Grundforløbet i dansk
Roskilde Handelsgymnasium
Ungdom
f
Ä
Navn:
Klasse:
Grundforløbet i dansk efterår 2022
Tekster:
Tårer af Tove Ditlevsen, 1944
White gir/ af Christina Hagen, Gyldendal, 2012. Teksterne Athen, Guatemala og græsk ø
Karakterræs smadrer fagligheden af Miriam Brems i Politiken, 2. juli 2016
Kundskabens træ af Niels Malmros, 1981 (uddrag)
Klovn af Frank Hvam og Casper Christensen, uddrag af sæson 4 afsnit 1
Ung rejs reklamefilm, https://www.youtube.com/watch ?v=ZBmZN-d6tls
Vokseværk af Tor Fruergaard, 2014
Paradise Hotel, TV3, uddrag
Teori:
Ungdom. Forløb i medier af Anders Lysne og Neel Schucany, Lindhardt og Ringhof, 2017, s. 4, 1314, 16, 21-23, 74-76, 82
Levende billeder af Anders Lysne m.fl., Systime 2012, s. 16-24 (pdf-fil på studie)
Supplerende tekster:
Håndbog til dansk, Systime, 2016 (ibog)
TOVE DITLEVSEN
Tve Ditlevsen (79184975) har skrevet digte,
noveller og romaner. Især .romanerne hentede inspiration fra hendes egen opvækst pä
Vesterbro i København. Hendes emner er
oftest børn, kvinder, kærlighedslykke og
angsten for kærllghedsrab. Især kærlighed på
tværs af sociale skel interesserede hende,
anskuet som en kamp mellem kvindernes
dromme og omgivelsernes modstand.
,
Tårer
Ruth at
kende, har du overhovedet ikke rørt en bog. Hun
var en lille, mager
k’rjfl med en
masse bekymrede rynker om munden. Han sagde
og
prøvede på at gøre sin stemme ligeglad: jamen mor,
det blir osse
s_ bedre, nar vi nu flytter sammen i næste måned. St får jeg meget
mere
tid til at læse.
Moderen tav. Strikketøjet sank ned i skødet på hende.
En nerve
dirrede i den ene mundvig. Så sagde hun med
høj, forskrækket
stemme: Hvad er det du siger dreng? Flytter sammen?
Hvad er din
-b mening?
I-Ian Vil du gifte dig med hende?
rødmede til sin store ærgelse, og alle hans
velovervejede
argumenter sad fast i halsen på ham. Når hun talte
på den måde,
jagede hun ham 15 r tilbage i tiden og gjorde
ham igen til en
forskræmt sko1edreng.- Jo, ser du mor, han så ned
i dugen, det var
I ham umuligt at møde hendes blik vi ved jo endnu ikke, om vi passer
sammen, sådan (han ville ha sagt »erotisk<, men var
faktisk ikke sikker
på, om hun overhovedet kendte det ord, men
selvfølgelig gifter vi os
engang, men nåja, Ruth synes altså osse, vi skal
vente med det
forresten han stammede uhjælpeligt i det forresten
har vi allerede
lejet en lejlighed, jeg havde nemlig tænkt
g, du ved, de penge far
satte hen til mig, jeg menet jeg er jo myndig nu.
Han kom til at se på hende og holdt forfærdet inde.
lUt dirrede på
-
-
-
-
-
zo
-
..
-
-
-
‘l Du fåf aldrig den eksamen, sagde moderen,
siden du har lært
-
hende. Ikke alene nerven ved mundvigen, der havde pint ham hele
hans liv, også hænderne rystede i skødet, og over hele det rynkede
2S
ansigt lå en sådan vrede, at han helt uvilkår ligt dukkede sig.
-Jaså, sagde hun langsomt og lavt, det skal siges om min søn, at han
lever sammen med et pigebarn. På polsk, som det kaldes Og du vii
hæve de penge din far møjsommeligt har skrabet samm.e.n til dine
studier og hvad vil du så gøre, når de er brugt? Jeg hjælper jer ikke.
