Diskussion: Betegnelsen: diskutere fra Gyldendals Fremmedordbog: ”Drøftelse, meningsudveksling og debat”. Betegnelsen: diskussion fra Aschehougs Leksikon: ”Diskussion er en meningsudveksling, hvor to eller flere parters opfattelser stilles overfor hinanden. Det kan være ved et eller flere problemfelter”. Det kan være svært at diskutere eksempelvis, hvad der har haft størst indflydelse for menneskeheden? Hvis en person argumenterer for opfindelsen af vaccinen, en anden for indlæg i sko og en tredje for lykkepiller . Pointen er: de parter der vil diskuteres – de skal forholde sig til de samme problemfelter Den mest fair diskussion præsenteres, hvis parterne har udtrykt deres opfattelse om det samme problemfelt inden for ca. den samme periode. Hvis der eksempelvis er 78 år mellem person 1 og person 2 har udtrykt deres holdninger, er der en stor sandsynlighed for, at person 2 er bedre stillet pga. den udvikling der er sket i den mellemværende periode. Det er helt afgørende i en diskussion, at der citeres fra de involverede parter. Det er ikke nok at sige/skrive: ”De er meget uenige og det skyldes deres politiske forskelle”. Der bør… nej der skal findes minimum 4 citater fra hver part, som præsenteres, stilles over for modpartens påstand og belæg. Derefter bør der analyseres på, hvorfor der er disse forskelle – altså den selvstændige analyse, som er indbefattet i en diskussion. Undlad i en diskussion, at skrive/sige, at han/hun/de… Skriv/sig efternavnet Undlad i en diskussion at skrive Jensen mener/synes/siger… Skriv/sig i stedet Jensen er af den opfattelse/argumenterer for/påpeger/pointerer…, at: Citat... Med dette citat fremgår det tydeligt, at … (din selvstændige analyse og forståelse). I opposition hertil/hvorimod Hansen argumenterer for/hertil er Y af den opfattelse… Årsagen til der er forskel på parterne er bl.a. … Ved brugen af CITATER og ved analyse af citaterne, løftes niveauet over gengivelse af viden ~ redegørelse. En anden fordel ved brugen af citater er, at der oftest undgås brugen af: ”Jeg: synes, mener, tror, har på fornemmelsen osv.” I en diskussion er det vigtigt at stille yderligere hvorfor- og hvordan-spørgsmål imellem citaterne – dermed er der en form for analyse i diskussionen. Du kan vælge: 1) at skrive spørgsmålene i din diskussion og svare på dem, 2) undlade at stille spørgsmålene i diskussionen men i stedet kun give svarene. Årsagen til der skal stilles yderligere spørgsmål er, at du dermed kommer endnu ”dybere” i teksterne og afklarer hvorfor teksterne er skrevet, hvordan de adskiller sig/minder om hinanden, hvordan de har påvirket samtiden og eftertiden osv. Det er ikke forkert at præsentere kun ét citat fra hver part i diskussionen, men kvaliteten af diskussionen vil blive løftet, hvis der præsenteres flere citater fra parterne til det samme problemfelt. En diskussion indeholder ofte en sammenligning og perspektiveringer ~ hvordan adskiller parterne sig fra hinanden, og hvilken udvikling er der sket. Du kan som skribent også indgå i diskussion, men uden du inddrager din egen mening. Du skal hermed være den alvidende og kritiske over for modpartens mening. Denne tilgang er ret svær, men ikke umulig. Diskussion er en kritisk, selvstændig og begrundet besvarelse af problemstillingen. Afsnittet vil normalt have en opsamling eller afrunding og/eller perspektivering af resultaterne fra det foregående analyserende afsnit. Vigtigt i en diskussion: De fleste kan finde nogle interessante/markante/sigende citater, hvilket selve diskussionen skal tage udgangspunkt i, men det svære er at få citater fra to eller flere parter til at passe sammen, hvorved du laver diskussionen mellem parterne. Det afgørende er, at du undrer dig over hvorfor den