d.14.04.23 Det meningsfulde liv med sygdommen demens d.14.04.23 Indholdsfortegnelse Mennesker som viser demens ....................................................................................................................... 3 Hvad er et meningsfuldt liv og hvordan opret holder du det? ............................................................. 3 Aktivitet ............................................................................................................................................................ 4 Meningsfuld aktivitet ................................................................................................................................. 5 Livshistorie - Skriv egen livshistorie ............................................................................................................ 6 d.14.04.23 Mennesker som viser demens Hvad handler mennesker med demens om? Hvad mener du om aktivdødshjælp og etik? Hvad er et meningsfuldt liv og hvordan opret holder du det? 1. Hvad er et meningsfuldt liv for dig? At være velfungerende i kroppen og hjernen. Socialt velfungerende som giver mig glæde. 2. Hvilke aktiviteter indeholder et meningsfuldt liv for dig? Alt form for sport; Fitness, dans, volleyball mm. 3. Hvad hvis du fik en demenssygdom - ville du selv opretholde et meningsfuldt liv? Vil undersøge mine funktioner, derfra vil jeg reflektere og bruge alle midler til at lære mig selv at give slip på alt det jeg kunne før for at lære min krop at blokere ”kroppens sygdom”. 4. Hvilken hjælp ville du have behov for, fra andre, for at bevare et meningsfuldt liv? d.14.04.23 Andre skal forsætte processen, hvis min situation forværres og bliver ringere. Til at både hjælpe mig men også andre som kan ende i lignede situation som min. Aktivitet AKTIVITET KAN INDDELES: PERSONLIGE HVERDAGSAKTIVITETER NØDVENDIGE FX. PERSONLIG PLEJE, BAD, SPISNING, RENGØRING, TØJVASK LEG/FRITID MENNESKETS TIDLIGSTE AKTIVITET OG BLIVER VED HELE LIVET! UDFØRES FOR EGEN SKYLD FX GÅ PÅ OPDAGELSE, VÆRE NYSGERRIG OG UNDERSØGENDE, LÆRE NYT, BRUGE SIN FANTASI, FEJRE NOGET, SPORTSAKTIVITETER, HOBBY ARBEJDELØNNEDE OG ULØNNEDE NOGET MAN GIVER AF SIG SELV SOM ANSAT, ELEV/STUDERENDE, FORÆLDRE, FRIVILLIG ADL: AKTIVITIESOF DAILYLIVING P-ADL (PHYSICAL): PERSONLIG HYGIEJNE, TOILETBESØG, PÅKLÆDNING, SPISNING d.14.04.23 I -ADL (INSTRUMENTAL): INDKØB, MADLAVNING, FORENINGSAKTIVITET, BETALE REGNINGER, GÅ TIL FITNESS, REJSE… NÅR VI ER AKTIVE: STYRKES IDENTITETEN, SELVVÆRDET BLIVER STØRRE, DE PERSONLIGE ROLLER STYRKES Problematikken omkring aktivitetsbehovet - TØMME ASKEBÆGRE UD I HÅNDEN - GÅ PÅ BESØG HOS ANDRE BEBOERE SOM IKKE ØNSKER BESØG - TRÆKKER DUGE AF KAFFEBORDE - PLUKKER POTTEPLANTER FOR ALT VÆKST - ”KØRE” MØBLER HEN OVER GULVET Meningsfuld aktivitet d.14.04.23 Livshistorie - Skriv egen livshistorie Hvad er en livshistorie? - Fortælling i ord og billeder om personens liv. Hvad muligheder giver det at se bag facaden? - Personen med en demenssygdom får understøttelse af kvaliteten og dermed omsorg i både relation til omsorgsgiver og selve borgeren med demens viser forskning. VED AT ARBEJDE MED ENS LIVSHISTORIE SÅ TIDLIGT SOM MULIGT, FÅR MAN MULIGHED FOR SELV AT PRÆGE FORTÆLLINGEN OM DEN, MAN ER. LIVSHISTORIEN KAN VÆRE ET REDSKAB TIL: AT HJÆLPE SIG SELV MED AT HUSKE, HVEM MAN ER AT HJÆLPE ANDRE TIL AT FORSTÅ, HVEM MAN ER d.14.04.23 Indhold: - Vaner Arbejdsliv Familieliv Fritidsliv Vigtige kendetegn Særlige begivenheder Metoder: - Papir Billede illustration Bog Film ”AT MENNESKER MED DEMENS MISTER EVNEN TIL AT GØRE MERE OG MERE, ER IKKE HELT KORREKT. ALLE MENNESKER ER NØDT TIL HELE TIDEN AT BRUGE DERES EVNER FOR AT VEDLIGEHOLDE DEM. OFTE ER DET MANGLEN PÅ MULIGHEDER FOR AT BRUGE EVNERNE, DER FØRER TIL FORRINGELSE ELLER TAB” (KILDE: JANE VERITY) d.14.04.23 Case: Ingrid Lillebæk Figur 1: Det viser en [markerede] case der handler om en kvinde ved navn Ingrid Lillebæk. Interesser Skateborad Være sammen med venner biograffen Daglig Skoletiden