Hun tog igen fat på strikketøjet og strikkede mccl hidsige, nervøse 30
bevægelser, mens hun gumlede tandløst med kæberne, som altid, når
hun var ophidset,
En stor træthed gled ind over ham. Han længtes pludselig efter
Ruth, denne sunde, glade, kønne pige, der ikke havde noget plyds- og
klunkehjem fyldt af arvestykker, familieportrætter og traditioner og
ingen mor, der ofrede sin og andres lykke for en falsk moral, Pludselig
og heftig som selvopholdsdriften voksede en beslutning frem inde i
ham. en kold vilje til endelig engang at rive sig løs fra demie pylrede
gamle kvinde, der truede med at ødelægge hele hans tilværelse. Ja,
hun skulle endelig engang komme tilkort. Han havde meget at hævne.
Han mindedes alle de gange han som barn måtte blive hjemme, mens
kammeraterne spillede fodbold eller gik på fisketure i åen, ganske
uden grund, eller af en grund hun ikke gjorde sig den ulejlighed at
forklare ham. Forbud bare for forbudets skyld. Altid denne kolossale
magt over ham. Nu skulle hun endelig få at se, at han var blevet LIS
voksen og gik sine egne veje, uafhængig af hendes luner og ønsker.
Han løftede hovedet og så trodigt på hende, men de uforsonelige ord
døde på hans læber, og hans blik blev fyldt af angst. Strikketøjet var
igen su±iket ned i hendes skød, og fra hendes øjne dryppede tårerne
frygteligt og lydløst, en ustandseligt rindende strøm, der mere end alle 50
ord druknede hans vilje og opløste hans trods. I-li bøjede hovedet og
lod moderens smerte strømme ind over sig. Ah, hvor han kendte
denne gråd. Sådan havde mødre grædt i tusinde år, og sådan ville de
græde, sålænge der var liv på jorden. Der fandtes ingen vej bort fra
disse tåren Gråden trængte ind i hans eget sind og stemte ham for 5
struben. Ruths ansigt gled ud i tåge for ham, alle deres planer og al
deres glæde det syntes ham en evighed siden, de havde ligget
sammen på den smalle pensionatsdivan og skåret fremtiden ud af
natten med unge og rige hænder. Det sm.uldrede altsammen væk
under disse tårer, der rev så forfærdende meget med sig. En tør hulken 60
..
-
-
-
.
-
-
-
-
-
-
-
1944
sled i hele hans legeme- Men så hold dog op mor, sagd
e han utydeligt,
hvis det er dig sådan en sorg, lader jeg naturligv
is være, men jeg
forstår det ikke, jeg havde sådan glædet mig men hold
nu op med at
græde, hører du mor.
&% Men hiui græd stædigt og lydløst
videre, til han gik over til hende
og sank ned ved hendes fødder, ødelagt af smerte.
Så holdt hun
endelig op og lagde endda hånden på det unge hove
de, der engang
dunet og spædt var groet ud af hendes legeme og aldri
g siden kunne
slide sig løs fra det. Jaja, min dreng, sagde hun stille,
jeg vidste nok,
10 du ville være fornuftig.
Og ganske som om ingenting var hændt, gav hun
sig igen til at
strikke, og stort og småt gled i ét for hendes gamle
øjne. Drengen sad
og så i en bog uden at læse. Og samtidig med grde
ns ophør voksede
hans had og afmagt frem igen. Over klaveret hang
et maleri afhans fan
? 5 Han havde et mildt og træt ansigt med et vegt træk om munden,
som
drengen havde arvet. Også han havde været angs
t for disse lydløst
dryppende tårer.
Han rejste sig langsomt og gik ind p sit værelse.
Vil du ikke ha te,
spurgte moderen blidt, men han svarede ikke.
Noget var knækket i
2 c ham, endeligt og afgjort. Kunne han ikke rive sig
løs nu, kunne han
det aldrig. Han var 25 år. På hans skrivebord stod
et billede afet ungt,
smilende pigeansigt. Han så bedrøvet pa det og
strøg varsomt hen
over det kolde glas. Mange âr efter ja, længe efter,
at Ruth var flyttet
sammen med ham og moderen, og længe efter at
hun var flygtet med
s_ børnene fra dette hjem, hvor intet ungt og lykkeligt kunn
e trives,
syntes han, at der over dette billede gled en strøm
af dryppende tårer,
der gjorde smilet på det søde ansigt stift og koldt,
som det var, da hun
forlod ham
£
L
;r:!cv
JØP.;vi
fvt;:
r )
%
)
;i
•Vi
‘i
‘
(
‘
r
r3 r[3’fiH
‘uj
!,jJk)
:
Yflvt
\t
fttj
(o
‘J(
I
\‘v)vD
r’
I
:)fli
i
\t)r
•
‘Q
\(ok&
;içf(hy
•
I
‘
;:!
