Downloadet fra Opgaver.com Freja Frisk Bossow, 1x Kalundborg Gymnasium og HF Dansk/historie-opgave 2018 25-05-2018 DANSK/HISTORIE- OPGAVE 2018 __________________________________ Danmarks engagement i Afghanistankrigen 2001-2014 Af Freja Frisk Bossow, 1x Kalundborg Gymnasium og HF Maj 2018 1 Freja Frisk Bossow, 1x Kalundborg Gymnasium og HF Dansk/historie-opgave 2018 25-05-2018 Indholdsfortegnelse Forside .................................................................................................................................................. 1 Indholdsfortegnelse .............................................................................................................................. 2 Indledning og baggrunden for krigens udbrud ..................................................................................... 3 Danmarks engagement i Afghanistan .................................................................................................. 4 Analyse af Carsten Jensens kronik ’’Vi lyver for os selvom Afghanistan’’ ........................................ 6 Diskussion og vurdering af Danmarks engagement i Afghanistan .................................................... 10 Konklusion ......................................................................................................................................... 11 Litteraturliste ...................................................................................................................................... 12 2 Freja Frisk Bossow, 1x Kalundborg Gymnasium og HF Dansk/historie-opgave 2018 25-05-2018 Indledning ’’I krig er sandheden det første offer’’ Os der lever i Danmark, og har gjort det hele vores liv, har aldrig oplevet krig tæt på. Derfor er det svært, at sætte sig ind i krigssituationer, som man aldrig selv har været i, og muligvis aldrig kommer til at være i. Men på mange måder er det alligevel vigtigt, at man har en forståelse for, at krig er og vil forblive en løsning på problemer der ikke kan løses verbalt. Det er vigtigt at kunne forholde sig kritisk til mediernes dækning og kunne skelne mellem politiske spil og virkelighed. Krigen i Afghanistan har langt fra været fejlfri, men den har lært os meget. Det handler ikke blot om bekæmpelsen af terror – men om at skabe et demokratisk samfund der fungerer i praksis, et samfund hvor børnene går i skole, og kvinderne ikke er undertrykte. Om at samles internationalt – om at løfte hinanden, når man ikke kan gøre det selv. Hvis sandheden i krigen er det første offer, så må vi gøre et forsøg på at ændre det. Sandheden kan gøre skade, men at fortrænge den kan have katastrofale følger. I min opgave vil jeg belyse Danmarks indsats i Afghanistan og forsøget på at skabe et demokratisk land på godt og på ondt. På hvordan medierne kan fordreje og omfortolke sandheden, fordi uvidenheden er lettere at forholde sig til for mennesker. Hvilken rolle spillede Danmark i krigen? Hvad var konsekvenserne? Og hvad skete der egentlig efter Afghanistan? Baggrunden for krigens udbrud Den 11. september 2001 bliver USA udsat for af et af de største og blodigste terrorangreb i nyere tid hvor tæt på 3.000 mennesker mister livet. 