Antal tegn: 22098
Bastian Mejlgaard & Sophia Martha Werneck
70593
Produktrefleksioner
Vi har gennem processen, med at udarbejde vores produkt, gjort os følgende refleksioner vedrø- rende de
basale kommunikationsfaglige begreber:
Intentionen
Intentionen med vores produkt har været at skabe opmærksomhed omkring fagligheden: Dansk (det ene
gruppemedlems faglighed). Dette gennem et kort, semistruktureret interview ledet af en “podcastvært”
med sin forankring i fagligheden: filosofi og videnskabsteori. Formålet med episo- den er at inspirere især yngre, gymnasiestuderende eller andre udenforstående til selv at ville stu- dere dansk – eller i hvert fald få
vækket en nysgerrighed og interesse for fagligheden. Budskabet i det producerede indhold er således, at det
er interessant at læse dansk på universitetet, og at in- teressen kan vækkes og findes ad flere forskellige
indfaldsvinkler.
Vi har valgt at lave en podcast, da vi mener, at denne digitale form appellerer til det publikum, vi vil inspirere
til at læse dansk. Denne beslutning har vi truffet ud fra overvejelser om, hvad vi mener, hvilken form vores
publikum ville foretrække og finde mest tilgængeligt, fremfor f.eks. en videnska- belig artikel, som måske ikke
alle unge på daglig basis giver sig selv adgang til.
Handlingen
Modtager-afsenderforholdet består i podcastværten, nysgerrig filosofistuderende, og en danskstu- derende
på Roskilde Universitet.
Modtagerne er forhåbentligt kommende danskstuderende, som eventuelt læser på gymnasiet eller andre
ungdomsuddannelser, og som interesserer sig for litteratur og lyrik. Vi har valgt den musikal- ske tilgang til
lyrik for også at appellere til et bredere publikum, da vi mener, at musik generelt favner bredere end den rent
skriftlige, lyriske form, men vi har samtidig forsøgt at implementere de lyrik- faglige begreber for at skabe et
sammenspil mellem det musikalske og det lyriske, for at skabe fokus på de danskfaglige og filosofi begreber
og dansk- og filosofistudiet generelt.
Produktets format og udformning
Podcastafsnit
Konteksten
Kommunikationssituationen indbefatter et podcastafsnit, hvor vært og gæst sammen forsøger at videreformidle de danskfaglige begreber, det tiltrækkende ved at læse dansk og samtidig diskutere tekstnære eksempler, som forsøger at redegøre for det danskfaglige begreber på en måde, hvorpå det er relaterbart og attraktivt for en eventuelt kommende danskstuderende.
Sammenhængen
Vi har valgt at producere et podcastafsnit, der skal forestille at være ét ud af en hel podcastserie omhandlende fagligheder. Podcastserien, vi imiterer, hedder i al sin enkelthed Faglig Formidling og drejer sig om at
udforske og udfolde de forskellige fagligheder et ungt menneske, efter sin gymna- sietid, kan vælge at efterfølge. Sammenhængen, podcastafsnittet indgår i, er således den, at en vært (filosofistuderende Sophia) uge
efter
uge
inviterer
en
gæst
ind
der
hver
især
repræsenterer
en
Antal tegn: 22098
Bastian Mejlgaard & Sophia Martha Werneck
70593 (i dette tilfælde Bastian som studerer Dansk). Podcastserien tager højde for, at modta- gerne er
faglighed
unge mennesker i et højhastigheds- og accelerationssamfund, hvorfor alle episoder består af envarighed på15
minutter. Samtalen er således “hurtig”, uformel og foregår i et relativt overfla- disk niveau, således at den er relativt
“let spiselig” og tilpasset modtagers forbrugsmønster. Podca- stens vært (filosofistuderende Sophia) forsøger hver
uge at nå frem til, hvorfor hendes gæst valgte lige netop dén faglighed, som de nu repræsenterer. Hun beder,
i den forbindelse, hver uge sin gæst medbringe et værk, som på den ene eller anden måde har haft betydning
for sin gæst. Dette for at bringe sin gæst mere personligt i spil og mønte en fortælling om valg af faglighed,
op på en mere personlig og relaterbar klinge.