::‘
:‘
())) t?
\t
k}’ ‘i 0
r’1S rr\
o\1
‘Frn’
\‘vÅ
(i
(i
\M
i1
\,)(; %fYW
3
ii
:
j
.
‘JJt:
kA;?[3
)Ç;\Ç
:La
‘1Yi
t-
‘)D
‘5
\Ç2åS
:)a
,
-
:zç Uû
LLt/o
‘
‘;Q ‘O3 tj;
\lOp
-,)v;q
:,J:1+
‘j
.
,
,
‘
‘3 )
1
\ar )Ç
!;
>1;c&
rr9
c?.Ç’Ç.
jÇ7f
sfl’
HJ\
‘j
>17t
•‘jD
(t\i
)a
i
I
)‘
‘A10
/t3
-
;Ç
I’ k) ;H
u:) cC • !t*i
:t
:
-+
)(;r\
Jr) )
)A(C
\QÇ
‘>‘:vi’ PG’ wr)ç(Ö 4’O
\j
3j
.,(_
i
“3’•ir
‘
‘‘
ZJ02 ppb1rP)/9
ç2
‘)9
WL49VU
°»H
I)
“---“.
Til den mænd på youth hostel i Guaternala.
Hvad fanden I bilde jer ind? Vi dødtræt komme
med tung rygsæk på ryg. Vi vandre hele dag lang
og den underbuks klistre i røv, vi af sved stin
ke og den sult i maven har. Vi den hele dag kun
leve af sukkerkiks og frugt fra træ. Vi så tørstig, at vi næsten falde om, og så du den penge
tage fra os i reception og ind på værelse. Vi
tnke: ,Ja det fine det se. fin ud J. 4o,tapet
ikke pæn, men alt i orden,’ og så du den chok
os give. Hvad fuck du dig bilde ind at ringe til
lokal unge mænd, der os udspekulere ind ad huller i dør? De pille knaster ud af væg og ligge på
alle fire og ind at kighuller glo på vores nøgen
kroppe, vi ingenting ane. Jeg fortælle dig ting:
Vi ligge hele nat vågen og ikke lukke den øje. Vi
den huller prøve stoppe med den bind til vores
menstruation. Vi bare skræmt fra vid og sans og
sætte kommode foran dør. Vi gemme os under dyne, mens den unge mænd stå uden for dør og bare
banke på træ i væg. ,,Hello giris, hello girls,”
de sige, de hviske, mens de på den pik klø. Jeg
sige dig: Vi tage tilløb til at løbe ud af dør
og slippe væk fra den mareridt, du lavet for os.
Hvad fanden du dig bilde ind, du ikke regne ud
vi bange? Så fuck, jeg fortælle dig slutning: Vi
løbe og løbe ned til busstation midt om nat, og
vi bare sidde og græde på kantsten, det vi dig
takke for. Vi hjemløs, fordi din kønsorgan vil
ind. Nu vi skrive til alle ven: Goodbye Guatema
le, Vi ALDRIG komme tilbage. ,,Du den naller hol
de fra mus og klikke på flybillet. Du den naller holde væk fra den land,” jeg råbe til nabo
på gade.
27
I
ti
På den græsk ø, jeq den bedste tid i min liv har
haft. Min liv er som drøm; jeg spise god mad, jeg
cykle rundt på ø og dufte til blomst og gå rundt
på bjerg og nyde natur. Jeg sove længe til mid
dag, handle lidt ind hos købmand og sidde på havn
S rigtig flot mand komme hen
og spise den is.
og snakke. Jeg med det sarmne se, han rigtig stor
brun øjen har og flot hår og muskel på overarm.
