EU ret Noter
Table of Contents
EU ret Noter ................................................................................................................................................... 1
EU-retten generelt ................................................................................................................................................... 2
EU’s regler .............................................................................................................................................................................................................. 2
EU Institutioner ...................................................................................................................................................................................................... 2
EU's Kompetencer .................................................................................................................................................................................................. 3
EU's Begrænsninger ............................................................................................................................................................................................... 3
EU retskilder ........................................................................................................................................................................................................... 4
Principper ............................................................................................................................................................................................................... 4
EU-charteret ............................................................................................................................................................ 4
National ret og EU-rettens samspil........................................................................................................................... 5
EU- retten har forrang ............................................................................................................................................................................................ 5
Sondring mellem umiddelbar virkning og direkte virkning ..................................................................................................................................... 5
Direkte virkning/effekt ........................................................................................................................................................................................... 6
EU-konform fortolkning (også kaldet ”indirekte virkning”) ................................................................................................................................... 6
Staters erstatningsansvar ....................................................................................................................................................................................... 7
Fri bevægelighed generelt ........................................................................................................................................ 8
Generelt om beskyttelsen af fri bevægelighed i TEUF ............................................................................................................................................ 9
Fri bevægelighed for varer ..................................................................................................................................... 10
Hvad er en vare? Definitioner ............................................................................................................................................................................... 10
Anvendelsesområde ............................................................................................................................................................................................. 11
Forbud mod told .................................................................................................................................................................................................. 11
Hvad er told? ........................................................................................................................................................................................................ 12
Diskriminerende Interne og fiskale afgifter i.e. skatter ........................................................................................................................................ 12
Kvantitative restriktioner og foranstaltninger med tilsvarende virkning .............................................................................................................. 12
Foranstaltning med tilsvarende virkning .............................................................................................................................................................. 13
Kvantitative udførselsrestriktioner og foranstaltninger ....................................................................................................................................... 14
Introduktion Fri bevægelighed for tjenesteydelser ................................................................................................ 14
Hvad er en tjenesteydelse? .................................................................................................................................................................................. 14
Fri bevægelighed for tjenesteydelser ................................................................................................................................................................... 15
Grænseoverskridende element ............................................................................................................................................................................ 16
Rets og pligtssubjekter ......................................................................................................................................................................................... 16
Introduktion til Etableringsretten .......................................................................................................................... 17
Hvad er etablering? .............................................................................................................................................................................................. 17
Fri bevægelse for etablering ................................................................................................................................................................................. 19
Introduktion til Kapital ........................................................................................................................................... 20
Hvad er kapitalbevægelse?................................................................................................................................................................................... 20
Fri bevægelse for Kapital ...................................................................................................................................................................................... 21
Introduktion til arbejdskraft og unionsborgerskab ................................................................................................. 22
Hvad er arbejdskraft? ........................................................................................................................................................................................... 22
Fri bevægelse for arbejdskraft og unionsborgerskab ........................................................................................................................................... 23
De generelle forbud jf. art 45 TEUF ...................................................................................................................................................................... 24
Unionsborgerskab ................................................................................................................................................................................................ 25
Ret til 3 måneders ophold (indrejsning og udrejsning) ......................................................................................................................................... 25
Ret til mere end 3 måneders ophold - op til 5 år .................................................................................................................................................. 25
Ret til mere ned 5 års ophold ............................................................................................................................................................................... 26
Harmonisering ....................................................................................................................................................... 26
Diskriminering........................................................................................................................................................ 27
EU-retten generelt
EU-retten i kontekst af international og national ret (Sektion 5)
 Virksomheden må forstå samspillet mellem EU-ret og national ret
o En virksomhed må derfor navigere i et multivel juridisk system(er), der indeholder
virksomhedens egne kontrakter, national ret, EU-ret og international ret
 International ret kan dog typisk ikke forpligte eller give rettigheder direkte til
virksomheden.
 International ret har stadig stor betydning for virksomheden. For eksempel WTOs
regler om handelsbarrierer kan påvirke danske virksomheders import/eksport.
Hvad forstås ved EU?
 EU’s institutioner kan lave regler, der binder internt i en stat. Anderledes end international ret, dog er
EU’s virke er traktatbestemt og medlemsstaterne er medvirkende til at lave EU’s regler.
 En stat er ikke forpligtet af EU’s regler, hvis den ikke er medlem af EU
 En EU-medlemsstat kan forlade EU: som I kender med Storbritannien
EU struktur
HR: EU har enhedsstruktur med:
Folkeretlig regulering (Global og regional regulering)
EU-retlig regulering (regional og national regulering)
National-retlig (national regulering)
EU’s regler


Primærret: Traktaterne (som er lavet af alle medlemslandene)
o Herunder: Principper og domspraksis
Sekundær ret (men stadig bindende!): De regler som EU’s instutitioner aver i form af forordninger,
direktiver og beslutninger mv.
EU regler fra EU's institutioner skal være i overensstemmelse med traktaterne. Hvis EU’s
regelskabende institutioner træder ud over traktaterne, så er reglerne ikke bindende. TEUF fastsætter
de områder, som EU’s institutioner har kompetence til at regulere.
EU Institutioner





EU-Kommissionen
Repræsenterer EU. EU’s vagthund
 Er ansvarlig over for Europa-Parlamentet.
 Monopol på at lave forslag til ny EU-regulering
EU-Parlamentet: lovgivere og budgetkompetence og kontrol, fra nationalstaterne
Repræsenterer EU’s borgere.
 Deler sammen med Rådet retten til at lave ny EU-regulering
Rådet for den Europæiske Union
Repræsenterer: EU’s medlemsstater.
 Deler sammen med Parlamentet retten til at lave ny EU-regulering
Det Europæiske Råd
Repræsenterer: EU’s statsoverhoveder/statsministre.
 Ingen reguleringskompetence.
 Laver overordnede strategier for EU og behandlede
EU-domstolen
Repræsenter: retssikkerhed og beskyttelse af borgere, medlemslande og EU’s institutioner.
 Fortolker EU-reglerne.
 Kan underkende EU-regulering og EU-praksis, hvis de strider mod traktaterne eller
fundamentale rettigheder
EU's Kompetencer
Enekompetence (EU) (art. 3)
HR: Udøvelse af EU’s beføjelser er underlagt princippet om kompetencetildeling og subsidiaritets- (nærheds-)
og proportionalitetsprincippet, jf. art. 5, TEU
1.
2.
3.
4.
5.
Toldunionen
Fastlæggelse af de konkurrenceregler, der er nødvendige for at det indre markeds funktion
Den monetære politik ift. de medlemsstater, der har euroen som valuta
bevarelse af havets biologiske ressourcer inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik
den fælles handelspolitik
Delt kompetence (EU og medlemsstaterne) (art. 4)
HR:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
Det Indre marked
Social- og arbejdsmarkedspolitik for så vidt angår de asperkter, der er fastlagt i TEUF
økonomiske, sociale og territorial samhørighed
landbrug og fiskeri, untagen bevarelse af havets biologiske ressourcer
miljø
forbrugerbeskyttelse
transport
transeuropæriske net
energi
områder med frihed, sikkerhed og retfærdighed
fælles sikkerhedsudfordringer på folkesundhedsområdet
Krav om samordningen mellem medlemsstaterne vedr. bl.a. Euroen (art. 5)
HR:
- Foranstaltninger til at støtte, koordinere eller supplere medlemstaternes foranstaltninger.
- EU-retsakter vedr. disse områder kan ikke omfatte harmonisering af Medlemsstaternes love og
administrative bestemmelser.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Beskyttelse og forbedring af menneskers sundhed
industri
kultur
turisme
uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport
civilbeskyttelse
administrativt samarbejde
Korrdineringskrav tillagt EU’s institutioner inden for visse områder (art. 6)
HR:
EU's Begrænsninger
HR: EU kan ikke bevæge sig ud over sine kompetencer, jf. bl.a. Art. 4 TEU
 Traktaterne sætter derved grænsen for EU’s virke
 Charteret skal overholdes
 I forbindelse med den regelskabende proces, er der yderligere begrænsninger: TEU Art. 5
Kontrol med EU-rettens overholdelse
 EU’s institutioner holder øje med hinanden
 EU-kommissionen holder øje med medlemsstaterne