HVORDAN HAR VI ARBEJDET MED VORES FAGLIGHEDER I PRODUKTIONEN AF PRODUKTET?
Vi har reflekteret over de danskfaglige begreber, som vi i podcasten har forsøgt at adressere, rede- gøre for
og analysere i de tekstudsnit, som vi har valgt at medtage i podcasten.
I podcasten har vi taget udgangspunkt i tekstlige eksempler fra Joni Mitchells plade Blue fra 1971. Dette har
vi gjort, da vi mener, at denne indeholder kompetente, tekstlige eksempler, der spiller sammen med både
dét at videreformidle dansk- og litteraturfaglige begreber, samt filosofiske idéer om fænomener som kærlighed, sårbarhed og yderligere alment-menneskelige følelser og refleksio- ner.
I disse tekstlige eksempler, har vi forsøgt at implementere begreber fra, primært lyrikkens verden, for at
illustrere, hvordan de danskfaglige begreber kan være medvirkende til at kreere et følelses- mæssigt udtryk
og budskab, samt en rytmisk og melodisk refleksion over ord- og rimstrukturer in- denfor lyrikkens begrebsverden. Disse – som også kort er inkluderet i podcasten – indbefatter f.eks. begreber, som allitteration, rimstrukturer, digterform og yderligere lyrikteori.
Vi har ydermere forsøgt at inkludere beskrivelser af alment menneskelige følelser, som man som menneske
kan relatere til, på lignende måde, som når man læser samfundshistoriske tekster, der ikke nødvendigvis er
fra den samtid, vi lever i nu, men som stadig er aktuelt relaterbare. Dette har vi gjort for at illustrere, at de
tekster, vi også læser på dansk - på trods af deres ældre dato, stadig er relevante for at forstå de historiske
aspekter i litteraturen, samt, hvilke inspirationskilder de nu- værende tekstforfattere har og hvorfor og hvordan de udformer deres tekster på den måde, de gør.
Faglighedsrefleksion (Individuel opgave)
At beskrive og reflektere over sine egne fagligheder, kan til en start føles svært. Er det en mangel på selvtillid,
selvindsigt eller ved man ikke selv, hvilke fagligheder, man har tilegnet sig den tid, man har gået på RUC?
Måske, men efter lidt gedigen omtanke, ville dette være usandsynligt.
Det handler nok mere om, hvordan man kan fundere over og videreformidle sin faglighed til et publikum,
som får dem til at fundere over deres egen faglighed.
Min egen faglighed – Dansk – er blevet forsøgt at videreformidles i de produkter, som i sammenspil med min
gruppe, er blevet kreeret. Hér er der tale om en poster, en podcastudsendelse, samt efterfølgende refleksioner over disse.
Formålet og hensigten med at kreere disse produkter, har været at få unge mennesker (yngre mennesker
end os selv, som f.eks. gymnasie- eller HF-studerende) til at få øjnene op for, hvordan det er at læse en
Antal tegn: 22098
Bastian Mejlgaard & Sophia Martha Werneck
humanistisk
70593
bachelor, samt Dansk på Roskilde Universitet og hvordan man eventuelt kan komme i gang med
at få idéen om, at det er det, man vil.
At videreformidle dette formål, kan via podcastens begrænsede længde være en udfordring, så der er i podcasten blevet forsøgt at fokusere på, hvad der har drevet undertegnede til at læse en humanistiske bachelor
og Dansk, og hvilke mekanismer og erfaringer, der har lagt grobund for dette. Dette er også gjort for at skabe
et rum for andre mennesker med lignende erfaringer, som dermed forhåbentligt kan spejle sig i mine erfaringer.