Han bare spørge, om vi sidde og snakke lidt, og
jeg sige ja, for han rigtig pæn og rar og så den
senere pI aften, han køre mig hjem i sin bil. Jeg
sommerfugl i den mave og rigtig lykkelig over at
møde rar og flot mand i min liv, og jeg faktisk
tro, at nu det rigtig, nu jeg endelig finde den
eneste ene, og jeg endda begynde at tænke, jeg
tage ham med hjem, og næste dag han komme forbi
min studio og han charmere sig ind. Vi elske hele
nat lang,
og han sige alle mulig ting om baby,
og vi den lykkelig skal være resten af den liv,
og jeg gå til strand med min badehndklæde fuld
af energi og tænke:
,,det ligemeget om jeg rejse
jeg altid møde dejlig menneske. Jeg den
lykke endelig har fundet,’ og så jeg den tele-
alene
-
fon sms, men ingen svar. Jeg gå op i kiosk og
lede efter den mand, men han bare lade som in
genting. Han sige, han rigtig travlt i turistsæson,
og han den skideligegladmed mig er. Han
bare lægge den sæd i den mund, og han bare fortsætte slå ting ind på kasse og sætte oliven på
hylde. Jeg fucking true dig pi liv, din trusse
tyv! Du ikke tro, kvinde fra kold land har varme
i hjerte? Jeg skrige efter dig på torv, når jeg
dig se:
,,M.in bluse den brænder med ild,
du har
startet, du sateme tage din ansvar!”
39
5
Debat: Karakterræs smadrer fagligheden
-
Mediearkiv
-
Infomedia
30/05/2017 11.08
Debat: Karakterræs smadrer fagtigheden
2.juLi 2016, PoLitiken, Sektion 2 (Debat), Side 10 (Debat), MIRIAM BREMS, STUDERENDE.., 916 ord, Id: e5c8d059
UDDANNELSE Jeg skammer mig over, atjeg so[gte ud af min
muLighed forat bLive ktogere. Nokfikjeg3O 12-tatterud af 30
mu[ige med hjem. Menjeg havde Lært meget mere, hvis jeg
havde byttet et par af dem ud med et 7-eLLer 10-tal.
ea*
Caraktcrræ sdrreJ;ghien
;1;
:
=
_1
—
;
Da jeg for 2 år siden trykkede rektor i hånden og fik mit
eksamensbevis overrakt, viste det 30 12-tat[er ud af3O muLige.
Men i mange af de afstuttede fag stak min viden Ca. Lige så dybt
som den skinnende overfLade, karaktererne stod trykt på.
‘4
-
t
j
*ç
“f{
4
L
.I E!,_::
aa—
i
I starten afO. kLasse kan jeg huske, vi fik atvide, atvi aLtid skutte have 10 spidsede
blyanter Liggende i penalhuset. 10 år senere ved indgangen tit gymnasiet var det ikke
Længere bLyanterne, men vores atbuer, der skuLLe spidses og eLlers stikkes godt ud tit
siden, så vi lettere kunne bane os vej frem i kapLøbet om karaktererne. Men seLv om vi
pLejer at sige, at det er den bedste, der kommer først, betyder det ikke nødvendigvis, at
vi får de bedst mutige studenter over stregen 3 år senere.
-
Karakterjagten avter nemLig et dybt betændt tæringsmitjø, hvor det ikke Længere
handter om at komme ned i den fagtige dybde, men snarere om at skøjte rundt på
overftaden for at trække så mange 12-tatter i [and som mutigt. Og med det massive
karakterpres, vi er under, kan det vel næppe undre. Ikke en uge går, uden at adskilLige
stiLe og rapporter sendes tilbage i smasken på os, påtrykt en karakter, og hver eneste
dag udspiller der sig kampe i ktassetokatet om at imponere Læreren, fordi
standpunktskaraktererne konstant truer.
Når vi heLe tiden skat måles og vejes på den måde, skaber vi i gymnasiets hverdag en
konstant eksamenssituation: Læreren er ikke længere bare en vejleder og et
fagvidenskabeligt orakel, men samtidig også en censor, der skal bedømme dig. Og vi
ved jo alle sammen godt, at det ikke er, når man sidderved det grønne bord, man
spørger, hvordan det nu lige var, integratregningen hang sammen.