19 terrorister fra Al-Qaeda kaprer fire passagerfly, hvor to af de kaprede fly styrter ind i henholdsvis World Trade Centers ’’tvillingetårne’’ og USA’s forsvarsministeriums administrationsbygning, Pentagon, I Washington. Efter terrorangrebet florerer en masse spørgsmål verden over: Er dette starten på 3. verdenskrig? Hvilket land rammes næst – og hvornår?1 I tiden der følger angrebet, er der ingen, der tager ansvaret for de to styrtede tvillingetårne og flere tusinde ofre. De amerikanske myndigheder mistænker Al-Qaedas daværende leder, Osama bin Laden for at være gerningsmanden bag angrebet. Samme aften efter angrebet, holder den daværende præsident, George W. Bush, en tale for 1 http://historienet.dk/, af Ida Buhl, 2016, 22-05-2018 3 Freja Frisk Bossow, 1x Kalundborg Gymnasium og HF Dansk/historie-opgave 2018 25-05-2018 befolkningen i USA. Følgende tekst er et uddrag fra selvsamme tale, hvori han bekræfter, at eftersøgningen på gerningsmændene er igangsat. Talen blev sendt på nationalt tv. ’’Eftersøgningen efter dem, der stod bag disse onde handlinger, er i gang. Jeg har beordret de samlede ressourcer i vores efterretnings- og politiinstitutioner til at finde de ansvarlige, og til at stille dem for retten. Vi vil ikke skelne mellem terroristerne, som stod bag disse handlinger, og dem, som skjuler dem. ’’ (Bush, 2001)2 I sin tale beskriver tidl. præsident Bush, det der anses som begyndelsen på krigens udbrud i Afghanistan mod Taleban-styret, der skjulte terroristen Osama bin Laden. Bush giver styret i Taleban et ultimatum, der lyder på, at udlevere bin Laden, ellers vil amerikanske styrker gå i krig i Afghanistan. Taleban ønsker ikke at udlevere bin Laden, da der ikke menes at være et stærkt nok grundlag til at kunne påvise, at han er manden bag.3 Krigen udbryder officielt den 7. oktober 2001, hvor USA og Storbritannien sender henholdsvis luftbombardementer og landtropper hen over og ind i Afghanistan.4 Efter ni ugers krigsindsats, lykkes det at fjerne Taleban-styret og indsætte en midlertidig regering i Afghanistan. Frem til den 20. december 2001 har USA og Storbritannien kæmpet i Afghanistan på ene hånd, men på nævnte dato tildeler FN mandatet ISAF, ’’International Security Assistance Force’’, som er en international millitærstyrke under NATO-kommando. Alle NATO-lande deltager med tropper i ISAF. Selvom det først er efter Taleban er væltet, at FN tildeler ISAF, har FN dog siden angrebet d. 11. september, forsvaret ethvert lands ret til at beskytte sig selv, når det bliver angrebet – og derfor har det fra starten, I FN’s sikkerhedsråd, været en beslutning, at deltage militært i krigen mod Afghanistan. Danmarks engagement i Afghanistan D. 11. januar 2002 er der bred enighed i Folketinget om, at udsende danske styrker til Afghanistan og frigøre landet fra det såkaldte Taleban-regime.5 Beslutningen bliver taget, primært på grund af FN, der har givet grønt lys til den internationale militære indsats i Afghanistan. Følgende er et uddrag fra forslaget om at gå militært ind i krigen i Afghanistan, der blev vedtaget d. 11. januar 2002. 2 ’’(…) Regeringen har derfor efter Mark Hawkins-Dady: Taler, der forandrede verden., 2010 https://www.dr.dk/, Tidslinje: Krigen i Afghanistan, 2013, 22-05-2018 https://www.b.dk/, Berlingske: Tidslinje: Danmark i Krig i Afghanistan 2009, 22-05-2018 5 http://www.fmn.dk/, Danmark i Afghanistan, 2010, s. 4, 23-05-2018 3 4 4 Freja Frisk Bossow, 1x Kalundborg Gymnasium og HF Dansk/historie-opgave 2018 25-05-2018 rådføring med Det Udenrigspolitiske nævn meddelt USA, at Danmark er rede til at yde et militært bidrag til den amerikansk ledede militære indsats i Afghanistan. Det er i den forbindelse