Aatsitassarsiorfissaarsuit takkukkaluttuarput Kalaallit Nunaanni

Aatsitassarsiorfissaarsuit takkukkaluttuarput Kæmpeminer på vej GiGantic mines on the ways Kalaallit Nunaanni nutaaliorneq alutornartoq eKsotisK modedille i Grønland exotic fashion fad in Greenland 2011 # 03 tiGoriannGuaruK! taG suluK med hjem! your personal copy! tax free Viinninik nuannarisalinnut tamanut it n n i i V t gajussaa eq-pin q arfin 11, Ukio Nr. 1/20 li ontnertuumik ilisarnaati d r e V t Petsaiq mikisoq a viinnis Klubbi suliniutaalu assigiinngitsut pil lugit clubvino.gl-imi atuakkit... k Vinavi s sanik Viintnerissuineq ka erup Nr. 1/20 11, 8. år gang rn g a n i a llisaa a liana utillu na lin m P eti lille dr t Verdo u t e med st or pers onlighe d For alle vinelskere Læs mere om klubben og dens aktiviteter på clubvino.gl... VINHØ ST romanti k og modern e tider www.clubvino.gl Souvenirs fra Grønland Besøg Pilersuisoqs Souvenirbutik i lufthavnen i Kangerlussuaq. Kalaallit Nunaanniit tammajuitsut Souvenir Hotel / Cafeteria Check-in Kangerlussuup timmisartoqarfiani Pilersuisup tammajuitsoorniarfia alakkaruk. Udgang Husk at handle når du lander Du kan handle toldfrit i Kangerlussuaq, både når du rejser, og når du ankommer. Tjek det store udvalg på dutyfree.gl, hvor du kan spare 5%, hvis du bestiller på forhånd. Mikkussi pisiniarnissat eqqaamallugu Aallarnermi tikinnermilu Kangerlussuarmi akitsuuteqan ngitsunik pisiniarsinnaavutit. Qinigassarpassuit dutyfree. glimi misissuataakkit, siumullu inniminniiguit 5%inik sipaaruteqassaatit. Eqqaamallugu Kalaallit Nunaannut tikinnermut atatillugu, akitsuuserinermik maleruagassat ukioq 2011 januaarip aallaqqaataanit allanngormata Husk at toldreglerne vedrørende indrejse til Grønland er blevet ændret fra og med den 1. januar 2011 www.dutyfree.gl Suluk er grønlandsk og betyder vinge Suluk is the Greenlandic word for wing TIMMISARTUMUT TIKILLUARITSI Ilaasuvut tamaasa angalalluarnissaannik kissaappavut! VELKOMMEN OMBORD Vi ønsker alle vores passagerer en rigtig god rejse! WELCOME ON BOARD We wish you a pleasant journey with Air Greenland! Inussiarnersumik inuulluaritsi Med venlig hilsen With kind regards AIR GREENlAND 2 Imai SULUK Sermitsiaq.AG-miit Air Greenland A/S sinnerlugu saqqummersinneqarpoq. SULUK produceres af Sermitsiaq.AG for Air Greenland A/S. SULUK is produced for Air Greenland Inc. by Sermitsiaq.AG, P.O. Box 150, 3900 Nuuk. AAQQISSUISUT/REDAKTION/EDITING Poul Krarup (akisuss./red./ed.) Christian Schultz-Lorentzen (akisuss./red./ed.) AAQQISSUISUTUT ATAATSIMIITITAQ/ REDAKTIONSUDVALG/EDITORIAL BOARD Annie Busk Lennert, Jesper Kunuk Egede, Poul Krarup & Christian Schultz-Lorentzen USSASSAARUTIT/ ANNONCER/ADVERTISING Salgskonsulent Peter S. Rasmussen E-mail: annoncer@sermitsiaq.ag P.O. Box 150, 3900 Nuuk Tlf. + 299 38 39 40 – telefax 32 24 99 ILUSILERSORNEQARFIA/ GRAFISK TILRETTELÆGNING/LAYOUT Sermitsiaq.AG NAQITERNEQARFIA/TRYK/PRINTING Datagraf, Auning ISNN 0904-7409 WWW.SERMITSIAQ.AG NUTSERISUT/ OVERSÆTTELSE/TRANSLATION Maria Holm, Benedikte Thorsteinsson News Peqqarniitsumik pinnersoq Kauffmannip pisuusaarnera Inuit pillugit nutaarsiassat naatsut Aatsitassarsiorfissaarsuit takkukkaluttuarput Sukkasuumik ammut – kigaatsumillu qummut Kalaallit Nunaanni nutaaliorneq alutornartoq Assiliisartut assilisai Mamaq minguitsoq nassaariniartillugu Meeqqat quppernerat Air Greenlandip nammineq silarsuaanut Nipilersuutit Isiginnaagassiat Ingerlaviit nunap assingani Timmisartumut tikilluarit Siunnersuutit pitsaasut ingerlaartilluni atugassat Timmisartuutit Akitsuuteqanngitsumik pisiarisinnaasat Københavnip mittarfia 4 10 14 22 26 34 41 49 52 60 64 67 68 71 72 74 75 76 77 Indhold News Råt og smukt Kauffmanns dobbeltspil Kort nyt om navne Kæmpeminer på vej Hurtigt ned – langsomt op Eksotisk modedille i Grønland Professionelle fotos Jagten på den rene smag Børnesiderne Fra Air Greenlands egen verden Musik Film Rutekort Velkommen ombord Gode råd undervejs Flyflåde Toldregler Københavns lufthavn 4 11 16 22 28 35 44 49 55 60 65 67 68 71 72 74 75 76 77 Contents News Raw and beautiful Kauffmann’s duplicity Brief news about names Gigantic mines on the way Fast descent – slow ascent Exotic fashion fad in Greenland Professional photos In search of the pure taste For Kids From Air Greenland’s World Music Film Route Map Welcome on Board Good Advice When Flying The Fleet Duty regulations Copenhagen Airport Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 4 12 18 22 30 36 46 49 56 60 66 67 68 71 72 74 75 76 77 3 NEWS kAl Dronning Margrethe aamma Prins Henriup aningaasaateqarfiata issittumi inuit pisinnaatitaaffiinik sullissivissaq tapiiffigaa. Dk Dronning Margrethe og Prins Henrik giver penge til arktisk menneskerettighedscenter. GB Queen Margrethe and Prince Henrik donate funds to Arctic human rights. Kunngikkormiut icc taperserpaat Dronning Margrethe aamma Prins Henriup aningaasaateqarfiata issittumi inuit pisinnaatitaaffiinik sullissivissaq ukioq manna ICC-p Nuummi pilersinniagaa 50.000 koruuninik tapiiffigaa. Nunap inoqqaavisa pisinnaatitaaffiisa ineriartornerat pingaarnertut malinnaavigineqassaaq. – Piffiit nutaat atulerpavut, ICC-p præsidentia Aqqaluk Lynge oqarpoq, nangillunilu: – Namminersorlutik Oqartussat pilersinneqarnerat, FN-imit nunap inoqqaavisa pisinnaatitaaffiisa akuerineqarnerisigut avataaniillu nunatta pisuussutaasa soqutigineqarnerujussuat eqqarsatigalugit pisariaqalersussaavoq inuiaqatigiit annertuumik allanngornissaanut pisinnaatitaaffitta illersornissaannut annertunerusumik ilisimasaqalernissaq. Siunissamut sillimmartaartariaqarpugut, ICC-llu tapiiffigineqarneratigut suliassap naammassinissaanut periarfissaqarnerulerpoq, Aqqaluk Lynge oqarpoq. Issittumi inuit pisinnaatitaaffiinik sullissiviliornissamik siunnersuut siorna aasaanerani Nuummi ICC-mi nunat ilaasortaasut ataatsimeersuarnerisa nalaani siunnersuutigineqarpoq. Ataatsimeersuarneq taanna Kunngissap Frederiup illersugaraa. 4 Kongehuset støtter icc the monarchy supports icc Dronning Margrethe og Prins Henrik’s fond har doneret 50.000 kroner til etableringen af et arktisk menneskerettighedscenter, som Inuit Circumpolar Conference, ICC, vil forsøge at etablere i Nuuk i år. Hovedopgaven bliver at følge udviklingen vedrørende oprindelige folks rettigheder. – En ny tid er kommet, siger præsidenten for ICC, Aqqaluk Lynge, og fortsætter: – Set i lyset af Selvstyrets indførelse, FN’s vedtagelse af Oprindelige Folks rettigheder og den enorme interesse udefra for Grønlands rigdomme, vil det medføre et behov for viden og kundskab til at beskytte vore rettigheder over for de kommende store samfundsændringer, som udviklingen har sat i gang. Vi må ruste os til fremtiden og støtten vil give ICC større mulighed for at løfte sin opgave, siger Aqqaluk Lynge. Forslaget om et arktisk menneskerettighedscenter blev foreslået, da alle ICC’s medlemslande var til generalforsamling i Nuuk sidste sommer. Mødet Kronprins Frederik var protektor for. The Queen Margrethe and Prince Henrik Foundation has donated DKK 50,000 to the establishment of an Arctic human rights centre which the Inuit Circumpolar Conference, ICC, wants to establish in Nuuk this year. Its main purpose is to follow developments concerning the rights of indigenous peoples. – A day has dawned, says the president of the ICC, Aqqaluk Lynge, and continues: – With the introduction of self-governance, UN’s adoption of the Rights of Indigenous Peoples and the enormous foreign interest for Greenland’s riches, there will be a great need for knowledge and proficiency so that we can protect our rights against the great changes which will come in society as a consequence of development. We must equip ourselves for the future and this support will give the ICC a better opportunity to handle this task, says Aqqaluk Lynge. The proposal for an Arctic human rights centre was put forward when all the ICC member countries attended the AGM in Nuuk last summer. Crown Prince Frederik was protector for the meeting. Nassaaq pingaartoq Årets fund Find of the year Ukiumoortunik kajumissutsimik ujarassiornermik unammisitsineq Ujarassiorit ussagarneqarlualersimavoq. Tamannalu tunngavissaqarluarpoq. Unammisitsinerup ukiuni 22-ni ingerlanneqarneranni ujaqqat arlallit aatsitassanik ujaasinissamut tunngavissiisarsimapput, Ujarassiorimi peqataasut kuulteqartunik allanillu aatsitassaqartunik nassaartarsimallutik. Aamma tamanna 2010-mi Ujarassiorimi eqquisumut Qeqertarsuarmeersumut Edvard Christiansenimut tunngatillugu pisinnaavoq, taannami ujaqqamik saffiugassartalimmik sulfideqartumik, annertuumik aqerloqartumik, zinkeqartumik, kuultitaqartumik sølvitaqartumillu nassiussisimavoq Kangersuatsiap kangiani Kangermi nassaaminik. Nassaaq taanna 120.000 koruuninik akileraarutitaqanngitsunik eqquissutigaa. Edvard Christiansenip ujarak nalaatsornerinnakkut sivinganermi nassaaraa asimi igaasariartortilluni ornittuartakkamini. Inuutissarsiornermut Aatsitassanullu naalakkersuisoq Ove Karl Berthelsen naapertorlugu ujarak ajugaasitsisoq suliffeqarfinnut allanullu soqutiginarluassaaq saffiugassarpassuarnik arlalinnik imaqarnera peqqutigalugu. Katillugit ujaqqat nassiunneqartut 686-iupput, taakkunannga 212-it misissoqqitassanngortinneqarlutik. Den årlige amatørgeologkonkurrence Ujarassiorit er blevet til et regulært tilløbsstykke. Med god grund. Flere stenprøver har gennem konkurrencens 22 år lange historie resulteret i flere reelle efterforskningsprojekter, hvor Ujarassiorit-folk har fundet guldforekomster og andre mineraler. Det samme kunne meget vel blive tilfældet for vinderen af Ujarassiorit i 2010, Edvard Christiansen fra Qeqertarsuaq, der indsendte et stykke massivt sulfidmalm med høje værdier af bly, zink, guld og sølv, som han havde fundet øst for Kangersuatsiaq på Kanqeq. Et fund, som udløste en vinderpræmie på 120.000 skattefrie kroner. Stenen fandt Edvard Christiansen tilfældigt på en skrænt, da han som så ofte før var taget ud for at lave mad i det fri. Ifølge Ove Karl Berthelsen, naalakkersuisoq for Erhverv og Råstoffer, vil vinderstenen være interessant for selskaber og andre professionelle, fordi den indeholder usædvanligt mange værdifulde mineraler på en gang. Der blev indsendt i alt 686 stenprøver, hvoraf 212 blev sendt til nærmere analyse. The annual amateur geology contest, Ujarassiorit, has become very popular and with good reason. Several rock samples submitted by the Ujarassiorit people during the contest’s 22 year history have actually resulted in some exploration projects for gold deposits and other minerals. The same may well be the case for the winner of Ujarassiorit 2010, Edvard Christiansen from Qeqertarsuaq, who submitted a piece of solid sulphide ore with high levels of lead, zinc, gold and silver which he had found east of Kangersuatsiaq on Kanqeq. This find resulted in the winning prize of DKK 120,000, tax-free. Edvard Christiansen found the rock by chance on a slope when he, as he often did, went to cook outdoors. According to Ove Karl Berthelsen, Minister for Commerce and Resources, the winning rock is of interest to companies and other professionals, because it contains an unusually high number of valuable minerals at one time. 686 rock samples were submitted and 212 of these were sent for analysis. DK Edvard Christiansens vindersten som er sprængfyldt med værdifulde mineraler. GB Edvard Christiansen’s winning rock sample was full of valuable minerals. Edvard Christiansen KAL Edvard Christiansenip ujarak ajugaassutaa aatsitassarpassuarnik imaqarpoq. SULUK #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 5 NEWS kAl Emanuel A. Petersenip qalipagaa ”Kalaallit Nunaanni kangerlummi unnuap seqerna”. Dk Emanuel A. Petersens ”Grønlandsk fjordparti i midnatssol”. GB Emanuel A. Petersen’s “Greenlandic Fjord under Midnight Sun”. emanuel tuniniarneqartoq emanuel i vælten emanuel is popular Kalaallit Nunaannit piviusorpalaartunik qalipaasartup Emanuel A. Petersenip qalipagai akitsorterussivinni suli piumaneqartupilussuupput. Ukioq manna siusinnerusukkut Københavnimi akitsorterussisarfimmi Bruun & Rasmussenimi Ilulissani 1936-mi qalipagaa ”Kalaallit Nunaanni kangerlummi unnuap seqerna” qalipaatigeqisoq 60.000 koruunilierlugu tunineqarpoq. Qalipagaq naliliinermiit marloriaammik akilerlugu pisiarineqarpoq. Emanuel A. Petersen (1894-1948) qalipaasalinnginnermini pinnersaalluni qalipaasartooqqaarsimavoq Den Kongelige Porcelæns fabrikkimi atorfeqarluni. Ingammik ilisimaneqaatigaa Kalaallit Nunaanni silami allanngorartumi qalipakkat pisivusorpaluttut qaamalluartullu. Qalipaasup qalipagaannit pitsaanerpaat arlaqartut assigiinngisitaartumik pitsaassusillit ullumikkut Nuuk Kunstmuseumimiipput, tassani tunngaviliisup Svend Jungep Emanuel A. Petersenip qalipagai 150-init ikinnerunngitsut pisiarisimallugit. Den naturalistiske grønlandsmaler Emanuel A. Petersen hitter fortsat i auktionshuse. Tidligere på året var der i auktionshuset Bruun & Rasmussen i København hammerslag på 60.000 kroner for hans farvestrålende værk ”Grønlandsk fjordparti i midnatssol”, som han malede i 1936 i Ilulissat. Maleriet gik for det dobbelte af vurderingen. Emanuel A. Petersen (1894-1948) var oprindelig udlært dekorationsmaler og ansat på Den Kongelige Porcelænsfabrik, inden han kastede sig over kunstmaleriet. Her blev han især kendt for sine naturtro og lysfyldte skildringer fra Grønland under skiftende vejrforhold. Mange af kunstnerens bedste værker – der ellers varierer en del i kvaliteten – findes i dag på Nuuk Kunstmuseum, hvis grundlægger, Svend Junge, indkøbte ikke færre end 150 malerier af Emanuel A. Petersen. The naturalistic Greenland painter, Emanuel A. Petersen, is still a hit at the auction houses. Earlier this year, at the Bruun & Rasmussen Auction House in Copenhagen the hammer fell at DKK 60,000 for his colourful work “Greenland Fjord under the Midnight Sun”, which he painted in 1936 in Ilulissat. The painting went for twice the estimated value. Emanuel A. Petersen (1894-1948) was originally a decorative painter and he was employed by Royal Copenhagen until he embraced picture painting. He was known especially for his naturalistic and lightfilled pictures of Greenland under changing weather conditions. Many of the artist’s best works – there is some variation in quality – can be found today at Nuuk Art Museum. The founder of the museum, Svend Junge, has purchased no less than 150 paintings by Emanuel A. Petersen. 6 alutornarluinnartoq et syn for guder a sight for gods Kalaallit Nunaat arsarnernik isiginnaarfigissallugu nunarsuarmi pitsaanerpaat ilagaat, taannalu aamma Aurora Borealisimik taaneqartarpoq. Pinngortitami pisartoq ukioq kaajallallugu takuneqarsinnaasarpoq, Kalaallilli Nunaanni aasaanerani takuneqarsinnaasarnani seqernup kaaviinnarnera peqqutigalugu. Takuneqarnerusarput septembarimiit apriilip aallartilaarneranut ingammik unnuap qeqqata missaani ersarinnerusarlutik. Arsarnerit pinngortarput seqernup sananeqaataaneersut molekylit atomillu innaallagissamik imaqartut nunarsuup silaannartaanut 100 kilometerimik qutsitsigisumiittumut aporaakkaangata. Qaamasut takorannersut teknikkikkut nassuiarneqanngikkallarmata inuit qangarsuaaniilli arsarnerit tupigusuutigisarpaat. Inuit oqaluttuaasa ilaanni oqaluttuarineqarpoq arsarnerit qilammi qitileraangamik tassaasartut toqoreersimasut aarrup niaqukuanik arsaattut. Ullumikkut ilaatigut upperineqartarpoq meeqqat arsarnerit saqqumilaarneranni pinngortut silassorinnerusartut. Grønland er et af de bedste steder i verden at observere nordlyset – eller Aurora Borealis som det også kaldes. Naturfænomenet optræder året rundt, men det kan ikke ses om sommeren i Grønland på grund af midnatssolen. I ”sæsonen” fra september til begyndelsen af april er det især synligt omkring midnatstid. Nordlyset skyldes et sammenstød mellem solens elektrisk ladede partikler og molekyler og atomer i jordens øvre atmosfære i ca. 100 kilometers højde Inden de tekniske forklaringer afmystificerede lyshavet lod mennesket sig forundre over nordlyset. Et kendt inuitsagn fortæller, at når nordlyset danser på himlen, betød det, at de afdøde spiller fodbold med et hvalroskranie. I dag mener visse folkeslag stadig, at børn bliver særlig intelligente, hvis de er undfanget under nordlysets magiske lysskær. Greenland is one of the best places to observe the Northern Lights – or the Aurora Borealis as they are also called. The phenomenon occurs all year round, but it is not visible in Greenland in the summer because of the midnight sun. In the “season” from September to the beginning of April it is particularly visible around midnight. The Northern Lights are caused by collisions between the sun’s electrically charged particles and molecules and atoms in the earth’s atmosphere about 100 kilometres above the earth’s surface. Before the technical explanation took the mystery out of this light show, people were mystified by the Northern Lights. A well-known Inuit legend says that when the Northern Lights dance across the skies, it is the dead playing football with a walrus skull. Today, certain peoples still believe that children will be very intelligent, if they are conceived in the magical glow of the Northern Lights. Dk Nordlyset – et dansende lyshav. GB Northern Lights – a lively light show. INI kAl Arsarnerit – qilammi qaamanerit qitittut. Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 7 Working together to create a neW industry for the future Greenland Minerals and Energy A/S is looking forward to working with all stakeholders to plan environmentally and socially responsible specialty-metal mining in south Greenland. INATSISILERIFFIK INA:NUNA Advokatanpartsselskab INA:NUNA Den 1. januar 2008 slog 3 erfarne jurister sig sammen i Advokatselskabet INATSISILERIFFIK INA:NUNA og fra 1. januar 2009 har vi indgået et strategisk samarbejde med NORSKER & CO ADVOKATER i København, for at kunne servicere vores eksisterende og nye kunder endnu bedre. et anderledes advokatselskab – advokatselskab-i allaasoq Advokat Lissi Olsen Født 1950 i København, Oprindelig uddannet lærer. Cand. jur. 1998. BUPL 1980 - 1985 Grønlands Hjemmestyre 1985 - 1993. Grønlands Landsret 1998 - 2005. Selvstændig advokat 2005. Vi er via vores strategiske samarbejdspartnere Norsker & Co tilknyttet TAGLaw – verdens 3. største og hurtigst voksende netværk. Advokatfm. advokat Miki R. Lynge Født 1977 i Narsaq, Cand. jur. 2006. SIK 2006 - 2007 Greenland Development 2007 - 2008 Advokatsekretær Tina L. Nielsen Advokat Lissi Olsen Greenland Minerals and enerGy a/s Advokat Anders Meilvang Født 1979 i Akunnaaq GU 2001 Politiet 2003 - 2007 Børne- og ungehuset Mælkebøtten 2007 - 2009 Advokatsekretær Advokatfm. Advokatsekretær Tina L. Nielsen Miki R. Lynge Ritta S. Lynge Advokat Anders Meilvang Født 1965 i København, Cand. jur. 1990. Danmarks Domstole 1990 - 2007 Solbakken 6, 3900 Nuuk, tlf.199732 51 50 Grønlands Landsret 1991 - 1993, og 2007 www.advokat.gl Stiftet og drevet Den Grønlandske Retshjælp i København 1994 - 2007 Medlem af bestyrelsen for Det Grønlandske Hus i København 2005 - 2007 Medlem af Rådet for Grønlands Retsvæsen Generalkonsul for Sverige Solbakken 6 · PoStbokS 585 · 3900 nuuk · tlf +299 32 51 50 · fax +299 32 20 03 · inanuna@advokat.gl · www.advokat.gl 8 1/2_annonce.indd 1 01/01/11 22:28:45 B u d g e t R o oms · s tanda R d Rooms · Pola R Class · Junio R suites · s u i t e s Hotel Hans Egede is an up-to-date 4-star hotel located in the heart of Nuuk • 140refurbishedhotelrooms • 15well-equippedhotelapartments • Deluxeexecutivesuite;180sq.hotelapartmentinthewaterfront withaspectacularview • Carrentalservice • High-speedwirelessinternet • Large,enhancedbreakfastbuffet • Modernandflexibleconferencerooms • Largeflatscreenswithfreeaccessto17TV-channels ThePolarClassandSuitesalsoinclude3hoursoffree wirelessinternetserviceperday. The Sarfalik Restaurant offers an innovative dining experience including the best of the Greenlandic and the global kitchens. Restaurant Sarfalik The gastronomic gathering place Phone: +299 32 42 22 | booking@hhe.gl | Online booking: www.hhe.gl Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 9 Peqqarniitsumik pinnersoq Christian Schultz-Lorentzen – Takorloorneqartoq tassaavoq illu alapernaalersitsisoq. Illu qiimmaallatsitsisoq alutorsartitsisorlu – eqqarsalersitsillunilu. Taama aningaasaateqarfimmi imminut pigisumi nunatsinni eqqumiitsulianik saqqummersitsiveqalernissami siulittaasoq Josef Motzfeldt oqarpoq, ukioq manna siusinnerusukkut nalunaarutigineqarmat nunatsinni eqqumiitsulianik saqqummersitsivissamik illussanik titartaasarfinnik unammisitsinermi qallunaat nunaanni illussanik titaartaasarfik BIG ajugaasimasoq. 10 Illuliassaaq 3000 kvadratmeteriussaaq betonimik qaamasumik sanaajulluni pisoqaliartortilluni qillarleriartortussaq. Eqqumiitsulianik saqqummersitsisarfissaq iigartartumut assingussaaq Nuutoqqamullu alianaaqisumut qanittuumiissalluni. Illuliassaq ingammik Danmarkimiit aningaasaateqarfinnit aningaasaliiffigineqartussatut eqqarsaatigineqarpoq. Saqqummersitsivissamut BIG-ip titartagaasa ilaat uani takutippavut. Råt og smukt Christian Schultz-Lorentzen – Drømmen er et hus, der pirrer vores nysgerrighed. Et hus, der kan begejstre, vække undren – et hus til eftertanke. Sådan sagde formanden for den selvejende fond ”Grønlands Nationalgalleri”, Josef Motzfeldt, da det tidligere på året blev afsløret, at det danske arkitektfirma BIG havde vundet arkitektkonkurrencen om det kommende nationalmuseum for kunst. Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 Bygningen bliver på 3000 kvadratmeter og opføres i lyst beton, der med tiden vil patinere. Museumsbygningen, der kommer til at ligne en slags isbræ, bliver placeret ikke langt fra den stemningsfulde kolonihavn i Nuuk. Byggeriet tænkes finansieret af især danske fonde. Her bringer vi et udvalg af BIG’s animationer af museet. 11 Raw and beautiful Christian Schultz-Lorentzen – The dream is about a house that piques our curiosity: a house that can inspire, awake wonder – a house for reflection. These were the words of Josef Motzfeldt, chairman of the independent foundation “Greenland’s National Gallery”, at the disclosure earlier this year that the Danish architect BIG had won the architect competition for the coming national museum of art. 12 The building will be 3000 square metres and it will be built in light concrete that will acquire a patina as time goes on. The museum building, which will resemble a glacier, will be situated close to the charming colonial harbour in Nuuk. It is hoped the building will be financed by Danish foundations in particular. Here is a selection of BIG’s drawings of the museum. Pizzaria tlf. 842424 man - fre 11 - 20 lør - søn 16 - 20 Kangerlussuaq Thai og grill house man - fre 10 - 22 lør - søn 10 - 23 tlf. 842222 ANI Butikken søn - tor 10 - 22 fre - lør 10 - 23 tlf. 842121 Aqisseq Bar søn - tor 20 - 24 fre - lør 21 - 03 tlf. 842323 Kuponer der bliver udleveret af Air Greenland i forbindelse med tvungen overnatning kan bruges i pizzaria, Grill house og ANI Butikken. Royal Arctic Line A/S-imi atorfik suliassallu pissangartut toqqakkit Få udfordringer og en spændende karriere i Royal Arctic Line A/S ral.gl Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 13 Kauffmannip pisuusaarnera Sorsunnersuup kingulliup nalaani qallunaat Washingtonimi aallartitaat Henrik Kauffmann nunatta atornissaa pillugu USA-mik illersornissamut isumaqatigiissusiorpoq – Danmarkip tiguagaanerata nalaani naalakkersuisuusunit suleqatigiinnit ilitsersuutit akerlerluinnaanik. Kauffmannili arlalitsigut inuuvoq immikkut ittoq Susanne Lauridsen Washington D.C.-mi ualikkuuvoq. Upernaap seqerna aqqusernup marraanut præsidentip illorsuanut ingerlasumut isugutasumut qinngorsimavoq qillalalluni. Aallartitat biiliat qernertoq isaarissamut ingerlaarpoq isaarissallu saavanut unilluni. Biilertup anilluni ilaasuni ammaakkiartorpaa. Angut anivoq. Pooqattamik unermioqarpoq. Biilertuni ilassivaa præsidentillu illorsua isigalugu aalajangersimarpalulluni allorassaarluni iseriartorfigalugu. Pingasunngorneruvoq apriilip 9-at 1941 angullu pooqattamik unermiortoq tassaavoq qallunaat aallartitaat Henrik Kauffmann. USA-mi præsident Franklin D. Roosevelt oqaloqatigiartorniarpaa. Tassani qallunaat naalakkersuisui avaqqullugit Danmarkip USA-llu akornanni illersornissamut isumaqatigiissut atsiortussaavaa. Isumaqatigiissut taanna sorsunnersuup kingulliup nalaani kingornanilu Kalaallit Nunaata inissisimaneranut anertuumik sunniuteqartussaavoq. KiffaanngissUseQartoQ naalagaaniartorlU Henrik Kauffmann aggustip 26-ani 1888-mi Frankfurtimi inunngorpoq marlunnillu qatannguteqarluni. Ilaqutariit qallunaanit kingoqqisuupput 1902-milu Danmarkimut nuullutik. Kauffmannikkut ilaqatariinnit sunniuteqarluartunit kingoqqisuupput. Angutaa illussanik titartaasartuuvoq ataqqineqarluartoq aataavalu sakkutooqarnerup iluani qaffasissumi inissisimalluni, sakkutuut naalagaattut pikkorissorsuuginnarani aammali isumaqatigiinniallaqqissuulluni. Ilaqutariit sunniuteqarluartunut attaveqartuupput, ilaatigut Europami Danmarkimilu kunngikkormiunut attaveqarluarlutik. Attaveqaateqarluarnikkut sunniuteqartumik atorfeqarnissaq aallaaviuvoq, Københavnimilu ilinniarnertuunngorniarfimmi Metropolitanskolenimit ilinniarnertuutut inatsisilerituutullu ilinniareerluni Kauffmannip 1911-mi nunanut allanut ministereqarfimmi volontørimut qinnuteqarnera ajornaquteqanngitsumik akuerineqarpoq. Ingammik aataami aallartitatut piginnaasaasa Kauffmannip inuunini tamaat aallartitatut sulinissamut kajungilersippaat. – Bismarchip oqaasii ilisimasimanngilakka oqarsimammat nunat mikisut aallartitaasa taamaallaat suliassarigaat nerersuarnermi assiliaataanissaq, Kauffmann 70-iliilluni inuuissiornermini oqarsimavoq nunanut allanut ministereqarfimmi sulileqqaarnini pillugu. Naalagaaniarneq kiffaanngissuseqarnerlu Kauffmannip nunanut allanut ministeqarfimmi sulineranut ilisarnaataavoq. 1913imi atorfilittut ilinniagaqalerlaaq siullermik Atlantikoq ikaarlugu New Yorkimi konsuleqarfimmi allatsitut atorfineqqaarpoq. Ukiut tulliuttut aallartitamut inuusoqisumut pissanganartuu14 sussaapput. Romami, Beijingimi, Tokyomi Bangkokimilu Kauffmann nunarsuarmi allaangoriartupiloortumi nuimasut akornanniippoq. 1932-miit 1939-imut Kauffmann Oslomi aallartitatut sulivoq. Piffissami tassani Norgep Danmarkillu akornanni najummassimaarnartut qasukkartinniarsarai, taannalu Kalaallit Nunaata Tunuani piginittussaanermut aaqqiagiinngissuteqarnermik tunngaveqarpoq. Oslomilu atorfeqarnermini Kauffmannip amerikamiut Kalaallit Nunaannut soqutigisaqarnerat ilisimalluarpaa, aatsaalli 1939-mi Washingtonimi aallartitatut atorfinikkami soqutiginninnerisa periarfissai aamma eqqumaffigilarpai. Washington saKKUtooQarfinnillU isUMaQatigiissUtit Apriilip 9-ani 1940 ullaaralaakkut Danmarki tyskit sakkutuuinit tigusarineqarpoq, qallunaallu killilersuinermi meqqit atuutilernerannut, igalaanik assersuinermut Tyskalandillu tiguaanermi oqartussaasuinut suleqateqarnermut anngupput. Kauffmannip aallaqqaammulli suleqateqarnissamik politikeqarnermut akerliussup qallunaat naalakkersuisui kiffaanngissuseqartutut isigiunnaarpai Københavnimiillu naallakkiissutit malikkumajunnaarlugit – aallartitaqarfinnilu allani sulisut aamma taamaaliornissaannik kajumissaarlugit. Københavnimi Tysklandimiit tiguaasut akerlilersornissaannut piareersimasoqanngilaq. Taamaattumik Kauffmannip ileqqulersornera assuarineqarpoq. Kauffmannip paasipallappaa atorfini pigiinnassaguniuk USA-milu nulii amerikamiu Charlotte peqatigalugu najugaqaannassaguni USA-mi nunnanut allanut ministereqarfimmit ikiorneqartariaqarluni. Kauffmann attaveqaatissaminik pitsaasunik pilersitsivoq ingammik amerikamiut aallartitaat Adolf A. Berle qanimut suleqatigilerlugu. Kauffmannip nunanut allanut ministereqarfimmi sunniuteqarsinnaanissani isumannaarsimavaa. Paasilertorpaa USA-miit Kalaallit Nunaanni sakkutooqarfiliorsinnaaneq pimoorunneqartoq. Tassalu Kauffmannip periarfissaa. USA-miit tunngaviatigut akuerineqarpoq Kalaallit Nunaanni nunap naalagai marluk tassani qullersaasut, piviusulli allaapput. Monroep najoqqutassiaani atugassarititaasut qulakkeerniarlugit USA annertuumik piumassuseqarpoq, taassumalu imarisaasa ilagaat Kalaallit Nunaat illersornissamut killeqarfiup iluaniittutut amerikamiunit isigineqarluni. Taamaattumik sorsunnerup naareernerata kingorna atuuttussamik isumaqatigiissusiornissaq USA-mut iluaqutissartaqarluarpoq. Tamannalu USA-p Kalaallit Nunaanni nunap naalagai marluk aqqutigalugit pissarsiarisinnaanngilaa, Danmarkilu tiguagaasimammat USAmiit periarfissat allat isiginiarneqalerput. Frihedsmuseet kAl Maajip 11-at 1945 Kauffmann Tuluit Nunaanniit Københavniliartoq, tassani ministereqarfeqarani ministerin ngortitaalluni. Dk Den 11. maj 1945 – Kauffmann på vej fra England til København, hvor han blev minister uden portefølje. Taamatut isumaqatigiissusiornissaq aqqutigalugu Kauffmann amerikamiunit aallartitatut kiffaanngissuseqartutut Kalaallit Nunaannut oqartussaasutut akuersaarneqarsinnaavoq, taamaalilluni Ivittuuni orsugiassiornermi isertitat oqartussaaffiginissaat qulakkeerlugu. Taamanikkut orsugiak tunisassiassaavoq pingaarluinnartoq, aluminiuliornermut atorneqartarnera peqqutigalugu, tamannalu ingammik Amerikami timmisartuliornermi pisariaqartinneqartupilussuuvoq. Kalaallit Nunaanniit Danmark tigusarineqarmalli Amerika avannarlermiit nioqqutissat pisiarineqartut orsugissamik akilerneqartarput. Taamaattumik orsugiak isertitsiffiuvoq pingaarutilik qulakkeerisorlu Kalaallit Nunaanni innuttaasut sorsunnerup nalaani pisariaqartitaminnik amigaateqannginnissaannut. Illersornissamulli isumaqatigiissut allanik aamma imaqarpoq. Kauffmannip Danmarkip illersoqatigiinni inissisimanera nukittorsarsinnaavaa USA-mik sakkutooqarfiliornissamik isumaqatigiissuteqarnikkut, taamaalilluni aamma Danmarkip Kalaallit Nunaannut oqartussaajuarnissaa qulakkeerlugu. Kauffmannip eqqarsaatersornermini suut pingaartinnerusimanerai ilisimaneqanngilaq, apriilip qaammataani upernaakkut præsidentimik oqaloqateqarnissani sioqqulugu, ataaserli qularnaappoq. Isumaqatigiissut Kauffmannimut namminermut, Danmarkimut Kalaallillu Nunaannut pingaaruteqarluassaaq. isUMaQatigiissUtiP sUnniUtaa Tallimanngornermi tannaartumi 1941-mi ullaakkut Københavnimi isumaqatigiissut nutaaq pillugu Kauffmannip nalunaarutaa tiguneqarpoq, tassanilu nutaarsiassaaq tupaallatigineqarlunilu mamiatsassutaavoq. Kauffmann qallunaat nazistinik suleqateqarnerannik mianersuaalliortitsiinnarani aamma kunngip aqqanik atornerluivoq. Kauffmann angerlaqquneqarpoq, pillarneqarnissaanik suliniartoqarpoq pigisaalu arsaarinnissutaapput, amerikamiulli naalakkersuisuisa akuersaarnerisigut Kauffmann atorfimminiiginnarpoq Danmarkimit kiffaanngissuseqartumit aallartitatut. Kingorna Kauffmann 1945-mi aniguinerup pingorna naalakkersuisunit ministerinngortinneqarpoq 1947-milu Washingtonimi atorfigisimasaminut uteqqilluni 1958-mi soraarninngornissami tungaanut atorfigalugu. Taamatut isumaqatigiissuteqarnerup kingorna Kauffmann Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 GB May 11th, 1945 – Kauffmann on the way from England to Copenhagen, where he became minister-withoutportfolio “Kalaallit Nunaata kunngianik” taaguuteqalerpoq. Danmarkip tiguagaaneratigut Kalaallit Nunaannut attaveqarneq kipitinneqarpoq. Kalaallit Nunaat allanik suleqatissarsiortariaqarpoq. Orsugissamik aalisakkanillu tarajortikkanik nunap avataanut tuniniaanikkut Kalaallit Nunaanni USA-miit nioqqutissat pingaarluinnartut eqqunneqarsinnaapput. USA-mik suleqateqarnikkut Danmarkimiillu avissaarnikkut Kalaallit Nunaat aningaasaqarnikkut siuariarpoq. Taamaalilluni Kauffmann Kalaallit Nunaata Danmarkimut attaveqarneranut annertuumik pingaaruteqarpoq, Danmarkimiimmi avissaarneq Kalaallit Nunaannut imminut tatiginerulernermik kinguneqarmat, aammalu sorsunnerup kingorna nunasiaateqarluni aqutsineq ingerlaannarsinnaanngitsutut isigineqalerluni. Isumaqatigiissuteqarnikkulli piffissami aalajangigaangitsumi amerikamiut Kalaallit Nunaanni sakkutooqarfiliorsinnaanerat ammaanneqarpoq – 2004-milu Kalaallit Nunaat atsioqataasoralugu isumaqatigiissut nutartilaarneqarluni suli atuuppoq. Isumaqatigiissummili Kalaallit Nunaanni atomip nukinganik sakkuuteqarnissamut apeqqut aaqqiagiinngissutaaqisoq taaneqanngilaq, taannami piffissap ingerlanerani oqallinnermik annertuumik pilersitsisarsimavoq, soorlu Thulemut tunngatillugu suliami. Isumaqatigiissut aqqutigalugu Danmarkimi kalluunnaveersaarluni politikkeqarneq qimakkiartorneqalerpoq, tamannalu aamma iligiiaanut, USA-mut kitaanullu akuulernermut sorsunnermullu nillertumut aallarniutaavoq. Kingornalumi aamma Danmarkip Kalaallit Nunaanni sakkutooqarfiit NATO-mi ilaasortaanngornermut atatillugu isumaqatigiinniutitut atortarsimavai. Kauffmannip nammineq soqutigisai imaluunniit Danmarkip avammut qanoq inissisimanera pingaartillugu taamaaliorsimanersoq ilisimaqalinngisaannassaaq. Aamma sulinerata ilaa isertugaajuartoq toqunera aamma taamaappoq. Kauffmann soraarninngornermi kingorna kræftimik katsorsarneqarsinnaanngitsumik nappaateqartutut nalilerneqarpoq, juunillu 5-ani 1963-mi Kauffmann nulialu inigisaminni toqutaasimasut nassaarineqarput. Kauffmann nuliaminit Charlottemit toqunneqarsimavoq kinguninngualu nulia imminut toqulluni. Suna peqqutaanersoq paasineqanngisaannarpoq. 15 Bettmann Kauffmanns dobbeltspil Under Anden Verdenskrig indgik den danske gesandt i Washington, Henrik Kauffmann, en forsvarsaftale med USA om brugen af Grønland – stik mod instrukserne fra samarbejdsregeringen i det besatte Danmark. Men Kauffmann var på mange måder et usædvanligt menneske Af Susanne Lauridsen Det er eftermiddag i Washington D.C. Forårssolens blege stråler glinser på de fugtige fliser, der fører op til Det Hvide Hus. En sort diplomatbil ruller op ad indkørslen og gør holdt foran indgangen. Chaufføren stiger ud og åbner døren for sin passager. Ud træder en herre. Han har en attachétaske under armen. Han hilser på sin chauffør, kaster præsidentbygningen et målrettet blik og går med beslutsomme skridt hen mod indgangen. Det er onsdag den 9. april 1941 og herren med attachetasken er den danske gesandt Henrik Kauffmann. Han er på vej ind for at foretræde for den amerikanske præsident, Franklin D. Roosevelt. Her skal han, uden om den danske regering, underskrive en forsvarsaftale mellem Danmark og USA. En aftale, som vil 16 vise sig at få stor indflydelse på Grønlands strategiske rolle både under og efter 2. verdenskrig. UafhÆngig og selVrÅdig Henrik Kauffman blev født den 26. august 1888 i Frankfurt og havde to søskende. Familien havde danske rødder og flyttede i 1902 til Danmark. Kauffmann kom fra en indflydelsesrig familie. Faderen var anerkendt arkitekt og farfaderen havde gjort sig en glorværdig karriere inden for militærverdenen, hvor han ikke bare havde udvist stor dygtighed som troppefører, men også som taktisk forhandler. Familien havde indflydelsesrige forbindelser, herunder et godt forhold til europæiske fyrstefamilier og den danske kongefamilie. Med de rette kontakter var KALJ anuaarip 27-at 1950: Kauffmannip amerikamiut Danmarkimut sakkutigut ikiuunnissaannut isumaqatigiissut atsioraa. DKDen 27. januar 1950: Kauffmann underskriver en aftale om amerikansk våbenhjælp til Danmark. GBJanuary 27th, 1950: Kauffmann signs the treaty concerning American arms assistance to Denmark. kimen til en indflydelsesrig stilling lagt, og som student fra Metropolitianskolen i København og en juridisk embedseksamen var det reelt en formsag, da Kauffmann i 1911 søgte ansættelse som volontør i udenrigsministeriet. Det var særligt farfaderens diplomatiske evner, der inspirerede Kauffmann til at vie sit liv til diplomatiets embede. – Jeg kendte ikke Bismarcks ord om, at de små landes diplomater kun har til opgave at pynte ved middagsbordet, sagde Kauffmann til sin halvfjerdsårs fødselsdag om sin første tid som ansat i Udenrigsministeriet. Denne selvrådige og uafhængige attitude blev kendetegnende for Kauffmanns udenrigspolitiske karriere. Allerede i 1913 blev den nybagte tjenestemand sendt over Atlanten første gang for at varetage en stilling som konsulatsekretær i New York. De følgende år skulle vise sig at blive spændende for den unge gesandt. Med embeder i Rom, Beijing, Tokyo og Bangkok sad Kauffmann på første parket til en verden i hastig forandring. I tiden 1932 til 1939 var Kauffmann udsendt som gesandt i Oslo. I denne tid forsøgte han at mildne spændingerne mellem Norge og Danmark, der havde grund i striden om rettighederne til Østgrønland. Allerede under sit embede i Oslo kendte Kauffmann til amerikanernes interesse for Grønland, men det var først da han tiltrådte som gesandt i Washington i 1939, at han også blev opmærksom på mulighederne i denne interesse. Washington og baseaftalerne Tidligt om morgenen den 9. april 1940 blev Danmark invaderet af tyske tropper, og danskerne vågnede op til nye tider med rationeringsmærker, mørklægningsgardiner og et samarbejde med den tyske besættelsesmagt. Kauffmann, som fra starten var imod samarbejdspolitikken, betragtede ikke længere den danske regering som uafhængig og nægtede at følge ordre fra København – og opfordrede sine kollegaer i andre gesandtembeder til at gøre det samme. I København var man ikke parat til at udfordre den tyske besættelsesmagt. Derfor så man ilde på Kauffmanns opførsel. Det blev hurtigt klart for Kauffmann, at hvis han ville bevare sit embede og blive boende i USA sammen med sin amerikanske kone, Charlotte, måtte han have hjælp fra det amerikanske udenrigsministerium. Kauffmann havde skabt sig et godt netværk og særligt den amerikanske diplomat Adolf A. Berle havde han et fortroligt forhold til. Kauffmann sørgede for at gøre sin indflydelse gældende i udenrigsministeriet. Det blev snart klart for ham, at USA havde tænkt sig at gøre alvor af deres ideer om oprettelse af baser på Grønland. Dette skulle blive Kauffmanns mulighed. USA anerkendte i teorien stadig de to landsfogeder i Grønland som øverste myndighed af Grønland, men praksis var noget andet. USA var parat til at gå langt for at sikre præmisserne for Monroe-doktrinen, der indbefatter, at amerikanerne betragter Grønland som en del af deres forsvarszone. Derfor ville en aftale, der rakte ud over krigens varighed være fordelagtig for USA. Dette kunne USA ikke opnå gennem landsfogederne i Grønland, og da Danmark var besat, måtte USA se sig om efter andre muligheder. Kauffmann ville via en sådan aftale kunne opnå amerikansk godkendelse som uafhængig gesandt med myndighed over Grønland og sikre rådighed over indtægterne fra kryolitbruddet i Ivittuut. Kryolitten var på det tidspunkt en strategisk vigtig råSuluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 vare, idet den blev brugt til fremstilling af aluminium, som især den amerikanske flyindustri havde hårdt brug for. Grønland havde siden Danmarks besættelse eksporteret kryolit som betaling for vareleverancer fra Nordamerika. Kryolitten var derfor en betydelig indtægtskilde og med til at sikre, at befolkningen i Grønland ikke savnede nogle fornødenheder under krigen. Men forsvarsaftalen betød også mere. Kauffmann kunne styrke Danmarks position hos de allierede ved at underskrive baseaftalen med USA, og dermed sikre Danmarks fortsatte civile suverænitet over Grønland. Det er ikke til at vide, hvad der vejede mest i Kauffmanns overvejelser, inden han den forårsdag i april bad om foretræde for præsidenten, men én ting er sikkert: Aftalen fik afgørende betydning både for Kauffmann selv, for Danmark og for Grønland. Aftalens betydning I København modtog man langfredag morgen 1941 Kauffmanns indberetninger om den nyindgået aftale og her blev nyheden modtaget med undren og fortørnelse. Kauffman havde ikke bare udfordret den danske samarbejdspolitik med nazisterne, men også misbrugt kongens navn. Kauffmann blev hjemkaldt, man rejste straffesag mod ham og beslaglagde hans formue, men med den amerikanske regerings godkendelse blev Kauffmann på sin post som repræsentant for det frie Danmark. Senere blev Kauffmann udnævnt til minister i befrielsesregeringen i 1945 og vendte tilbage til sit gamle embede Washington i 1947, hvor han fortsatte indtil sin pension i 1958. Det var med denne aftale at Kauffmann fik til navnet ”Kongen af Grønland”. Med Danmarks besættelse blev forbindelsen til Grønland brudt. Grønland, måtte derfor orientere sig mod andre kanter. Med eksport af kryolit og saltfisk kunne Grønland importere vigtige varer fra USA. Samarbejdet med USA førte til et økonomisk opsving i Grønland og en frigørelse fra Danmark. Kauffmann kan derfor siges at have haft stor betydning for Grønlands forhold til Danmark, da oplevelsen af at være uafhængig af Danmark gav Grønland stor selvtillid og betød, at kolonistyret efter krigen ikke kunne fortsætte i sin hidtidige form. Men med aftalens bestemmelser var vejen for amerikansk militærtilstedeværelse på Grønland åben på ubestemt tid – trods moderniseringen af aftalen i 2004 med Grønland som medunderskriver er denne artikel stadig gældende. Samtidig nævner aftalen intet om det kontroversielle spørgsmål om atomvåben på grønlandsk jord, hvilket har dannet grundlag for megen debat og mange omdiskuterede sager i tiden løb, som eksempelvis Thulesagen. For Danmark blev aftalen starten på opgøret med neutralitetspolitikken og starten på den kolde krigs alliancepolitik og orientering mod USA og vestblokken. Derudover kunne Danmark senere bruge baserne i Grønland som forhandlingskort i forhold til landets NATO-medlemsskab. Om det var egne interesser der vejede mest for Kauffmann eller om det var Danmarks stilling udadtil forbliver en gåde. Ligesom dele af hans virke forbliver gådefulde, gjorde hans død det også. Kauffmann blev efter hans pension diagnosticeret med uhelbredelig kræftsygdom, og den 5. juni 1963 blev både Kauffmann og hans kone fundet dræbt i deres bolig. Kauffmann var blevet dræbt af sin kone Charlotte som kort tid efter havde taget sit eget liv. Motivet er stadig en gåde. 17 Kauffmann’s duplicity During World War 2, the Danish envoy in Washington, Henrik Kauffmann, signed a defence treaty with the USA concerning the use of Greenland – in direct opposition to instructions from the protectorate government in occupied Denmark. But Kauffmann was in many ways an unusual personality By Susanne Lauridsen It is afternoon in Washington D.C. The spring sun’s pale beams shine on the wet flagstones that lead up to The White House. A black diplomatic car rolls up the driveway and stops in front of the entrance. The chauffeur gets out and opens the door for the passenger. A gentleman climbs out. He has a briefcase under his arm. He nods to his chauffeur, throws the presidential building a focused glance and walks with determined stops towards the entrance. It is Wednesday, April 9th 1941 and the gentleman with the briefcase is the Danish diplomatic representative Henrik Kauffmann. He is on his way to an audience with the American president, Franklin D. Roosevelt. Here, he is to sign a defence treaty between Denmark and the USA, circumventing the Danish government. The treaty would prove to have a huge influence on Greenland’s strategic