Konsekvenserne er mange. Mest åbenlyst betyder det, at eleverne ikke tør række
hånden op og spørge, når de er i tvivl. Hellere bluffe og lade som om end at afsløre sine
https://apps.infomedia.dk/mediearkiv/Iink?articles=e5c8d059
b
Debat: Karakterræs smadrer fagligheden
-
Mediearkiv
-
Infomedïa
30/05/2017 11.08
fagtige svagheder for det erjo trods a[t bedre at være dum end at se dum ud, [yder
[ogikken. Men det stopper kke der. Karakterræset reducerer også sidemanden, der før
var en fagtig sparringspartner, tit en konkurrent.
-
[kke nok med, at de spidse a[buer holdes godt ud tit siden; noter hotdervi tæt nd ti[
kroppen. Ingen tørdete ud afsine anatytiske gutdkorn ï gruppearbejdet, forsæt nu, en
anden fik [ov at præsentere pointen for [æreren og høste he[e æren og sammen med
den topkarakteren? DEN KONSTANTE konkurrence om at se bedst ud gør os ganske
enkett tit dår[igere etever. I vores kamp for at komme først over må[stregen er det, som
om vi har g[emt, hvad det er vi [øber imod. Engang, da vi startede i skote, var det nok
den fagtige viden og indsigten, der gemte sig bag de flotte karakterer, vi jagtede. I dag
er det, som om kompetencerne bag tat[ene er lige meget; de tørre taL på
eksamensbeviset røberjo intet om 12-tallernes beskaffenhed.
-
Det er selvfølgelig nemt at sige, at det er vores egen skytd elevernes. Men jeg synes
ikke, man kan bebrejde os. For lærerne kan sagtens holde søndagsprædiken om, at vi
hverken kan eller skal reducere os selv og vores viden tit et tal. Faktum er bare, at netop
dettal, derstår i bunden afeksamensbeviset, den dagvi får huen på hovedet, afgør
vores fremtid. Det har magten tit at slå døren til drømmeuddannelsen ind men også
til brutalt at smække den i hovedet på dig.
-
-
Løsningen erselvfølgelig ikke at afskaffe karaktererne helt. Men til hverdag bliver fokus
nødt til at ligge et andet sted: På den faglige dybde og på at skabe et trygt læringsrum,
hvor der er plads til tvivl og dumme spørgsmål og til at blive dygtigere uden konstant
at skulle stå på tæer mod en målestok, der ikke længere er gangbar.
På de gymnasier, hvor man forsøgsvis har indført karakterløse klasser, er trivslen steget
og sammen med den gennemsnittet til eksamen.
-
Alenefordi man har droppet den løbende karaktergivning og givet konstruktiv
feedback og samtaler i stedet og ventet med karaktergivningen til den egentlige
eksamen.
Det kan godt være, at politikerne inde på Christiansborg ikke har opdaget det endnu.
Men i det bondske Jylland, hvorjeg kommer fra, er det gammel viden, at en gris ikke
blivertungere af at man vejer den.
Til gengæld kan du være ganske sikker på, at grisen vejer mindre på salgsdagen, hvis
https://apps.infomedia.dk/mediearkiv/Iink?articles=e5c8d059
Debat: Karakterræs smadrer fagligheden
-
Mediearkiv
-
Infomedia
30/05/2017 11.08
den hver eneste dag harværet op og ned afvægten. Sådan er det også med os etever:
Det evige karakterræs skærerviden afsidebenene og udmagrer detfagtige niveau
gym n asiet.
Nårjeg i dag ser på mit eksamensbevis, erjeg stadig stott at min indsats og at
resu [tatet.
Takket være nogte dygtige og inspirerende [ærere harjeg trods att [ært en de[.
Men jeg skammer mig over, atjeg varvi[[ig ti[ at sæ[ge ud at min mu[ighed for at [ære
mere og få større viden og indsigt for et sø[[e 12-ta[. Nok tikjeg 30 at dem med hjem.
Men jeg havde [ært mere, hvisjeg havde turdet bytte et par afdem ud med et J-e[[er
lO-ta [.
Det er se[vtøtgetig nemt at sige, at det er vores egen sky[d etevernes. Men jeg synes
ikke, man kan bebrejde os.