Medlemsstaterne holder øje med EU’s institutioner
Medlemsstaterne holder øje med hinanden
Borgere og virksomheder holder øje med EU’s institutioner og med medlemsstaterne
Alle disse har adgang til domstolsprøvelse ved EU-domstolen
EU retskilder
Principper
Kompetencetildelingsprincippet
 I medfør af princippet om kompetencetildeling handler Unionen kun inden for rammerne af de
beføjelser, som medlemsstaterne har tildelt den i traktaterne, med henblik på at opfylde de mål, der er
fastsat heri. Beføjelser, der ikke er tildelt Unionen i traktaterne, forbliver hos medlemsstaterne.
Nærhedsprincippet:
 EU handler kun hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan
opfyldes af medlemsstaterne på centralt, regionalt eller lokalt plan, men på grund af den påtænkte
handlings omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan.
Proportionalitetsprincippet
 Indholdet og formen af Unionens handling går ikke videre end nødvendigt for at nå målene i
traktaterne.
International ret:
 International traktater indgået af EU’s institutioner er en integreret del af EU-retten (Hagemann,
181/73, præmis 5)
 Internationale principper og international sædvaneret er en integreret del af EU-retten, som EU skal
overholde inden for sine kompetencer (Western Sahara Campaign UK, C-266/16, præmis 47)
 EU-Domstolen kan prøve lovligheden af en sekund retsakt i forhold til den internationale ret (Racke,
C-162/96, præmisserne 45-51)
 Borgere/virksomheder kan påberåbe sig international ret (direkte virkning), hvis den internationale ret
er tilpas præcis, ubetinget og tillægger rettigheder til borgeren/virksomheden (Kupferberg, 104/81,
præmisserne 23-27)
 Den internationale ret må ikke stride mod EU’s grundlæggende rettigheder, Kadi-sagen
WTO retten:
Det forholder sig helt anderledes med WTO-retten
 WTO-ret kan ikke anvendes direkte – hverken af virksomheder eller EU-medlemslande!
o Domstolens begrundelse (se f.eks. Portugal mod Rådet, C-149/96:
 Ikke alle andre WTO-medlemmers domstole tillader direkte anvendelse
 WTO-retten åbner op for forhandling i forbindelse med konflikt (ukorrekt i øvrigt)
 Undtagelse: EU henviser direkte til WTO-bestemmelser i sekundær EU-ret, eller EUlovgivere har indikeret et ønske om direkte anvendelse
Men Domstolen tager et andet udgangspunkt, hvis EU’s institutioner
vil anvende WTO-retten mod medlemslande (se Kommissionen mod
Ungarn, C-16/18)
◦ Meget uklar og utilfredsstillende retlig status af WTO-retten i EUretten
EU-charteret
Charteret er anerkendt på traktatniveau
HR: Hverken EU regulering eller national regulering må på EU-regulerede områder være i strid med
Charteret.
 Hvad anses for EU-regulerede områder i national ret?



1. Områder hvor medlemsstaterne implementerer direktiver eller andre EU-regler, og/eller
2. Tilfælde, hvor medlemsstaterne fraviger fra EU-regler, fx ved at vedtage restriktioner på den
frie bevægelighed
Charterets forrang er bl.a. slået fast i dom Internationale Handelsgesellschaft, C-11/70
EMRK er på flere områder sammenfaldende med Charteret. EU har dog ikke ratificeret EMRK, kun
medlemsstaterne individuelt.
Lærebogen s. 173 ”[EU-domstolen anser] EMRK for en integreret del af EU-retten, jf. ERT-sagen, og
den har de sidste 10-15 år i stigende grad henvist til EMRK i sine afgørelser”
Charteret om grundlæggende rettigheder
Afsnit 1 (art. 1-5): Værdighed
o Sikrer at den menneskelig værdighed er ukrænkelig og skal respekteres
Afsnit 2 (art. 6-19): Frihed
o Beskytter rettigheden til frihed og personlig sikkerhed
Afsnit 3 (art. 20-26): Ligestilling
o Diskrimination, alle er lige for loven, forskelsbehandling, handicap mm.
Afsnit 4 (art. 27-38): Solidaritet
o Materielle indhold og retten til at arbejde, familieliv
Afsnit 5 (art. 39-46): Borgerrettigheder
o Stemmeret, aktindsigt, god forvaltning
Afsnit 6 (art. 47-50): Retfærdighed i retssystemet
o legalitetsprincippet v. Lovovertrædelse, retsforfølgelse
Afsnit 7 (art. 51-54): Almindelige bestemmelser vedrørende fortolkning og anvendelse af charteret
Chartret bekræfter en lang række af de rettigheder, som fremgår af EMRK, andre Europarådsskonventioner,
FN’s konventioner og TEU og TEUF.
National ret og EU-rettens samspil
EU- retten har forrang
HR: Ved konflikt mellem national- og EU-ret, så har EU-ret forrang, jf. Costa/ENEL, 6/64
o Sager mellem to borgere/virksomheder (horisontalt) – eller i en sag mod staten (vertikalt), der skal
den nationale domstol undlade at anvende modstridende national ret forudsat EU-bestemmelserne er
tilpas klare, præcise og ubetingede.
Hvad betyder EU-rettens forrang?
"(...) Enhver national ret inden for sin kompetence har pligt til at anvende fællesskabsretten fuldt ud og
til at beskytte de rettigheder, som fællesskabsretten tillægger private, idet den skal undlade at anvende
enhver modstridende bestemmelse i national lov, hvad enten denne er vedtaget før eller efter
fællesskabsreglen” Dom Simmenthal, 106/77 (pr. 21)"
Sondring mellem umiddelbar virkning og direkte virkning

Umiddelbar virkning/anvendelighed:
Definition: umiddelbar anvendelig i en medlemsstat betyder, at de nationale domstole er forpligtet til at
anvende bestemmelsen direkte som en del af national ret.
o Gælder særligt ved anvendelsen af international ret i nationale systemer.
o En national domstol må vurdere, hvorvidt den internationale traktat eller anden international retskilde
overhovedet må anvendes ved den nationale domstol.
 Årsag: en del lande har et dualistisk system, hvor en international retskilde ikke kan anvendes direkte
ved nationale domstole, medmindre de er implementeret ved lov.

Det modsatte kaldes ‘monistisk’, hvor en international retskilde automatisk kan anvendes ved
en national domstol
Direkte virkning/effekt
Definition: direkte virkning betyder at bestemmelsen kan påberåbes direkte af en borger/virksomhed i en
medlemsstats nationale retsorden.
HR: En bestemmelse har direkte virkning, hvis den er præcis, ubetinget og tildele rettigheder for at
den kan påberåbes af en borger/virksomhed som grundlag for krav relateret til rettigheder.
o Forudsætter at den pågældende retsregel er umiddelbart anvendelig.
o Spørgsmålet ved direkte virkning er derimod, om retsreglen opfylder visse betingelser, der giver
rettigheder til den borger/virksomhed, der påberåber sig den.
o Gælder som udgangspunkt ikke i horisontale sager
 Undtagelsesvis: se Defrenne v. Sabenna, 43/75
EU-konform fortolkning (også kaldet ”indirekte virkning”)
Definition: Fortolkning af nationale bestemmelser, så de så vidt muligt er overensstemmelse med EU-retten.
o National domstoles loyalitetspligt (Loyalitetsprincippet)
HR: Nationale domstole har loyalitetspligt til at sikre, at EU-retten opfyldes, jf. TEU art. 4, stk. 3.
 Undtagelser til loyalitetspligten hvis:
 Fortolkningen fører til contra legem (se f.eks. Wagner-Miret, C-334/92)
 National lov må ikke fortolkes så den er selvmodsigende.
 Fortolkningen indfører et uhjemlet strafansvar (Kolpinghuis Nijmegen, 80/86)
 Fortolkningen medfører retrospektive forpligtelser (Adeneler, C-212/04, præmis 110)

Loyalitetsprincippet, jf. TEU art. 4, stk. 3
”I medfør af princippet om loyalt samarbejde respekterer Unionen og medlemsstaterne hinanden og
bistår hinanden ved gennemførelsen af de opgaver, der følger af traktaterne. Medlemsstaterne træffer
alle almindelige eller særlige foranstaltninger for at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af
traktaterne eller af retsakter vedtaget af EU-institutionerne. Medlemsstaterne bistår Unionen i
gennemførelsen af dens opgaver og afholder sig fra at træffe foranstaltninger, der kan bringe
virkeliggørelsen af Unionens mål i fare.”



i.
ii.
iii.