ligeledes blevet meddelt, at Danmark stiller sig åben over for eventuel anvendelse af et militært bidrag i en humanitær sammenhæng (…) USA har i den anledning anmodet Danmark om et konkret styrkebidrag omfattende specialstyrker, C-130 transportfly med støttepersonel samt fire F-16 kampfly(…)’’ (Forsvarsudvalget, 2001)6 Danmarks indsats i Afghanistan indebærer altså i starten - et bidrag med bl.a. kamp- og transportfly, bomberydningspersonel samt økonomiske bidrag til flere organisationer, der hovedsageligt står for rekonstruktion af nærområderne.7 De første danske styrker bliver nedsendt til Afghanistan, på anmodning fra USA, d. 9. januar 2002. Det er primært styrker fra Jæger- og Frømandskorpset der opererer i landet på daværende tidspunkt. Senere på året bliver flere danske styrker sendt til Kabul, hvor de primært er udstationeret i starten af Danmarks deltagelse i krigen. I takt med demokratiseringen af Afghanistan, beslutter man at udvide det danske engagement til yderligere dele af landet. Indtil nu, har man - som tidligere beskrevet – primært haft styrker i Kabul, hvor man har sørget for oplæring af afghansk politi, lokal administration, infrastruktur samt tilbragt ressourcer som vand, transport og elektricitet.8 I 2006 beslutter man sig i Folketinget for, at udvide den danske indsats i krigen9. Beslutningen indebærer et valg om at sende 290 danske soldater til Helmandsprovinsen, hvor de skal operere under den britisk kommando ’’Task Force Helmand’’.10 Omfanget af Danmarks militære engagement udvikler sig gradvist gennem årene. Ønsket om flere soldater opstår primært på baggrund af en udmelding fra NATO, om at der er for få soldater til rådighed i kampene mod Taleban – som viser sig, at være meget stærkere end tidligere antaget. I løbet af 2006 angriber oprørsstyrker fra Taleban flere gange danske soldater, og sikkerhedssituationen bliver vurderet kritisk i den lejr, soldaterne opholder sig i, Musa Qala, i den sydlige del af Helmand.11 Flere danske soldater dør under kamp, da forholdene er så voldsomme i områderne der opereres i. Det følgende år, 2007, udvides de danske styrker igen, og endnu flere soldater bliver sendt til Afghanistan. Der bliver udover soldater, også sendt en kampvognsdeling til 6 http://www.ft.dk/, Forsvarsudvalget, Forslag til dansk militær deltagelse i Afghanistan, 2001, 23-05-2018 https://natmus.dk/, Den fjerne krig – Krigen i Afghanistan, Nationalmuseet, 23-05-2018 8 http://www.fak.dk/, Afghanistan, Erfaringsopsamling del III s. 10, 2016, 23-05-2018 9 http://nyheder.tv2.dk/, Tidslinje: 14 års indsats i Afghanistan, Marie Joo Kim Jensen, 2015, 23-05-2018 10 http://nyheder.tv2.dk/, Danske soldater i Afghanistan, Natalie Braagaard, 2007, 23-05-2018 11 https://www.dr.dk/, Daglige angreb på danske soldater, 2006, 23-05-2018 7 5 Freja Frisk Bossow, 1x Kalundborg Gymnasium og HF Dansk/historie-opgave 2018 25-05-2018 Afghanistan, for at forstærke styrkerne. I slutningen af 2007 opholder der sig ca. 550 danske soldater i Afghanistan, og det tal bliver kun større i løbet af de følgende år.12 I 2011 topper antallet af udsendte danske soldater, nemlig 720 mand. Dermed når det danske engagement også sin højeste intensitet nogensinde i de, på tidspunktet, seks år Danmark har deltaget i krigen.13 I 2013 træffes en beslutning om at trække de danske kamptropper hjem. Reelt set skulle det hold danske soldater, der i 2013 befinder sig i Afghanistan, først have været vendt hjem i 2014. Beslutningen om en tidlig hjemkaldelse træffes på baggrund af, at den britiske ’’Camp Price’’, som soldaterne på daværende tidspunkt befinder sig i, skal nedlægges. ’’Vi trækker de sidste kamptropper hjem til august og siger til hold 16, der ellers var klar til at rejse af sted, at de kan blive hjemme. Danmark har aftalt med briterne, at næste fase i genopbygningen af det hærgede land begynder nu.’’ (Heunicke, 2013)14 Danmark er dog først officielt helt ude af krigen i 2014, da deres militære støtte, kampvognsdelingen, vender hjem. Under Danmarks deltagelse i krigen er i alt 43 danske soldater blevet dræbt, i det USA’s præsident i 2001 efter terrorangrebet 9/11 kaldte for ’’kampen mod terrorismen’’. 15 Analyse af Carsten Jensens kronik ’’Vi lyver for os selv om Afghanistan’’ Forfatter, og professor i kulturanalyse, Carsten Jensen er mest kendt som samfundskritiker- og debattør. I 2016 var han nomineret til en pris for sin krigsroman ’’Den første sten’’. I bogen skildres konsekvenserne ved krig – deriblandt hvilken psykisk belastning krig har for os mennesker, når man konstant lever sammen midt i en krigstid. ’’Overvældende, storladen, holdningspræget og heldigvis også uhyre velfortalt og spændende dansk krigsroman. Carsten Jensen skriver intenst krigen i Afghanistan frem for øjnene af læseren’’ (Litteratursiden, 2016)16 I hans kronik ’’Vi lyver for os selv om Afghanistan’’ som blot er én af mange kronikker, 12 https://www.dr.dk/, Tidslinje: Den danske indsats i Afghanistan, Carsten Thomsen, 2013, 23-05-2018 http://nyheder.tv2.dk/, Tidslinje: 14 års indsats i Afghanistan, Marie Joo Kim Jensen, 2015, 23-05-2018 14 https://politiken.dk/, Danmark trækker sig ud af Afghanistan før tid, Lund og Stig Jørgensen, 2013, 23-05-2018 15 https://www.information.dk/, Danmark trækker soldater ud af Afghanistan, 2013, 23-05-2018 16 http://litteratursiden.dk/, Litteratursiden, 2016, 23-05-2018 13 6 Freja Frisk Bossow, 1x Kalundborg Gymnasium og HF Dansk/historie-opgave 2018 25-05-2018 fornemmer vi tydeligt Carsten Jensens klare og samfundskritiske holdninger, og vi bliver endda bragt med ind bag dem. I kronikken kritiserer og betvivler han især mediernes evne og tendens til at fordreje og forvrænge sandheden om Afghanistankrigen, det er tekstens nodalpunkt. Der opbygges et glansbillede af efterkrigssituationen, et glansbillede som ikke holder, hvis man skraber lidt på overfladen. Han bruger bl.a. præsidentvalget som blev holdt i Afghanistan i 2014 som argument. ’’Vi havde givet det afghanske folk en gave, og da de stillede sig op i lange køer foran stemmeboksene, var det os, de sagde tak til. Vores krig, som i vores egne øjne aldrig rigtig var nogen krig, men en godhjertet humanitær indsats, skønt den kostede titusinder af ofre, var retfærdiggjort. Vi havde koldt kursen, Vi havde gjort det rigtige.’’17 (Jensen, 2014) Her fornemmer vi, hvordan Carsten Jensen nærmest håner Danmarks indsats i Afghanistan. Han kritiserer den måde, vi som land har retfærdiggjort krigen på, på trods af de tusindvis af mennesker, der har været ofre for den. Vi har vendt det blinde øje til krigens konsekvenser, og finder ’’trøst’’ ved tanken om, at demokratiseringen i Afghanistan er lykkes – med Danmarks hjælp. Hans påstand er meget klar gennem hele hans kronik: Vi lyver for os selv om Afghanistan. Jensen mener, at vi som den danske befolkning har fået en tendens til at forvente og ønske, at medierne iscenesætter ting på en måde, der skal ’’hjælpe os med at bevare håbet og troen på det retfærdige i vores sag,’’ som Carsten Jensen selv skriver i sin kronik. Ét af Carsten Jensens hovedargumenter (belæg), er, at de journalister, der under valget skulle have været afdækning, blev sendt hjem efter en række angreb fra Taleban. ’’Her er paradokset: den historiske succes for det afghanske valg blev garanteret os af journalister, der var fraværende, eller hvis bevægelsesfrihed var stærkt begrænset.’’ (Jensen, 2014)18 Belægget her er altså, at på grund af manglen på journalister i provinsdistrikterne, har journalister ikke kunne berette om forholdene i Afghanistan under valget – og ’’det man ikke ved, har man ikke ondt af’’ – derfor har man blot fået bekræftet, at krigen har været en succes, og at demokratiseringen i Afghanistan er lykkes, selvom journalisterne i teorien ikke har været ’’tæt’’ på, og derfor har berettet om tilstandene i Afghanistan fra distance, - dette gør at en masse oplysninger udelades, og skaber det tidligere nævnte ’’glansbillede’’ af samfundet i efterkrigstiden. 17 18 https://www.b.dk/, Carsten Jensen, 2014, 23-05-2018 https://www.b.dk/, Carsten Jensen, 2014, 23-05-2018 7 Freja Frisk Bossow, 1x Kalundborg Gymnasium og HF Dansk/historie-opgave 2018 25-05-2018 Hjemmelen i Carsten Jensen kronik er, at ved at den manglende dækning fra journalister, som ingen sætter spørgsmålstegn ved, og en tilbøjelighed til at vægte behovet for sejrsfølelsen højere end den reelle sandhed, ’’skjuler’’ vi sandheden over for os selv, om, hvordan udfaldet af krigen i Afghanistan har været og hvilke konsekvenser den har fået for befolkningen og samfundet. Carsten Jensen mener, at vi hellere beholder troen om god ro og orden end ser virkeligheden i øjnene: at krigen måske ikke har været så fantastisk, som man gerne ville have haft. I Carsten Jensen argumentation, benytter han sig af rygdækning i form af en kilde fra New York Times, der fortæller hvordan afghanske journalister i en udtalelse, lover at undgå omtale af Taleban under valget. ’’Journalisternes fagforeninger udsendte en appel om kun at trykke positive nyheder. Nationens fremtid og deres overlevelse stod på spil, og al negativ omtale, der kunne så tvivl om valget, måtte for enhver pris undgås.’’ (Jensen, 2014)19 Her opbakker han sit eget argument om, at man ikke får hele sandheden at vide om det der sker, under valget i Afghanistan, ved at bruge en understøttende kilde fra New York Times. Udover kilden fra New York Times, skriver Jensen også om veteraner fra Afghanistan-dækningen, der rejser rundt i provinserne, hvor andre journalister ikke kommer, fordi det vurderes for farligt. Journalisterne beretter om stemmesnyd, valgsteder der ikke er åbne og mangel på kvinder ved stemmeurnerne. Carsten Jensen benytter gendrivelse, da han fortæller om de afghanske journalister. ’’Nationens fremtid og deres egen overlevelse stod på spil, og al negativ omtale, der kunne så tvivl om valget, måtte for enhver pris undgås.’’ (Jensen, 2014) Her fremstiller han et modargument, et slags dilemma, at man ikke altid som journalist, kan forholde sig fuldkomment til den rene sandhed. Man bliver nødt til sommetider at udelukke nogle ting, for sin egen skyld – for landets skyld, og det er det de afghanske journalister har gjort. Så på den ene side har man som journalist, et ansvar for at formidle sandheden til folk – men på den anden, kan man gøre det, når ens eget liv er på spil? Carsten Jensen benytter derudover også styrkemarkører, når han beretter om de følger krigen har haft for folket i Afghanistan, det underbygger og styrker hans pointer. ’’Opløst og demoraliseret,’’ ’’dysfunktionel,’’ ’’voldeligt,’’ og ’’systematiseret lovløshed’’ er bare nogle af de ord, han benytter, for at dramatisere og fremstille situationen i Afghanistan, som han 19 https://www.b.dk/, Carsten Jensen, 2014, 23-05-2018 8 Freja Frisk Bossow, 1x Kalundborg Gymnasium og HF Dansk/historie-opgave 2018 25-05-2018 selv ser den. ’’55 pct. af alle børn ifølge en FN-rapport er fejlernæret med fatale følger for deres fysiske og mentale udvikling.’’ (Jensen, 2014)20 ’’Ifølge en rapport fra den norske afdeling af Læger uden Grænser(..)’’ (Jensen, 2014)21 ’’Statistikken fortæller, at pigerne kan se frem til et indespærret liv i tavs undertrykkelse, hvor 87 pct. af dem før eller siden bliver udsat for et voldeligt overgreb,(…)’’ (Jensen, 2014)22 Ovenstående eksempler viser, hvordan Carsten Jensen benytter sig af Ethos og Logos, ved at referere til troværdige kilder som fx FN-rapporten og statistikker. Han opbygger herved en troværdighed i hans kronik, som får læseren til at stole på, hvad han siger – fordi hans kilder ligesom underbygger argumenterne, han bruger. Han appellerer dermed også til læserens fornuft, fordi han bruger kilder som jo er troværdige – derfor fremstår hans argumenter både på troværdigog fornuftig vis. ’’Han behøver slet ikke at spekulere over, hvad der skal blive af børnene, når de forlader skolen i et land sønderslidt af en endeløs strid mellem religiøs fanatisme og morderisk lovløshed. (…) Pigerne kan se frem til et indespærret liv i tavs undertrykkelse, hvor 87 pct. af dem før eller siden bliver udsat for et voldeligt overgreb, mens drengenes bedste bud på en fremtid er som revolvermænd i en privat milits eller kalashnikovbærere i en oprørsgruppe.’’ (Jensen, 2014)23 Her benytter Carsten Jensen appelformen Pathos, ved at spille på læserens følelser. Han opbygger en medfølelse til specielt de afghanske børn, som skaber medlidenhed, fordi man kan identificere sig med dem. I Danmark er det en vigtig del af livet, at få en uddannelse, derfor chokerer og rammer det os følelsesmæssigt, når vi hører om børn der ikke får muligheden for det pga. forhold i landet. Kvindeundertrykkelse rammer også, igen, fordi vi i Danmark har sådan et ligestillet samfund, at det er svært at forestille sig hvordan, det ville være uden. Vi får medfølelse og medlidenhed med de afghanske piger og drenge, der ender med et liv, som er helt umulige at forestille sig for en dansker. 20 https://www.b.dk/, Carsten Jensen, 2014, 24-05-2018 https://www.b.dk/, Carsten Jensen, 2014, 24-05-2018 22 https://www.b.dk/, Carsten Jensen, 2014, 24-05-2018 23 https://www.b.dk/, Carsten Jensen, 2014, 24-05-2018 21 9 Freja Frisk Bossow, 1x Kalundborg Gymnasium og HF Dansk/historie-opgave 2018 25-05-2018 Diskussion og vurdering af den danske indsats i Afghanistan Var Afghanistankrigen så virkelig det værd? Eller har man i virkeligheden tilbageladt et samfund og et demokrati, der var endnu svagere end ved krigens begyndelse? Formålet med Danmarks deltagelse i Afghanistan var jo, at stabilisere og forhindre at landet blev overtaget af terrorister samt hjælpe til demokratiseringen af Afghanistan – et land, som aldrig har været velfungerende på den front. På den ene side