role both during and after WW2. indePendent and WilfUl Henrik Kauffman was born on August 25th, 1888 in Frankfurt and he had two siblings. The family had Danish roots and moved to Denmark in 1902. Kauffmann came from an influential family. The father was a recognised architect and the grandfather had a brilliant military career, where he not only showed great skill as a troop leader, but also as a tactical negotiator. The family had influential connections, including a good relationship to the princely families of Europe and the Danish royal family. With the right contacts, the ground was laid for an influential post and being a student of the Metropolitan School in Copenhagen with a legal diploma it was just a matter 18 of form, when Kauffmann applied in 1911 for employment as a volunteer with the Foreign Office. It was the grandfather’s diplomatic skills in particular that inspired Kauffmann to wed his life to diplomacy. – I was not acquainted with Bismarck’s words saying that the only task diplomats from small countries had to undertake, was to adorn the dinner table, said Kauffmann on his 70th birthday, about the time when he was employed by the Foreign Office. This wilful and independent attitude was characteristic of Kauffmann’s career in foreign diplomacy. Already in 1913 the new civil servant was sent across the Atlantic to take over a position as consulate secretary in New York. The following years would prove to be very exciting for the young envoy. With assignments in Rome, Beijing, Tokyo and Bangkok, Kauffmann had a front seat view of a world undergoing rapid transformation. From 1932 to 1939, Kauffmann was sent as an envoy to Oslo. In this period he attempted to soothe the tension between Norway and Denmark that was caused by the dispute over the rights to East Greenland. From his assignment in Oslo, Kauffmann was already aware of America’s interest for Greenland, but it wasn’t until he became envoy to Washington in 1939, that he also became aware of the possibilities presented by this interest. Washington and the Military base agreeMents Early in the morning on April 9th, 1940 Denmark was invaded by German troops and the Danes woke up to new times with ration stamps, black-out curtains and collaboration with the The significance of the treaty Kauffmann’s reports of the new treaty arrived in Copenhagen on the morning of Good Friday 1941 and here the news was received with astonishment and resentment. Kauffman had not only challenged the Danish collaboration policy with the Nazis, but also misused the king’s name. Kauffmann was recalled, criminal proceedings were initiated against him and his assets were impounded, but with the approval of the American government, Kauffmann remained at his post as representative for the free Denmark. Later, Kauffmann was appointed minister in the liberation government in 1945 and returned to his previous post in Washington in 1947, where he continued until he retired in 1958. It was this treaty that earned Kauffmann the nickname “King of Greenland”. With the occupation of Denmark, connections to Greenland were broken. Greenland was therefore obliged to Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 Nammineq pigisaq/Privateje German occupational forces. Kauffmann, who was against the policy of collaboration from the start, no longer considered the Danish government to be independent and he refused to follow orders from Copenhagen – and he encouraged his colleagues in other diplomatic representations to do the same. In Copenhagen, they were not ready to challenge the German occupation. Kauffmann’s behaviour was therefore looked upon with disapproval. It quickly became clear to Kauffmann that, if he wanted to keep his post and keep living in the USA with his American wife Charlotte, he needed help from the American Foreign Office. Kauffmann had created a good network for himself and he had a particularly confidential relationship to the American diplomat Adolf A. Berle. Kauffmann made sure his influence counted at the foreign office. It soon became clear to him, that the USA was serious about their idea to build bases in Greenland. This would be Kauffmann’s opportunity. The USA still recognized the two Chief Constables in Greenland as Greenland’s highest authority in theory, but in practice it was different. The USA was ready to go a long way to ensure the premises for the Monroe Doctrine which included the fact that the Americans considered Greenland to be a part of their defence zone. An agreement that extended beyond the duration of the war would be advantageous for the USA. The USA could not obtain this from the Chief Constables in Greenland and since Denmark was occupied, the USA had to look at other possibilities. With such an agreement Kauffmann would gain approval from the Americans as an independent envoy with authority over Greenland and ensure control over the income from the cryolite mine in Ivittuut. At that time, the cryolite was a strategically important resource, as it was used in the manufacture of aluminium, which the American aircraft industry badly needed. Since the occupation of Denmark, Greenland had exported cryolite in payment for goods supplied by North America. The cryolite was therefore an important source of income and helped to ensure that the population of Greenland did not lack necessities during the war. But the defence treaty meant even more. Kauffmann could strengthen Denmark’s position with the allies by signing the military base agreement with the USA, thereby ensuring Denmark’s continued civil sovereignty over Greenland. It is unknown, what weighed most in Kauffmann’s considerations before he, on that spring day in April asked for an audience with the president, but one thing is sure: The treaty had great significance both for Kauffmann himself, for Denmark and for Greenland. KALS uleqatigiillutik naalakkersuisunit Henrik Kauffmann killuussi sutut unnerluutigineqarpoq. Ukiut sisamat qaangiummata siullersaalluni tiguagaanerup nalaani aallartitatut Storkorsetimik saqqarmiulerneqarpoq. Kunngikkormiut oqariartuutaat paatsuugassaanngilaq. DKHenrik Kauffmann blev af samarbejds regeringen anklaget for højforræderi. Fire år efter blev han som den første af besættelsestidens diplomater dekoreret med Storkorset. Kongehusets signal var ikke til at tage fejl af. GBThe collaboration government accused Henrik Kauffmann of high treason. Four years later he was the first of the diplomats from the period of occupation to be decorated with the Great Cross. This signal from the royal family could not be misunderstood. look in other directions. The export of cryolite and salted fish enabled Greenland to import crucial goods from the USA. Cooperation with the USA led to an economic boom in Greenland and liberation from Denmark. Kauffmann could therefore be said to have had a great effect on Greenland’s relationship to Denmark, because the feeling of being independent of Denmark gave Greenland confidence. This meant that colonial rule could not continue in its previous form after the war. But with the terms of the treaty, the way for American military presence in Greenland was open indefinitely and in spite of the modernisation of the treaty in 2004 with Greenland as cosignatory, this clause is still applicable. At the same time, the treaty makes no mention of the controversial question of atomic weapons on Greenlandic soil, a question which has been the basis of many debates and many contentions over time, e.g. The Thule Issue. For Denmark, the treaty was the beginning of the break with the policy of neutrality and the start of the cold war’s alliance policy, with orientation towards the USA and the West. Furthermore, Denmark was later able to use the military bases in Greenland as leverage in negotiations concerning the country’s NATO membership. Whether it was his own interests that weighed most heavily for Kauffmann or whether it was Denmark’s outward position remains a mystery. Just as some of his activities remain mysterious, so does his death. After he retired, Kauffmann was diagnosed with terminal cancer and on June 5th, 1963 both Kauffmann and his wife were found dead in their home. Kauffmann had been killed by his wife Charlotte, who shortly after took her own life. The motive is still a mystery. 19 FOTO: Arne FleisCher w w w. n o rt h g r e e n l a n d . co m want to create or develop business in north? Your one-door non-profit business partner to north greenland Municipality of Qaasuitsoq – the biggest municipality in the world: 660.000 sq. km’s of opportunities 20 Contact: info@northgreenland.com / phone +299 94 33 37 Royal Greenland - Committed to Seafood... Royal Greenland er en virksomhed med dybe rødder i den grønlandske kultur og er verdens største leverandør af koldtvandsrejer. Vi har 2000 ansatte indenfor fiskeri, produktion og salg af høj-kvalitets seafood produkter baseret på vores unikke grønlandske råvarer. www.royalgreenland.com Royal Greenland is a company with deep roots in the Greenlandic culture and is the world’s largest supplier of cold water prawns. We have 2000 employees within fishing, production and sales of high quality seafood products based on our unique Greenlandic raw materials. inUit PillUgit nUtaarsiassat naatsUt | Kort nyt oM naVne | brief neWs aboUt naMes Mikaela engell Christian Schultz-Lorentzen imi nunanut allanut ministereqarfimmi siunnersortaanerusimasoq apriilip aallaqqaataani nunatsinni naalagaaffiup sinniisaattut atorfinippoq. Mikaela Engell ilaatigut siusinnerusukkut nunatsinni nunanut allanut allattoqarfimmi pisortaasimavoq, katillugulu ukiuni 25-ngajanni nunatsinni najugaqarsimalluni. Taamaattumik misigisimavoq Danmarkimi ”qimarngoreerluni” angerlarluni. Mikaela Engell 54-inik ukiulik qanittoq tikillugu nunatsinnut Issittumullu tunngasunik akisussaaffeqarluni Danmark- Mikaela Engell, 54 år og indtil for nylig chefkonsulent i Udenrigsministeriet med ansvar for Grønland og Arktis, tiltrådte den 1. april stillingen som ny ombudsmand i Grønland. Mikaela Engell har tidligere været direktør for blandt andet det grønlandske Udenrigskontor og har sammenlagt boet i Grønland i næsten 25 år. Derfor føler hun, at hun nu er kommet hjem efter ”eksilet” i Danmark. Mikaela Engell, 54 years of age and until recently, chief consultant in the Ministry of Foreign Affairs with responsibility for Greenland and the Arctic, starts as new ombudsman in Greenland on April 1st. Mikaela Engell’s previous jobs include being director of Greenland’s Foreign Office and she has lived in Greenland for almost 25 years all together. She therefore feels like she has returned home after living in “exile” in Denmark. Juaaka lyberth Juaaka Lyberth, musiker og en tidligere fremtrædende chef for kulturhusene Katuaq i Nuuk og Taseralik i Sisimiut, har skiftet professionel boldgade. Lyberth er blevet ansat i Selvstyrets informationsselskab Greenland Development, der arbejder med oplysning om Alcoas aluminiumsprojekt ved Maniitsoq. Han skal blandt andet beskæftige sig med de effekter, det vil få på samfundet, hvis milliardprojektet realiseres. Juaaka Lyberth, musician and former distinguished manager of culture centres Katuaq in Nuuk and Taseralik in Sisimiut, has changed his professional playing field. Lyberth has been appointed to a position in the government’s information company Greenland Development, which works with information about Alcoa’s aluminium Leiff Josefsen Juaaka Lyberth nipilersortartoq kulturikkullu illorsuarni Nuummi Katuami Sisimiunilu Taseralimmi pisortaasimasoq allamik suliffittaarpoq. Lyberth namminersorlutik oqartussani paasissutissiivimmi Greenland Developmentimi atorfinippoq, taannalu Maniitsup eqqaani Alcoap aluminiuliorfiliornissaanut tunngatillugu qaammarsaanermik suliffiuvoq. Ilaatigut suliap milliardilikkaanik naleqartup piviusunngortinneqassaguni inuiaqatigiinnut kingunerisinnaasai sulianut ilaassapput. project near Maniitsoq. Among other things, he is to work with the effects there will be on society if the project, which is worth millions, is realised. lars rosing Leiff Josefsen sualaarneqarnini nuannaarutigisinnaavaa. Filmimi “Nuummiumi” pingaarnertut inut taanerminut Palm Springs International Filmfestivalimi isiginnaartitsisartutut pitsaanerpaatut nersornaaserneqarpoq. Tamanna pivoq “Kalaallit Nunaanni peqqarneeqisumi angut inuusuttoq toqusussanngortoq tiguartinnartumik inuttaaffigigamiuk”. “Nuummioq” aamma Hollywoodimi Oscarinnattussatut innersuunneqartut ilagaat. Lars Rosingip isiginnaartitsisartup suliaminut tunngatillugu ner- 22 Lars Rosing, skuespiller, kan glæde sig over et gevaldigt, fagligt skulderklap. Han blev således tildelt prisen som bedste skuespiller på Palm Springs Interna- tional Filmfestival for sin hovedrolle i filmen ”Nuummioq”. Det sker for ”hans medrivende skildring af en ung mand, som venter på døden i det barske grønlandske landskab”. ”Nuummioq” blev også indstillet til Oscarpriserne i Hollywood. Lars Rosing, actor, can enjoy a huge, professional pat on the back. He has won the best actor award at the Palm Springs International Film Festival for the leading role in the film “Nuummioq”. It was for his “captivating portrayal of a young man who is waiting for death in the harsh, Greenlandic landscape”. “Nuummioq” was also nominated for Oscar awards in Hollywood. inUit PillUgit nUtaarsiassat naatsUt | Kort nyt oM naVne | brief neWs aboUt naMes Prins Joachim & Prinsesse Marie Prins Joachim og Prinsesse Marie besøgte i marts Ilulissat på et uofficielt besøg. Det var bryllupsgaven fra 2008, der blev indløst. Den daværende Ilulissat kommune forærede nemlig det royale par en slædetur i gave, da bryllupsklokkerne bimlede den 24. maj 2008. En gave, der ved besøget blev suppleret med en smuk nationaldragt til Prinsesse Marie fra Qaasuitsup kommune. Prince Joachim and Princess Marie paid Ilulissat an unofficial visit in March, when they redeemed a wedding present from 2008. What was then Ilulissat Municipality gave the royal couple a couple of dog-sled rides when the wedding bells chimed on May 24th 2008. The gift was supplemented by Qaasuitsup Municipality with a beautiful national costume for Princess Marie. Christian Schultz-Lorentzen Prins Joachimip aamma Prinsesse Mariep marsimi Ilulissat pisortatiguunngitsumik tikeraarpaat. Tamanna tassaavoq 2008-mi katikkamik tunissutit ilaat piviusunngortinneqartoq. Taamanikkut Ilulissat Kommuniata aappariit kunngikkormiut maajip 24-ani 2008-mi katinneranni qimusserarnissamik tunivai. Tunissummut ilaatinneqarpoq tikeraarneranni Qaasuitsup Kommunianiit Prinsesse Mariep kalaallisuunik kusanartunik tunissuteqarfigineqarnera. dorthe Petersen Dorthe Petersen Qaqortup oqaluffiani provstinngorlaaq ilaginnit kissalaartumik tikilluaqquneqarpoq. Oqaluffimmi erinarsoqatigiit tusarnerluinnartumik erinarsorput, allaat peqataajartortut ilaat biskoppi Sofie Petersen kakkissarfimminik qullingiartortariaqarluni. 50-inik ukiulik Dorthe Petersen illoqarfimmi meeraaffigisimasamini Aasianni ukiuni arfinilinni kingullerni palasitut sulivoq Qaqortuliarnissami tunganut. Poul Hard Dorthe Petersen, ny provst ved Qaqortoq Kirke, fik en varm velkomst af sin nye menighed. Kirkens sangkor sang så fortryllende smukt, at flere af de fremmødte, herunder biskop Sofie Petersen, måtte bruge et tørklæde for at tørre tårerne væk. 50-årige Dorthe Petersen har de seneste seks år virket som præst i barndomsbyen Aasiaat – indtil kursen blev sat sydpå til Qaqortormiutterne. Dorthe Petersen, new Rural Dean at Qaqortoq Church, received a warm welcome from her new congregation. The church choir’s singing was so enchanting that several of those present, including Bishop Sofie Petersen, had to dry their eyes. 50 year old Dorthe Petersen spent six years as a priest in her childhood town of Aasiaat – until she changed course and moved south to the people of Qaqortoq. birgitte hertling Birgitte Hertling, ny rektor for gymnasiet i Nuuk – Qeqqani Ilinniarnertuunngorniarfik – kender uddannelsesområdet bedre end de fleste. Hertling har i mange år arbejdet som vejleder for unge i forbindelse med deres uddannelser. Senest Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 som uddannelsesvejleder for grønlandske studerende på de videregående uddannelser i Danmark. Hun har desuden ledelseserfaring som undervisningsinspektør. Birgitte Hertling, new principal for the high school in Nuuk – Qeqqani Ilinniarnertuunngorniarfik – knows more about the field of education than most others. For many years, Hertling has worked as careers counsellor for young people. Most recently as careers counsellor for Greenlandic students who are taking higher education in Denmark. She also has management experience as a teaching inspector. Christian Schultz-Lorentzen Birgitte Hertlingip Nuummi Qeqqata Ilinniarnertuunngorniarfiani rektorinngortup ilinniartitaaneq allaniit ilisimaneruaa. Hertling ukiorpassuarni inuusuttunut ilinniartunut siunnersuisartuusimavoq. Kingullermik kalaallinut Danmarkimi ilinniartunut siunnersortitut sulivoq. Aamma ilinniartitaanermut inspektøritut aqutsinermik misilittagaqarpoq. 23 – sullinneqarnerit pitsaasut – løsninger der flytter sig – solutions on the move Taaguutaa nutaajuvoq kisianni misilittakkat ilisimasallu taakkuupput. Umiarsualiviit aqqutigalugit, nassiussanik sullinneqarnermi assartuinermilu sullinneqarnissatit pisariaqartikkukkit, taava Royal Arctic Logistics neqerooruteqarpoq. Soorlu: · Timmisartukkut assartuineq · Imaatigut assartuineq · Umiarsualivinni kiffartuunneqarneq · Usingiaaneq aamma usilersuineq · Containerinik sullinneqarneq · Quersuarmi uninngatitsineq Navnet er nyt, men erfaringen og ekspertisen er den samme. Har du brug for serviceydelser inden for havneoperationer, spedition og transport, så tilbyder Royal Arctic Logistics løsningen. For eksempel: · Luftfragt · Søfragt · Havneagent · Stevedoring · Containerhåndtering · Lagerhotel The company name is new but the experience and expertise remains. Royal Arctic Logistics offer a solution if you need services within forwarding, transportation or port operations. For instance: · Air freight · Sea freight · Port agent · Stevedoring · Container handling · Warehousing Royal Arctic Logistics tassaavoq sulif feqarfiit Royal Arctic Spedition, Arctic Container Operation aamma Royal Arctic Linieagentur ataatsimuulerlutik kattunnerat 24 Royal Arctic Logistics A/S – P.O. Box 8100 9220 Aalborg Ø Royal Arctic Logistics er en fusion mellem Royal Arctic Spedition, Arctic Container Operation og Royal Arctic Linieagentur Tel. +45 99 30 32 34 – P.O. Box 1629 Royal Arctic Logistics is a merger between Royal Arctic Liner Agency and Arctic Container Operation 3900 Nuuk Tel. +299 34 92 90 – www.ralog.dk Alle vore værelser har direkte udsigt til UNESCO verdensarv Store oplevelser fra Restaurant Ulos præmierede køkken Hvis du husker at bestille bord, har du allerede taget første skridt til en special gourmet-oplevelse. Restaurant Ulo er ved flere lejligheder blevet fremhævet for sit innovative køkken – senest i 2009 med hædersdiplomet “Ny nordisk mad”. Restaurantens menu opdateres jævnligt - besøg www.hotelarctic.com Barbeque, buffeter og spændende arrangementer Lørdage i sæsonen, (fra den anden lørdag i juni) afholdes den store barbecue på hotel Arctics nu udvidede terrasse ... hvor kokkene serverer alt hvad hjertet - og maven begærer. Mandage i sæsonen byder Restaurant Ulo på en speciel gourmetoplevelse, nemlig den store “alt-godt-fra-Grønland” aftenbuffet med havets specialiteter og carvery-menu. Hold dig orienteret om vore underholdende kulturarrangementer på www.hotelarctic.com Cafémenu og husmandskost på Café Ferdinand Er du til god solid husmandskost eller spændende cafémåltider, til fornuftige priser, så er Café Ferdinand et besøg værd. Hver tirsdag tilbyder caféen således god solid husmandskost nænsomt tilberedt efter traditionelle opskrifter. ★ ★ ★ ★ ★ 4-star hotel / 5-star conference facilities Telefon 94 41 53 · www.hotelarctic.com · E-mail: bordbestilling@hotel-arctic.gl Hvis du ønsker at modtage Hotel Arctics nyhedsbrev, så bestil det på www.hotelarctic.com - så har du fingeren på pulsen. WWW.JGC-MARKETING.DK Bordbestilling er ikke nødvendig i Café Ferdinand. Caféens menu opdateres jævnligt - besøg www.hotelarctic.com Aatsitassarsiorfissaarsuit takkukkaluttuarput Ukiut qulit qaangiuppata aatsitassarsiorneq nunatta aningaasaqarneranut ullumikkut raajarniarnertuulli pingaartigilersinnaavoq. Kalaallit Nunaanni sumiiffinni 100-niit ikinnerunngitsuni aatsitassarsiorfiusinnaasunik ujaasisoqarpoq Asger Lind Krebs Qaqqarsuup sivinganerani salliartannguamiippoq sunaanersoq saffiugassamik sanaaq. Attataasarpassuaqarpoq, tigummueqarluni slangeqarlunilu, puussiaq eqqaavik qernertoq iigaliassallu ulermik qaqortumik qallersimasut qaqqami kangerluup Tunulliarfiup ingerlaarnerata alianaaqisup qeqqinnaaniittut ippinnarput. Sunaanersoq saffiugassamik sanaaq tassaavoq aatsitassarsiorfiup Greenland Minerals and Energyp qillerutinngua nuunneqarsinnaasoq. Qilleriviup saniatigut salliarnamiippoq taamaallaat tupinnguaq qaqortoq, angutit marluk qillerummik atuisut silarluleraangat oqqiffigisinnaasaat. Tupermiipput taqussat ullunut arlalinnut naammattut, qulimiguulimmik aaneqanngitsuussagaluarunik nerisassaat. Kilometererpassuarnik eqqaani allanik soqanngilaq. Aasani sisamani kingullerni Greenland Minerals and Energy Kalaallit Nunaata kujataani Kuannersuarni misissuivoq aatsitassarsiorfiliorsinnaaneq siunertaralugu. Suliffeqarfimmiit