Efter skoletiden Uge Måned År Alder 7 gange 28 gange 350 gange Barndom 7-13 x x = 1 gang = 3-4 gange Barndom 9-13 Netværk = værtshus Sport på tv 1 gang 7 gange 28 gange 350 gange Voksen 20 år 1 gang 7 gange 28 gange 350 gange Voksen 72 år Alkohol 1 gang 2 gange 8 gange 62 gange Voksen 72 år Cigiratter = 30 210 gange 840 gange 11.000 gange Voksen 72 år Besøgsven x 1 gang 4 gange 48 gange Voksen 72 år De ting som aldrig blev opfyldt af ønsker: Kontakt med sin søster [X], Skuespil [X] d.14.04.23 Netværksanalyse Figur 2: Billede viser menneskets forskellige zoner. Den Person Zone: (max. 10-12 pers.) Den Intime Zonen: (ca. 25-50 pers.) Personale på plejecenteret (alder 72 år) Kammeraterne (alder 7-13 år) Stam gæster fra ”Lanternen” (alder 20-64 år) Besøgsven (alder 72 år) Den Forlængede Zone: (mennesker man kender og har af og til kontakt med) Moren og søster Onkel Døgnrytme DEN TID VI INDDELER DØGNET I DER DANNES ET OVERBLIK PÅ AKTIVITETSMØNSTER TIDSSTRUKTUREN 24 timer Besøgs ven tager Der er ingen hende ud at kører i bil (Udover besøges ven kommer hver torsdag) Nødkald til personale Ser tv = sport Håndbajer Cigaretter = 30 stk. Lur i kørestol 60 minutter ad gangen Natte aktiv ER DER EN VEKSELVIRKNING MELLEM ARBEJDE, HVILE, FRITID OG SØVN Fritid = ud at kører Sover om dagen MENNESKE FRA ALDERSPERIODE TIL ALDERSPERIODE d.14.04.23 Aktivitetsanalyse / Aktivitetsplan Aktivitetsplan - Ingrid Lillebæk Aktivitetens navn En tur til biografen Målgruppen Ældre 70 -årige og kvinde [lettere/midte af demens pga. besøgsven], demente, sociale udsatte, kørestole bruger Hvor mange skal med Enkeltpersoner til at begynde med og dernæst tilføjes flere personer så det ender ud med en gruppe aktivitet. Pædagogisk mål for aktiviteten Målet er at få aktiveret brugeren og få hende til at blive mere komfortable med at komme ud. Pædagogiske overvejelser Starte ud med at tage af sted med besøgsven med og senere hen tage andre med som er i samme båd som hende for forhåbentligt at få dem social stimuleret. Handleplanen er først inde for hjemmet hvor hun kan se film med sin besøgsven senere få hende så behagelig tilpas med det at de stille og roligt få introduceret hende til andre gennem at se film i muligvis fællesstuen. Introducer hænger mest på at besøgsvennen kan få hende stille og roligt med ud i fællesstuen og se film. Hvor lang tid skal filmen tage? Omkring 1½ time for det ikke tager for lang tid og med hendes rygning ville hun få abstinenser. Handleplan for aktivitet Tidsplan Aktivitetens form Dokumentation Evaluering starter med at se en film hos sig selv derefter spørg besøgsvennen om hun vil med ud i fællesstuen og se film med de andre når hun så er tryg ved det prøver vi stille og roligt og forslå at vi skal tag en tur i bio med nogen af de andre fra fællesstuen, som er specielt udvalgt til behov og interesse. Anvendte metode er bygget på præg fotos/video for at fokusere på de glade minder. Mål: Social netværk, og en fyldestgørende meningsfulde aktivitet. - Er målet indfriet som vi har sat? Målet er opnået ved at vi har fået Ingrid rystede sammen med andre. - - Blev de ældre mere engageret? De ældre var med både i at vælge film og biograff som skabt en større motivation for de ældre. Var det det sjovt og spændende eller kedeligt for de ældre? Problematiske udfordringer: Hvad gik dårligt: Valg af film, siddepladser, larm, billetter var udsolgte. Hvad gik godt: Social stimuleringen samt de fleste film oplevelser og ture. d.14.04.23 - Er der noget som kan gøres anderledes? Ja vi kunne tilføje flere aktiviteter som Ingrid kan nyde godt af for at få flere af hendes sanser i gang foruden (syn, hørelse, smag, lugte, føle, rum/retningssans). Her kunne vi bruge teater som vil hjælpe hende med muskel/ledsans. Ved at hun først ser teater og derefter selv skulle lave teater. Personlige evaluering Prøvet Ingrid noget nyt og vis hvad har hun så fået ud af det? Ved at observere Ingrid har nogen medarbejde set en forandring i Ingrids sociale tilværelse.