Kan de ikke dét, og har de vidt forskellige årsager, historier og erfaringer, der har været betydningsafgørende
for dét, at de valgt at ville læse Dansk, er håbet, at konceptet om podcasten, stadig vil inspirere kommende
studerende til at få øjnene op for, hvor forskellige fagligheder, personligheder og historier, der indfinder sig
på Danskstudiet, og at der er mange forskellige måder at læse og starte med at læse Dansk og en humanistisk
bachelor på universitetet – i dette tilfælde Roskilde Universitet.
Dette er også for at give et ’håb’ til kommende studerende, hvis karakterer måske ikke har været tilstrække- lige til at
søge kvote 1 (ligesom undertegnedes, i øvrigt), men at ’kampen’ ikke er tabt og livet ikke er ødelagt, ’bare’ fordi det
måske ikke gik som man håbede og forventede på ens gymnasiale uddannelse.
Samtalen om produktet og de følgende produktrefleksioner, har været et forsøgt på netop dét at tale ud fra
en passion om et bestemt emne, fortælle historien bag, og bruge dette som et springbræt til historien om,
hvorfor jeg nu i dag læser Dansk. At læse Dansk på Roskilde Universitet, har ikke altid ligget i kortene, men
podcastens historie fortæller, hvordan de snoede omveje i livet, alligevel kan føre én til dér, hvor man føler,
at man hører til.
Budskabet hænger meget sammen med formålet i podcasten. Dette budskab er forsøgt kreeret ud fra en
intention om at beskrive, hvad Danskstudiet indebærer, og hvordan undertegnedes interesserer, kan være
nogle, som kommende studerende kan spejle sig i.
Det er et budskab, som forsøger at formidles på en måde, som kan vække interesse eller få lytteren til at
reflektere over sine egne interesser og passioner, og hvordan individuelle interesserer og passioner, kan og
(efter undertegnedes mening) burde være drivkraften for at forfølge ens uddannelsesmæssige drømme.
Det er samtidig også for at beskrive, at de drømme og tanker om fremtiden, som man som ungt menneske
kan have, ikke er støbt i sten, men er nogle, der kan moduleres og stadig være en vejviser til at studere noget,
som man ikke havde regnet med, at man ville forfølge, men som man alligevel ender med at blive glad for og
passioneret omkring.
Indholdet i podcasten omhandler Joni Mitchells plade Blue fra 1971, som et springbræt og udgangspunkt til
at snakke om, hvad danskfaget kan indebære.
Hér er undertegnede naturligvis bevist om, at dette produkt ikke typisk vil være en del af pensum på Dansk
og måske heller ikke på en Humanistisk Bachelor på RUC, men dette er valgt ud fra egen passionerede holdning til dette produkt, netop for at illustrere at det ikke altid er skrevet i sten, hvad der rammer én og hvordan
udefrakommende kunstværker og produkter, som umiddelbart ikke appellerer direkte til danskstudiet, kan
være en vej til at studere Dansk eller en anden humanistisk uddannelse.
Dette er i sammenhæng med, hvad der også er skrevet i ovenstående. Det er ikke nødvendigvis den snorlige
vej, som behøver at være den rigtige vej til ens uddannelsesmæssige drømme. Den ’rigtige’ vej, er nok en illusion, og netop dette budskab er vigtigt at få frem.
Podcasten består af undertegnedes fortolkninger, ultrakorte analyser, introduktion til dette værk, samt egne
interesser og passioner, som alle har været betydningsafgørende for at læse Dansk og som alle har afstedkommet, at de analytiske begreber, der anvendes på Danskstudiet og den humanistiske bachelor, også indfinder sig i mange andre sammenhænge end danskstudiets litteratur.
Dette er også én af de ting, som gør danskstudiet bredere end hvad en eventuelt kommer danskstuderende
kunne have af forventninger til studiet. De humanistiske og dansk-analytiske begreber befinder sig i mange
Antal tegn: 22098
Bastian Mejlgaard & Sophia Martha Werneck
andre
70593kreative sammenhænge end kun at læse danske tekster, og disse begreber er dermed også med til at
åbne døre for andre analytiske og kunstneriske indgangsvinkler. Fordi man læser Dansk eller en humanistisk
bachelor, er fremtiden derfor ikke støbt i sten og man er ikke ’tvunget’ til at arbejde indenfor det direkte
danskfaglige område, men dørene åbnes bredt indenfor det humanistiske felt og stillinger kan f.eks. være
gymnasielærer, som statistikkerne vist siger, er dét, som de fleste ender med at arbejde med; nej, danskstudiet er bredt, og det er kun fantasien og ens eget held, som sætter grænser for, hvad man komme til at beskæftige sig med i fremtiden.