Traktaterne er umiddelbare anvendelige, jf. Van Gend en Loos 26/62
Forordninger er umiddelbare anvendelige, jf. TEU, art. 288
o Enkelte forordningsbestemmelser kræver gennemførselsforanstaltninger
Direktiver er ikke umiddelbare anvendelige, jf. TEU art. 288
o De skal implementeres af national lovgiver.
Dog kan direktivet få umiddelbar virkning, hvis:
Et angår et vertikalt forhold (Marshall I, 152/84)

eller koncessionerede selskaber (Elaine v. Alan Whitty, C413/15)
Under lagt statslig myndighed i sin udførelse af service, eller

Er kontrolleret af staten, eller

Er tillagt særlige beføjelser ud over dem, der følger af de regler, der finder anvendelse

i forhold mellem borgerne (præmisser 33-35)
Bestemmelsen er klar, præcis og ubetinget (Van Duyn, 41/74)
Implementeringsfristen skal være overskredet (Ratti, 148/78)

Gælder også, hvis direktivet er implementeret forkert.
International ret har som udgangspunkt umiddelbar virkning.
o U: Hvis det er i strid med de grundlæggende rettigheder
WTO retten har ikke umiddelbar virkning.
o U: medmindre EU’s institutioner vil anvende WTO-retten mod medlemslande (se
Kommissionen mod Ungarn, C-16/18)
Staters erstatningsansvar
HR: En borger, der lider tab som følge af utilstrækkelig gennemførelse i national ret af et direktiv, kan kræve
erstatning af Medlemsstaten, Jf. Sag C-6/90, Francovich
 Ved direktiver forudsætter:
o Direktivet tildeler rettigheder til borgeren/virksomheden
o Indholdet af disse rettigheder er tilstrækkeligt klare og præcise
o Der er kausalitet mellem borgerens/virksomhedens tab og statens mangelfulde
implementering af direktivet
 Ved andre EU-retlige bestemmelser: person kan kræve erstatning af staten for dens mangelfulde
overholdelse af EU-retten, således også statsligt erstatningsansvar for andre krænkelser af traktaterne.
 Brasserie Du Pecheur (Factortame III), C-46 and 48/93:
o Betingelser:
 Den pågældende EU-retlige bestemmelse på at tildele rettigheder til
borgeren/virksomheden
 Statens brud på EU-retten skal være tilstrækkeligt kvalificeret og

Der er kausalitet mellem statens overtrædelse af EU-retten og
borgerens/virksomhedens tab.
Fri bevægelighed generelt
Indre marked
Det indre marked er essentielt for virksomheden: varer, service, ret til etablering, arbejdskraft og kapital fra
andre EU-medlemsstater vil ofte indgå i virksomhedens produktions- eller salgsapparat.
Retssubjekter
Definition: De fysiske/ juridiske personer, der beskyttes af bestemmelserne om de frie bevægelser.
Pligtssubjekter:
Definition: De fysiske/ juridiske personer, der forpligtiges af bestemmelserne om de frie bevægelser.
Staters suverænitet:
 En suveræn stat kan indføre handelsbarrierer. Et globalt eller europæisk marked kan ikke bare blive
taget for givet
o Eksempel: En stat indfører forbud mod varer, services, kapital mv., fra en bestemtstat. F.eks.
Handelsbarriere mod Rusland.
 Der eksisterer ikke i international ret en rets sædvane eller et retsprincip, der forpligter stater til at
åbne deres markeder for udefrakommende produkter
o Dvs. åbning af globale og europæiske markeder kræver, at stater indgår aftaler herom
 WTO – og en række bilateral frihandelsaftaler samt regionale aftaler, herunder EU
Det indre marked er sikret i TEUF
 Generelt forbud mod diskrimination, TEUF art. 18
 Lex generelis: anvendes ikke ved lex specialis: Medisanus v. Splosna, C-296/15, præmis 64
 Fri bevægelighed af varer (TEUF art. 28-37 + art. 110 (om skatter))
 Fri bevægelighed af service/tjenesteydelser (TEUF art. 56-62 (art. 51-54))
 Ret til fri etablering (TEUF art. 49-55)
 Fri bevægelighed af kapital (TEUF art. 63-66)
 Fri bevægelighed af personer, herunder arbejdskraft (TEUF art. 45-48 + art. 20-25 om
Unionsborgerskab)
 Medlemsstaterne kan stadig regulere disse områder, men kun inden for rammerne af traktaterne
Generelt om beskyttelsen af fri bevægelighed i TEUF
HR: sikrer fri bevægelighed inden for EU for Se art. 26 TEUF
o Direkte diskrimination (Diskriminerende forbud mod fri bevægelse)
o Indirekte diskrimination (Diskriminerende hindringer for fri bevægelse)
o Restriktioner (der ikke er diskriminerende)
o
Undtagelser til HR kan opdeles i to typer:
 De traktatfæstede: Diskriminerende foranstaltninger accepteres.
 De domstolsskabte: diskriminerende foranstaltninger accepteres ikke.
Fælles for traktatfæstede undtagelser og domstolsskabte undtagelser:
1. det undersøges, om der er et legitimt hensyn (udtømmende i TEUF eller i domspraksis
2. Proportionalitetsprincippet skal overholdes: en medlemsstats foranstaltning skal være egnet og må
ikke gå videre end nødvendigt!



Eksempel: det er mindre indgribende at kræve, at producenter påfører fødevarer. labels med varens
næringsindhold end at kræve et forbud mod fødevarer
Se for eksempel Brune bier (Bluhme), C- 67/97, præmisserne 33-38
IKKE SAMMENBLANDE DETTE KRAV MED PROPORTIONALITETSPRINCIPPET RETTET
TIL EU’s INSTITUTIONER I TEU ART 5!
Art. 26 TEUF:
 1. Unionen vedtager foranstaltninger med henblik på oprettelse af det indre marked eller sikring af
dets funktion i henhold til de relevante bestemmelser i traktaterne.

2. Det indre marked indebærer et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer,
personer, tjenesteydelser og kapital i overensstemmelse med bestemmelserne i traktaterne.
TEUF art. 18 lex generalis i forhold til andre bestemmelser om fri bevægelighed
”Inden for traktaternes anvendelsesområde og med forbehold af disses særlige bestemmelser er al
forskelsbehandling, der udøves på grundlag af nationalitet, forbudt.
Efter den almindelige lovgivningsprocedure kan Europa-Parlamentet og Rådet give forskrifter med
henblik på at forbyde sådan forskelsbehandling.”
o TEUF art. 18 er lex generalis i forhold til andre bestemmelser om fri bevægelighed fx art. 34 om
kvantitative indførselsrestriktioner
o TEUF art. 18 kan kun påberåbes, såfremt andre artikler om fri bevægelighed ikke finder anvendelse
Omgåelsesbetragtninger og regelmisbrug
HR: De frie bevægeligheder finder ikke anvendelse på forhold med henblik på at omgå nationale
bestemmelser, jf. C-200/02 Catherine Zhu
Fri bevægelighed for varer
Opdelt i de følgende områder:
1. Told og lignende: afgift der pålægges vare ved importen
2. Kvantitative restriktioner og lignende: mængdebegrænsning på antal enheder, som en virksomhed må
importere/eksportere
3. Interne afgifter (såsom moms)
Hvad er en vare? Definitioner