-
Fakta: BLÅ BOG MIRIAM BREMS
Miriam Brems er 21 år og studerer æstetik og ku[tur på Aarhus Universitet. Hun er
med[em afSF Ungdom og dettog i DM i debat i år.
Alt materiaLe i Infomedia er ophavsrettigt beskyttet.
Kunden må ikke sætge, videregive, distMbuere, gengive eUer mangfodiggøre materiate fra
Infomedia uden særlig og skrifttig aftate med Infomedia. Overført (downtoadet) materiate skat
stettes efter anvendelsen og må ikke indlægges i informations-genfindingssystemer som for
eksempel elektroniske postsystemer, databaser, fælles netværk eller lignende.
Videreformidting
Kunden må foretage videreformidting (ved videreformidling forstås kopiering, distribution via
elektronisk post, ti[rådighedsstilletse i databaser, på netværk eller lignende) af modtagne
overskrift- og indtedningsformater inden for kundens egen virksomhed. At anden
videreformidling af materiale fra lnfomedia skal afta[es skriftligt med lnfomedia.
https://apps.infomedia.dk/mediearkiv/Iink?articles=e5c8d059
1,
—i
AF
sajseuuew
apo!Jad eue ua d ee5opj so eiø6
I
d 6øso a
! uebi 6o Ue6! 5eJPP5 sewjoj ieiuep eUSjOA uap 6o uewwopu]eq JepJo
ieseuuew JOA Ue6UB6JeAQ iejue6 je SJAT d W1!J !
-WNU0N
11JU e JT
6o Je6uiJpJo4pn SeA!1SWDp6Ufl 6o uewwop6un e oep dolaN ds
d e e jo epuewwæJjs qÅp çs6o uaw S!ISue ewwo>jao 6ue6 ewwes
60 U d uei uep
—
6!lJflU!J e uewwop6u uesswop6un pew esepuiqJoj
1!1 epuepueu6 B1N!U euun flA e6u2w eSeø ue e .Jouepn 60 sepeiepu
‘]e1JD 6!S 1ø ie ue uesp!dS ed es eSN1øST2!1UeP! epue6uew
e]æA
uap e ]e .6ujp wos 6!S lø uaw a6!d was pØj Ja U8 Jo doj ue6e uis
ie6ue e JBA!1Q
uu Jeuewnjop
-peAOq eieipn uep
Ja l2 ‘]æAS Je
]1V
pjojep
eJ[eA
suespe EJ]eZe a!lnr ]eA!1O uauosjed
qe>jsJa 6e[ioj ‘]6iefieqaqn ia e ‘epuewwæi>s
pjæij e
‘J6u!unseq
eGe]
]8
‘esids e ‘do s
‘
aoo
t°?
‘?7
IA1n33çy
c;
»
)2
DET VANSKELIGE UNGDOMSBEGREB
Ungdom forstrvi gerne som en overgangsperiode mellem barndom og voksenUv Nr ungdom aWgeve[ kan være vanskeligt at bruge, skyWes dett det er et
ttydende begreb. Det at være ung er ikke en tivsperiode, der atdersmæssigt tig
ger fast. Det er i stedet noget, der varierer over tid og p tværs af kutturer. Kort
og godt kan man skelne mettem tre kategorier af ungdom: en biotogisk, social
og kulturel kategori.
Som en biologisk kategori er ungdommen en periode, der varer fra puber
tetens begyndelse i i 1-12 års alderen til den er slut i cirka 18-20 års alderen.
Hvornår den helt præcist starter og slutter varierer fra person til person. Men i
biologisk forstand er ungdom altså noget, der knytter sig til de fysiske, mentale
og følelsesmæssige ændringer, som vi alle sammen gennemgår i løbet af teenagerene.
Som en social kategori er ungdomsperioden ikke knyttet til biologi, men
forstås som en udviklingsperiode, hvor man udforsker sig selv og sin identitet
uden for familierelationerne. I denne forstand varer ungdommen længere,
end den gør som en biologisk kategori. Mange ungdomsforskere har således
ppeget, hvordan ændringer i samfundet har medført, at ungdomsperioden i
den vestlige verden siden 1980’erne har udvidet sig aldersmæssigt. Socialt er
ungdommen derfor en periode, der for mange i dag kan vare helt op i trediver
ne, fordi tidspunktet for at stifte familie generelt indtræffer senere i livet i dag,
end det gjorde tidligere.