Modtagerne er netop gymnasiestuderende og/eller kommende dansk- og humaniorastuderende, folk, som
interesserer sig for litteratur – her i dette tilfælde Lyrik udført i musikalsk form – samt de mennesker, som
befinder sig lidt på vippen, er usikre på, hvad de vil og som ikke helt ved, hvad danskstudiet indebærer.
Podcasten er kreeret ud fra, hvad der formodes at være et format, som appellerer til denne gruppe af primært unge mennesker.
Som dansk- og humaniorastuderende på Roskilde Universitet, kan der ligge et ansvar i at være den afsender,
som formidler, hvad disse studier indebærer og derfor er der blevet forsøgt at formidle dette på en måde,
som mennesker uden for det dansk-humanfaglige miljø på Universitetet, kan relatere til. Der er dog forsøgt
at inkorporere danskfaglige og humanistiske begreber, som man anvender på universitetet, men dette er
blevet forsøgt at gøres på en måde, hvorpå det ikke bliver for abstrakt og uforståeligt for en udefrakommende, som endnu ikke har lært disse begreber.
Mediet er netop en podcast og som beskrevet i de tidligere opgaver, så er dette anvendt ud fra antagelsen
om, at denne medietype vil være en mere tilgængelig form, frem for f.eks. en videnskabelig artikel eller lignende. Det er en uforpligtende form, og en form, som ikke tager så lang tid at sætte sig ind i og som ikke
kræver så meget af ens tid. Dette er også gjort for, at formidlingen ikke skal blive ’for tung’ for en eventuelt kommende studerende, der måske er i tvivl om, hvad denne vil studere.
Det er for at tiltrække netop denne type, og for på en tilgængelige måde at formidle, hvad studiet indebærer,
og holde lytteren interesseret og åben for mulighed for at læse dansk og selvom studiet naturligvis ikke altid
er en dans på roser, så mener jeg, at det er vigtigt at både at være realistisk, men samtidig også at promovere
de positive sider ved dansk- og humaniorastudiet, på en tilgængelig måde, som ikke kræver det store af lytteren. Krav kommer disse med sikkerhed til at opleve på universitetet, men der antages fra undertegnedes
side, at det ikke er de formelle krav, som har vækket eller vil vække en interesse for at læse en humanistisk
bachelor, men netop den individuelle passion, der er med til at træffe den eventuelle beslutning om at læse
dette på Roskilde Universitet.
Derfor er der blevet forsøgt at lave dette i en så tilgængelig form som muligt.
Genren og mediet hænger på mange måder sammen. Der er i podcasten blevet forsøgt at koble disse to, så
der kreeres en ’undergenre’, som mere tager sig udgangspunkt i et dialogisk interview, der minder om en samtale, snarere end et stramt struktureret interview.
Dette er også i tråd med at holde det på et tilgængeligt plan og uden at ville implementere alt for mange
fagbegreber, som kunne have den risiko at miste den eventuelle lytter i kraft af en manglende forståelse om
det begrebsfaglige indhold.
Naturligvis er der implementeret enkelte begreber på samme måde, som der i disse refleksioner tages udgangspunkt i kursets faglighed, men der er alligevel blevet forsøgt at holde det på et plan, som ikke bliver for
’intertekstuelt’ eller for indforstået, men på et plan, ’hvor alle kan være med’ og dermed forhåbentlig finder det
lyttevenligt, attraktivt og ikke for abstrakt. Samme tanke har været idéen bag podcasten som form.