Genstande som kan transporteres over en grænse som led i kommercielle transaktioner, uanset
transaktionernes art, jf. C-2/90, Kommissionen mod Belgien, pr. 26

Genstanden skal kunne måles i pengeværdi og være genstand for omsætning, jf. 7/69 Kommissionen
mod Italien
1. Genstanden skal være af fysisk karakter som følge af fremstilling, jf. 60-61/85, Cinéthéque

Andre varer (ikke udtømmende)
 Affald: uanset om det har en økonomisk værdi, jf. C-2/90
 Elektricitet, jf. Costa Enel 6/64
 Mønter: Kun hvis de ikke er gangbare betalingsmidler, jf. Sag 7/78
 Reklamer: Hvis der reklameres for varer, jf. Grogan C-159/90 og Gourmet international C405/98
Anvendelsesområde
HR: Reglerne finder kun anvendelse på varer som har oprindelse i en medlemsstat, eller som lovligt har
været bragt i omsætning i en medlemsstat, jf. TEUF art. 28, stk. 2
Forbud mod told
HR: Told ved indførsel og udførsel og andreafgifter med tilsvarende virkning er forbudt mellem
medlemsstaterne. Dette gælder også finanstold, jf. TEUF, art. 30 (lex Specialis til TEUF art. 34)
 Direkte vertikal virkning, jf. C-26/62 Van Gend & Loos
 Gælder også interne forhold, hvis de kan være grænseoverskridende, jf. C-199/82 (afgifter på
transport ud af kommunen)
U1: Den pålagte afgift udgør et forholdsmæssigt vederlag, for en til importøren faktisk erlagt ydelse
(vederlagsreglen), jf. dom Kommissionen mod Danmark (jordnødder) 158/82 (pr. 19)
o Afgiften skal være betaling for en tjenesteydelse,
o Afgiften skal være i importørens interesse
o Afgiften skal modsvarende værdien af den modtagende tjenesteydelse
U2: Gebyrer i forbindelse med EU-retlig kontrol, jf. dom Kommissionen mod Tyskland (levende dyr)
18/87
o Må ikke overstige de reelle omkostninger til kontrol
o Skal være obligatorisk og ensartet
o Kontrollen skal fremme den frie bevægelighed
GR: Unionen er bl.a. en toldunion, som omfatter al vareudveksling, og som indebærer forbud mod
told ved indførsel fra og ved udførsel til andre medlemsstater, såvel som mod alle afgifter med
tilsvarende virkning, samt indførelse af en fælles toldtarif over for tredjeland, jf. TEUF, art. 28
Hvad er told?
Definition: enhver økonomisk byrde, der ensidigt pålægges varer, når de føres over grænsen, uanset
hvor lav den måtte være, og hvorledes den betegnes og opkræves, udgør en afgift med tilsvarende
virkning som told, når den ikke udgør egentlig told”, jf. FENS mod Slovenská republika, C-315/17,
præmis 29
Diskriminerende Interne og fiskale afgifter i.e. skatter
HR - lignende vare: Ingen medlemsstat må direkte eller indirekte pålægge varer fra andre
medlemsstater interne afgifter (skatter) af nogen art, som er højere end de afgifter, der direkte eller
indirekte pålægges lignende indenlandske vare, jf. TEUF, art. 110, stk. 1
o F.eks. Moms i Danmark skal være ens for interne såvel som eksterne vare.
HR - Konkurrerende vare: Endvidere må ingen medlemsstat pålægge varer fra andre medlemsstater
interne afgifter, som indirekte vil kunne beskytte andre produkter, jf. TEUF, art. 110, stk. 2.
Kvantitative restriktioner og foranstaltninger med tilsvarende virkning
HR: Kvantitative indførselsrestriktioner såvel som alle foranstaltninger med tilsvarende virkning er forbudt
mellem medlemsstaterne, jf. TEUF, art. 34.
 Finder også anvendelse, hvis der blot er en begrænsning i indførslen af produkterne på et mindre
område i medlemsstaten, jf. Bluhme (brune bier), C-67/97
 Kun Direkte vertikal virkning
 Kan ikke påberåbes på interne forhold!
o U: Medmindre det potentielt kan blive en grænseoverskridende aktivitet, jf. Pistre, C-321324/94, præmisserne 41-45 og Bluhme (brune bier) C67/97
 Varenes frie bevægelse TEUF art. 34 har forrang over for de øvrige friheder, dog subsidiær ift. TEUF
art. 110 og art. 30















U1 (TEUF, art. 36) De legitime traktatfæstede hensyn, som en medlemsstat kan forfølge selv om det
er i strid med art. 34: udtømmende liste:
den offentlige sædelighed,
den offentlige orden,
den offentlige sikkerhed,
beskyttelse af menneskers og dyrs liv og sundhed,
beskyttelse af planter,
beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi eller
beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret
UU1: Disse forbud eller restriktioner må dog hverken udgøre et middel til vilkårlig
forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne, jf.
TEUF art. 36.
U2 - domstolsskabte hensyn (ikke udtømmende liste)
Miljøhensyn (kommissionen mod Danmark, 302/86)
Trafiksikkerhed (Kommissionen mod Italien (påhængsvognssagen), C-11/05)
Forbrugerhensyn jf. Cassis de Dijon 120/78
Effektiv Skattekontrol, jf. Kommisionen med Danmark, 120/78
Beskyttelse af den offentlige sundhed, jf. Cassis de Dijon 120/78
Beskyttelse af menneskerettigheder, jf. Schmidberger C-112/00
God handelsskik, jf. Cassis de Dijon 120/78
Opretholdelse af et effektivt presseudbud, jf. Familiapress C-368/95
Domstolsskabte hensyn skal :




Være begrundet i samfundsmæssige hensyn
Anvendes uden forskelsbehandling
Være egnede
Ikke gå ud over det nødvendige (Proportionalitetsprincippet)
Princip om gensidighed: En vare der lovligt er produceret i en medlemsstat skal lovligt kunne sælges i
en anden, jf. Cassis de Dijon, 120/ 78 (gælder som UP kun FTV)
Berettigede efter HR
 Private
 Medlemsstater
 EU's institutioner



Forpligtigede efter HR
EU's institutioner
Medlemsstater
Private ikke direkte (staterne skal sikre at private ikke diskriminere = Effét utile (domstolsskabt
princip)
Hvad er kvantitative restriktioner?
Definition: Forbuddet mod kvantitative restriktioner sigter på foranstaltninger, som har karakter af et
helt eller delvist forbud mod import, eksport eller transit, alt efter situationen, jf. Geddo, 2/73 præmis 7.
Foranstaltning med tilsvarende virkning
HR: Enhver af medlemsstaternes bestemmelser for handelen, som direkte eller indirekte,
øjeblikkeligt eller potentielt, kan hindre samhandelen i Fællesskabet, må betragtes som en
foranstaltning med tilsvarende virkning som kvantitative restriktioner, jf. Dassonville, 8/74 præmis 5