isumaqartoqarpoq qaqqamiittoq aatsitassaq koruuninik milliardilikkaanik untritilikkaanik naleqartoq. qillerijUarpUt Suliffeqarfippassuit allat aamma neriuutigaat ullut ilaanni Kalaallit Nunaanniit aatsitassatigut milliardilikkaanik isertitaqarumaarnissartik. Marsip aallartinnerani aatsitassanut pisortaqarfimmiit aatsitassanik ujaasinissamut akuerissutit 120-it akuersissutigineqarsimapput. Ujaasinerit ilaat ukiorpassuarni ingerlareersimapput suliffeqarfinnut aningaasarpassuarnik atuiffiusimasut, sulili allat qillerilernatik. – Tamatigut ujaasinerit 100-120-it ingerlanneqartuassapput. Taakkunannga immaqa sumiiffimmi ataatsimi marlunniluunniit akilersinnaasumik aatsitassamik piiaasoqarsinnaassaaq, aatsitassanut pisortaqarfimmi ujarassiornermut pisortaq Henrik Stendal nassuiaavoq. Siunertaavoq Kalaallit Nunaata aatsitassarsiorfittut inissinnissaa. Taamaattoqassappat aatsitassarsiorfiit tallimaniit qulinut amerlassusillit ingerlanneqartuassapput. Taamaattoqarnissaanulli suli ungaseqaaq. – Kissaatigineqarpoq aatsitassarsiorfiit pingasut sisamat aallartissinnaassasut, taamaalilluni takutinneqarluni Kalaallit Nunaat aatsitassarsiorfigissallugu niuernerusoq pitsaasoq. Taamaalippat nunarput aatsitassarsiorfissatut soqutigineqarlualissaaq, Henrik Stendahl oqarpoq. Mining marlunnik aatsitassarsiorfeqarpoq ingerlangaatsiareersunik. Nanortallip eqqaani suliffeqarfiup kuultisiorfik Nalunaq 2008-mi taamanikkut piginnitsiminit matuneqartoq ammaqqissimavaat. Angel Miningip aatsitassarsiorfik pisiaraa 2010-milu decembarimi kuultisioqqilerluni. Angel Miningip akilersinnaasumik kuultisiortoqarsinnaasoq naatsorsuutigippagu naak tamanna siuliani piginnittut sapersimagaat, tamanna peqquteqarpoq maannakkut kuulti Kalaallit Nunaanni suliareqqinneqartarmat. Tassalu imaappoq nunap iluani suliffissuarmik sanasoqassalluni kuultimik piiarneqartumik sølviiaasussamik. Oqaatigineqarpoq taamaattumik suliaqarneq nunarsuarmi kisiartaasoq. Aatsitassarsiorfitoqqami ujaqqat piiarneqartut kuultitallit taamaatiinnarlugit Canadamut nassiunneqartarput, taamaalilluni assartuinermut aningaasartuutit qaffasippallaalerlutik. Angel Maningip kuulti akulik (doré) 90 procentimik kuultitalik 10 procentimillu sølvitalik nassiuttarpaa. Taanna kingorna kuultinngortinneqarlunilu sølvinngortinneqartarpoq. – Taamatut aatsitassarsiorfimmi kuultimik sølvimillu suliareqqiineq pitsaaneroqaaq asuli ujaqqanik akuiarneqanngitsunik nassitsiinnarnerminngaaniit, Angel Miningimi pisortaq Nicholas Hall nassuiaavoq. ilimagiSamiit akiSUneq Nalunaq aatsitassarsiorfiunngilaq angisooq. Nicholas Hallip naatsorsuutigaa ukiumut kuulti 780 kilop missaa piiarneqarsinnaasoq. Maannakkullu kuultip akia naapertorlugu tamanna 180 million koruuniuvoq. Maannakkut Nalunami inuit 80-it sulipput. – Nalunngilarput ukiuni marlunni piiaanissamut kuulteqartoq, pingasuusinnaaneranilli isikkoqarpoq. Isumalluarpunga upperalugulu suli annermik kuulteqartoq, naluarpulli, Nicholas Hall oqarpoq. Suliffissuaq ilimagisamiit akisunerusimavoq. Aammali kuultip akia 50 procentimik qaffariarsimavoq. – Naatsorsuutigilluinnarparput Nalunami aatsitassarsiorneq isumatusaarnerullunilu akilersinnaasoq. Aammalu uangutsinnut periarfissaavoq nunaqavissunik aatsitassarsiorfimmi suleqatigiinnik nukittuunik pilersitsinissarput. Sulisunik ilinniarsimasunik amerlanerusunik atorfissaqartitsissaagut Black Angel ammaqqippat, taannami aatsitassarsiornermi suliaavoq annertunerujussuaq, Nicholas Hall oqarpoq. kUUlti takkUtilerpoq inngili qernertoq ammaqqinneqaSSaaq Aatsitassarsiorfiit pilersinneqassapput. Suliffeqarfik Angel Angel Miningip aatsitassarsiornikkut suliaata aappaa Black 26 kAl Nalunaq Goldminemi sulisut taamaallaat qaarusummi sulinngillat. Dk Minearbejdere ved Nalunuaq Goldmine arbejder ikke kun inde i minen. GEUS GB Miners at the Nalunuaq Goldmine do not work only inside the mine. Angel aamma aatsitassarsiorfiuvoq matusimasoq, suliffeqarfiup pisiaralugu ammaqqinnissaanut piareersagaa. Taanna Kalaallit Nunaata kitaata avannaani Maarmoriliup eqqaaniippoq Uummannamiit avannarpasinnerulaartumi. Black Angel aqerlumik zinkimillu imaqarpoq. Aatsitassarsiorfitoqaq 1990-mi matuvoq. Angel Miningip naatsorsuutigaa aatsitassarsiorfiup 2013-mi ammaqqinnissaa. Aasaq aatsitassarsiorfimmi majuartaatip nivingasup ikkuteqqinnissaanut atorneqassaq, taanna 600 meterinik qutsitsigisumiippoq kangerluullu illuatungaanut talittarfimmut ingerlalluni. Ukiorpat Angel Mining qaqqap iluani qaarusuliussaaq tassanilu aasaanerani 2012-mi nunap iluani suliffissualiussaaq tassani aqerloq zinkilu suliareqqinneqarsinnaassalluni. – Aatsitassarsiorfik ingerlalerpat ukiumut 515 million koruunit kaaviaartinneqarsinnaassapput ullumikkut aqerlup zinkillu akii atorlugit, Nicholas Hall oqarpoq. Inuit 120-t ataatsikkut sulisinnaassapput. aatSitaSSarSiorferUjUSSUit takkUkkalUttUalerpUt Aatsitassarsiorfissat pingajugat aallartissinnaalertussaq tassaavoq Maniitsup eqqaani olivininik piiaavik. 2010-mi matuneqarpoq ukiuni sisamani ingerlareerluni. Henrik Stendal naapertorlugu piaartumik aallarteqqissinnaalissaaq piginnittup aatsitassarsiorfik tunisinnaassappagu. Angel Miningip aatsitassarsiornissamik suliniutai marluk Maniitsullu eqqaani olivinisiorfik tassaasut aatsitassarsiorfiit mikinerumaat anngajaallu, siunissami ungasinnerusumi aatsitassarsiorferujussuit takussaalertussaassapput. Aappaa tassaavoq Citronenfjordimi Tunup avannaarsuaniittumi zinkinik aqerlumillu aatsitassarsiorfik, tassalu nunarsuarmi tikikkuminaannerpaat ilaat. Suliamik piginnittoq Ironbark naapertorlugu tassaniipput nunarsuatsinni zinkeqarfiit atorneqangitsut annersaasa ilaat. Siorna Ironbarkip avatangiisinut tunngatillugu misissuinerit naammassivai, Henrik Stendalillu naatsorsuutigaa ukioq manna kingusinnerusukkut piiaalernissamut akuersissummik qinnuteqarumaarnissaat. – Minnerpaamik ukiup affaa atorlugu qinnuteqaat nalilersortussaavarput, ukiullu pingasut atorlugit aatsitassarsiorfik pilersinneqassaaq. Taamaalilluni siusinnerpaamik 2014-imi aallartissinnaassaaq, Henrik Stendal oqarpoq. Piffissalersuinerit taamaattut aatsitassarsiorfissualiornissamut allamut aamma atuupput, tassalu Nuup kangimut avannaani 150 kilometerinik ungasitsigisumi Isukasiani saviminermik Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 piiaavissaq. Aatsitassarsiorfissuit pingajuat Aatsitassanut pisortaqarfimmiit piiaanissamut akuersissuteqarfigineqareersimavoq. Tassaavoq Tunup avannnaani Malmbjergetimi molybdænimik piiaavik. Aningaasalersornerali ajornartorsiutitaqarpoq. Suliffeqarfiup aatsitassarsiorfik suli pilersinngilaa naak akuersissummik pissarsereeraluarluni. aatSitaSSat SaffiUgaSSat qaqUtigoortUt Kangerluarsuup qinnguani Kuannersuarnilu aatsitassarsiorfissat marluk Narsap eqqaaniittut imminnut qanittuupput aatsitassanillu saffiugassanik qaqutigoortunik imaqarlutik, taakkulu teknologimik siuarsimasumik tunisassiani arlalissuarni tunisassiornermi pinngitsoorneqassinnaanngillat, soorlu batterini sivisuumik atasinnaasuni, dieselip pujuanik minguiaavinni laserinilu. Kangerluarsuup qinnguani avatangiisinut inuiaqatigiinnullu kingunerisassaannik misissuineq ingerlaneqaleruttorpoq. Piiaanissamut akuersissummik qinnuteqarnissaq ukioq manna aappaaguluunniit pisussatut ilimagineqarpoq. Kuannersuarni aatsitassarsiornerup avatangiisinut inuiaqatigiinnullu kingunerisinnaasaasa misissornissaat suli amigaataavoq, tamannalu naammassineqarsimasussaavoq Aatsitassanut pisortaqarfimmi piiaanissamut akuerineqassagaanni. Aammami Kuannersuit uranitalimmik aatsitassaqarput, tamannalu Kalaallit Nunaanni piiarnissaa inerteqqutaavoq. periarfiSSat annertUUt 2010-mi Kalaallit unaanni aatsitassanik ujaasinermi 500 million koruunit missaat atorneqarput. Isukasiani saviminermik piiaasoqalissappat, Citronenfjordimi zinkimik Kangerluarsuullu qinnguani saffiugassanik qaqutigoortunik, tamarmik aatsitassarsiorfissamik pilersitsisussaapput, tamannalu suliffissanik tusintilikkaanik pilersitsiffiussaaq. Siunissami aatsitassarsiorfiit suliffissanik pilersitsillutillu Kalaallit Nunaata avammut niuerneranut nukittorsaataassapput. – Nunatut aatsitassarsiornermik ingerlatsiffittut tallimaniit qulinut aatsitassarsiorfinnik ingerlatsiffiusutut anguniagaq anguneqassappat, taava aatsitassarsiorneq Kalaallit Nunaata avammut niuerneranut ullumikkut raajarniarnertut sunniuteqassaaq. Taassumali tungaanut ukiut qulit ingerlagallassagunarput, Henrik Stendal oqarpoq. 2009-mi Kalaalit Nunaannit raajat 1 milliard koruuninit nalinginut avammut tunineqarput, tassalu tamakkiisumik avammut tunisat affai sinnerlugit. 27 Kæmpeminer på vej Om 10 år kan minedrift have lige så stor betydning for Grønlands økonomi, som rejefiskeri har i dag. Mere end 100 steder i Grønland efterforskes mulighederne for at anlægge en mine Af Asger Lind Krebs På et lille plateau på en enorm og stejl fjeldside står en mærkværdig metaltingest. Med massevis af knapper, håndtag og slanger, en sort skraldesæk og spånplader dækket med hvid presenning virker den temmelig malplaceret midt på fjeldet med skovfjorden (Tunulliarfik) snoende sig fredfuldt flere hundrede meter længere nede. Metaltingesten er en lille mobil borerig fra mineselskabet Greenland Minerals and Energy. Ud over boreriggen er der på plateauet kun et lille hvidt telt, hvor de to mænd, der betjener boreriggen, kan søge ly for dårligt vejr. I teltet er der forsyninger til nogle dage, hvis en helikopter ikke kan hente dem. Intet andet i kilometers omkreds. Greenland Minerals and Energy har de seneste fire somre efterforsket fjeldet Kuannersuit (Kvanefjeld) i Sydgrønland med henblik på at bygge en mine på stedet. Selskabet mener, at fjeldets indhold har en værdi på flere hundrede milliarder kroner. boreS på livet lØS Mange andre selskaber håber på en dag at kunne hente en milliardindtægt ud af den grønlandske undergrund. I starten af marts havde det grønlandske råstofdirektorat givet omkring 120 tilladelser til mineralefterforskning. Nogle efterforskninger har allerede kørt i årevis og kostet selskaberne mange millioner kroner, mens andre endnu ikke er begyndt at bore. − Vi skal gerne hele tiden have 100-200 efterforskninger i gang. For ud af 100 er det måske kun et eller to steder, hvor det viser sig at være rentabelt at anlægge en mine, forklarer Henrik Stendal, der er chefgeolog i Råstofdirektoratet. Målet er at gøre Grønland til en minenation. Det vil kræve, at der hele tiden er fem til ti miner i drift. Og der er endnu langt til målet. – Der skal helst komme gang i tre til fire miner, som viser, at minedrift i Grønland er en god forretning. Så vil der for alvor komme interesse for minedrift her i landet, siger Henrik Stendal. − Det er langt mere effektivt at oparbejde guld og sølv ved minen i stedet for at sende hele klippestykker med skib, forklarer Nicholas Hall, direktør i Angel Mining. dYrere end forventet Nalunaq er ikke noget stort mineprojekt. Nicholas Hall forventer at kunne udvinde omtrent 780 kilo guld om året. Det vil med de nuværende guldpriser have en værdi på 180 millioner kroner. 80 mennesker arbejder ved Nalunaq-minen. − Vi ved, at der er guld til to års udvinding, og alt tyder på, at der også er til tre. Jeg er optimist og tror på, at der også er guld til mere, men vi ved det ikke, siger Nicholas Hall. Fabrikken har været dyrere end forventet at anlægge. Men samtidig er guldpriserne steget med omkring 50 procent. − Vi er overbeviste om, at Nalunaq er et fornuftigt og rentabelt mineprojekt. Desuden er det en mulighed for os til at få skabt et stærkt lokalt hold af minearbejdere. Vi får brug for endnu flere uddannede arbejdere, når vi åbner Black Angel, som er et langt større mineprojekt, siger Nicholas Hall. blaCk angel på vej Angel Minings andet mineprojekt, Black Angel, er også en nedlukket mine, selskabet har købt og gør klar til at genåbne. Den ligger i det nordvestlige Grønland i Maarmorilik lidt nord for Uummannaq. Black Angel indeholder bly og zink. Den gamle mine lukkede i 1990. Angel Mining forventer at kunne genåbne minen i 2013. Denne sommer skal bruges til at færdiggøre en svævebane fra minen, der ligger i 600 meters højde og over til havnen på den modsatte side af fjorden. Den kommende vinter bygger Angel Mining et kammer inde i fjeldet, hvori man i sommeren 2012 vil bygge en underjordisk fabrik til oparbejdning af bly og zink på stedet. Når minen kommer i gang, vil den kunne omsætte for 515 millioner kroner årligt med de nuværende priser på bly og zink, siger Nicholas Hall. Omkring 120 mennesker vil arbejde på stedet til den tid. gUld på vej Og der er miner på vej. Selskabet Angel Mining står bag de to miner, der er længst fremme. Ved den sydgrønlandske by Nanortalik har selskabet genåbnet guldminen Nalunaq, der blev lukket af den daværende ejer i 2008. Angel Mining købte minen og begyndte i december 2010 atter at udvinde guld fra den. Når Angel Mining forventer at kunne drive en rentabel guldmine, selvom den tidligere ejer ikke kunne, skyldes det, at man denne gang oparbejder guldet i Grønland. Det vil sige, at en underjordisk fabrik bygget ved minen skal udskille guldet og sølvet fra klippen. Efter sigende er fabrikken den eneste af sin slags i verden. I den gamle mine sendte man de rå klippestykker indeholdende guld til Canada, hvilket gjorde transportomkostningerne alt for høje. Angel Mining kan derimod afskibe uraffinerede guldbarrer (doré), der indeholder 90 procent guld og 10 procent sølv. De bliver senere omdannet til rent guld og sølv. 28 kæmpeminer på trapperne Et tredje mineprojekt, der snart kan komme i gang med at producere, er olivinminen ved Maniitsoq. Den lukkede i 2010 efter at have været i drift i fire år. Ifølge Henrik Stendal kan den hurtigt komme i gang igen, hvis det lykkes ejeren at få solgt minen. Mens Angel Minings to mineprojekter og olivinminen ved Maniitsoq er mindre eller mellemstore mineprojekter, så skal man kigge et par år længere ud i fremtiden for at finde de helt store mineprojekter. Det ene projekt er en kæmpe zink- og blymine ved Citronen Fjord i det allernordligste Grønland, et af verdens mest ufremkommelige steder. Ifølge projektejeren, Ironbark, ligger her en af verdens største uudnyttede zink-forekomster. Ironbark afslutter de miljømæssige undersøgelser i år, og Henrik Stendal forventer at modtage en ansøgning om udnyttelsestilladelse senere i år. Aatsitassanut pisortaqarfik/Råstofdirektoratet/BMP KALKalaallit Nunaanni aatsitassaqarfinni misileraalluni qillerinerit 120 missaaniittut amerlanerit taamaallaat qulimiguulimmik tikinneqarsinnaapput, soorlu uani Maarmorilimmi. DKDe fleste af de cirka 120 prøveboringer efter mineralforekomster i Grønland er, som her ved Maarmorilik, kun tilgængelige med helikopter. − Vi skal bruge mindst et halvt år på at behandle ansøgningen, og så vil det tage tre år at anlægge minen. Så den kan tidligst komme i drift i 2014, siger Henrik Stendal. Samme tidsplan gør sig gældende for en anden kæmpemine, en jernmine i Isukasia, 150 kilometer nordøst for Nuuk. En tredje stor mine har allerede fået en udvindingstilladelse fra Råstofdirektoratet. Det er en molybdænmine i Malmbjerget i det nordøstlige Grønland. Men det kniber med finansieringen. Firmaet bag er ikke begyndt at anlægge minen, selvom tilladelsen er givet. Sjældne jordarters metaller De to mineprojekter Kringlerne og Kuannersuit (Kvanefjeld) ligger tæt på hinanden i nærheden af Narsaq og indeholder begge sjældne jordarters metaller, som er uundværlige i en lang række højteknologiske produkter, for eksempel langtidsholdbare batterier, dieselpartikelfiltre og lasere. I Kringlerne er man i fuld gang med de miljø- og samfundsmæssige undersøgelser. En ansøgning om udvindingstilladelse forventes i år eller næste år. Kuannersuit mangler store dele af de omfattende miljø- og Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 GBAround 120 test holes have been drilled for mineral deposits in Greenland and most of them, e.g. here at Maarmorilik, are only accessible by helicopter. samfundsmæssige undersøgelser, der altid skal gennemføres, hvis et mineprojekt skal opnå en udvindingstilladelse fra Råstofdirektoratet. Desuden indeholder Kuannersuit uran, som det ifølge grønlandsk lovgivning er forbudt at udvinde. Stort potentiale Der blev i 2010 brugt omkring 500 millioner kroner på mineral efterforskning i Grønland. Hvis jernminen ved Isukasia, zinkminen ved Citronen Fjord og Kringlerne med sjældne jordarters metaller alle går i gang med at anlægge minefaciliteter, vil det skabe flere tusinde arbejdspladser. På sigt vil minerne både skabe arbejdspladser og styrke Grønlands eksport. − Hvis vi når målsætningen om at blive en minenation med fem til ti fungerende miner, så kan mineindustrien få samme betydning for Grønlands eksport, som rejefiskeriet har i dag. Men vi skal nok ti år frem i tiden, før vi når dertil, siger Henrik Stendal. Grønland eksporterede i 2009 for lidt over en milliard kroner rejer, hvilket er mere end halvdelen af landets samlede eksport. 29 Gigantic mines on the way In ten years mining could be as important to Greenland’s economy as prawn fishing is today. Exploration with a view to establishing a mine is being carried out in more than 100 places in Greenland By Asger Lind Krebs On a small plateau on an enormous, steep mountainside stands a strange, metal device. With lots of buttons, switches and pipes, a sort of bin bag and wood chips covered with a white tarp, it seems strangely out of place in the middle of the mountains where, several hundreds of metres below, the Tunulliarfik Fjord flows peacefully by. The metal device is a small, mobile drilling rig belonging to mining company Greenland Minerals and Energy. In addition to the drilling rig on the plateau there is only a small white tent where the two men who operate the drilling rig can seek shelter from bad weather. The tent houses enough supplies to last several days, in case the helicopter can’t come to get them. There is nothing else for miles around. Greenland Minerals and Energy has carried out exploration over the last four summers on Kuannersuit (Kvanefjeld) in South Greenland with a view to building a mine here. The company believes that what is inside the mountain could be worth hundreds of billions of kroner. bUSY drilling Many other companies are hoping to one day obtain billions in rev- kAl Suliffeqarfik True North Gems rubininik kusanartunik piiaavimmik ammaaniarpoq, soorlu uani Nuup kujataani nunaqarfimmi Qeqertarsuatsiaani. Dk Firmaet True North Gems arbejder på at åbne en mine med smukke rubiner som denne ved bygden Qeqertarsuatsiaat syd for Nuuk. GB True North Gems is working at opening a mine with beautiful rubies like this near Qeqertarsuatsiaat, a settlement south of Nuuk. 30 enue from Greenland’s underground. At the beginning of March the Bureau of Minerals and Petroleum (BMP) granted around 120 mineral exploration licences. Some exploration has already been on-going for years and has cost companies many millions of kroner, whilst other companies have yet to start drilling. − We should preferably have 100-200 explorations going on at any given time. Out of 100, there may only be one or two places where it would be profitable to establish a mine, explains Henrik Stendal, who is chief geologist at the BMP. The aim is to turn Greenland into a mining nation. This would require five to ten mines in operation at any given time. And there is still a long way to go. – Three to four mines need to start up, to show that mining in Greenland is good business. Then there would really be interest for mining is this country, says Henrik Stendal. gold on tHe WaY And mines are on the way. Angel Mining is behind the two mines that are closest to opening. In the South Greenlandic town of Nanortalik the company has re-opened the Nalunaq gold mine that was closed by its Aatsitassanut pisortaqarfik/Råstofdirektoratet/BMP former owner in 2008. Angel Mining purchased the mine and started to extract gold from it again in December 2010. Angel Mining expects to be able operate a profitable gold mine, even though the former owner was not able to, because this time the gold will be processed in Greenland. This means that an underground facility will be built at the mine to extract gold and silver from the rock. It is said that this facility is the only one of its kind in the world. In the old mine, the ore containing gold was sent to Canada, which meant transport costs were too high. In comparison, Angel Mining will be able to ship out unrefined gold bars (doré), containing 90 per cent gold and 10 per cent silver. This will later been refined into pure gold and silver. − It is far more efficient to process gold and silver at the mine instead of shipping out whole rocks, explains Nicholas Hall, director of Angel Mining. more eXpenSive tHan eXpeCted Nalunaq is not a big mining project. Nicholas Hall expects to extract around 780 kilos of gold annually. With present gold prices, this would be worth DKK 180 million. 