Endelig kan ungdom også forstås som en kulturel kategori, som iflg.
filmskribent Flemming Kaspersen defineres som et økonomisk attraktivt
forbrugersegment. Ungdommen forstås her som en mlgruppe, der skabes og
defineres ikke mindst af underholdnings- og reklamebranchen. Det er denne
ungdom, vi finder i begreber som ungdomsfilm, ungdoms-tv, ung musik, ung
mode osv. Det er kulturelle produkter skabt med henblik p at nå et ungt publikum. Et publikum der ikke er defineret ved sin biologiske alder, men ved sin
(økonomisk attraktive) livssituation.
10
N A R RAT IV
Tft at anaysere ungdomsfim og opvækstfim, der skRdrer en udviktingshistorie
som en metemfase fra barndom tit et seLvstændigt voksenUv, trækker bogen
gennemgående p den britiske sociaantropotog* Victor Turners passagemo
det.
J_
nitiatfasen
-
Separationstasen
Lirninafasen
-I-—Reintegrationsfasen
Turners passagemode består at tre faser. Initiatfasen, som er en tistand præ
get af stabilitet og tryghed. Hovedkarakteren vil typisk befinde sig i den fase i
fimens begynde’se. Her vi barnet se’v tage en besWtning, eder ydre omstæn
digheder vil tvinge barnet ud i en bestutning, der afstedkommer en separation,
som fører barnet ud i den anden fase, timinatfasen. Separationen kan være et
*
sociatantropotog: For-
sker, der har studeret
menneskets sociale
relationer og rotter i
sa mlu ndet.
Antropotogien: Viden-
skab om menneskets liv
og handlinger.
skoteskifte, en ftytning etter en anden form for ændring i barnets tilstand, som
bringer det ud i passagen og i liminalfasen. Ordet ‘liminal’ stammer fra latin
og betyder tærsket, hvilket meget fint karakteriserer, at barnet overskrider en
grænse, kaldet en separationsfase, og føres til en udebane præget af usikkerhed og noget ukendt.
Den sidste fase er finatfasen, og denne fase indledes ved, at der begynder
en reintegration af den unge, som har fundet sin identitet og er begyndt at
forholde sig ansvarligt i forhold til voksenlivet og det omgivende samfunds
forventninger. Nr dette er opfyldt, kan man sige, at den unge er reintegretet
og blevet voksen.
\
Begrebet ungdom opstår i tiden efter Anden Verdenskrig. Ungdom har lige fra
starten været knyttet tU. det at gøre oprør. IndtU. da har ideen om, at der skuU.e
være en indskudt Uvsperiode meem barndom og voksenUv ikke for avor væ
ret itaesat. Man var med andre ord barn, indti man brev voksen. Med generationen, der vokser op i i 950’erne, fr man imidlertid en befolkningsgruppe,
der er særlig optaget af at skabe sig en egen identitet. De nye unge ønsker at
Lægge afstand til barndommens uselvstændighed p den ene side og voksenlivets pligter og ansvar på den anden. Gennem musik, film og mode samler
de unge sig om deres egen kultur, som defineres i opposition til forældre og
andre autoriteter. Ungdomskultur bliver synonym med modkultur*. Og senere
i slutningen af 1960erne bliver ungdomsoprør et eget begreb, nr unge rundt
*
Modkuttur: En ungdornskuturet hvsstiL
omkring i hele Europa og USA samler sig i massedemonstrationer mod alt fra
som ønsker at være
krig til kapitalisme.
nes tivestit
Antiautoritær: Når
Det, at man som ung er optaget af at skabe sin egen identitet ved tydeligt
at markere afstand til de voksne generationer, kalder den tyske pædagogik-
opposition tit forætdre
man gør oprør mod
autoriteterne
professor Thomas Ziehe for søgebevægetser. De er en afgørende del af den
proces, det er at blive voksen. Samtidig lever vi, ifølge Ziehe, i dag i en tid, der
er præget af et voksende fokus p at skille sig ud fra mængden. For nog
les vedkommende gør dette søgebevægelserne mere grænsesøgende eller
ekstreme. I ungdomsfilmen spiller søgebevægelser ofte en afgørende rolle for
handlingen og dens udvikling.