Produktkrav: Regler om betingelser som en vare skal opfylde, uanset at sådanne regler gælder
uden forskel på alle varer, jf. dom Keroptika, c-108/09 (pr. 49)
Produktvilkår - Benævnelse, form, dimension, vægt, Sammensætning, præsentation, mærkning,
kvalitet, og emballage, etc.
Anvendelseskrav: Regler om krav til anvendelsen af varen i rum eller tid, jf. dom Kommissionen
mod Italien (påhængsvogne) C-110/05 (pr.17)
Krav til anvendelse, som kan medføre at indførslen af den pågældende vare hindres i større eller
mindre omfang.
Markedsføringskrav/ salgsvilkår: Foranstaltninger, der regulerer former for salg (ikke
produktkrav), hvis følgende er gældende: (jf. Keck, c-267/91 og 268/91)
1. Nationale bestemmelser finder anvendelse på alle de berørte erhvervsdrivende, der udøver
virksomhed i indlandet, og
2. Afsætningen af de indenlandske og udenlandske varer berøres på samme måde (retligt og faktisk)
Falder uden for Dassonville 8/74 og TEUF art. 34 (ikke diskriminerende krav)
Keck Doktrinen
Det er vigtigt at bemærke, at anvendelsesområdet for artikel 34 i TEUF er begrænset af retspraksis fra Keckdommen, ifølge hvilken visse salgsordninger falder uden for artiklens anvendelsesområde, forudsat at de er
ikke-diskriminerende.
 (dvs. finder anvendelse på alle de berørte erhvervsdrivende, der udøver virksomhed i indlandet, og
såvel retligt som faktisk påvirker afsætningen af indenlandsk fremstillede varer og varer fra andre
medlemsstater på samme måde).
Henvisning til
 Keck-doktrin opfyldt: Regel om at forarbejdet mælk til spædbørn kun måtte sælges fra apoteker, jf.
dom Kommissionen mod Grækenland C-391/92

Keck-doktrinen ikke opfyldt: Forbud mod salg af kontaktlinser via internettet, jf. dom Ker-Optika
C-108/09
Kvantitative udførselsrestriktioner og foranstaltninger
HR: Kvantitative udførselsrestriktioner såvel som alle foranstaltninger med tilsvarende virkning er forbudt
mellem medlemsstaterne, jf. TEUF, art. 35
Foranstaltninger med tilsvarende virkning
”(…) nationale foranstaltninger, hvis formål eller virkning særligt er at hindre
eksporthandelen og således skabe forskelsbehandling mellem handelen på hjemmemarkedet
i en medlemsstat og dens eksporthandel, således at der herved sikres den pågældende
medlemsstats indenlandske produktion eller hjemmemarkedet en særlig fordel til skade for
produktionen eller handelen i andre medlemsstater (…)” jf, dom Gysbrechts C-205/07 (pr.
40)
Introduktion Fri bevægelighed for tjenesteydelser
Regulering
Reguleret i primær ret: TEUF og i sekundær ret: Servicedirektivet 206/123/EF
Hvad er en tjenesteydelse?
Definition: ”Som tjenesteydelser i traktaternes forstand betragtes de ydelser, der normalt udføres mod
betaling, i det omfang de ikke omfattes af bestemmelserne vedrørende den frie bevægelighed for varer, kapital
og personer.", jf. TEUF, art. 57
 Det er ikke afgørende om det er en likvid betaling, jf. Grogan C-159/90
 Det kræves ikke, at den der modtager ydelser er den der betaler ydelsen, jf. Müller-Fauré C-385/99

Andre tjenesteydelser
 Hospitalsydelser , jf. Smits og Peerbooms C-157/99
 Lægelig virksomhed, jf. Grogan C-159/90
 Uddannelse, jf. Wirth C-109/92
 Kurophold, jf. Luisi og Varbone C-286/82
 Turisme, jf. Cowan C-186/87
 Reklamer: hvis der reklameres for tjenesteydelser jf. TV-shop C-34/95



Fjernsyssignaler, jf. C-362/88
Pengespil, jf. Diana Lindmand C-42/02
Forsikringsydelser jf. Kommissionen mod DanmarkC-150/04
Regler om fri bevægelse for tjenesteydelser omfatter især:
a. virksomhed af industriel karakter
b. virksomhed af handelsmæssig karakter
c. virksomhed af håndværksmæssig karakter
d. de liberale erhvervs virksomhed.
Tjenesteydelser omfatter især:
1. Ydelser som normalt ydes mod betaling
2. Som ikke udgør hverken varer, kapital, arbejdskraft eller etablering.
3. Tjenesteydelsen må desuden ikke udføres vederlagsfrit, men behøver ikke at have fortjeneste for øje,
jf. dom Jundt c-281/06
Servicedirektivet 2006/123/EF
 Vigtige bestemmelser:
Art. 1: Genstand
Art. 2: Anvendelsesområde
Art. 3: Forhold til sekundær regulering, heraf lex specialis (Servicedirektivet er lex generalis)
Art. 4: Definitioner: tjenesteydelse er defineret efter TEUF art. 57
Art. 16: ret til fri udøvelse af tjenesteydelser
 Stk. 2: Forbudte krav
 Stk. 3: undtagelser
Art. 17: yderligere undtagelser
TEUF - Fri bevægelighed af tjenesteydelser
 Vigtige bestemmelser:
Art. 56: Fri bevægelighed
Art. 57: Definitionen af tjenesteydelser
Art. 51 (jf. art. 62): offentlig myndighed falder udenfor
Art. 52 (jf. art. 62): Undtagelser
Fri bevægelighed for tjenesteydelser
HR: Inden for rammerne af nedennævnte bestemmelser er der forbud mod restriktioner, der hindrer fri
udveksling af tjenesteydelser inden for Unionen, for så vidt angår statsborgere i medlemsstaterne, der er
bosat i en anden medlemsstat end modtageren af den pågældende ydelse, jf. TEUF, art. 56
 Transportservices er ikke omfattet af TEUF, art. 56, jf. TEUF art. 58, stk. 1
 Omfattet af Polen mod parlamentet, C-626/18, præmis 145
 Direkte vertikal virkning , jf. C-33/74 Van Binsbergen
 Betinget horisontal virkning, i forhold til regulering af kollektive tjenesteydelser og lønarbejde, jf. C36/74 Walrave
 Interne forhold er ikke omfattet
U1: Udøvelse af offentlig myndighed i art. 51 TEUF, jf. Art. 62 TEUF
U2: Traktatfæstede hensyn jf. TEUF, art. 52, jf. TEUF, art. 62:
o Offentlige orden
 Gælder ikke økonomiske hensyn, jf. Cinematograficos C-17/92
o
o
Offentlige sikkerhed
Offentlige sundhed
U3: Domsstolsskabte hensyn (ikke udtømmende liste)
 Sikringen af sammenhæng mellem beskatningsordninger m.m., jf. bl.a. dom Jobra, C-330/07
 Den finansielle sektors omdømme, jf. dom Alpine Investments C-384/93 (pr. 44)
 Den sociale sikringsordnings økonomiske ligevægt, jf. bla. dom Smits og Peerboom C-159/99
 Beskyttelse af arbejdstagere mindsteløn, jf. Portuguesa, C-113/89 (pr. 18)
 Den sociale beskyttelse, jf. dom Kommissionen mod Italien, C-518/06 (pr. 71)
 Formål af kulturel art, jf. dom TV10 C-23/93 (pr. 19)
 God handelsskik, jf. dom TV-shop, C-34-36/95 (pr. 53)
Grænseoverskridende element



kan forekomme på tre forskellige måder:
Tjenesteyderen kan midlertidigt (uden at etablere sig) udføre tjenesteydelser i kundelandet,
Kunden kan midlertidigt opsøge tjenesteyderen i dennes etableringsland, eller
Tjenesteydelsen kan passere grænser, uden at hverken tjenesteyder eller kunden flytter sig
Rets og pligtssubjekter







Forpligtiget efter art. 56
EU’s institutioner (med meget vide skønsbeføjelser)
Medlemsstaterne: ikke udøvelse af offentlig myndighed, jf. art. 51, jf. art. 62
Private: ikke som udgangspunkt, dog kan private foreninger være forpligtet efter art. 56
Berettiget efter art. 56
EU's institutioner
Medlemssterne
Private
 Udbydere af tjenesteydelser, jf. C-384/93 Alpine invest.
 Modtagere af tjenesteydelser, jf. de forende sager 286/82 og 26/83 Luisi og barbone,
sag186/87 Cowan, samt C-158/96 Kohll
Diskriminerende foranstaltninger (primærretten) (ikke udtømmende)
Nationalitetskrav: Krav om specifik nationalitet er forbudt og betragtes som diskriminerende
foranstaltning, jf. kommissionen v. Spanien, C-375/92, Præmisser 5-10
Indirekte Diskriminerende foranstaltninger (ikke udtømmende)
Bopælskrav: Krav om specifik bopælsadresse er forbudt og betragtes som indirekte diskriminerende
Etableringskrav: Krav om at man skal være etableret i medlemsstaten for at udføre tjenesteydelsen
er forbudt, jf. C-205/84
 Uddannelseskrav: Krav om at unionsborgeren skal have en uddannelse/ tilladelse i den medlemstat,
hvor han ønsker at udføre tjenesteydelse er forbudt, jf. Ladbrokes C-258/08 og princippet om
gensidighed, jf. Cassis de Dijon C-120/78


