgsmålet
om den retfærdige krig?
•
To muligheder: i) kognitivismen; og ii) nonkognitivismen.
•
Non-kognitivismen svarer: nej, spørgsmålet
kan ikke besvares meningsfuldt. Findes
(groft sagt) i tre versioner:
i.
ii.
iii.
Emotivismen: Ethvert forsvar for eller angreb på
den retfærdige krig er at sammenligne med et
følelsesudbrud; ”gå-i-krig-øv!” eller ”gå-i-krighurra!”;
Relativismen: Den neutrale position der kan afgøre
spørgsmålet findes ikke;
Nihilismen/realismen:
Krig
er
en
ekstrem
undtagelsestilstand hinsides moralske vurderinger.
Hobbes Leviathan!
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
28. Kognitivismen: Ja, spørgsmålet kan
besvares meningsfuldt:
Spørgsmålet om den retfærdige krig er
meningsfuldt, og det har et rigtigt svar. Giver
igen to mulige svar:
i) ja, den retfærdige krig findes;
ii) nej, den retfærdige krig findes ikke
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
29. Ad ii) pacifismens position.
Ét ved vi om krig: En masse mennesker vil uvægerligt
dø, blive kvæstet etc.
”These deaths are nothing more than the inevitable
consequence of putting deadly weapons into the
hands of undisciplined soldiers and armed men into
the hands of stupid or fanatic generals.”
(Walzer, M.: Just and Unjust Wars – A Moral Argument
with Historical Illustrations, s. 130)
To bud:
•
Deontologisk pacifisme: Krig involverer at
mennesker behandles som midler og ikke tillige
som mål. Dsv. overtræder det praktiske imperativ;
•
Konsekvensetisk pacifisme: Det vil til enhver tid
give de bedste konsekvenser at afstå fra at
anvende vold.
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
30. Accept af retfærdig krig:
Spørgsmålet om den retfærdige krig
er meningsfuldt, og krig kan være
moralsk ansvarlig. To bud: i)
konsekvensetisk; ii) deontologisk:
ad i) Konsekvensetisk accept af
retfærdig krig: I ekstreme situationer
kan det give de bedste konsekvenser
at gå i krig. I så fald bør vi vælge
krigen.
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
31.
“This is one of the most awe-striking periods in the long
history of France and Britain. It is also beyond doubt
the most sublime. Side by side, unaided except by their
kith and kin in the great Dominions and by the wide
Empires which rest beneath their shield, the British and
French peoples have advanced to rescue not only
Europe, but mankind from the foulest and most souldestroying tyranny which has ever darkened and
stained the pages of history. Behind them – behind us –
behind the armies and fleets of Britain and France –
gather a group of shattered States and bludgeoned
races: the Czechs, the Poles, the Norwegians, the
Danes, the Dutch, the Belgians – upon all of whom the
long night of barbarism will descend, unbroken even by
a star of hope, unless we conquer, as conquer we must;
as conquer we shall.”
– Churchill til det britiske parlament d. 13. maj 1940
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
32. Accept af retfærdig krig (fortsat):
Ad ii) Deontologisk accept af retfærdig krig:
Stater kan have rettigheder analogt til
individuelle rettigheder, herunder retten til at
forsvare sig mod angreb (nødværge).
i. Men: krig indebærer stadig at nogle
mennesker vil blive behandlet som midler
og ikke som mål.
ii. Løsning: dobbelteffektprincippet, der
skelnes mellem handlingers forudsete og
intenderede effekter.
iii. Problem: giver dette skel mening?
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
33. Justum bellum-doktrinen:
Tidlige fortalere: Bl.a. Augustin (354-430), Thomas
Aquinas (ca. 1225-74)
Jus ad bellum (kriterier for retten til at gribe til våben):
•
Retfærdig årsag;
•
Rette intention;
•
Rette autoritet;
•
Sidste udvej;
•
Rimeligt håb om succes;
•
Proportionalitet;
Jus in bello (kriterier for krigsførelse):
•
Adlyd internationale love om våbenforbud;
•
Nonkombattanters immunitet;
•
Etc.
Jus post bellum (kriterier for fredslutning):
•
Proportionality and publicity
•
Straf;
•
Etc…
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
34. Overblik over diskussionen af retfærdig krig:
Kan spørgsmålet besvares korrekt?
Nej!
i)
Emotivisme
ii)
Relativisme
iii)
Nihilisme/realisme
Ja!
Nej, aldrig! (pacifisme)
- deontologisk version
- konsekvensetisk version
Ja, nogle gange!
- deontologisk version
- konsekvensetisk version
Kan krig være en
moralsk rigtig
beslutning?
Hvornår?
- fx justum bellum
doktrinen
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
35. Svar på lektien:
i.
Findes der retfærdige (~moralsk forsvarlige)
krige? Ja.
ii. Var 2. verdenskrig retfærdig (fra allieret
side)? Ja ad bellum, nej in bello!
iii. Var NATOs krig mod Serbien i Kosovo i
1998-99 retfærdig? Ja.
iv. Var Irak-krigen i 2003 retfærdig?
i.
ii.
For koalitionen? Nej!
For Danmark? Nej!