Antal tegn: 22098
Bastian Mejlgaard & Sophia Martha Werneck
Der
70593
er i opgaven blevet forsøgt at anvende de formidlingsmæssige greb fra undervisningen for at skabe et
overblik over, hvordan opgaven er bevidst struktureret og samtidig for at illustrere, at der ligger en begrebsfaglige bevidsthed i udtrykket af opgaven og produktet.
Begreberne er i ovenstående alle blevet implementeret og produktet er netop en kulmination af anvendelsen
af disse begreber, udtrykt i en produktmæssig form, som tidligere beskrevet, fra undertegnedes side, er blevet betragtet som appellerende til det publikum, som produktet retter sig imod.
Argumentet for den formidlingsmæssige form og de formidlingsmæssige greb, er netop, at produktet retter
til mennesker udenfor universitetsmiljøet, og derfor er det i podcasten også lagt vægt på at anvende formidlingsmæssige greb, som er forståelige og koncise for det publikum, som produktet retter sig imod.
Podcasten er som beskrevet, valgt ud fra antagelsen om, at dette ville være en mere tilgængelig form, frem
for f.eks. en videnskabelig artikel eller lignende, og samtidig en form, som også beskrevet, er en ’man kan høre på
farten’ og som ikke er så krævende eller utilgængelig for en udefrakommende lytter.
De formidlingsmæssige greb hænger derfor stærkt sammen med konteksten og kommunikationssituationen,
og tanken bag anvendelsen af disse, bunder i antagelsen om, at netop denne kommunikationssituation er en
tilgængelig og gavnlig måde, hvorpå at videreformidle den kontekst, som podcasten indgår i – nemlig dén at
formidle, hvad det vil sige at studere en humanistisk bachelor på Roskilde Universitet.
Alle disse basale kommunikationsfaglige begreber har som overvejelser været en del af kreationen af det
fagligt formidlingsmæssige produkt, som forhåbentligt har en formidlingsmæssigt tilgængelig appel, og som
ikke føles ’for tung’ for lytteren, hvilket har været en del af hensigten med at producere netop dette format.
Viden om faget
Indenfor humaniora og Danskfaget, arbejder man med en række forskellige problemstillinger. De fleste omhandler – som også kort formidlet i podcasten – om menneskelige problemstillinger i en samfundsmæssig
kontekst, og hvilke begreber og historiske kontekster, der er med til at udforme forfatternes og kunstnernes
artistiske udtryk. Der er årsager til, at ordene sammensættes på de måder, hvorpå de gør, og der er årsager
til, at hver læst forfatter har sin egen stil og hvorfor de beretter om de samfundsmæssige, identitetspolitiske
og alment-menneskelige og følelsesmæssige problemstillinger, som de gør.
Derfor er et vigtigt spørgsmål at stille sig selv indenfor det humanistiske fag – og alle fag i det hele taget –
’Hvorfor beretter og beskriver forfatterne/skribenterne om disse problemstillinger?’.
Dette er et essentielt spørgsmål at stille – også i analytisk sammenhæng. Hvorfor er ordene sammensat på
den måde, de er? Hvorfor er netop disse temaer valgt i den pågældende tekst? Hvorfor har forfatteren valgt
at berette om netop dette? Hvad er det, denne vil sige med både indholdet, men samtidig også med den
syntaktiske sammensætning af ord og sætninger og hvilket udtryk og budskab er det, at han/hun med disse
forsøger at nå frem til?
Sidste spørgsmål kan være svært at svare på, men det er hér, at det fortolkningsmæssige kommer ind. De
humanistiske fag, samt danskfaget og analysen af de kreative produkter, som ofte indgår i undervisningen,
handler meget ofte – hvis ikke altid – om fortolkning.
Da mange af de forfattere, som man læser på humaniora og på Danskstudiet, ikke lever mere, kan man naturligvis ikke spørge dem direkte. Men det væsentlige er måske heller ikke, om en fortolkning er korrekt. Det
væsentlige er nok mere om en fortolkning er plausibel.
Det er også dét, at det humanistiske studie, herunder Danskstudiet og de faglige formidlingsgreb og analytiske metoder er med til at åbne op for.