Art. 16: ret til fri udøvelse af tjenesteydelser
Stk 1: ”Medlemsstaterne respekterer tjenesteyderes ret til at udføre tjenesteydelser i en anden
medlemsstat end den, de er etableret i. Den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen udføres, sikrer fri adgang
til at optage eller udøve servicevirksomhed på dens område.Medlemsstaterne gør ikke adgangen til
eller udøvelsen af servicevirksomhed på deres område til genstand for opfyldelse af krav, der ikke
overholder følgende principper:
a. ikke-forskelsbehandling: kravene må ikke være direkte eller indirekte diskriminerende på grundlag af
nationalitet eller, for juridiske personers vedkommende, på grundlag af den medlemsstat, hvor de er
etableret
b. nødvendighed: kravene skal være begrundet i hensynet til den offentlige orden, den offentlige
sikkerhed, den offentlige sundhed eller beskyttelsen af miljøet
c. proportionalitet: kravene skal sikre opfyldelsen af det tilsigtede mål og må ikke gå ud over, hvad der
er nødvendigt for at nå dette mål.”
Introduktion til Etableringsretten
Hvad er etablering?
Definition: Retten for private/juridiske personer til varigt og stabilt at deltage i det økonomiske liv i en anden
medlemsstat end i sin egen og få fordel heraf, jf. Gebhard, C-55/94 (påbud mod titel-mis-brug samt ikke at
føre erhvervsvirksomhed i 6 måneder)
 Midlertidig ophold er ikke etablering (ophold for at udføre en service)
 Der lægges vægt på: (jf. C-55/94 Gebhard)
 Hyppigheden
 Varigheden
 Den periodiske karakter

Kontinuitetet
Primær etablering: Private/ juridiske personer, der endnu ikke er etableret i nogen medlemsstat, har efter art.
49 TEUF ret til at etablere sig i en hvilken som helst medlemsstat (selskaber og erhvervsdrivende).
 Gælder også virksomheder fra tredjeland, der vil etablere hovedkontor i en medlemsstat, jf. TEUF art.
49, jf. TEUF art. 54.
Sekundær etablering: Private/ juridiske personer, der allerede er etableret i en medlemsstat, har ret til at
oprette afdelinger eller filialer en hvilken som helst anden medlemsstat.
Reguleret i:
 Primærretten (TEUF)
o Art. 49 og 54: Frihed til etablering og forbud mod restriktion
o Art. 51 og 52: undtagelser
Sekundær
ret (Servicedirektivet)

o Art. 4, litra 5: etablering
o Art. 14: sortlisten
o
Art. 15: Alle andre restriktioner
Fri bevægelse for etablering
HR: Statsborgere fra en medlemsstat skal kunne etablere selvstændig virksomhed i anden medlemsstat, på
samme vilkår som den anden medlemsstats egne statsborgere, jf. TEUF, art. 49
 Direkte Vertikal virkning
o Begrænset horisontal virkning i holdhold til regulering ad kollektive lønarbejder/kampskridt, jf. C-438/05 Viking Line
 Anvendes ikke på interne forhold; men en national domstol kan godtgøre over for EU-Domstolen,
at der er en grænseoverskridende forbindelse, jf. Centros, C-212/97
U1: Udøvelse af offentlig myndighed i art. 51 TEUF



U2: Traktatsfæstede hensyn:
Offentlige orden
Offentlige sikkerhed
Offentlige sundhed
Hensynet skal være kvalificeret ved at være en kausal, virkelig og alvorlig trussel rettet mod et
grundlæggende samfundshensyn, jf. C-476/98
o
o
o
o
o
U3: Domsskabte hensyn:
Hensynet til den finansielle sektors omdømme, jf. Alpine Investment C-384/93
Hensynet til en sammenhængende beskatning, jf. Danner C-136/00
Hensynet til god handelsskik
Hensynet til forbrugerbeskyttelse
Hensynet til social sikringsordning, jf. Smits og Peerbooms C-157/99
o
o
o
Forpligtiget:
EU's institutioner: med meget vide beføjelser
Medlemsstaterne: dog ikke offentlige myndigheder, jf. TEUF, art. 51
Private: Nej, men der kan være situationer, hvor private godt kan være underlagt art. 49
 Se her Viking Line, C-438/05, præmisserne 32-55
Berettiget:
o
o
o
EU's institutioner
Medlemsstaterne
Private
Introduktion til Kapital
Hvad er kapitalbevægelse?
Definition: Kapitalbevægelser er finansielle transaktioner, hvis formål først og fremmest er at anbringe eller
investere vedkommende beløb, men ikke at betale for en ydelse, jf. de forenede sager 286/82 og 26/83 Luisi,
og Carbone, pr. 21
Nomenklaturen
”Nomenklaturen til 1988-direktivet om kapitalliberalisering rummer en definition af stor betydning, da
der (som nævnt) stadig henvises hertil i EU-domstolens praksis i forbindelse med fortolkning af de
senere traktatbestemmelser om fri bevægelighed for kapital”, EU-ret s. 452.
De 13 former for kapitalbevægelse, Nomenklatur jf. dir. 88/91?, bilag 1
I.
Direkte investeringer
II.
Investeringer i fast ejendom (ikke omfattet af kategori I)
III.
TRANSAKTIONER VEDRØRENDE VÆRDIPAPIRER, DER NORMALT HANDLES PÅ
KAPITALMARKEDET (ikke omfattet af kategori I, IV og V)
IV.
TRANSAKTIONER VEDRØRENDE ANDELE I INVESTERINGSINSTITUTTER
V.
TRANSAKTIONER VEDRØRENDE VÆRDIPAPIRER OG ANDRE INSTRUMENTER, DER
NORMALT HANDLES PÅ PENGEMARKEDET
VI.
TRANSAKTIONER VEDRØRENDE KONTOKURANTER OG INDLÅNSKONTI I PENGE- O
FINANSIERINGSINSTITUTTER
VII.
KREDITTER YDET I TILKNYNING TIL HANDELS- ELLER
TJENESTEYDELSESFORRETNINGER,
HVORI EN VALUTAINDLÆNDING DELTAGER
VIII.
FINANSLÅN OG -KREDITTER (ikke omfattet af kategori I, VII og XI)
IX.
KAUTIONER, ANDRE GARANTIER OG PANTERETTIGHEDER
X.
OVERFØRSLER TIL OPFYLDELSE AF FORSIKRINGSAFTALER
XI.
KAPITALBEVÆGELSER AF PERSONLIG KARAKTER
XII.
IND- OG UDFØRSEL AF FORMUEVÆRDIER
XIII.
ANDRE KAPITALBEVÆGELSER
o
Eks skadeserstatning, arveafgift mv
Henvisning til Nomenklaturen
”Under henvisning til nomenklaturen har EU-Domstolen fastslået, at realisering af en investering i fast
ejendom, kautioner, garantier, panterettigheder er omfattet af art. 63 TEUF,” jf. sag C-452/01, Trummer og
Mayer
Reguleret i:
De berettigede
o Personer, fysisk såvel som juridisk, kan påberåbe sig bestemmelsen.
o Ingen krav om statsborger i en medlemsstat.
o Husk: Det er kapital, der er sikret bevægeligheden efter art. 63 og ikke personen.
Direkte vertikal virkning
o JA, jf. de forenede sager C-163/94, C-165/94 og C-250/94, Sanz de Lera m.fl., præmis 43
Direkte horisontal virkning
o EU-domstolen har fortsat ikke taget eksplicit stilling til dette.
Fri bevægelse for Kapital
HR1: Der er forbud mod alle restriktioner for kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne indbyrdes og
mellem medlemsstaterne og tredjelande, jf. Art. 63, stk. 1 TEUF
 Ved kapitalbevægelser forstås bl.a. investeringer, anbringelse af midler m.v.
HR2: Der er forbud mod alle restriktioner for betalinger mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem
medlemsstaterne og tredjelande, jf. Art. 63, stk. 2 TEUF
 Ved betalinger forstås kontantbetalinger
o
o
U1: De traktatsfæstede hensyn jf. art 65, stk. 1 TEUF
Hensynet til at skattelovgivningen til at sondre mellem skatteydere, jf. art. 65, stk. 1, litra a
Hensynet til at kunne træffe de nødvendige foranstaltninger for at hindre overtrædelser af
medlemsstaternes nationale ret, mm., jf. art. 65, stk. 1, litra b TEUF
o
o
Hensynet til statistik, jf. art. 65, stk. 1, litra b TEUF
Hensynet til den offentlige orden eller sikkerhed, jf. art. 65, stk. 1, litra b TEUF.
 Kender vi fra tidligere – Samme vilkår for påberåbelse af disse: Sikker og tilstrækkelig
alvorlig trussel.
Introduktion til arbejdskraft og unionsborgerskab
Hvad er arbejdskraft?
Definition Arbejdskraft: Begrebet må defineres på grundlag af objektive kriterier, som karakteriserer
rettigheder og pligter i arbejdsforholdet. Det væsentligste kendetegn ved arbejdsforholdet er, at en person i en
vis periode præsterer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvisninger. Jf. 66/85 Lawrie-Blum
(præmisserne 16-17).