kan man jo ikke sige, at krigen har været forgæves – for er det nogensinde forgæves at gøre et forsøg på at bekæmpe terror, og at opbygge et demokratisk samfund, hvor der er allermest brug for det? Men på den anden side – krig er en massiv belastning for et land og dets folk, og er det noget man har lyst til at pille ved, hvis nu udfaldet er andet end det forventede? I bogen ’’Afghanistan’’ af tidligere formand for Den Danske Afghanistankomité, Viggo Fischer, skriver han om genopbygning af landet og fremtidens Afghanistan.24 Bogen blev udgivet i 2005, og på tidspunktet havde Danmark deltaget i krigen i tre år. Selvom krigen blot har været i gang i knap fire år på tidspunktet, beretter Fischer alligevel om et bedre Afghanistan allerede på tidspunktet. ’’Trods krigens ødelæggelser, tørke, sult og flygtningestrømme, har den moderne tid og dens ændrede arbejds- og kommunikationsmetoder og dertil knyttede ændrede livsstil også i Afghanistan sat sig sine spor.’’ (Fischer, 2005)25 Her sætter Viggo Fischer altså krigen i perspektiv – dels at den har medbragt voldsomme følger, som en krig altid vil – men også at den har sat gang i udviklingen i Afghanistan – og er det i virkeligheden ikke det bedste, der kunne ske for landet? Selvfølgelig er et land som Afghanistan, en proces der tager noget tid – men er vi ikke undervejs? Både og. At indføre demokrati i et land som Afghanistan, er ikke en let opgave. Slet ikke én, der kan udføres natten over, og har man demokrati nu? Det reelle svar ville være ja, - efter så mange år – så mange fald, ødelæggelser og ikke mindst økonomiske udgifter, så må demokratisingen da være lykkedes. På baggrund af det medierne fortæller os ville svaret være: ja. På baggrund af det vi ved om medierne og deres evne til at tilbageholde informationer, som vidner om de egentlige nutidige forhold i Afghanistan: nej. Afghanistan er ikke blevet demokratiseret. Ikke som så. Flere rapporter vidner om stemmesnyd ved forhenværende præsident, at afghanske kvinder endnu ikke stemmer og at valgstederne er langt færre end hvad medierne fortæller os. 24 25 Afghanistan, Fischer, 2005, s. 255 Afghanistan, Fischer, 2005, s. 255 10 Freja Frisk Bossow, 1x Kalundborg Gymnasium og HF Dansk/historie-opgave 2018 25-05-2018 Konklusion Har Danmarks indsats i Afghanistan så været givende? Uden tvivl. Men har den været så givende, som vi gerne ville have den skulle have været? Næppe. Siden krigens start har udviklingen i Afghanistan gået fremad, og det gælder både uddannelse af børnene, bedre sundhedssystem, flere rettigheder for kvinder og piger og generel udvikling i mere moderne retning. Demokratiseringen har dog slået fejl. Taleban fylder stadig meget i Afghanistan, og selv hvis man får indført et ordentligt demokrati, vil Taleban stadig vinde. I en udtale fra Søren Espersen fra DF, udtales der følgende: ’’Taliban er utroligt populære i Afghanistan, og har op til 80-90 procent af befolkningen bag sig.’’ (Espersen, 2017)26 Det væsentlige ved denne pointe er, at for at kunne skabe et vellykket demokrati i Afghanistan, skal Taleban fylde væsentligt mindre end de gør, - men da Taleban har størstedelen af befolkningen bag sig, vil Taleban altid fylde – og hvis demokrati indføres, vil de alligevel blive valgt. Det er derfor problematisk at skabe både et demokrati og et Afghanistan, hvor Taleban ikke fylder. Men krigen i Afghanistan har ikke været forgæves, for udviklingen er gået i den rigtige retning. Før krigen var ting som fx TV og computere tilladt i et meget begrænset omfang. I dag er afghanere mere oplyste om verden omkring dem og har en mere moderne tilgang til samfundet. Der kræves stadig en indsats i Afghanistan, også internationalt. Om end ikke for at indføre demokrati, så for at sikre at udviklingen fortsat går i den rigtige retning, med træning af afghanske soldater og politi, så Afghanistan en dag kan frigøres fra Taleban og selv fuldføre opgaven, vi påbegyndte. 26 https://www.b.dk/, Søren Espersen, Vi må opgive drømmen om demokrati i Afghanistan, 2017, 25-05-2018 11 Freja Frisk Bossow, 1x Kalundborg Gymnasium og HF Dansk/historie-opgave 2018 25-05-2018 Litteraturliste Bøger: Behrens, Maria Giørtz: Tæt på – fotografi i Afghanistan, 2011, forlag Gyldendal Dady, Mark Hawkins: Taler, der forandrede verden., 2010, forlag Lindhardt & Ringhof Fischer, Viggo: Afghanistan, 2005, Peter la Cours forlag http://historienet.dk/kriminalitet/terrorisme/9-11-terrorangrebet-den-11-september-2001 Ida Buhl ’’Terrorangrebet den 11. september 2001’’, 9. juni 2016, Historienet https://www.dr.dk/undervisning/samfundsfag/tidslinje-krigen-iafghanistan#https%3A%2F%2Fwww.dr.dk%2Fundervisning%2Fsamfundsfag%2Ftidslinje-krigeni-afghanistan DR, ’’Tidslinje: Krigen i Afghanistan’’, 2013, Dr.dk https://www.b.dk/krigen/tidslinje-danmark-i-krig-i-afghanistan Berlingske, ’’Tidslinje: Danmark i krig i Afghanistan’’, 26. oktober 2009 http://www.fmn.dk/temaer/afghanistan/baggrundforindsatsen/Documents/100510_FINAL.pdf Pernille Dueholm, Danmark i Afghanistan, 2010 http://www.fak.dk/publikationer/Documents/DK_Afghan_Erfaring_Del_III-Final.pdf Steen Bornholdt Andersen, Niels Klingenberg Vistisen, Anna Sofie Schøning: Afghanistan, 2016 http://nyheder.tv2.dk/2015-10-16-tidslinje-14-aars-indsats-i-afghanistan Marie Joo Kim Jensen: Tidslinje: 14 års indsats i Afghanistan, 16. oktober 2015 http://webarkiv.ft.dk/Samling/20012/beslutningsforslag_som_fremsat/B37.htm Forsvarsudvalget: Forslag til dansk militær deltagelse i Afghanistan, 13 december. 2001 12 Freja Frisk Bossow, 1x Kalundborg Gymnasium og HF Dansk/historie-opgave 2018 25-05-2018 https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/militaerhistorie/krigen-i-afghanistan/ Nationalmuseet: Den fjerne krig – Krigen i Afghanistan http://nyheder.tv2.dk/politik/article.php/id-9620732.html Natalie Braagaard: Danske soldater i Afghanistan, 5. december 2007 https://www.dr.dk/nyheder/udland/daglige-angreb-paa-danske-soldater DR: Daglige angreb på danske soldater, 1. august 2006 https://www.dr.dk/nyheder/tidslinje-den-danske-indsats-i-afghanistan Carsten Thomsen: Tidslinje: Den danske indsats i Afghanistan, 19. marts 2013 https://politiken.dk/indland/politik/art5498227/Danmark-trækker-sig-ud-af-Afghanistan-før-tid Kenneth Lund, Jacob Stig Jørgensen: Danmark trækker sig ud af Afghanistan før tid, 19. marts 2013 https://www.information.dk/telegram/2013/03/danmark-traekker-soldater-afghanistan Ritzau: Danmark trækker soldater ud af Afghanistan, 19. marts 2013 http://litteratursiden.dk/forfattere/carsten-jensen Litteratursiden: Forfatter, Carsten Jensen https://www.b.dk/kronikker/carsten-jensen-vi-lyver-for-os-selv-om-afghanistan Carsten Jensen: Vi lyver for os selv om Afghanistan, 9. maj 2014 https://www.b.dk/politiko/df-vi-ma-opgive-drommen-om-demokrati-i-afghanistan Ritzau: Vi må opgive drømmen om demokrati i Afghanistan, 21. juni 2017 13