80 people work at the Nalunaq mine. − We know that there is enough gold for two years’ extraction and everything indicates that there is enough for three. I am an optimist and believe that there is enough gold for more, but we don’t know yet, says Nicholas Hall. The facility was more expensive to build than expected. But at the same time, gold prices have risen by around 50 per cent. − We are convinced that Nalunaq is a sensible and profitable mining project. It is also an opportunity for us to create a strong, local team of miners. We will need even more qualified workers when we open Black Angel, which is a much bigger mining project, says Nicholas Hall. blaCk angel on tHe WaY Angel Mining’s other mining project, Black Angel, is also a closed mine, which the company purchased and is preparing to re-open. It is located in North West Greenland in Maarmorilik a little north of Uummannaq. Black Angel contains lead and zinc. The old mine closed in 1990. Angel Mining expects to re-open the mine in 2013. This summer will be used to finish a cable car from the mine 600 metres up and out to the harbour on the opposite side of the fjord. In the coming winter Angel Mining will build a chamber in the mountain and in the summer of 2012 an underground facility will be built here to process lead and zinc on site. − When the mine starts up, it will have an annual turnover of DKK 515 million at the present lead and zinc prices, says Nicholas Hall. About 120 people will then be working on the site. kAl Maarmorilimmi aatsitassarsiorfiup Black Angelip isaariaa immamiit 600 meterinik qutsitsigisumiippoq. Dk Indgangen til Black Angel-minen ved Maarmorilik ligger 600 meter over havoverfladen. GB The entrance of the Black Angel Mine at Maarmorilik is 600 metres above sea level. − We need at least six months to process the application and then it will take three years to build the mine. So operations can’t start until 2014 at the earliest, says Henrik Stendal. The same time schedule applies to another gigantic mine, an iron mine at Isukasia, 150 kilometres northeast of Nuuk. A third gigantic mine has already been given an exploitation licence from the BMP. It is a molybdenum mine in Malmbjerget in north-eastern Greenland. But there is problem with the financing. The company involved has not yet started to construct the mine, even though the licence has been granted. rare eartH metalS The two mining projects Kringlerne and Kuannersuit (Kvanefjeld) are close to each other near Narsaq and contain rare earth metals, which are essential to a long series of high-technological products such as long-life batteries, diesel particle filters and lasers. At Kringlerne environmental and social studies are well under way. An application for an exploitation licence is expected this year or next year. Kuannersuit lacks a greater part of the comprehensive environmental and social studies that must always be made, if a mining project is to be granted an exploitation licence by the BMP. In addition, Kuannersuit contains uranium which Greenlandic legislation prohibits the mining of. gigantiC mineS on tHe WaY A third project that will soon go into production is the silver mine near Maniitsoq. It closed in 2010 after operating for four years. According to Henrik Stendal it can quickly be opened again, if the owner succeeds in selling the mine. While Angel Mining’s two mining projects and the olivine mine at Maniitsoq are small or medium sized projects, you have to look to the future to find the really big mining projects. One of these projects is a gigantic zinc and lead mine near Citronen Fjord in northernmost Greenland, one of the most inaccessible places in the world. According to the project leader, Ironbark, this is one of the world’s biggest, unexploited zinc deposits. Ironbark complete the environmental studies this year and Henrik Stendal expects to receive an application for an exploitation licence later this year. Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 great potential In 2010, around DKK 500 million were spent on mineral exploration in Greenland. If the iron mine at Isukasia, the zinc mine at Citronen Fjord and Kringlerne with rare earth metals all start mining facilities, it will generate thousands of jobs. In time the mines will both provide work and strengthen Greenland’s exports. − If we reach our target of being a mining nation with five to ten operating mines, the mining industry could have the same significance for Greenland’s exports as prawn fishing has today. But we are looking ten years into the future, before we get that far, says Henrik Stendal. In 2009 Greenland exported prawns for a little over 1 DKK billion, which was more than half of the country’s total exports. 31 Hotellet i centrum HOTEL HVIDE FALK Postboks 20 · 3952 ilulissat +299 943343 www.hotelhvidefalk.gl reception@hotelhvidefalk.gl 32 Your strongest partner in support and logistics for oil and gas exploration in Greenland A full-range supply of support and service for international companies dealing with the exploration and exploitation of oil and gas in Greenland: · Alltypesoftransportandlogisticssolutions · TransportandoperationinArcticconditions · Specialtonnage · Bulksupplies · Forwarding · Shipagency · Stevedoring · Campsolutions · Icepilots · Aircargo · Officefacilities · SupplyofCCU’s · Wastehandling · Consolidationofgoodsandstoragehotel · Repairandmaintenanceofequipment · Housingandaccommodation · Miscellaneous · Alltypesofsuppliesandprocurement · Changeofpersonnelandcrew · Administrativetasksandbookkeeping · Safetyandregulationcompliance · Contactwithauthorities · Communication ArcticBaseSupplyA/SisajointventurebetweenDanborServiceAS&RoyalArcticLineA/S Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 33 ArcticBaseSupplyA/SAqqusinersuaq52P.O.Box15803900NuukGreenlandPhone+299349200www.arcticbasesupply.com Sukkasuumik ammut – kigaatsumillu qummut Ilummut anersaarluariarlutit sermersuup iluani nunarsuarmut itisuumut immikkorluinnarlu ittumut innasiornissamut puigunaatsumut appakaakkit Steffen Fog Kangerlussuaq tassaaginnanngilaq Kalaallit Nunaannut isaariaq, aammali sumiiffiit ikittuinnaat ilagaat sisamanik assakaasulinnik toqqaannartumik sermersualiarfiusinnaasoq. Taamaalilluni aamma tassaavoq immikkorluinnaq ittumik aqajannguumminartumik tupinnartumillu misigisaqarfiusinnaasoq: Tassalu Sermersuup iluani innasiornermut, quppani, sulluni qarajannilu erngup pilersitaanni. Sullut taakku itersaliallu kusanarluinnartunik tupinnartunillu iluseqarput qalipaateqarlutillu. Tassalu sermersuup iluani pinngortitap nammineerluni eqqumiitsuliai. – Tassani qalipaatit tuninnaannarput immikkut illuinnartunik qalipaatillit. Sermip ilusaa piffissamilu uteriartutut misigisimaneq – sermimimi apisarnerpassuit takuneqarsinnaapput Sermersuup pilersinneqaatai, tassaappullu qanganiilli piffissap ingerlanerani apisarnerit. Tupinnaannartumik ersaripput itersanilu saqquminerullutik, iigai aqqusaarneqarnermikkut qillariinnaapput. Appariartortillugu qanganisaanerujartorput. Sermerlu 34 akimut ersippoq silaannartaqarnissaralualu pinngitsoorluni naqinneqarnera annertungaarmat. Silaannartaqanngimmat sermeq meterpassuarnik ilummut takuneqarsinnaavoq, Kim M. Petersen Kangerlussuarmi sermimi innasiornissamik neqerooruteqartartoq oqarpoq, suliffeqarfimmik Arctic Caving Adventuremik piginnittoq. Sermimi innasiorneq erngup kuuffiini sulluni pisarpoq. – Suut taqqamani misigisassaanersut oqaluttuariuminaappoq. Tupigusulluni nilliallaannartoqarsinnaavoq nipillu tusaasat tupinnaannarput. Imeq serpalippaluppoq sermerlu neeqquluppaluttarluni, nipillu allat aamma taqqamungarsuaq ingerlarpaluttarlutik. Taqqamaniitilluni allaanngilaq qangamut uterluni taamanikkullu inuuneq eqqarsaatigalugu. Aammali eqqarsaatigineqartuarluni: Qanormi ilillunga qaqeqqissaanga? Uteqqinnissaq ilungersunarnerujuaannartarpoq. Aqqarnissaq ajornaquteqarneq ajorpoq qummukarnissarli ilungersunartuaannarluni, Kim M. Petersen oqarpoq. Hurtigt ned – langsomt op Træk vejret dybt og kom på en uforglemmelig ishuleklatring inde i indlandsisens dybe og særprægede verden Af Steffen Fog Kangerlussuaq er ikke blot den store indgangsport til Grønland, men også et af de få steder man kan køre i firehjulstrækkere direkte ind til kanten af Indlandsisen. Det gør det muligt at få nogle helt unikke, mavekildrende og specielle oplevelser: Nemlig klatring ned i Indlandsisen, ned i spalter, tunneller og grotter, som smeltevandet skaber i randzonen. I disse tunneller og brønde opstår de mest fantastiske, smukke formationer, abstrakte konturer og farver i isen. Naturens egen kunst inde i Indlandsisen. – Der hersker de utroligste farver og et helt specielt lys. Konturerne i isen og den der fornemmelse af, at man går tilbage i tiden – for i isen kan man se alle de mange lag af sne, som Indlandsisen består af, og som stammer fra snenedbør mange år tilbage i tiden. De er utroligt tydelige og fremtrædende i brøndene, fordi væggene er skyllet helt klare. Jo længere man går ned, jo længere tilbage i tiden kommer man. Og isen er Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 glasklar, fordi den er så komprimeret, at luftboblerne ikke længere er synlige. Der er altså ikke nogle luftblærer, og man kan se flere meter ind i isen, siger Kim M. Petersen, der tilbyder ishuleklatring ved Kangerlussuaq, og som er indehaver af virksomheden Arctic Caving Adventure. Ishuleklatring foregår i de smeltevandstunneller og skakter, som smeltevandet skaber. – Det er svært at beskrive, hvad man oplever dernede. Man siger bare wow, og de lyde, man hører, er ubeskrivelige. Vandet, der skvulper og knagen og bragen og andre lyde fra isen, der forplanter sig meget langt. Man står der og får fornemmelse af tiden mange tusinde år tilbage og tænker på, hvordan livet mon var dengang. Og samtidig har man hele tiden den der ting i nakken: Hvordan kommer vi op igen? Det er altid den hårdeste del af turen at komme op igen. Det er nemt nok at komme ned, men op igen er hårdt, siger Kim M. Petersen. 35 Fast descent – slow ascent Take a deep breath and join an unforgettable climb into the ice caves hidden deep in the spectacular world under the inland ice By Steffen Fog Kangerlussuaq is not only the great portal to Greenland, it is also one of the few places where you can drive out to the edge of the inland ice in a 4WD. This means it is possible to get some particularly unique, stomach-fluttering experiences: Ice-caving in the inland ice, down into crevices, tunnels and grottos created by meltwater in the rand zone. The most beautiful, formations with abstract contours and colours in the ice occur in these tunnels and wells. It is nature’s own art within the inland ice. – The most incredible colours prevail and the light is quite special. There are the contours in the ice and that feeling of going back in time – for in the ice you can see all the many layers of snow that form the inland ice. These layers come from snow that fell many years ago. The layers are very clear and distinct in the wells because the walls have been washed transparent. The further down, the further back in time you get. And the ice is clear as crystal because it has been so compacted that the 36 air bubbles are no longer visible. There are no pockets of air, so you can see several metres into the ice, says Kim M. Petersen, owner of Arctic Caving Adventure which offers ice-caving at Kangerlussuaq. Ice-caving takes place in melt-water tunnels and shafts created by melt water. – It is difficult to describe what you experience down there. You just think “wow” and the sounds you hear are indescribable. There is the sound of lapping water and the creaking and groaning and other sounds from the ice that carry for great distances. You stand there and get a feeling of a time that is many thousands of years old and wonder what life was like back then, And at the same time there is this niggling question: How do we get up again? Getting up is always the hardest part. It is always easy enough to get down, but climbing up again is hard, says Kim M. Petersen. We Create SolutionS Established in 1988, BluE WAtEr GrEEnlAnd is Greenland’s largest freight forwarding company. Own offices are located in Nuuk, Sisimiut and Ilulissat. In addition, a network of agents all over Greenland assist in providing any transport solution by sea, air or road as well as a range of value added services. Suluk 37 #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 We prOvIde special expertise in oil & energy, project cargo, cruise logistics, trophy transport, customs clearance and all types of port services including vessel supply and crew change. Blue Water Greenland A/S is represented by own offices in Nuuk, Sisimiut and Ilulissat. For further information and details, visit our website www.bws.dk 37 Brugseni Nuuk Aqqusinersuaq 2 · 3900 Nuuk Tlf. +299 32 11 22 • El- installationer • Belysningsteknik • Brandalarm anlæg • Varslingsanlæg • EDB installationer • Netværks udstyr • Antenneanlæg • Sikringsanlæg • El-butik • Industrianlæg • Elektroværksted • Skibsinstallationer • Kran reparationer • Elevatorer • Storkøkkener • Hvidevarer • Termografering • Døgnvagt www.ArSSArNErIT.gl Brugseni Sisimiut Aqqusinersuaq 52 3911 Sisimiut Tlf. +299 86 40 86 Brugseni Narsaq Inuusuttut Aqqutaat B-1230 3921 Narsaq Tlf. +299 66 13 14 Brugseni Maniitsoq Ujuaansip Aqqutaa 2 3912 Maniitsoq Tlf. +299 81 31 51 Brugseni Paamiut Illoqarfiup Qeqqa 10 3940 Paamiut Tlf. +299 68 10 20 Brugseni Qaqortoq Anders Olsensvej B 852 3920 Qaqortoq Tlf. +299 64 22 85 Brugseni Nanortalik Lundip Aqqutaa B 376 3922 Nanortalik Tlf. +299 61 33 21 SISIMIUT Nunatsinni tamakkiisumik atorfissaqartitanut siuttoq Grønlands førende detailhandler Greenlands leading retailer Grönland führende Einzelhändler Arssarnerit A/S · Samuel Kleinschmidtsvej 9 postboks 359 · 3900 Nuuk Telefon 32 2111 / Nat 55 44 84 · Telefax 32 57 11 E-mail mail@arssarnerit.gl 38 B MANIITSOQ NUUK PAAMIUT NARSAQ QAQORTOQ NANORTALIK MOBILT Bredbånd MOBILE Broadband © 2010 Google interneterit angalaninni nassaruk · tag internettet med på farten · take the Internet with you on the move Angerlarsimaffinni imaluunniit angalatillutit ledningeqanngitsumik internetimut attavilerit Kom trådløst på internettet hjemme eller når du er på farten Access the Internet wirelessly at home or when you are on the move Mobilt bredbåndimut attavilersin naanerit marluk Nuummi, Kanger lussuarmi, Qaqortumi, Sisimiuni, Ilulissani aammalu Aasianni atorne qarsinnaasut neqeroorutigaagut. Najukkanni TELEPOST Centeri atta vigiuk annerusumillu paasisaqarlutit. Vi tilbyder to mobile bredbåndsfor bindelser, som du kan bruge i Nuuk, Kangerlussuaq, Qaqortoq, Sisimiut, Ilulissat og Aasiaat. Kontakt dit lo kale TELEPOST Center og hør mere. We offer two mobile broadband connections which you can use in Nuuk, Kangerlussuaq, Qaqortoq, Sisimiut, Ilulissat and Aasiaat. Please contact your local TELEPOST Centre for more details. *Aasap ingerlanerani Sisimiuni, Ilulissani aamma Aasianni Mobilt Bredbånd saqqummiunneqassaaq. Mobilt Bredbånd pillugu www.tele.gl -mi annertunerusumik atuarit *Mobilt Bredbånd i Sisimiut, Ilulissat og Aasiaat bliver lanceret hen over sommeren. Læs mere om Mobilt Bredbånd på www.tele.gl *Mobile Broadband will be launched in Sisimiut, Ilulissat and Aasiaat during the summer. You can read more about Mobile Broadband at www.tele.gl Basic 85 DKK/qaamm./md./monthly 1024/256 kbit 0 GB ilanng/incl. 0,52 DKK/MB Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 Gold 695 DKK/qaamm./md./monthly 2048/256 kbit 2 GB ilanng/incl. 0,35 DKK/MB kalaallit nunaat nunarsuup qeqqani · grønland i verdens centrum · greenland in the centre of the world 39 Grønlandske specialiteter i København Greenlandic specialties in Copenhagen Qullilerfik 2, 6., Postboks 59, 3900 Nuuk, Grønland Tel : (299) 32 13 70 Fax : (299) 32 41 17 Mail : email@nuna-law.gl Web : www.nuna-law.gl Nuna Advokater A/S, reg.nr. A/S 452478 Vi har Danmarks største udvalg af grønlandske specialiteter, f.eks. moskusokse, rensdyr, lam, ﬁsk og skaldyr. Alt er af højeste kvalitet, egen import og til forbrugervenlige priser. We offer Denmark’s largest selection of specialties from Greenland: Musk ox, reindeer, lamb, ﬁsh & seafood. All is of prime quality and kept at reasonable prices as we import ourselves. DayCatch Arctic Shop Strandgade 106 1401 København +45 32 95 09 42 www.daycatch.com Core drilling Transportation Camp solutions Catering Contractor service Construction and plant Maritime tasks Consultancy services Greenland Mining Services A/S Phone +299 32 79 13 • Phone +299 64 70 70 www.gms.gl 40 THULE AIR BASE EN UNIK ARBEJDSPLADS I GRØNLAND Greenland Contractors driver det lille basesamfund i Thule - unikt placeret i det nordlige Grønland. Vi beskæftiger ca. 400 medarbejdere inden for talrige spændende jobfunktioner f.eks.: Administration Ingeniørafdeling Klinik Fritidsaktiviteter Teknikere Kantinedrift Byggeledere Brandvæsen Rengøring Miljø Lufthavn IT Mekanikere Indkøb/Lager Håndværkere Læs mere om vores aktiviteter på: www.gc.gl Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 41 Indiavej 1, Postboks 2669, 2100 København Ø, tlf.: +45 36 34 80 00 kAl Anita Høegh (saamerleq) Sisimiuni illoqarfiup pisorqartaani iniuertarfiumini Qiviuni nuersagassamik qallersimasuni. Dk Anita Høegh (t.h.) i sin egen lille garnforede forretning Qiviut i Sisimiuts gamle bydel. GB Anita Høegh (right) in her own small yarn shop Qiviut in the old part of Sisimiut. Qiviut – umimmaap meqqui: Kalaallit Nunaanni nutaaliorneq alutornartoq Anita Høegh nutaaliorluni Sisimiuni illoqarfiup pisoqartaani katersugaasiviup eqqaani namminerisaminik niuertarfeqalersimavoq. Tassani qaasuitsup killeqarfiata avannaaneersunik umimmaap meqquinik pitsaanersiukkanik tunisassiorpoq Marianne Langvardt Meqqut taakku qatsussinnaanngivippai. Savaasarsuup tamorrarissaartup nassussuallillu meqqui attualaassallugit nuannareqaa, eqqortumilli umimmammik taaguuteqarput. Amerikap avannarliup avannarpiaani, qeqertanilu avannarlerpaani, Mackenziep kuussuaniit Kalaallit Nunaata Tunuanut allorniusap sanimukartup 60-ata Issittullu imartaata akornanni nujuartaalluni uumasuuvoq. Ukiualuit matuma siorna Anita Høegh 46-nik ukiulik Kangerlussuarmi najugaqarpoq. Taamanikkut aamma umimmaat piniassallugit nuannarineqartaqaat, kisianni taamanikkut neqaa mamartoq taamaallaat nerisarsimavaa – amialu ikuallallugu. 42 Ammit ikuallaannartarnerat takullugu akuersaaruminaappoq, amia kajortumik kusanartumik meqqulik, meqqutsialassuit. Anita Canadamut pikkorissariartorpoq, tassanilu umimmaap meqquinik suliaqartarneq ingerlanneqarlualersimavoq. – Qatsussinnaanngilakka. Schweizimiit Danmarkimiillu piumaneqarput, allaat Canadamiit, tassanimi umimmaqarnera nikerartuuvoq.Ukiumut meqqut 1 tonsit ajornaquteqanngitsumik tunisinnaagaluarpakka, Sisimiuni, Maniitsumi Kangerlussuarmilu umimmanniartut ataqatigiissaarnerusumik ingerlatsisuuppata, oqaluttuarpoq. Nioqqutigineqalissapput Umimmaap qiviui aatsaat piumaneqaleriartorput, meqqunillu eqqumiitsuliortartunit ilusilersuisartunillu misilerarneqarlutik puisip amianut ilanngullugit. Qiviut tassaaginnarani nuersagassaq immikkorluinnaq ittoq kusanarluartorlu aamma putoortuliarneqarsinnaavoq nissiarlugulu. Oqartoqartarpoq qiviut oqitsut uumasut meqquinit allanit arfineq pingasoriaammik oqornersut. Ikkaalunneq ajorpoq ilannerlu ajorluni, qaqorsaallu kimikitsoq atorlugu errorneqarsinnaalluni soorlu nutsanut qaqorsaat. Misilittagarpassuit Anita Høeghip suliarisartakkamisut sorpassuit allassinnaavai. Ilaatigut aningaaserivimmi sullissisutut ilinniarsimavoq – taamatulli sulineq qasunarpallaaqaaq. “Inuit taakku oqarasuaatip akilernissaanut atorniartuartarput” – takornariaqarnermik suliaqarsimavoq, Great Greenlandimi sulisimalluni tassani amermik tunisassianik, pooqattanik atisanik assigisaanillu tuniniaalluni, Nukissiorfinni pisi niarnermut pisortaasimavoq, kaffisorniartarfimmik, un nuisarfimmik, angalatitsivimmik biilinullu iluarsaassivimmik piginneqataassimalluni. Maannakkulu taamaallaat umimmaap meqquinut tunngasut suliarai – kiisalu Islandimiut hiistii marluk Sisimiuniittut. Piniartulli aqukkuminaapput. Piniarnerat qimussimik ingerlanneqartarpoq, tunaartaqarluni kitaamiusut tunisassiornissamut suli tulluarsagaanani. tamanna uggornarpoq, Anitami piniar tullu inuulluataarsinnaassagaluarput piniarneq aaqqissuussaasumik ingerlanneqartuuppat. – Sissuigassalli arlaqarput. Tunisassiorninni atortussakka pin ngortitamiit pissarsiarisarpakka tunisassiorneralu piujuartitsinermik aallaaveqartussaavoq. Ammit 400-it atorniassallugit iluaqutaanngilaq taamaallaat ammit 200-it piniarnikkut pissarsiarineqarsinnaappata. Aammi neqaa tunineqarsinnaasariaqarpoq, maanilu nunatsinni killilersuinerit aporfigineqartuartarput. Ataqatigiissaarinerli pitsaanerujussuusinnaavoq. Piniartut sumut tamaanga tuniniaasarput, Anitqa oqarpoq. Umimmannik nutaaliorneq Anita nutaaliortuuvoq. Ulapinnissaq nuannarisarpaa. Qiviut nammineerluni nuersaasartarpai, eqisitsilluni, piiaalluni saliillunilu namminerlu misuttarlugu, kuultitummi akusutigaaq, meqqut 50 grammit 375 koruuneqarput misunneqanngitsoq, igaffimminilu igarsuarnut marlunnut misutaq 50 grammimut 415 koruuneqarluni. Tamannalu nunarsuup sinneranut naleq qiullugu akikippoq. – Akikitsuararsuuvoq. Qiviut suliarineqanngitsut kilomut 4,800 koruuneqarput, uangali taamaallaat 1.200 koruuneqartittar pakka, Anitap isini kajortut nutsat aappaluaartut ataaniittut qungujutsillugit oqarpoq. Tunisassiornermi pissutsit immikkut ittut aamma umimmaap qiviuisa akianik qaffassaaqataapput. Kangerlussuarmi piniartuniit Anitap ammit 275 koruunilerlugiit pisiarisarpai. Tassani containerimi qirititsivimmiitinneqassapput qaammamut 7.000 koruuneqartumi, sarfamuinnaq. Ukiumut ataasiarluni ammit Kangerlussuarmiit Sisimiunut angallammik assartortittarpai. Tamanna 35.000 koruuneqarpoq. tassani ammit immikkoorSuluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 titerneqassapput, meqqui assamik salinneqarlutik kingornalu USA-mi Danmarkimilu qissisarfinnut nassiunneqarlutik. Nepalimi assammik qissinermik misileraasoqarpoq, aammalu Italiami suliffeqarfeeqqani marlussunni. Anitap niuertarfinnguani aamma umimmaap amiinut angisuunut inissaqarpoq. Ineeqqap affarliani nittalaarluniipput amersuit kajortut takisuuni meqqullit kaavittuniipput. Kaavittoq nammineq suliaraa, pitsaasuuvorlu kaavitinneqarsinnaagami. Taamaalilluni nukissorpallaarani amersuit oqimaatsut kaavitinneqarsinnaapput. Ukioq manna februaarip tungaanut Anita Inuit:IT-mi niuertarfimmi pisortatut sulivoq, tassanilu isumannaatsumik isertitsi sarluni. – Nalornisimavara nammineq niuertarfiutiga kaaviaartitsin naanerlugu, oqarpoq, meqqulli suliarinerallu nunarsuarmi suliassanit soqutiginarnerpaajupput. Allanik suliaqarnissaq asuli pinerusoq paasisimavaa. Anaanani malippaa Anitap niuertarfinngua Qiviut pulaarlugu misigisaavoq immik kut ittoq alutornarluartorlu, qivummi tassaapput umimmaap meqquini alliit. Niuertarfia tamarmi nuersagassanik qalipaati gissunik, tujuulunnik nuersakkanik, kiatinik, natsanik, aaqatinik, amaqqup puisillu amianik ulikkaavissimavoq, aammalu eqqumiitsuliaaqqanik umimmaap meqquinit eqittitanit sulianik. ”Nunarsuarmi soqutiginarnerpaa” toqqaannartumik Anitap anaananimit isumassarsiaraa. – Mersortartutut assassornermillu ilinniartitsisutut ilinniarsimasuuvoq, meeraallungalu attaveqarfiginiaraangakku sanianut ingittarpunga namminerlu mersorfeeqqannik mersorlunga imaluunnit nuersaallunga. Tamanna pissarsinarluartuusarpoq, Anita oqarpoq umimmaallu amia tagiarlaarlugu. 