Kumulative betingelser for at være arbejdstager, jf. Trojani, C-456/02, GA, point 33-34
I.
Varigheden af aktiviteten (Der skal være en vis varighed – men kort tid kan i øvrigt opfylde
kravet), jf. Franca Ninni-Orasche C-413/01 (10 ugers varighed var nok)
 Deltidsarbejde er anerkendt (LN mod Styrelsen for videregående uddannelser, C46/12) og Levin C-53/81
II.
Et over-/underordnelsesforhold (Arbejdstager er underlagt instruktionsbeføjelser fra en
overordnet), jf. Levin C-53/81 og
 Arbejdet skal være reelt og faktisk: Trojani, C-456/02
III.
Et vederlag (Arbejdstager skal modtage løn for sin ydelse), jf. Levin C-53/81
 Ikke et krav, at arbejdet bevirker at arbejdstagerens løn er tilstrækkelig til at dække
arbejdstagerens forsørgelse (Kempf, 139/85) og Levin C-53/81
 Ikke et krav, at vederlaget behøves at være i form af løn, jf. Steymann C-196/87
TEUF art. 45 omfatter også personer der:
Er førstegangsjobsøgende i en anden medlemsstat, jf. Collins, C-138/02, præmisserne 56-57)
Tidligere beskæftiget
Afledt ret: familiemedlemmer til arbejdstageren
Reguleret i:
 Primærretten (TEUF):
o TEUF art. 45 (fri bevægelighed for arbejdskraft) - lex specialis.
o
o

TEUF at. 18 (diskrimination) - lex generalis
TEUF art. 20-25 (unionsborgerskab overordnet rettigheder).
Sekundær ret
o Forordning om arbejdskraftens fri bevægelighed, 492/2011 (adgang til sociale ydelser)
o Opholdsdirektivet 2004/38 (krav til ophold for EU-borgere og deres familiemedlemmer)
Fri bevægelse for arbejdskraft og unionsborgerskab
HR: Der er forbud mod hindringer af den fri bevægelighed for arbejdskraften, jf. art. 45, stk. 1 TEUF
U1: Udøvelse af offentlig myndighed i art. 45, stk. 4 TEUF
 Gælder ikke ansættelser, der er led i myndighedsudøvelse og af statslig interesse.
U2: Traktatsfæstede hensyn jf. TEUF art. 45, stk. 3
 Offentlige ordren:
Virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel, jf. sag C-350/96, Clean Car Autoservice, pr. 40
"at der, ud over den forstyrrelse af samfundsordenen, som enhver lovovertrædelse indebærer,
foreligger en virkelig og tilstrækkeligt alvorlig trussel mod et grundlæggende samfundshensyn."
clean car dommen
Skal fortolkes snævert, jf. sag 41/74 (Van Duyn)
 Offentlige sikkerhed:
Behandles ofte af EU-domstolen sammen med den offentlige orden.
 Offentlige sundhed
Sjældent super relevant ved arbejdskraftens frie bevægelighed.
U3: Almene tvingende hensyn (domsskabte hensyn)
 Hensynet til at forebygge samfundsskadelig virksomhed, jf. C-41/74 Van Duyn
 Hensynet til at forebygge prostitution, jf. Adoui og Cournuaille C-115/81 og C-116/81

