Sophia & Bastian Vi har gennem processen, med at udarbejde vores produkt, gjort os følgende refleksioner vedrørende de basale kommunikationsfaglige begreber: Intentionen Intentionen med vores produkt har været at skabe opmærksomhed omkring fagligheden: Dansk (det ene gruppemedlems faglighed). Dette gennem et kort, semistruktureret interview ledet af en “podcastvært” med sin forankring i fagligheden: filosofi og videnskabsteori. Formålet med episoden er at inspirere især yngre, gymnasiestuderende eller andre udenforstående til selv at ville studere dansk – eller i hvert fald få vækket en nysgerrighed og interesse for fagligheden. Budskabet i det producerede indhold er således, at det er interessant at læse dansk på universitetet, og at interessen kan vækkes og findes ad flere forskellige indfaldsvinkler. Vi har valgt at lave en podcast, da vi mener, at denne digitale form appellerer til det publikum, vi vil inspirere til at læse dansk. Denne beslutning har vi truffet ud fra overvejelser om, hvad vi mener, hvilken form vores publikum ville foretrække og finde mest tilgængeligt, fremfor f.eks. en videnskabelig artikel, som måske ikke alle unge på daglig basis giver sig selv adgang til. Handlingen Modtager-afsenderforholdet består i podcastværten, nysgerrig filosofistuderende, og en danskstuderende på Roskilde Universitet. Modtagerne er forhåbentligt kommende danskstuderende, som eventuelt læser på gymnasiet eller andre ungdomsuddannelser, og som interesserer sig for litteratur og lyrik. Vi har valgt den musikalske tilgang til lyrik for også at appellere til et bredere publikum, da vi mener, at musik generelt favner bredere end den rent skriftlige, lyriske form, men vi har samtidig forsøgt at implementere de lyrikfaglige begreber for at skabe et sammenspil mellem det musikalske og det lyriske, for at skabe fokus på de danskfaglige og filosofi begreber og dansk- og filosofistudiet generelt. Produktets format og udformning Podcastafsnit Konteksten Kommunikationssituationen indbefatter et podcastafsnit, hvor vært og gæst sammen forsøger at videreformidle de danskfaglige begreber, det tiltrækkende ved at læse dansk og samtidig diskutere tekstnære eksempler, som forsøger at redegøre for det danskfaglige begreber på en måde, hvorpå det er relaterbart og attraktivt for en eventuelt kommende danskstuderende. Sammenhængen Vi har valgt at producere et podcastafsnit, der skal forestille at være ét ud af en hel podcastserie omhandlende fagligheder. Podcastserien, vi imiterer, hedder i al sin enkelthed Faglig Formidling og drejer sig om at udforske og udfolde de forskellige fagligheder et ungt menneske, efter sin gymnasietid, kan vælge at efterfølge. Sammenhængen, podcastafsnittet indgår i, er således den, at en vært (filosofistuderende Sophia) uge efter uge inviterer en gæst ind der hver især repræsenterer en faglighed (i dette tilfælde Bastian som studerer Dansk). Podcastserien tager højde for, at modtagerne er unge mennesker i et højhastigheds- og accelerationssamfund, hvorfor alle episoder består af en varighed på 15 minutter. Samtalen er således “hurtig”, uformel og foregår i et relativt overfladisk Sophia & Bastian niveau, således at den er relativt “let spiselig” og tilpasset modtagers forbrugsmønster. Podcastens vært (filosofistuderende Sophia) forsøger hver uge at nå frem til, hvorfor hendes gæst valgte lige netop dén faglighed, som de nu repræsenterer. Hun beder, i den forbindelse, hver uge sin gæst medbringe et værk, som på den ene eller anden måde har haft betydning for sin gæst. Dette for at bringe sin gæst mere personligt i spil og mønte en fortælling om valg af faglighed, op på en mere personlig og relaterbar klinge. HVORDAN HAR VI ARBEJDET MED VORES FAGLIGHEDER I PRODUKTIONEN AF PRODUKTET? Vi har reflekteret over de danskfaglige begreber, som vi i podcasten har forsøgt at adressere, redegøre for og analysere i de tekstudsnit, som vi har valgt at medtage i podcasten. I podcasten har vi taget udgangspunkt i tekstlige eksempler fra Joni Mitchells plade Blue fra 1971. Dette har vi gjort, da vi mener, at denne indeholder kompetente, tekstlige eksempler, der spiller sammen med både dét at videreformidle dansk- og litteraturfaglige begreber, samt filosofiske idéer om fænomener som kærlighed, sårbarhed og yderligere alment-menneskelige følelser og refleksioner. I disse tekstlige eksempler, har vi forsøgt at implementere begreber fra, primært lyrikkens verden, for at illustrere, hvordan de danskfaglige begreber kan være medvirkende til at kreere et følelsesmæssigt udtryk og budskab, samt en rytmisk og melodisk refleksion over ord- og rimstrukturer indenfor lyrikkens begrebsverden. Disse – som også kort er inkluderet i podcasten – indbefatter f.eks. begreber, som allitteration, rimstrukturer, digterform og yderligere lyrikteori. Vi har ydermere forsøgt at inkludere beskrivelser af alment menneskelige følelser, som man som menneske kan relatere til, på lignende måde, som når man læser samfundshistoriske tekster, der ikke nødvendigvis er fra den samtid, vi lever i nu, men som stadig er aktuelt relaterbare. Dette har vi gjort for at illustrere, at de tekster, vi også læser på dansk - på trods af deres ældre dato, stadig er relevante for at forstå de historiske aspekter i litteraturen, samt, hvilke inspirationskilder de nuværende tekstforfattere har og hvorfor og hvordan de udformer deres tekster på den måde, de gør.