43 kAl Umimmak tassaavoq savaasarujussuaq meqqorsualik. Kalaallit Nunaanni nujuartatut uumasuuvoq, meqqunillu qituttunik pitsaalluinnartunik neqimillu orsukitsumik pissarsiffiusarluni. Dk Moskusoksen er i virkeligheden er stor ged med en enorm pels. Den lever vildt i Grønland og leverer både lækkert dunlet uld af fineste kvalitet og lækkert magert kød. GB The musk-ox is really a large goat with an enormous amount of hair. It lives wild in Greenland and provides feather-light wool of the finest quality and delicious, lean meat. Qiviut – moskusuld: Eksotisk modedille i Grønland Anita Høegh er innovativ med sin egen lille forretning i Sisimiut i den gamle bydel ved siden af museet. Her er der produktion af det fineste håndplukkede moskusuld nord for Polarcirklen Af Marianne Langvardt Hun kan slet ikke få nok af den uld. Fingrene elsker at rode rundt i pelsen, fra den store skedehornede drøvtyggende ged – eller moskusokse, som er dens rette navn. Den lever vildt i det allernordligste Nordamerika, og på de nordlige øer, fra Mackenzie-floden til Grønlands østkyst mellem den 60. breddegrad og Ishavet. For nogle år siden boede 46-årige Anita Høegh i Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord). Dengang var moskusokserne også et yndet fangstdyr, men dengang nøjedes man med at spise det lækre kød – og brændte skindene. Det var uhyrligt at se skindene gå op i flammerne – den smukke mørkebrune pels og al den dejlige uld. Anita tog på kursus i Canada, hvor man var godt i gang med forarbejdning af moskusuld. – Og nu kan jeg ikke få uld nok. Der er efterspørgsel fra Schweiz og Danmark, og selv fra Canada, hvor bestanden af moskus er svingende. Jeg kunne sælge et ton uld om året uden anstrengelser, hvis koordineringen mellem moskusfangerne i Sisimiut, Maniitsoq og Kangerlussuaq var lidt bedre, fortæller hun. Men fangere er et naturfolk. Fangsten foregår på hundeslæde, 44 og er endnu ikke gearet til en egentlig målrettet vestlig produktion. Det er ærgerligt, for både Anita og fangerne kunne leve fedt, hvis jagten var systematiseret. – Men der er flere hensyn. Konceptet i min produktion er råvarer fra naturen og min produktion skal være bæredygtig. Det nytter jo ikke, at jeg skal bruge 400 skind, hvis jagttrykket kun kan klare 200. Omvendt skal man også kunne komme af med kødet, og her render Grønland ind i restriktioner. Men koordineringen kunne være bedre, siger Anita. moSkUSinnovation Anita er innovativ. Hun elsker at have travlt. Hun strikker, filter, plukker og renser og farver selv ulden, der er kostbar som guld – 375 kroner for 50 g ufarvet uld, og 415 kroner for 50 g kulørt hjemmefarvet i to store gryder i køkkenet. Det er oven i købet billigt sammenlignet med priser andre steder i verden. – Det er super billigt. Verdensmarkedsprisen er 4.800 kroner kiloet for råulden, men jeg tager kun 1.200 kroner, smiler Anita med brune livlige øjne under det rødlige hår. Helt specielle produktionsforhold er også med til at presse priserne på moskusuld i vejret. Anita køber skindene for 275 kro- KALA nita Høeghip umimmaap meqqorsui kusanartut attualaassallugit nuannareqaa. DKAnita Høegh elsker at få fingrene i den smukke langhårede moskuspels. ner stykket fra fangerne i Kangerlussuaq. Her får de lov at ligge i frysecontainere som koster 7.000 kroner om måneden – alene i strøm. Hun får sejlet skindene fra Kangerlussuaq til Sisimiut en gang om året. Det koster 35.000 kroner. Herefter skal skindene håndplukkes, ulden håndrenses og sendes til spinderier i USA og Danmark. Der er nye forsøg med håndspundet garn i Nepal og hos et par mindre virksomheder i Italien. Anitas lille forretning rummer også plads til de store moskusskind. I et tilstødende køligt lokale, ligger de store brune langhårede skind på tromler og ”hække”. Tromlen har hun selv lavet af en kabeltromle, og den er praktisk, fordi den kan dreje. Det betyder, at man ikke skal bruge så mange kræfter, når de tunge skind skal drejes. Indtil februar i år var Anita ansat som butiksleder i Inu:IT, og fik en sikker indtægt. – Jeg var usikker på, om jeg kunne få min egen forretning til at løbe rundt, siger hun, men uld og uldens forarbejdning er verdens mest interessante. – At gøre andet, er det rene tidsspilde, har hun fundet ud af. Mor det store forbillede Det er en speciel og æstetisk oplevelse at besøge Anitas lille forretning Qiviut, der betyder underuld fra moskus. Forretningen er nærmest foret med farverige garn, strikkede trøjer, bluser, huer, hatte, vanter og fingerhandsker, ulve og sælskind, for ikke at glemme de små kunststykker, maskerne af filtet moskusuld. ”Verdens mest interessante” er en direkte inspiration fra Anitas mor. – Hun er uddannet skrædder og håndgerningslærer, og hvis jeg ville i kontakt med hende, da jeg var barn, satte jeg mig ved siden af og syede på min egen lille symaskine eller fandt strikketøjet frem. Det er der rigtig god energi i, siger Anita og stryger moskuspelsen med hånden. Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 GBAnita Høegh loves to touch the beautiful, long-haired musk-ox fur. På vej til butikker Qiviut (moskusuld) er først ved at blive en eftertragtet vare, og flere uldkunstnere og designere eksperimenterer med sammensætning af både moskusuld og sælskind. Qiviut er ikke kun eksklusivt og elegant garn, der kan strikkes i de mest sarte kniplingestrik og hækling. Man siger, at den lette qiviut er otte gange varmere end anden uld. Den kradser og filtrer ikke, og kan vaskes i mild sæbe – for eksempel hårshampoo. Mange erfaringer Anita Høegh kan skrive lidt af hvert på sit CV. Blandt andet er hun uddannet bankassistent – men det var simpelthen for kedeligt. ”Det var de samme mennes ker der kom igen og igen for at låne til telefonregningen” – hun har arbejdet i turistbranchen, i Great Greenland, der sælger skindartikler, tasker, tøj etc., været indkøbschef i Nukissiorfiit (Grønlands el-væsen), hun har været medejer af en cafe, en restaurant, et vandrerhjem, et rejsebureau og et autoværksted. Men nu skal det kun handle om moskusuld – og de to islandske heste, hun har gående i Sisimiut. 45 kAl Anita: – Tunisassiorninni tunisassiassat pinngortitamit pissarsiarisarpakka tunisassiorneralu piujuartitsinermik tunngaveqarpoq. Dk Anita: – Konceptet i min produktion er råvarer fra naturen og min produktion skal være bæredygtig. GB Anita: – My production concept is based on materials from nature and my production must be sustainable. Qiviut – musk-ox wool: Exotic fashion fad in Greenland Anita Høegh is innovative and she has her own little shop in Sisimiut in the old part of town next to the museum. It is here, that the finest hand-plucked, musk-ox wool yarn north of the Arctic Circle is produced By Marianne Langvardt She can’t get enough of this wool. Her fingers love to run through the fur of the big, hollow-horned, cud-chewing goat – or musk-ox, which is its correct name. It lives wild in northernmost North America and on the northern islands, from the Mackenzie River to the east coast of Greenland between 60 degrees northern lat. and the Arctic Ocean. Some years ago, 46-year old Anita Høegh lived in Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord). At that time musk-oxen were popular game, but only the delicious meat was eaten. The skins were burned. It was dreadful to see the skins go up in flames – the beautiful, dark-brown musk-ox fur and all that lovely wool. Anita took a course in Canada, where they are making good progress with the production of musk-ox wool. – And now I can’t get enough wool. I get enquiries from Switzerland, Denmark and even Canada, where the musk-ox population fluctuates. I could sell a ton of wool each year without even trying if the coordination between the musk-ox hunters in Sisimiut, Maniitsoq and Kangerlussuaq was a little better, she says. However, hunters are people of nature. They use dog sleds for 46 hunting and they are not yet geared to concentrated, western production methods. It’s a shame, because both Anita and the hunters could make a good living if the hunting was systematised. – But there are other things to consider. My production concept is based on materials from nature and my production must be sustainable. It’s no use using 400 skins if the hunting pressure can only bear 200. On the other hand, we have to be able to sell the meat and Greenland runs into restrictions here. But the coordination could be much better. The hunters sell at random, here and there, says Anita. Musk-ox innovation Anita is innovative. She loves to be busy. She knits, makes felt, plucks, cleans and dyes the wool herself. The wool is as valuable as gold – DKK 375 for 50 g natural wool and 415 DKK for 50 g wool dyed in two large saucepans in the kitchen. This is actually cheap, compared to prices elsewhere in the world. – This is really cheap. The price on the world market is DKK 4,800 for the raw wool, but I only take DKK 1,200, smiles Anita, with lively brown eyes under reddish hair. Very special production conditions also help to push the price of musk-ox wool up. Anita buys the skins for DKK 275 from the hunters in Kangerlussuaq. They are stored in freezer containers which cost DKK 7,000 each month in power alone. She has the skins sailed from Kangerlussuaq to Sisimiut once a year. That costs DKK 35,000. Then the skins have to be hand-plucked, the wool must be cleaned by hand and sent to spinning mills in the USA and Denmark. Efforts are under way to have the yarn hand-spun in Nepal and by a couple of smaller companies in Italy. Anita’s small business also has room for the huge musk-ox skins. In a cool, adjacent room there are large, long-haired, brown skins on a drums and racks. She made the drum herself out of a cable drum and it is practical because it can be turned. This means that it does not take much strength to turn the heavy skins. Until February this year, Anita was employed as a store manager at Inu:IT with a regular pay check. – I wasn’t sure whether I could make my own business pay its way, but the wool and its preparation are the most interesting things in the world. She has found that doing anything else is just a waste of time. Mother is the big idol Visiting Qiviut, Anita’s small business, is a special and aesthetic experience. The shop is almost lined with colourful yarn, knitted jerseys, cardigans, caps, hats, mittens and gloves, wolf and seal skins, not forgetting the small pieces of art, the masks made of felted musk-ox wool. “The most interesting thing in the world” is directly inspired by Anita’s mother. – She is a qualified tailor and handicraft teacher and if I wanted contact with her as a child, I would sit next to her and sow on my own little sowing machine or take out my knitting. There is good energy in this, says Anita and strokes the musk-ox fur. On its way to the shops Qiviut (musk-ox wool) is becoming a popular item and more artists and designers are experimenting with combinations of musk-ox wool and sealskin. Qiviut is not only exclusive and elegant yarn that can be knitted and crocheted into very delicate, lacy items; it is said that the light-weight qiviut is eight times warmer than wool. It doesn’t scratch or become matted and can be washed in mild soap – for example shampoo. Plenty of experience Anita Høegh can include a little of everything on her résumé. Among other things, she is a qualified bank assistant – but that was simply too boring. “The same people kept coming back to borrow money for phone bills”. She has worked in the tourist industry, had a job with Great Greenland, a company that sells furs, leather items, bags etc., been purchasing manager at Nukissiorfiit (Greenland’s power company), she has been joint owner of a café, a restaurant, a hostel, a travel agency and car repair shop. Now, it is all about musk-ox wool – and the two Icelandic horses she keeps in Sisimiut. Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 KALAnita nutaaliortuuvoq. Ulapinnissani nuannarisarpaa. Nammineerluni nuersagassaq nuersartarpaa, eqitillugu, nutsullugu salillugulu naminerlu misullugu. DKAnita er innovativ. Hun elsker at have travlt. Hun strikker, filter, plukker og renser og farver selv ulden. GBAnita is innovative. She loves to be busy. She knits, makes felt, plucks, cleans and dyes the wool herself. 47 ”En tre-fire Kilometer forude brød en sort Linie fjordisens hvide ensformighed. Maaske kunde det være et langt snebart Rev? Kikkerten frem! Og nu begyndte jeg at skelne - en hel Række Slæder med mange Hunde, der havde gjort Holdt for at iagttage os, som kom kørende sydfra. En Mand havde skilt sig ud og kom løbende hen over Isen vinkelret paa min Retningslinie. Jeg vidste, at jeg stod foran et af de store Øjeblikke i mit Liv. Det var disse Mennesker, min Rejse gjaldt…” Fra bogen ”Knud Rasmussens liv og rejser” På udkig... Erhvervsafdelingen i GrønlandsBANKEN har stor ekspertise og mangeårig erfaring i serviceringen af det grønlandske erhvervsliv. Vi kan derfor yde en kompetent rådgivning og vi har fingeren på pulsen i det grønlandske erhvervsliv, uanset branche og geografi. Derfor er vi altid på udkig efter nye spændende virksomheder og projekter, som vi kan tilbyde vores palette af ekspertise og mangeårig erfaring. Tel.: +299 70 1234 www.banken.gl Du er meget velkommen til at ringe eller maile til os. Vi glæder os til at høre fra dig. Erhvervsafdelingen Tlf.: +299 70 1234 Mail: banken@banken.gl Hotel Maniitsoq Kursuscenter Kun en halv times rejse fra nuuk finder du Midtgrønlands mest moderne kursuscenter til absolut konkurrencedygtige priser Hotel Maniitsoq har indrettet kursuscenter med udstyr i høj klasse. Kr. 1.375,- pr. kursusdøgn: · Overnatning i enkeltværelse, · Morgenmad, · Formiddagsbrød, · Lunch, · Eftermiddagsbrød og frugt, · 2 retters aftensmenu, · 3 retters afslutningsmenu Prisen er gældende i 2011 v/min. 10 personer i min. 3 døgn. Og husk: Et kursus har altid to sider: Det faglige indhold i kursusdagtimerne og det netværk der etableres uden for kursustimerne hvor der hverken skal hentes børn eller købes ind. 48 Anoto – redigeringsprogram giver alle deltagere direkte adgang til at redigere diskussionsoplæg- og med direkte udskrift til printere og farvekopimaskine: Ø Internetadgang til alle deltagere Ø Teknikudtag i gulvet uden generende ledninger Øvrige stardardudstyr som i alle andre kursussteder: Ø Powerpoint, lofthængt Ø Whiteboard Ø Overhead Ø Flipover Ø Højttalere Al teknik er tilgængelig i både kursuslokale og samtlige grupperum. Hotel Maniitsoq afholder kun et kursus af gangen med deltagelse af op til 30 personer. Det giver en større service til det ene kursus og valg til at tale med kokken om menu mv. HOTEL MANIITSOQ Box 262 3912 Maniitsoq Tlf. 81 30 35 Fax 81 33 77 hotelmsoq@greennet.gl www.hotelmaniitsoq.gl Grønland Oplevelser i Diskobugten Cruise & Hotel Onlinebooking - nemt & billigt, f.eks. 7 dage 5.680 kr. Cruise & Hotel destinationer DISKO LINE Ilulissat Greenland www.diskoline.gl Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 49 ud. 19/03/09 13:39 Side 1 Uovertrufne oplevelser - lige der hvor Indlandsisen møder havet Ilulissat isfjord Unesco verdensarv -opleves til fods, til vands og fra luften Helikoptertur: DKK 2.695,Sejltur mellem isfjeldene: fra DKK 450,Guidet vandretur til den fantastiske udsigt over isfjorden: DKK 200,- Eqi – den kælvende bræ BOOK ONLINE PÅ: www.worldofgreenland.com Priseksempel: DKK 2.690,(2 dage/1 nat, pr. person i hytte med to personer, inkl. sejltur Ilulissat-Eqi-Ilulissat og fuld forplejning i caféen). World of Greenland Kussangajaannguaq 7, Postboks 109, 3952 Ilulissat Tlf. +299 94 43 00, Fax +299 94 43 02, info@wog.gl WORLD OF G REENLAND “ Mød Indlandsisen og det farverige Grønland POLARPARADISET e bygger. Den først dressourcer rum er erende erhverv nd til et moderne som lever på kant lsesfylde uddanne bog yerne. Denne ldninger, håb og mark Dan nd, som hel-halvside:Layout 1 Bogen er banebrydende nytænkende og for en gangs skyld set gennem grønlandske øjne”. drøm: Den grønlandske iden med fremt – Et folk på kant KANGERLUSSUAQ - Eventyret ved Indlandsisen begynder her Indlandsisen Jan Cortzen 2 dage kr 1590,- Moskussafari 2 timer kr 215,- Camp Ice Cap kører ud i fjeldet og spejder n Cortzen Viefter Inkl. alt udstyr, mad ogJa transport det spændende arktiske dyreliv Tur Til Indlandsisen Punkt 660 .AG iaq its rm Mediehuset Se Polar Lodge 5 timer kr 550,- 50 Centralt beliggende 100 m fra lufthavnen. Vi har byens bedste senge, gode priser i vores souvenirbutik og trådløst internet Læs mere på www.wogac.com KANGERLUSSUAQ kontor, lodge og shop Telefon +299 841016 SISIMIUT Kontor og shop Telefon +299 863000 info@wogac.com (sagt af designer og stifter af SISIMIUT The Greenland Company, Nauja Lyngesen) Besøg det farverige Sisimiut, som ligger smukt omgivet af høje fjelde og dybe fjorde. Her er masser af muligheder; du kan vandre, tage på fisketure og opleve livet i en grønlandsk by. Prøv f.eks.: Assaqutaq og hvaler Vi besøger den forladte bygd Assaqutaq og spejder efter hvaler. 3 timer kr 795,- Knowhow, growth and dynamics Follow your flight in Qeqqata Kommunia Ineriartorneq, ilisimasaqarneq, piumassuseqarneq Qeqqata Kommuniani timmisartumik angalanerit malinnaavigiuk  Hydropower Plant  UNESCO Project Arcti c Circ le Tra il tial R oad d Roa Poten e to th ap Icec International airport  UNESCO Project Arctic Circle  UNESCO Project  Diamonds Hydropower Project for Aluminum Smelter Heliskiing area um in lum A Sm r elte t jec Pro Apussuit Adventure Camp Kangia Camp Hydropower Project for Aluminum Smelter  Olivenite Mine www.qeqqata.gl kAl Naagga, qalipagaanngilaq. Tassaavorli qaleranik Jeppe Ejvind Nielsenimit aamma Troy Burdonimit ilusilersugaq. Assit Jørgen Chemnitzip assilisaraa, taannami Hotel Arcticimi igasut marluk peqatigalugit igaassanik atuakkiorpoq. Dk Jeppe Ejvind Nielsen i køkkenet på Hotel Arctic, hvor han er chef for 11 medarbejdere. Dk Nej, det er ikke et maleri, men hellefisk i anretning af Jeppe Ejvind Nielsen og Troy Burdon. Fotoet er taget af Jørgen Chemnitz, som er ved at lave en kogebog sammen med de to kokke fra Hotel Arctic. GB Jeppe Ejvind Nielsen in the kitchen at Hotel Arctic, where he is boss for 11 colleagues. GB No, this is not a painting – it is halibut in a dish by Jeppe Ejvind Nielsen and Troy Burdon. The photo was taken by Jørgen Chemnitz, who is making a cookbook together with the two cooks from Hotel Arctic. Christian Schultz-Lorentzen kAl Jeppe Ejvind Nielsen Hotel Arcticimi igaffimmi sulisunut aqqanilinnut pisortaavoq. Mamaq minguitsoq nassaariniartillugu Ilulissani Hotel Arcticimi siuttuuvoq igaffimmi pisortaq Jeppe Ejvind Nielsen Kalaallit Nunaanni igasut pissartanngorniunnerani pingasoriarluni ajugaasimasoq Christian Schultz-Lorentzen Igaffimmi pisortaq aallaqaasiilluni raajanik qajuliorpoq uiluinnik, nerlerit tinguanik whiskylimmik gulerodinillu akullugu. Mamaa allaaseriniaraluarlugu oqaasissaaleqinarpoq. Imaanniartussaavoq imarsuup peqqarneeqisup mamaa sallaatsoq. Siuleqqiut mamarnerpaava? Naagga, aallarniutaannaavoq. Nerisassiat arfineq pingasut viinnitaallu, ilaatigut qaleralik, umimmak, kapisilik pujuugaq, savaaqqap sakiaa, crème brûlée imerpalasoq naggataagullu rabarberit iffiukkat, sukkulaamik sikuliaq, Sulummi tusagassiortup aqqusaarpai malussaatini tamaasa equtillugit. Taamaannerani apriilip unnukkuani Kangia kigaatsumik taarsiartorpoq illoqarfimmilu takkiganiittumi qulliit ikiterlutik. Tassaavoq Kalaallit Nunaat puuguttamut sassaalliutigineqartoq, aammali allarpassuit. Nerisassatigut misigisassanik taamaattunik pilersitsisuuvoq Jeppe Ejvind Nielsen, taanna ukiup aappaata affaani Ilulissani Hotel Arcticimi Air Greenlandimit pigineqartumi igaffimmi pisortaavoq. Hotel Arctic tassaaginnanngilaq Kalaallit Nunaanni takornarianut akunnittarfinni tusaamaneqarnerpaaq. Aammali aqutsisut aningaasarpassuit atorlugit akunnittarfik ullutsinnut tulluartumik ataatsimeersuartarfilersimavaat Sermeq Kujallermut iluliarujussuit ingerlaarfigisaanut isikkivilimmik, iluliarsuillu imartaat ullormut imermik New Yorkimi ukiumi ataatsimi imermik atuinertut annertutigisumik imaqarput. Misigisassanullu nuannersunut aamma ilaavoq nerisassatigut ingerlatsilluarneq assigiinngisitaartitsinerlu, taama isumaqarpoq ukiuni 19-ini Hotel Arcticimi ineriartortitsinermi siuttuusimasoq akunnittarfimmi pisortaq Erik Bjerregaard. 