)
I:--,
----
4
a
-
;
T
-
I den svenske ungdomsfitm Vi er de
bedste (Lukas Moodys
son, 2013) bestutter
de tre 13-årige piger
Bobo, Klara og Hedvig
i Stockholm i 1982 at
danne et punkband. De
vil gøre oprør mod de
populære piger i klas
sen, der forfængeligt
dyrker discokulturens
mere feminine udtryk.
Punkkulturen opstod
i 1970erne, hvor den
hurtigt gik fra at være
en musikgenre til at
blive en subkultur, der
gennem provokerende
mode, antiautori
tær&’ holdninger og
modstand mod det
etablerede borgerskab
blev synonym med
ungdomsoprør.
21
12
Narrativt kober ungdomstimen gerne søgebevægetserne med Victor
Turners passagemodet (se teoretisk værktøjskasse side i 6). Det sker ved, at
handtingens fremdrift og udfaW er forbundet med hovedkarakterens evne tR
at håndtere ungdomstivets udfordringer. Mere skematisk udvikler filmene sig
ved, at den unge hovedkarakter aktivt søger væk fra barndommens tryghed
og de voksnes regler og normer (initialfasen) og derigennem bringer sig selv
i vanskelige situationer af mere eller mindre dramatisk karakter (liminalfa
sen). De er gerne knyttet til for eksempel den første kærlighed, udforskning
af seksualitet, nye venskaber, gruppepres, mobning eller ensomhed. Det er
situationer som han eller hun m håndtere for at blive et selvstændigt, modent
individ (finalfasen).
‘
‘:
,
,
ii
Drømmen om at skiUe sig ud fra massen og skabe en særUg status i samfun
det er noget de fLeste mennesker kender til. I ungdommen er drømmen om
succes og ønsket om at være anderledes stor, fordi den unge endnu ikke har
fundet en plads i samfundet. Nr man som ung skal danne en identitet, kan
det være betydningsfuldt at kunne spejle sig i andres succeser.
Berømmelse, også kaldet for cetebritykuttur, er et gammelt fænomen, men
det har i samspil med mediefladen de seneste år skiftet karakter.
Den cetebritykuttur, hvor mennesket opnår en status og berømmelse ved
at blive eksponeret i medierne i et kort og koncentreret tidsrum for derefter at
blive glemt, er vokset i det nye rtusinde. Sociologen Anthony Giddens forkla
rer denne tendens ud fra individets frisættelse i det senmoderne samfund,
hvor familien ikke længere har en afgørende betydning. Her træder medierne
ind, fordi de tilbyder indsigt i menneskers fortællinger og personlige erfarin
ger, der kan bruges i de unges identitetssøgen. Interessen og eksplosionen af
human interest*historier i medierne kan altså ses som et udtryk for individets
*
Human interest: et
beereb man anven
der fcrhold tit de
nyhedehistoner, som
sægter nyhedskriteriet
dentrfkat!on højt og
vinkte sagen ud fra en
persons perspektiv
behov for at spejle sig i andre menneskers liv.
Der er forskellige holdninger til, hvorvidt celebritykulturen er positiv eller
negativ. Mediebilledet er tilsyneladende blevet mere demokratisk, fordi det
vrimler med almindelige mennesker. dag er det ikke kun forbeholdt de f at
blive kendt. Det har skabt et inkluderende samfund, fordi berømmelse i prin
cippet er blevet tilgængelig for alle. Men medierne bruger også mennesker til
at producere billigt ty. De udnytter trangen til at være unik samtidig med, at
de medvirkende fr en frihed til at fremstille sig selv og opnå en celebritysta
tus. Den attributed cetebritykuttur rummer dog et paradoks. Nr berømmelse
i princippet er tilgængelig for alle, og man ikke skal have en særlig kunnen
for at gøre sig fortjent til at blive berømt, bliver det sværere at afvige fra alle
andre og dermed f plads i medierne. Derfor skal individet hele tiden bevise, at
berømmelsen er berettiget.
75
ILl
L
15
82
Ib