Så, hvordan finder man gennem de faglige begreber frem til en plausibel fortolkning af forfatterens budskab
om tanker om indholdet?
Antal tegn: 22098
Bastian Mejlgaard & Sophia Martha Werneck
70593
Som
beskrevet i ovenstående, handler dette om at stille koncise, analytiske spørgsmål. Der er naturligvis
sjældent én korrekt fortolkning, men det handler om ved brugen af de faglige begreber, om at finde frem til
den mest plausible, som beskrevet i ovenstående. Derfor er de faglige begreber og anvendelsen af dem vigtige.
Danskfaget og det humanistiske fag spænder bredt. Meget af den undervisning, som er blevet udført på RUC,
har omhandlet det mere eller mindre moderne aspekt af dansk eller humanistisk litteratur, og hér har det
netop været vigtigt og gavnligt at kunne læse tekster, der eksemplificerer disse litteraturhistoriske træk for
at sammenligne tidsperioderne med hinanden og etablere en redegørelse for, hvilken litteraturhistorisk udvikling litteraturen har gennemgået. Det er essentielt indenfor Danskfaget og generelt de humanistiske fag
også at kende tidligere litteratur for – som beskrevet – at viden, hvordan og hvorfor nutidens forfattere udformer deres kunst på den måde, de gør.
Derfor er det litteratur- og samfundshistoriske aspekt i undervisningen en vigtig del. F.eks. kan den tale af
Georges Brandes på Københavns Universitet – en tale, som betragtes som startskuddet til den danske modernisme – være yderst essentiel at kende, bare en lille smule til, for at forstå, hvordan det hele startede og
hvor og hvordan litteraturen har bevæget sig gennem årerne.
Dette er også en del af det faglige udbytte ved den humanistiske bachelor og er af undertegnede også blevet
anvendt i analytiske tilgange til de opgaver og spørgsmål, som der er blevet stillet i undervisningen.
I danskfaglig kontekst – eller i almen studieforberedelseskontekst, for at være præcis – tilrettelægger jeg som
regel min skriveproces efter de taksonomiske niveauer, som man kan blive præsenteret for til eksamen. Derfor laver jeg udførlige redegørelse og delvise analyser af de tekster, der præsenteres i undervisningen for at
forberede mig til eksamen.
I denne proces, læser jeg naturligvis først tekster, hvorefter at gå i gang med resuméerne. Disse skriveprocesser kan forekomme langsommelige og nogle gange unødvendige, men de giver – udover en god forberedelse til undervisning og eksamen – et stort overblik over, hvad teksterne indeholder.
Samtidig er det også en god måde at huske teksterne bedre, og dermed være forberedt til både undervisning
og eksamen.
Forberedelsen til at skrive sker ved overstregninger i teksterne, samt at notere sidetal på kilderne, for at
spare tid og kunne forberede sig så effektivt som muligt til eksamen. Selve processen gennem undervisningsforløbet kan, som sagt, forekomme langsommeligt og nogle gange omsonst, men min erfaring har fortalt mig,
at når eksamen så kommer, har denne form for forberedelse givet pote, da eventuelle kilder, citater etc. er
langt hurtigere og nemmere at inkorporere i opgavebesvarelserne.
Teksten, som nedskrives, skriver jeg ofte i ’kladde-format’, hvorefter jeg i en afleveringssituation eller en eksamensperiode, reviderer denne minutiøst og sammensætter mine pointer i en orden, som er mere eller mindre kronologisk, og som også svarer til det eksamensspørgsmål, der stilles.
Meget af mine revidering omhandler også en ordstilling, hvor ord indsættes og fjernes for at få sætningerne
til at være så koncise som muligt, uden at fjerne sig fra budskabet og den analytiske pointe.
Når jeg så forsøger at færdiggøre min tekst, redigerer jeg i den og skaber mig et overblik over, om jeg har
besvaret de spørgsmål og eventuelle problemstillinger, som teksten kan indeholde.
Antal tegn: 22098
Bastian Mejlgaard & Sophia Martha Werneck
70593