Interne forhold: Det fremgår af fast retspraksis, at traktatens bestemmelser om fri bevægelighed og
de forordninger, der er udstedt til gennemførelse heraf, ikke kan finde anvendelse på aktiviteter, som
ikke har tilknytning til nogen af de forhold, fællesskabsretten gælder for, og som udgør et rent internt
forhold i en medlemsstat, jf. Uecker og Jacquet, C-64/96 og C-65/96
Berettiget
o EUs institutioner
o Medlemsstater
o Arbejdstagere
 Jobsøgende
 Arbejdstagere i job, tidligere beskæftiget
 Familiemedlemmer
o Arbejdsgivere, jf. Clean Car C-350/96
Forpligtiget:
o EUs institutioner
o Medlemsstater
o Arbejdsgivere
 Private jf. C-281/98 Angonese
 Offentlige (ikke offentlig administration, jf. TEUF art. 45, stk. 4 snævre fortolkning)
Direkte diskrimination
 Direkte diskrimination pga. nationalitet er forbudt efter art. 45 TEUF
 I Danmark stod der i udbudsbetingelserne til Storbæltsbroen, at der i størst mulig omfang skulle
benyttes dansk arbejdskraft ved bygningen af broen. Dette var i strid med art. 45 TEUF, jf. sag C243/89 Kommissionen mod Danmark.
Indirekte diskrimination
 Der er tale om skjult forskelsbehandling
 Diskrimination må anses for at være indirekte, når retsforskriften efter sin karakter er egnet til i højre
grad at berøre vandrende end indenlandske arbejdstagere, jf. sag C-237/94, O’Flynn.
o Eksempler herpå kunne være:
 Krav om bopæl, jf. sag C-350/96, Clean Car Autoservice
 Sprogkrav, jf. sag 33/88, Pilar Allué
Restriktioner
 Generelt anses restriktionsforbud for at være hindringer, som er ikke-diskriminerende, men som
umuliggør eller gør det mindre attraktivt at benytte sig af de fri bevægeligheder.
De generelle forbud jf. art 45 TEUF
Beskæftigelsesforhold, løn og andre arbejdsvilkår
HR: Der må ikke forskelsbehandles ved beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår, jf. art. 45, stk.
2 TEUF.
o En arbejdstager beskæftiget i en anden medlemsstat end hvor vedkommende er statsborger har ret til
ligebehandling med hensyn til medlemskab af fagforeninger og udøvelse af fagforeningsrettigheder,
herunder valgret samt adgang til administrative eller ledende stillinger i en fagforening, jf.
forordningen om arbejdskraftens fri bevægelighed art. 8
Sociale forhold
HR: Vandrende arbejdstagere skal behandles ligeligt mht. sociale fordele, jf. forordningen om
vandrende arbejdstagere art. 7, stk. 2.
U: Dette gælder dog kun arbejdstagere og ikke arbejdssøgende jf. sag C-316/86, Lebon.
Bolig
Vandrende arbejdstagere har samme rettigheder som indenlandske arbejdstagere med hensyn til bolig,
jf. forordningen om fri bevægelighed for arbejdstagere art. 9.
Uddannelse
Vandrende arbejdstagere har samme ret til og på samme vilkår som indenlandske arbejdstagere at
deltage i uddannelse i faglige uddannelsesinstitutioner, omskolings- og revalideringscentre, jf.
forordningen om vandrende arbejdstagere art. 10.
Unionsborgerskab
Definition Unionsborgerskab: Enhver unionsborger der rejser til eller tager ophold i en anden medlemsstat
end den, hvor vedkommende er statsborger, samt familiemedlemmer som defineret i artikel 2, nr. 2, der
ledsager unionsborgeren eller slutter sig til denne, jf. OPH art. 3, stk. 1
 Unionsborgerskabet er reguleret i TEUF art. 20-25
 "Familiemedlem" dækker over følgende, jf. OPH art. 2, stk. 2, litra a-d
a. Ægtefælle
b. Partner, med hvem en unionsborger har indgået et registreret partnerskab i medfør af en
medlemsstats lovgivning, hvis lovgivningen i værtsmedlemsstaten sidestiller et registreret
partnerskab med ægteskab, samt under overholdelse af betingelserne i værtsmedlemsstatens
relevante lovgivning
c. Direkte efterkommere samt direkte efterkommere af ægtefællen eller partner som defineret i
litra b), som ikke er fyldt 21 år, eller som forsøges af unionsborgeren
d. Slægtninge i opstigende linje samt slægtninge i opstigende linje med ægtefællen eller
partneren som defineret i litra b), som forsørges af unionsborgeren.
Ret til 3 måneders ophold (indrejsning og udrejsning)
EU-borgere har ret til frit at tage ophold på en anden medlemsstats område for en periode på højst 3
måneder uden andre betingelser eller formaliteter end kravet om at være i besiddelse af et gyldigt
identitetskort eller pas., jf. OPH art. 6, stk. 1
o Familiemedlemmer, der ikke er EU-borger, og som ledsager eller slutter sig til en unionsborger, og
som er i besiddelse af et gyldigt pas, har ret til 3 måneders ophold, jf. OPH art. 6, stk. 2, jf. OPH art.
6, stk. 1
U1: Medlemsstaterne kan begrænse den frie bevægelighed og ophold for en unionsborger eller et
familiemedlem uanset nationalitet af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed. Der må ikke
lægges økonomiske betragtninger til grund, jf. OPH art. 27 (1)
 skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i
vedkommendes personlige adfærd, jf. OPH art. 27 (2)
 Tidligere strafdom tæller ikke, jf. OPH art. 27 (2), 2. pkt.
 Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel,
der berører en grundlæggende samfundsinteresse., jf. OPH art. 27 (2), 3. pkt.
U2: Unionsborgere og deres familiemedlemmer har ret til ophold som omhandlet i art. 6, så længe det ikke
bliver en urimelig byrde for værtsmedlemsstatens sociale system, jf. OPH art. 14, stk. 1
 Det må dog ikke automatisk medføre foranstaltninger til udsendelse af de pågældende personer, jf.
OPH art. 14, stk. 3
Minimum 6 måneders ophold for arbejdssøgende
Arbejdssøgende har ret til 6 måneders ophold på medlemsstatens område, jf. Antonissen C-292/89
o Ikke udtryk for ultimativ udmåling efter 6 måneders fristen, hvis bare den jobsøgende kan bevise
reel søgning på arbejdsmarkedet, samt at der er reelle chancer for at opnå beskæftigelse.
Ret til mere end 3 måneders ophold - op til 5 år
HR: Enhver unionsborger har ret til at opholde sig på en anden medlemsstats område i mere end tre
måneder, såfremt de er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, er selvforsørgende eller
studerende, jf. OPH art. 7 (1), litra a-c
 Gælder også familiemedlemmer der er unionsborger, jf. OPH art. 7 (1), litra d

Gælder også familiemedlemmer med fra tredjelande, jf. OPH art. 7 (2)
Ret til mere ned 5 års ophold
HR: Unionsborgere, der lovligt har haft ophold fem år i træk i værtsmedlemsstaten, har ret til tidsubegrænset
ophold på dets område, jf. OPH art. 16 (1)
 Gælder ligeledes familiemedlemmer, jf. OPH art. 16 (2)
 Den uafbrudte karakter berøres ikke af midlertidige fravær der ikke tilsammen overstiger 6 måneder
om året, jf. OPH art. 16 (3)
 Værnepligt, graviditet, fødsel, alvorlig sygdom, studier eller anden uddannelse
sammenhængende 12 måneder.
 Når der er opnået tidsubegrænset ophold, fratages denne kun ved fravær af to sammenhængende år, jf.
OPH art. 16 (4)
Opholdsdirektiv overskrifter
Art. 1: Reguleringsområde
o Retten til ophold
Art. 2: Definitioner:
o Unionsborger
o Familiemedlem
o Værtsmedlemsstat
Art. 3: De berettigede
o ”... enhver unionsborger, der rejser til eller tager ophold i en anden medlemsstat end den, hvor
vedkommende er statsborger, samt familiemedlemmer som defineret i artikel 2, nr. 2, der ledsager
unionsborgeren eller slutter sig til denne.”
Art. 4 – Ret til udrejse
Art. 5 – Ret til indrejse
Art. 6 – Ret til ophold indtil 3 måneder
Art. 7 – Ret til ophold i mere end 3 måneder
Stk. 2 Familiemedlemmer fra tredjelande.
Art. 14 – Bevarelse af ret til ophold efter art. 6
o Så længe de ikke bliver en urimelige byrde for værtsmedlemsstatens sociale system.
Art. 16 – Ret til tidsubegrænset ophold
o Hvis en unionsborger lovligt har opholdt sig i medlemsstaten i mere end 5 år.
Art. 17 – Supplement til art. 16
Art. 20 – Tidsubegrænset ophold for familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat
Art. 24 – Ligebehandlingsprincip
Harmonisering
Det følger af fast retspraksis, at enhver national foranstaltning inden for et område, der har været genstand
for en udtømmende harmonisering på fællesskabsplan, skal bedømmes på grundlag af de
harmoniserede bestemmelser og ikke på grundlag af bestemmelser i den primære ret, jf, dom
Gysbrechts C-205/07 (pr. 33)
Totalharmoniseret
områder
Er det foretaget harmonisering på EU-plan ved vedtagelse af forordninger/direktiver på
området, anses området for totalharmoniseret
Konsekvens: området skal bedømmes ud fra de harmoniserede regler (sekundærret) og
derfor ikke af traktatbestemmelserne om den frie bevægelighed, jf. C-205/07 Gysbrechts
IkkeTotalharmoniseret
områder
Er der ikke vedtaget sekundær regulering på området (eller at det ikke
fremgår af opgaven) anses området for ikke at være totalharmoniseret
Konsekvens: Området skal bedømmes efter reglerne om fri bevægelighed i
traktaterne
Diskriminering
Indebærer
Direkte
Vedrørende nationalitets- og oprindelseskrav, jf.
Diskrimination TEUF art. 18
Foreligger når f.eks. personer eller selskaber fra
andre medlemsstater underlægges strengere regler,
påføres yderligere byrder eller på anden måde
stilles ringere end dem, der gælder for indlandets
egne statsborgere og selskaber.
Indirekte
Vedrørende bopælskrav eller sprogkrav.
Diskrimination Forskelsbehandling på tilsyneladende
nationalitetsneutrale kriterier, som reelt fører til
forskellig virkning for forskellige
nationalitetsgrupper.
Traktatsfæstede
hensyn (X)
Tvingende
almene hensyn
(X)
X
X
X
Ethvert krav, der kan genere udøvelsen af de ved
traktaten sikrede grundlæggende friheder eller gøre
udøvelsen heraf mindre attraktiv.
X
X
Foreligger, når en medlemsstat behandler sine EUOmvendt
diskrimination borgere ringere, end EU-borgere fra andre
medlemsstater.
X
PAS
Restriktioner