pågældende tekst blev skrevet, hvordan der forholdes til en evt. modpart, hvordan der argumenteres, hvordan personen påvirkede samtiden og eftertiden osv. Altså kan punkterne fra kildekritikken være med til at give nogle forklaringer, hvilket kan/bør indflettes i selve diskussionen. Endeligt skal parterne og citaterne i diskussionen ”limes” sammen, hvilket vil sige overgangen fra den til den anden part. ”Lim” i en diskussion kan være: Til det sammen problemfelt/spørgsmål forholder X sig modsat… Hertil argumenterer X for… I modsætning til denne opfattelse er X, som… Derimod argumenterer X for det modsatte i form af… I opposition til den holdning er X, som… Modsat hertil argumenterer X for, at… Den diametrale holdning til X er Y, som… I kontrast hertil er… Dertil argumenterer X for… I forlængelse af X’s holdning er Y af den modsatte opfattelse… Kildekritiske aspekter indflettes i diskussionen, for det afgørende er ikke at præsentere det ene citat efter det andet, men det interessante er HVORFOR de forskellige parter skriver som de skriver. Husk den tidsmæssige dimension i diskussionen, fordi materialet er meget sjældent skrevet præcis den samme dag. Altså den ene part kan have læst den andens materiale, den første udgivelse kan have sat en debat i gang i samfundet, folk er blevet klogere osv. Pointen er, at to eller flere parter aldrig helt 100 % kan sidestilles i en diskussion, for der er oftest tidsmæssige forskelle En diskussion kan illustreres på følgende måde: Hvordan forholdte Adolf Hitler og De allierede sig fra 1933-1939 til de aftaler der blev indgået ved afslutningen af 1. Verdenskrig? Tyskland USA Storbritannie n Aftalerne fra afslutningen på 1. Verdenskrig (Versaillestraktaten) Andre lande Frankrig Rusland/ Sovjetunionen I en diskussion er der et problemfelt, hvilket i ovenstående eksempel er de aftaler, som blev indgået ved afslutningen på 1. Verdenskrig. De forskellige parter forholdte sig på en eller anden måde til aftalerne, og havde derved en holdning til dem. Disse holdninger og opfattelser kan diskuteres. En oplagt fremgangsmåde til kunsten at diskutere: 1. Læs kilderne grundigt igennem 2. Nedskriv gerne, hvad de overordnet omhandler 3. Afgør hvad de to kilder har til fælles - hvad der kan diskuteres, og dermed kildernes problemfelt (eller problemfelter) 4. Udvælg det bedste/vigtigste problemfelt 5. Lav 2-3 gode diskuterende spørgsmål - udvælg det bedste, men undlad at slette de andre 6. Udvælg 2-5 gode citater fra hver kilde til besvarelsen af spørgsmålet 7. Udvælg de 2-3 bedste citater 8. Du laver din analyse og diskussion, og tjek gerne flere gange om citaterne er med til at besvare spørgsmålet ”Ping-pong” i den gode diskussion Hvis du først præsenterer den ene part, underbygger med diverse citater, analyserer på citaterne, besvarer de kildekritiske aspekter og evt. inddrager fagbegreber, og så du bagefter gør det samme med den anden part, så er det mere en analyse. Hvis du først præsenterer den ene part, så den anden part. Fremhæver de to parters tilgang til spørgsmålet, underbygger med citat fra den ene og efterfølgende analyse samt evt. fagbegreber, og gør tilsvarende med den anden part, så er det i langt højere grad en diskussion. Herefter fortsætter du med at VEKSLE mellem de to parter, underbygger med diverse relevante citater samt analyserer. DET ER ”PING-PONG” I EN DISKUSSION. Du kan også sammenligne det med, at du er uenig med en anden part. Du præsenterer ikke først alle dine argumenter, erfaringer mm, og så præsenterer den anden alle sine argumenter. Derefter går I hver jeres vej... Nej I skiftes til at ytre jer, I lytter, svarer, angriber modparten, stiller spørgsmål, undviger osv. DET ER ”PING-PONG” I EN DISKUSSION.