52 Neriniartarfimmi Ulomi mamat immikkorluinnaq pitsaassusillit misilitassaapput, qullermili Cafe Ferdinandimi nerisassat pisariinnerusut soorlu burgerit bøffilluunniit bearnaisemik miserallit nerisassaallutik. Aasaanerani qaammatini soorlu maannakkut arfininngornerit immikkut ittumik malunnartinneqartarput, neriniartarfiup Ulop silataani sumiiffimmit tassaniit neqi aalisakkallu siaasarlugit nerisassiarineqarsinnaallutik. sulilluarneQ 37-nik ukiulik Jeppe Ejvind Nielsen 2005-imi Kalaallit Nunaannut tikippoq Nuummilu neriniartarfinni Nipisami aamma Gertrud Raskimi sulilluni kingornalu avannarparterluni. Taamaaliorpoq Kalaallit Nunaanni pinngortitaq nerisassiassallu igaffimmi pisortatut sulisunilu aqqanillit iganermini unamminertitani qanilliniarlugit. Naak neriniartarfimmi Ulomi nerisassiat unnersiutissaalluaraluartut taamaattoq Jeppe Ejvind Nielsenip ingasattumik ussassaarinissaq nuannarinngilaa. – Neriniartarfik Ulo neriniartarfiunngilaq immikkut ittumik mamarsakkanik igaffiusartoq. Kisianni neriniartarfik pitsaasumik igaffeqarpoq, nerisassat misigissuteqarfigineqarlutik uummateqarfigineqarlutik iganeqartarlutik, Jeppe Ejvind Nielsen Kalaallit Nunaata avataanut isumassarsiorluni angalasartoq naqissusiivoq. Kingullermik Københavnimi Den Nordatlantiske Bryggemi neriniartarfimmi nomami, siorna nunarsuarmi neriniartarfiit pitsaanersaattut nalilerneqartumi. – Neriniartarfimmi Ulomi annerusumik Kalaallit Nunaanniit nerisassiassanik igasarpugut, nerisassiavullu maani pinngortitap minguissusiatuut iganiarsarisarpavut. Igalaakkut itsuaannarit, Jeppe Ejvind Nielsen oqarpoq, iluliarsuit, qaqqat apullu tikkuarlugit. – Minguissuseq taanna puugutamiitikkusuppara. Oqarnaveersaartariaqarpugulli maani nunami nerisassat pitsassuusut maanngaaneerneri piinnarlugit. Allamik aamma ilaqarpoq. Kisianni aamma maani nerisassiassat pitsaalluinnartut pissarsiassaapput, peqqutigalugu aalisakkat uumasullu kigaatsuararsuarmik alliartortarmata. Neqaat mamaallu immikkorluinnaq ittuusarput. Aamma nuannerluinnarpoq maani Ilulissani aalisartut piniartullu taama qanitsigigatsigik, igaffimmi pisortaq oqarpoq, Kalaallit Nunaanni igasut pissartanngorniunnerani pingasoriarluni ajugaasimasoq. isit atorlugit nerineQ Jeppe Ejvind Nielsenip pingaartinnerpaavaa soorumani igaami mamassusaat. Kisianni aamma qanoq isikkoqarnissaat sammilluartarpaa. – Igasunngorama nerisassat puuguttap qeqqaniittussaapput qorsuminermik qaavaniittoqarlutik. Ullumikkut allamik nutaamillu nunani avannarlerni sammisaqartoqalersimavoq. Puugutaq aaqqissuussamik tukattussaavoq. Pissanganartuuvoq. Kalaallimmi Nunaanni mamaq minguitsoq kisimi pingaaruteSuluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 qanngilaq. Puuguttami pinngortitaq assiliniartarpara. Assersuutigalugu kapisilik pujuugaq, uanitsut, selleri qaavatigullu immussuaaqqamik nakkalaarlugu tassaatittarpara apisimasoq. Nerisassalli mamaq tunngaviusoq tunngavigisarpaat, tassalu nerisassatut pingaarnerit allanik akulersoriaasiat, Jeppe Ejvind Nielsen tiguartisimaarluni oqarpoq, taamaalilluni suliaminut qanoq tunniusimatigaluni takutillugu. Tamannalu sutigut tamatigut sunniuttarpoq. Minnerunngitsumik igaffimmi sulinissamut anersaaq pilersinniartillugu, igaffimmi aamma Kalaallit Nunaanni igasunngorniarpassuarnut ilinniarfiuvoq. – Igasutut ilisimasat ingerlateqqinnissaannut akisussaaffeqarnarpoq aammalu tamakkiisumik tunniussimanissaq. Igaq kissarsuutimiittoq uanniit pingaarnerusoq oqartoqarsinnaavoq. Uanga igasutut tunniussaminikka assilissap tamakkiisup ilaminiinnarai. Tunniussaqalaarsinnaagama iluatsitsivunga. Iganerup silarsuaata ilagaanga. Nerisassiorneq suliffiinnaanngilaq. Silarsuaavorli, uangalu ilinniartuma uannit pikkorinnerulernissaat kissaatigaara, igaffimmi pisortaq oqarpoq, ilisimalluarpaali iganerup silarsuaani siuttuujuarneq aamma akeqarsinnaasartoq. – Tunniussassaaruttoqarsinnaavoq. Suliarali nuannaritillugu ajunngilaq, allannguinissarlu pisariaqarani. Sulilluaraanni suliarlu uummateqarfigilluarlugu, tamanna ajunngitsumik kinguneqassajunnarsivoq. 53 Jeppe Ejvind Nielsen Dk I sommerperioden byder Hotel Arctic på udendørs barbeque med lokale råvarer som bærende elementer. GB During the summer, Hotel Arctic offers outdoor barbeques with local ingredients as the main ingredients. Jeppe Ejvind Nielsen kAl Aasaanerani Hotel Arcticimi silami nerisassiassat Ilulissaneersut siaasarneqarsinnaapput. 54 Jagten på den rene smag På Hotel Arctic i Ilulissat regerer køkkenchef Jeppe Ejvind Nielsen, som har vundet det grønlandske kokkemesterskab tre gange Af Christian Schultz-Lorentzen Køkkenchefen indleder med en rejebouillon tilsat kammuslinger, foie gras malt og gulerødder. Vi famler efter ordene for at beskrive nydelsen. Noget i retning af den milde smag af det utæmmelige hav. Topper vi allerede ved første ret? Nej. Det er blot kickstarten. De otte retter med tilhørende vinmenu – heriblandt hellefisk, moskus, røget laks, lammebryst, flydende crème brûlée og en finale med bagte rabarber, chokoladeis og sprødt – sender Suluks reporter på en smagsrejse, som får sanserne til at bimle og bamle. Alt i mens mørket denne aprilaften sænker sig langsomt over Isfjorden og lysene tændes i byen overfor. Det er Grønland rundt på en tallerken – og samtidig meget mere. Ophavsmanden bag den gastronomiske oplevelse er Jeppe Ejvind Nielsen, gennem halvandet år køkkenchef på Hotel Arctic i Ilulissat, som ejes af Air Greenland. Hotel Arctic er ikke blot Grønlands mest berømte turisthotel. Ledelsen har også investeret millioner af kroner i at udvikle hotellet til Grønlands mest moderne konferencehotel, der ligger med udsigt til Isfjordens evige strøm af tonstunge isbjerge fra bræen Sermeq Kujalleq, hvis døgnproduktion af vand svarer til New Yorks vandforbrug i et helt år. Men til alle gode oplevelser hører også et veldrevet og nuanceret menukoncept, mener hoteldirektør Erik Bjerregaard, som i 19 år har stået i spidsen for udviklingen af Hotel Arctic. I restaurant Ulo kræses der for den mere raffinerede smag, mens der på første salen i Cafe Ferdinand bydes på lettere måltider som en burger eller bøf med bearnaise. I sommermånederne – som netop nu – sætter hotellet ekstra kulør på om lørdagen, hvor der på terrassen foran Restaurant Ulo arrangeres barbeque med det lokale udvalg af kød og fisk som de bærende elementer. det gode håndvÆrk 37-årige Jeppe Ejvind Nielsen kom til Grønland i 2005 og arbejdede på restaurant Nipisa og Gertrud Rask i Nuuk, inden han satte kursen nordover. Det skete for at komme i dybere kontakt med den grønlandske natur og de råvarer, som til stadighed udfordrer køkkenchefen, når han med sine 11 medarbejdere i køkkenet svinger med potter og pander. Trods den sublime madoplevelse på Restaurant Ulo er Jeppe Ejvind Nielsen ikke til fals for opreklamerede etiketter. – Restaurant Ulo er ikke et gourmetkøkken. Vi har derimod et godt restaurantkøkken, hvor maden tilberedes med følelser og hjerte, fastslår Jeppe Ejvind Nielsen, der jævnligt søger inspiration uden for Grønland. Senest på restaurant noma på Den Nordatlantiske Brygge i København, der sidste år blev kåret til verdens bedste spisested. Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 – I Restaurant Ulo arbejder vi hovedsageligt med grønlandske råvarer, og i de retter, vi laver, tilstræber vi den renhed, som findes i den grønlandske natur. Se bare ud af vinduet, siger Jeppe Ejvind Nielsen og peger på isbjergene, fjeldene og sneen. – Det er den renhed, jeg vil have ind på tallerkenerne. Men man skal passe på at sige, at grønlandske råvarer er gode, bare fordi de er grønlandske. Der skal mere til. Når det er sagt, så kan man få fantastiske grønlandske råvarer, fordi fisk og dyr vokser så langsomt. Det giver en helt anden struktur i kødet og smagsoplevelse. Og så er det fantastisk, at man her i Ilulissat er så tæt på fiskere og fangere, lyder det fra køkkenchefen, der som den eneste har vundet det grønlandske mesterskab for kokke tre gange. sPiser Med Øjnene For Jeppe Ejvind Nielsen er smagen naturligvis alfa og omega i al madlavning. Men også den visuelle fremtoning er et felt, som har hans opmærksomhed. – Da jeg startede som kok skulle maden være placeret midt på tallerkenen med noget grønt på toppen. I dag findes der en anden og ny nordisk trend. Et slags harmonisk rod på tallerkenen. Det er meget spændende. Det gælder nemlig ikke kun om at frembringe smagen af den grønlandske renhed. Jeg forsøger også at imitere naturen på tallerkenen. For eksempel har jeg en ret med røget laks, løg, selleri og revet rygeost henover, som gør det ud for sne. Men ellers er maden baseret på de klassiske smage – altså den måde man kombinerer tilbehøret med det centrale emne i retten, fortæller Jeppe Ejvind Nielsen med en glød, der afslører en sjælden dedikation til sit fag. En holdning, der slår igennem på alle planer. Ikke mindst, når det gælder at fremme den fælles arbejdsånd i køkkenet, som samtidig er uddannelsessted for mange grønlandske kokkeelever. – Som kok har man et socialt ansvar for at videreformidle sin viden og være fuldt ud tilstede. En gryde på komfuret er så at sige vigtigere end mig selv. Jeg ser mit eget lille bidrag som kok som en del af noget større. Jeg er så heldig, at jeg kan være med til at smide endnu en krumme på kagen. Jeg er en del af hele det gastronomiske håndværk. At lave mad er ikke bare et fag. Det er et helt univers, og jeg vil gerne have, at mine elever bliver bedre end mig selv, siger chefkokken, som er på det rene med, at en det på sigt kan have sin pris konstant at ligge i den kulinariske overhalingsbane. – Man risikerer at brænde ud. Men så længe jeg har det godt med mit arbejde, er der ingen grund til at ændre noget. Hvis man arbejder hårdt og lægger sit hjerte i udførelsen, så skal det nok føre noget godt med sig. 55 In search of the pure taste Chef Jeppe Ejvind Nielsen is in charge in the kitchen at Hotel Arctic in Ilulissat. He has won Greenland’s Championship for Chefs three times By Christian Schultz-Lorentzen The chef starts with a prawn bouillon with scallops, foie gras malt and carrots. We fumble to find words to describe our pleasure. They could be something akin to the mild taste of the untameable sea. Have we topped already at the first course? No – this was just the kick-start. The eight courses with wines – including halibut, musk-ox, smoked salmon, breast of lamb, crème brûlée and a finale with baked rhubarb, chocolate ice-cream and crispy bits – send Suluk’s reporter out on a flavour journey that sends the senses reeling. And all the while, night falls slowly over the ice fjord on this April evening and the lights go on in the town opposite. It is a round trip of Greenland on a plate – and at the same time much more. The man behind this gastronomic experience is Jeppe Ejvind Nielsen. For one and a half years he has been chef at Ilulissat’s Hotel Arctic which is owned by Air Greenland. Hotel Arctic is not just one of Greenland’s most famous tourist hotels. The management has invested millions of kroner in developing the hotel into Greenland’s most modern conference hotel. The hotel has a view of the Ice Fjord’s icebergs, weighing many tons, which flow constantly from the Sermeq Kujalleq glacier. In a 24 hour period, the glacier produces as much water as New York consumes in one year. But together with all the good experiences there should be a well-thought out and varied menu concept, believes hotel manager Erik Bjerregaard, who has lead development at Hotel Arctic for 19 years. Restaurant Ulo caters for more refined tastes, while Cafe Ferdinand on the first floor offers lighter meals such as burgers or steak béarnaise. In the summer – which is now – the hotel has a Saturday special with a barbeque on the terrace in front of Restaurant Ulo with a selection of local meat and fish as the main elements. good craftsManshiP 37 year old Jeppe Ejvind Nielsen came to Greenland in 2005 and worked at the Nipisa and Gertrud Rask restaurants in Nuuk before he moved north. He wanted to get closer to nature in Greenland and closer to the ingredients which constantly present a challenge to the chef, when he and his 11 colleagues swing the pots and pans in the kitchen. Despite the sublime food that can be experienced at Restaurant Ulo, Jeppe Ejvind Nielsen isn’t impressed by the hype. – Restaurant Ulo is not a gourmet kitchen. We have a good restaurant kitchen where the food is prepared with feeling and love, ascertains Jeppe Ejvind Nielsen, who often seeks inspiration outside Greenland. Most recently at Restaurant noma at 56 North Atlantic House in Copenhagen which was voted best place to eat in the world last year. – At Restaurant Ulo we work mainly with Greenlandic ingredients and in the dishes we cook, we try to bring out the purity we find in nature in Greenland. Just look out the window, says Jeppe Ejvind Nielsen and points at the icebergs, the mountains and the snow. – It is this purity I want to serve on the plates. But you have to be careful, when you say that Greenlandic ingredients are good, just because they are from Greenland. It takes more than that. But when this is said, you can get fantastic Greenlandic ingredients, because fish and animals grow so slowly. This gives a completely different taste experience, with a different structure to the meat. And it is fantastic that here in Ilulissat we are so close to fishermen and hunters, says the chef who is three-time champion chef in Greenland. eating with our eyes For Jeppe Ejvind Nielsen the taste is the alfa and omega of all cooking. But he is also aware of the visual presentation. – When I started out as a cook, the food had to be served in the middle of the plate and garnished with something green. Today there is a different, Nordic trend. A kind of harmonious muddle on the plate. It is very exciting. It is not only about bringing out the flavour of Greenlandic purity. I also try to imitate nature on the plate. For example, I have a dish with smoked salmon, onions and celery dressed with grated smoked fresh cheese which resembles snow. But otherwise the food is based on classic flavours – the way the accompaniments are combined with the main ingredient in the dish, tells Jeppe Ejvind Nielsen with a passion that reveals a rare dedication to his profession. This attitude defines all his plans. Not least with regard to encouraging a team spirit in the kitchen, which is also a place of training for many trainee cooks in Greenland. – As a cook, you have a social responsibility to impart your knowledge and to be fully present. A pot on the stove is, so to speak, more important than I am. I see it as being my little contribution as a cook and part of something bigger. I am lucky enough to be able to add another crumb to the cake. I am part of the entire gastronomic craft. Cooking is not just a profession – it is a whole universe and I want my trainees to be better than I am, says the chef. He is aware that in time there could be a price to pay for constantly being in the culinary fast lane. – You risk burning out. But as long as I am happy in my work, there isn’t any reason to change anything. If you work hard and put your heart into it, something good will come of it. KALJ eppe Ejvind Nielsen nunani allani isumassarsiortarpoq. Aajuna neriniartarfimmi nomami nunarsuarmi neriniartarfiit pitsaanersaattut toqqarneqartumi igaffimmi pisortaq Rene Redzepi peqartigigaa. DKJeppe Ejvind Nielsen søger gerne inspiration andre steder. Her ses han med køkkenchef Rene Redzepi, medindehaver af restaurant noma, der er kåret til verdens bedste restaurant. Jørgen Chemnitz Christian Schultz-Lorentzen GBJeppe Ejvind Nielsen likes to find inspiration elsewhere. He is seen here with chef Rene Redzepi, co-owner of Restaurant Noma, voted world’s best restaurant. Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 57 Timmiaaraq Juni Juni June Seqernup diameteria nunarsuarmiit 100-riaammik angineruvoq – tassalu anginerujussuulluni. Seqineq nunarsuarmiit 150 million kilometerit missaani ungasitsigisumiippoq, qinngornerili minutsit arfineq pingasuinnaat atorlugit uagutsinnut apuuttarput. Seqernup qaava 5.700°C missaanni kissartigaaq! MARSI 150,000000 km JUNI DECEMBARI Solens diameter er ca.100 gange større end Jordens – altså meget større. Solen befinder sig ca. 150 millioner km væk fra Jorden, men det tager kun 8 minutter for dens stråler at nå ned til os. Temperaturen på solens overflade er ca. 5700°C! Seqineq nunarsuartuulli ”manngertiginngilaq” silaannarpassuarnilli sananeqaateqarluni, 75 procentit missaat brintiulluni 25 procentillu helium. Solen er ikke “fast” lige som Jorden, men består af luftarter, ca.75 pct. brint og 25 pct. helium. Seqineq The sun’s diameter is about 100 times greater than the Earth’s diameter – so it is much bigger. The sun is about 150 million kilometres away from Earth, but it only takes 8 minutes for its rays to reach us. The temperature on the surface of the sun is about 5700°C! SEPTEMBARI The sun is not “solid” like Earth. It consists of gases, about 75 percent hydrogen and 25 percent helium. Aasalerpoq, tamannalu amerlanerpaanut tassaavoq SEQINEQ, seqinnarik! Avannarpariartortilluta aasaanerani sivusunerusumik seqinnertarpoq, akerlianillu ukiuunerani sivikinnerusumik seqinnertarluni. Tamanna peqquteqarpoq nunarsuup seqinermik kaavitsineranik taassumalu equngajaamik imminut kaavinneranik. Solen Nu er det sommer, og det betyder for de fleste af os SOL, masser af det! Jo længere nordpå du befinder dig, jo længere kan du i sommermånederne opleve solen på himmelen og omvendt kortere tid om vinteren. Jordens drejning rundt om solen og dens lidt skæve drejning om sig selv, er årsag til dette. Avannaamiuusunut seqineq aasaanerai tarrinneq ajorpoq! The sun It is summer now and for most of us this means SUN, lots of sun! The further north you go, the longer the sun is in the sky in the summer months. It is the opposite in the winter, with shorter hours of sunlight. The Earth’s orbit around the sun and the slight tilt of the axis of the Earth’s rotation are the reasons for this. Kenyami ukioq kaajallallugu unnuit tamaasa taarseriasaartarpoq. Hos os i Nordgrønland går solen slet ikke ned om sommeren! Her i Kenya bliver det pludselig mørkt hver aften hele året rundt. Here in North Greenland the sun doesn’t go down in the summer! Here in Kenya it suddenly gets dark every evening, all year round. 12 12 12 3 9 3 9 6 3 9 6 6 6 24 18 Seqernup anoraa tassaasoq seqernup avataarsuanut qinngornera. Pisarnerminiit sakkortunerugaangami sananeqaatai innaallagissamik imallit nunarsuup tungaanut igeriunneqartarput. Taamaalilluta ilaatigut Kalaallit Nunaanni qilammi arsarnerit takusinnaasarpavut. Solvinden er solens kosmiske stråling. Når den er kraftigere end normalt, slynges der elektrisk ladede partikler mod Jorden. Så kan vi blandt andet i Grønland se nordlys på himmelen. The solar winds are the sun’s cosmic radiation. When they are stronger than usual, electrically charged particles are hurled towards Earth. This means we can see Northern Lights in the skies in places such as Greenland. Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages Qangarsuaaniilli inuiappassuit seqineq guutimisut pallorfigisarpaat: Mange folkeslag har gennem tiden tilbedt solen som en gud: Many different peoples have worshipped the sun as a god throughout time: Itsaq Grækenlandimi nunanilu avannarlerni guutit Odin aamma Thor guutigineqarnerisigut oqaluttuaqarpoq seqernup guutianik, ulluunerani hiistimik qamuserluni seqineq usillugu qilakkoortarneranik oqaluttuaq. Grækenlandimi guuti Heliosimik taaguuteqarpoq, taannalu sisamanik hiisteqarpoq. Avannaani Solimik ateqarpoq. Solip qamutai hiistinik marlunnik kalinneqarput. Jættimik amaqqutut Skollitut isikkulimmik malinneqartarput. Nunarsuaq aserorpat (Ragnarok) amaqqup seqineq oqummissavaa. Både i oldtidens Grækenland og i den nordiske asa-tro (troen på Odin og Thor) findes historien om en solgud som om dagen kører sin hestetrukne vogn hen over himmelen. I Grækenland hed guden Helios, og han havde 4 heste. Oppe mod nord hed hun Sol. Sols vogn er trukket af 2 heste. De er forfulgt af en jætte i skikkelse af ulven Skoll. Ved verdens undergang (Ragnarok) vil ulven opsluge solen. Ra – seqernup guutia ukiut 3.000-it matuma siorna Egyptenimi guutit ilaattut unnersiutigineqartartoq – angallamminik umiatsiatut ittumik qilakkoortarpoq. Unnuami toqup nunaanut taarnersuarmut tarrittarpoq. Taamaaligaangat tassaalersarpoq guuti ajortoq “Aufimik” taaguuteqalersarpoq, taannalu isumaqarpoq timi toqungasoq. Both in ancient Greece and in the Nordic Asa belief (the belief in Odin and Thor) there is the story of the sun god or goddess who rides a horse-drawn wagon across the skies during the day. In Greece the god was Helios and he had four horses. In the north there was the goddess Sol. Sol had a wagon drawn by two horses. They are chased by a giant in the form of Skoll, the wolf. At the end of the world (Ragnarok) the wolf will swallow the sun. Ra – the sun god and one of the gods which was worshipped in Egypt 3000 years ago – moved across the heavens in a vessel, a boat. At night he disappeared in the dark land of death. Here he became an evil, black god and changed his name to “Auf”, which means cadaver. Ra – solguden som blandt mange andre guder blev tilbedt i Ægypten for 3000 år siden – bevægede sig over himmelen i et fartøj, nemlig en båd. Om natten forsvandt han ned i det mørke dødens land. Han blev da en ond og sort gud og skiftede navn til “Auf”, som betyder lig. Itsarsuaq Kinami seqineq arlalissuarnik isumaqartinneqartarpoq unnersiutigineqarluni. Seqineq pulagaangat isumaqartoqartarsimavoq uumasorujuup seqineq oqummersimagaa. Taamaaligaangat tamaviannguat nipiliortoqartarpoq, uumasorujuup seqineq oriaqqinniassammagu! I oldtidens Kina, var solen et stort symbol, som man tilbad. Hvis der var solformørkelse troede man, at en drage var ved at sluge solen. Så larmede man så meget som muligt, for at få dragen til at spytte solen ud igen! In ancient China the sun was a great symbol which was worshipped. If there was an eclipse of the sun, they believed that a dragon was eating the sun. So they made as much noise as possible to make the dragon spit the sun out again! Ullumikkut Perumi itsaq inkat seqernup guutia Inti guutitut pallorfigisarpaat. Immaqa Tin-Tinimit atuagassiaq “Soltemplet” atuarsimassavat? Eqqumiitsunik pisoqarneratigut inkatoqqat nunaannut periasaarpoq, taavalu pisorpassuaqarpoq… Solguden Inti blev tilbedt af inkaerne i gamle dage i det der nu er Peru. Måske har du læst Tin Tin-albummet “Soltemplet”? Her havner han på mystisk vis hos de gamle inkaer og så sker der en masse....... In olden days, the sun god Inti was worshipped by the Inca in what is now Peru. Perhaps you have read the Tin Tin album called “Temple of the Sun”? Mysteriously, he finds himself with the old Incas and then lots of things happen.... Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages Seqernup nukinga Solenergi · Solar energy Seqineq namminermi qinngornerilu nunarsuatta uumassuseqarneranut pingaarluinnartuuvoq, naasunut uumasunullu. Uagut inuit seqernup nukingata atorluarnerunissaanut periusissanik piorsaasimavugut. Solen i sig selv og dens stråler er af kæmpebetydning for liv på Jorden, både plante og dyreliv. Vi mennesker har udviklet måder at udnytte solens energi yderligere. The sun and its rays are immensely important to life on Earth, both to plant life and to animal life. We humans have developed more ways to use the sun’s energy. Seqernup kissaanik tigooraasut Seqinermit sarfaliuutit Imeq puussiamut plastikiusumut (qernertumut) poorlugu kissassinnaavat. Aamma periuseq taanna seqernup kissaanik tigooraasut pineqartillugit atorneqartarpoq. Seqernup kissaanik tigooraasussat imerpalasumik imallit illup qaanut inissinneqartarput, tassanilu kiak illup kiassarneranut atorneqartarluni. Seqinermit sarfaliuutit atorlugit seqernup qaamarnganik innaallagissiortoqartarpoq. Nunarsuarmi tamarmi seqinermit sarfaliuuterpassuit ikkussuunneqartarput. Seqinermit sarfaliuutit siunissami nukissiuutissat pingaarnersaraat. Sarfaliuutit ilaat tassaasarput pladi ataasinnguaq illumut ataatsimut sarfaliornissamut naammattoq allalli angisuupilussuusinnaapput: Californiami USA-miittumi taamaattoq ataaseq naammassineqangajalerpoq, taannalu 32 kvadratkilometerinik angissuseqarpoq, tassalu arsaattarfiit 5.000-itut angitigisoq! Solcelleanlæg Solfangere Solceller anvendes til at producere elektricitet fra solens lys. Rundt om i hele verden opstilles solcellepaneler i store mængder. Solenergi er en af fremtidens vigtigste energiformer. Nogle “solcelleanlæg” består blot af et enkelt panel til et enkelt hus, mens andre er kæmpestore: I Californien, USA, er man snart færdig med et, som dækker et område på 32 km2, hvilket svarer til 5000 fodboldbaner! Du kan opvarme vand i en (helst sort) plasticpose hængt op i solen. Samme princip bruges i solvarmeanlæg (solfangere). Væskefyldte solvarmepaneler placeres på et hustag og den opsamlede varme bruges til at opvarme hele huset. Solar cells Solar cells are used to produce electricity from sunlight. Huge numbers of solar cells have been installed around the world. Solar energy is one of the most important sources of energy for the future. Some “solar cell systems” consist only of a single panel on a single house, while others are enormous. In California, USA an installation covering an area of 32 km2, the equivalent of 5000 football pitches, is nearing completion! Solar panels You can warm water in a (preferably black) plastic bag hung up in the sun. The same principle is used for solar heating systems (solar panels). Liquid-filled solar panels are placed on a roof and the heat they absorb is used to heat the house. Suut imminnut tulluuppat? Nagguaatsoq marallummi niuarpoq pujoralammik, issumik pilutanillu qallertarluni, taamaaliortarporlu seqernup qinngornerinut illersorniarluni. Taamaalillutik maralluk nagguaattorlu imminnut tulluupput. Suut allat imminnut tulluuppat? A 5 7 2 Hvad passer sammen? Elefanten ruller sig i mudder og dækker sig til med støv, jord og blade for at beskytte sig mod solens stråler. Så mudderpølen og elefanten passer sammen. Hvad passer ellers sammen? 4 F C B What goes together? The elephant rolls in the mud and covers itself with dust as protection against the rays of the sun. So mud pool and elephant go together. What else goes together? 3 D 6 1 E Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages G Kukkunerit tallimat nassaarikkit · Find 5 fejl · Spot the 5 mistakes Seqernup ilisarnaataa Qullernut orsumik ikummatilinnut qanga nunatsinni issuatsiaat iperassatut ippiarsummut amermut katersorneqartarput. Uani takusat tassaavoq naajat isigaanit sanaajusoq seqinermik allalersorneqarsimalluni kusanaqisumik, taannalu ullumikkut Nuummi Nunatta Katersugaasiviata ilisarnaatitut atorpaa. Mos til tranlampens væge blev i gamle dages Grønland samlet i en skindpose. Den, du ser herover, var lavet af mågefødder og havde dette flotte solmønster, som Nationalmuseet i Nuuk i dag bruger som logo. The sun symbol In Greenland in the olden days, moss to use as wicks in oil lamps was collected in a leather bag. The one you see here was made of gull feet and has this beautiful sun pattern which the National Museum in Nuuk uses for its logo. A – 4, B – 6 (seqinermut nalunaaqutaq) C – 2, D – 7, E – 1(apummi seqinersiutit saanermik/qisummik sanaajusut), F – 3 (Japanip erfalasuaniippoq seqineq. Japan aamma taane-qartarpoq Nippon “Seqernup nunaa” G – 5 (ingammik meeqqat qaamasumik amillit illersuummik tanittassapput). Opgaveløsning A – 4, B – 6 (solur) C – 2, D – 7 E – 1 (snebriller af ben/træ) F – 3 (Japans flag har solen som symbol. Japan kaldes også Nippon “Solens rige”) G – 5 (især børn med meget lys hud skal helst bruge beskyttende solcreme) Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages Quiz answers A – 4, B – 6 (sundial) C – 2, D – 7, E – 1 (snow goggles made of bone/wood) F – 3 (Japan’s flag has the sun as its symbol. Japan is also called Nippon “Land of the Rising Sun”) G – 5 (particularly children with light skin should use protective sun cream) © ASTRID VEBÆK Solsymbolet Suliassaq: Privat A IR G REENL A NDI P N A M M INEQ SIL A RSUA A NI T Ilaqutariit timmisartullammaat Air Greenlandimi sulisut arlallit Vængtoftimik kinguliaqarput – tassalu qatanngutigiiaat Susanne Mailand Lauridsen Arnaqqut pingasut taartunik nujallit ukiorpassuarni Air Greenlandimi timmisartortarsimapput. Angajulleq Kista nukarlersartik Hannea peqatigalugu imarpik qulaallugu Air Greenlandip Airbussiani timmisarpoq, akullersaallu Lisbeth S61-imik, DASH 7-imik DASH 8-millu Nuummiit Nuummullu timmisarpoq. Angutitaat Klaus (Nunu) aamma Basse Bassellu nulia Paninnguaq tamarmik Kangerlussuarmi sulipput. Nunu hangarimi mekanikeritut sulivoq, Basse Mittarfeqarfimmi sulilluni Paininnguarlu Air Greenlandip angalasunut allaffiani sulilluni. – Naak sumut tamaanga siaruarsimagaluarluta suliarput aqqutigalugu akulikitsumik takusinnaasarpugut, Kista oqaluttuarpoq. Qatanngutigiit tallimaasut suliamik toqqaanerat ataataanit Jørgen Vængtoftimit aallaaveqarpoq, taannami ukiorpassuarni nunatsinni sinerissami sumiiffinni arlaqartuni Air Greenlandimi stationslederitut sulivoq. – Eqqaamavara heliportimukartarluta – taamanikkut ataatarput Ilulissani suligallarmat. – Aap, timmisartunik usilersuitillugu ikioriartortarparput. Sullerissukasiusimavugut, Kista nangippoq. Ilaqutariit amerliartortillutik nunatsinni sumiiffinni amerliartortuni najugaqartarput. Ukiuni Jørgenip stationslederiunerani ilaqutariit Sisimiuni, Ilulissani, Maniitsumi, Tasiilami Narsarsuarmilu najugaqarsimapput. AIR GREENLAND NUANNARILLUINNARPAAT Jørgenip meeqqaminit tallimaasunit sisamat suliffigisamini sulilernissaat naatsorsuutigisimanngikkaluarpaa. – Mikisuullutali angallattunik sullissisutut tamatta sulerusussimavugut, ataatarpulli isumaqarsimavoq ilinniakkamik allamik uterfigisinnaasatsinnik ilinniartariaqartugut, angallattunimmi sullissisuuneq suliaavoq aalajangersimalluinnartoq, kisiannili soorunami nammineerluta aalajangiisinnaalluta, Kista nassuiaavoq. 64 Meeqqammi aamma nammineq aalajangiipput. Basse politiinngorpoq ullumikkullu Mittarfeqarfinni International Science Supportimi Kangerlussuarmi (KISS) sulilluni. Nunu mekaneritut ilinniarpoq ukiunilu 14-ini Kangerlussuarmi Statoilimi sulilluni Air Greenlandimi sulilernissami tungaanut. – Ukiorpassuarni Fuelmanditut Statoilimi sulivunga. Atorfitsialaavoq ataqatigiilluartuugatta. Timmisartulli soqutigiuarsimavakka, tamannalu hangarimi sulininni ingerlassinnaalluarpara, oqaluttuarpoq. Akulleq Lisbeth niuertarfimmiutut ilinniarpoq 1990-mi aqumiutut (CA) sulilernissami tungaanut. – 1983-miilli Maniitsumi heliportimi asaasumut ikiortitut sulivunga, Lisbeth qungujulluni oqarpoq. – Niuernermilli ilinniagara naammassivara maajip 3-ani 1990mi Narsarsuarmi CA-tut sulilersinnanga. Kista peqqinnissamik siammarterisutut ilinniarpoq ukiorlu ataaseq Frankrigimiilluni, 1991-mi aamma aqumiutut sulilernissami aalajangernissata tungaanut. – Timmisartorneq nuannareqaara, sulinermilu piffissalersuinerit pitsaasut, Kista oqaluttuarpoq. Nukarlersaat Hannea angajuni assigalugu aamma Frankrigimiippoq, ukiunilu arlalinni Danmarkimi DSB-mi sulilluni, 2005-mi aasaanerani Air Greenlandimi sulilernissami tungaanut kingornalu DASH 7-imik timmisartortalerluni. Maannakkut Atlantikoq qulaallugu ukiuni marlunni timmisartortarpoq. Ukiorpassuarni Kangerlussuaq nunatsinni timmisartornikkut eqiteruffiuvoq. Aamma tamanna Vængtoftikkunnut taamaappoq. – Kangerlussuaq qatanngutigiit katersuuffiginerpaasarparput. Takulaarnissarput nuannertaqaaq. Taava oqaloqatigiissutissaqartaqaagut aamma sulinermut tunngasunik, Kista erseqqissaavoq. Privat FR A A IR GREENL A NDS EGEN V ERDEN En ægte flyverfamilie I Air Greenland er der op til flere med efternavnet Vængtoft – faktisk en hel søskendeflok Af Susanne Mailand Lauridsen De tre mørkhårede stewardesser har fløjet for Air Greenland i mange år. Storesøster Kista flyver sammen med efternøleren Hannea med Air Greenlands Airbus over Atlanten og mellemste søster Lisbeth flyver med maskinerne S61, DASH 7 og DASH 8 til og fra Nuuk. Brødrene Klaus (Nunu) og Basse og Basses kone, Paninnguaq, arbejder alle tre i Kangerlussuaq. Nunu arbejder i hangaren som mekaniker, Basse arbejder for Mittarfeqarfiit og Paninnguaq arbejder i Air Greenlands trafikkontor. – Selvom vi er spredt for alle vinde, så gør vores arbejde, at vi kan ses rigtigt tit, fortæller Kista. De fem søskendes jobvalg stammer måske fra faren Jørgen Vængtoft, som i flere år arbejdede i Air Greenland som stationsleder på en række stationer rundt på Grønlands kyst. – Jeg kan huske, da vi begyndte at komme ude i heliporten – dengang vores far arbejdede i Ilulissat, starter Lisbeth. – Ja vi kom altid og hjalp ham med at laste flyene. Vi var nogle små arbejdsheste, fortsætter Kista. Samtidig med at familien voksede, boede familien mange forskellige steder i Grønland. I de år hvor Jørgen arbejdede som stationsleder, nåede familien at bo i Sisimiut, Ilulissat, Maniitsoq, Tasiilaq og Narsarsuaq. BIDT AF AIR GREENLAND At fire af ud af Jørgens i alt fem børn skulle ende med at arbejde i det selskab, som hans egen karriere ville udspille sig, havde Jørgen nok ikke regnet med. – Vi ville jo gerne være trafikassistenter, da vi var små, men vores far mente, vi skulle have en uddannelse at falde tilbage på, fordi erhvervet som trafikassistent var meget specifikt, men vi skulle selvfølgelig gøre, hvad vi selv havde lyst til, forklarer Kista. SULUK #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 Børnene gik også deres egne veje. Basse blev politimand og arbejder i dag i Mittarfeqarfiits International Science Support i Kangerlussuaq (KISS). Nunu uddannede sig som mekaniker og arbejdede ved Statoil i Kangerlussuaq i fjorten år, inden han startede hos Air Greenland. – Jeg var Fuelmand hos Statoil i mange år. Det var et godt job og vi havde et godt sammenhold. Jeg har dog altid interesseret mig for fly og den interesse kunne jeg få lov at leve ud med et job i hangaren, fortæller han. Mellembarnet Lisbeth var butiksuddannet inden hun startede som kabinepersonale (CA) i 1990. – Faktisk havde jeg allerede arbejdet som rengøringsassistent på Maniitsoq heliport i 1983, smiler Lisbeth. – Men jeg færdiggjorde min handelseksamen, inden jeg startede som CA’er i Narsarsuaq den 3. maj 1990, forklarer hun. Kista uddannede sig som sundhedsmedhjælper og tilbragte et år i Frankrig, inden hun også i 1991 besluttede sig for at arbejde som stewardesse. – Jeg elsker at flyve og de gode arbejdstider lokkede, fortæller Kista. Lillesøsteren Hannea tilbragte ligesom sin storesøster også noget tid i Frankrig og nåede at arbejde nogle år hos DSB i Danmark, inden hun i 2005 startede som sommerfugl hos Air Greenland og senere begyndte at flyve DASH 7. Hun har nu i to år arbejdet på Atlantruten. Kangerlussuaq har i mange år fungeret som knudepunkt for al flytrafik i Grønland. Sådan er det også for Vængtoftfamilien. – Kangerlussuaq er jo der, vi oftest samles os søskende. Det er dejligt, når vi lige kan ses. Så får vi snakket både privat, men også professionelt, fremhæver Kista. 65 Privat FRO M A IR GREENL A ND’S WORLD Lisbeth & Kista A genuine flying family There are several people at Air Greenland with the surname Vængtoft – in fact, a whole family By Susanne Mailand Lauridsen The three dark-haired cabin attendants have flown with Air Greenland for many years. Kista flies together with Hannea, an afterthought, on Air Greenland’s Airbus across the Atlantic and middle sister Lisbeth flies with the S61, DASH 7 and DASH 8 aircraft to and from Nuuk. Brothers Klaus (Nunu) and Basse and Basses wife, Paninnguaq, all work in Kangerlussuaq. Nunu works in the hangar as a mechanic, Basse works for Mittarfeqarfiit (the airport authorities) and Paninnguaq works at Air Greenland’s traffic office. – Although we are spread out all over the place, our work means that we see each other very often, says Kista. The jobs chosen by the five brothers and sisters may come from their father, Jørgen Vængtoft, who worked for several years as station manager for Air Greenland in a range of stations on Greenland’s coast. – I remember when we started to go the heliport – our father worked in Ilulissat, at the time, begins Lisbeth. – Right. We always came to help him load the aircraft. We were small workhorses, continues Kista. While the family was growing, they lived in many different places in Greenland. During the years when Jørgen worked as station manager, the family lived in Sisimiut, Ilulissat, Maniitsoq, Tasiilaq and Narsarsuaq. FALLING FOR AIR GREENLAND Jørgen would probably never have guessed that four out of his five children would end up working for the company where his own career had played out. – We wanted to be traffic assistants when we were small, but our father thought we should have an education to fall back 66 on because the job of traffic assistant was very specific, but we should do as we pleased, explains Kista. The children found their own paths. Basse became a policeman and today he works at Mittarfeqarfiit’s International Science Support in Kangerlussuaq (KISS). Nunu qualified as a mechanic and worked for Statoil in Kangerlussuaq for fourteen years before he joined Air Greenland. – I was a fuel man with Statoil for many years. It was a good job with good colleagues. But I have always been interested in aircraft and I could satisfy this interest by working with Air Greenland in the hangar, he says. The middle child, Lisbeth worked in retail before she started as a cabin attendant (CA) in 1990. – I had actually already worked as a cleaning operative at Maniitsoq heliport in 1983, smiles Lisbeth. – But I finished business studies before I started as CA in Narsarsuaq on May 3rd, 1990, she explains. Kista trained as a social and health care worker and spent a year in France before she too in 1991 decided to become a cabin attendant. – I love flying and I was drawn by the good working hours, tells Kista. Like her big sister, little sister Hannea also spent some time in France and she also worked for some years with DSB (the railways) in Denmark before she started as a butterfly with Air Greenland in 2005 and later flew with DASH 7. She has worked on the transatlantic route for two years now. For many years Kangerlussuaq has been the hub for all air traffic in Greenland. So it is, for the Vængtoft family. – Kangerlussuaq is where we brothers and sisters most often get together. Here, we talk about private matters, but also professional concerns, stresses Kista. Music Channel 1 Eqqissisimaarnartut · Roligt · Relax Relaxing Songs Music Wind beneath my wings, Kiran Murti Magical India, Kevin Kern Twilight’s embrace, Mari Fujiwara Walking in the air, Enya Wild child, Thierry David The veil of whispers, Relaxing Songs Music The first time ever I saw your face, Bernward Koch Immortal thoughts, Stuart Jones From the soul, Relaxing Piano Music Academy When the love, Kevin Kendle Bluebells, John Barry A childhood memory. Channel 2 Sallaatsut · Blød rock · Soft Cody Down in the dark, Duffy Warwick Avenue, James Morrison Man in the mirror, Corus Lapin Blanc, Bellman Celestine, Robert Plant & Alison Krauss Please read the letter, 10cc I’m not in love, Sara Bareilles Gravity, Brad Paisley with Dolly Parton When I get where I’m going, A Camp Golden teeth & silver medals, Bang Gang The world is gray, Celine Dion It’s all coming back to me now, John Mayer Waiting on the world to change, Donovan Lalena, Eva Cassidy Fields of gold. Channel 5 Qangatuut · Klassisk · Classic Academy of St. Martin in the Fields, Mariner Mozart - Cosi fan tutte, Phantasm Orlando Gibbons - Fantasia 4, Symphonie-Orchester des Bayerischen Rundfunks, Jeffrey Tate Wagner - Tristan und Isolde: Vorspiel (Akt1) Prelude, Symphonie-Orchester des Bayerischen Rundfunks, Cheryl Studer (sop), Jeffrey Tate Wagner Tristan und Isolde: Mild und leise wie er laechelt (Liebestod - Akt III) Struder soprano, Orchestre National de l’Opéra de Monte-Carlo, Antonio de Almeida Rossini - Guillaume Tell - Musique de Ballet - Pas de Six, Andrew Manze (violin & director), The English Concert Vivaldi - Concerto in E Suluk #03 minor ”Il favorito”, Franco Corelli, Antonietta Stella, Paolo Pedani, Rome Opera House Orchestra, Gabriele Santini Giordano - Vicino a Te (Andrea Chénier), Piotr Anderszewski Chopin - Mazurka op.59 no.1 en la mineur, Hallé Orchestra Mark Elder Arnold English Dance no.5, Placido Domingo Verdi - Di quella pira (Il Trovatore), Anabel Montesinos Miguel Llobet - Scherzo-Vals, Orpheus Chamber Orchestra Bartok - Romanian Folk Dances, Gidon Kremer, Kremerata Baltica Waxman - Auld Lang Syne Variations - 2. Moonlight Concerto, Göteborgs Symfoniker, Neeme Järvi Ponchielli - La Gioconda - Dance of the hours. Channel 6 Pop-imi nuannarineqarnerpaat Pop hits Pink Raise your glass, Thomas Ring Leave a light on, James Blake Limit to your love, Aqua How R U Doin?, Grafitti6 Stare into the sun, Chris Brown Yeah 3x, Medina Addiction, Miami Horror Sometimes, Avril Lavigne What the hell, Bruno Mars Grenade, Chromeo Hot mess, Britney Spears Till the world ends, Lady GaGa Born this way, Take That Kidz, Katy Perry ft Kanye West E.T., LMFAO Party rock anthem, Clare Maguire The last dance, Fallulah I lay my head, A Friend In London Time took my words, Jessie J ft B.o.B. Price tag, Noah and the Whale L.I.F.E.G.O.E.S.O.N., Lykke Li I follow rivers, Jennifer Lopez On the floor, Oh Land White nights, The Black Eyed Peas Just can’t get enough. Channel 7 Rock Peter Bjorn and John Second chance, Radiohead Lotus flower, Within Temptation Faster, Agnes Obel Riverside, The Bear Quartet Millions, Carpark North Transparent & glasslike, Foo Fighters Rope, When Saints Go Machine Kelly, Sort Sol Let your Air Greenland Inflight Magazine 2011 Music on flights between Greenland and Denmark fingers do the walking, Foster The People Pumped up kicks, R.E.M. Oh my heart, The Floor Is Made Of Lava All outta love, The Asteroids Galaxy Tour The sun ain’t shining no more, Kurt Vile In my time, VETO This is not, The Storm Lost in the fire. Channel 8 Danmarkimi nuannarineqarnerpaat Danske favoritter Danish favourites Rasmus Walter Dybt vand, Nik & Jay Mod solnedgangen, Sarah Min øjesten, Lars H.U.G. Dansevise, L.O.C. Ung for evigt, Joey Moe Skakmat, Clara Sofie & Rune RK Det er forbi, UFO Herligt spild af liv, Burhan G Søvnløs, Kashmir Splittet til atomer, Søren Huss Et hav af udstrakte hænder, Jasmin Mit rette element, De Eneste To Jeg har ikke lyst til at dø, Boom Clap Bachelors Falder ind og falder ud, Jon Nørgaard Dine øjne, Stine Kinck Kys, Søs Fenger Kun et liv. Channel 9 60-70-80 Supertramp Logical song, a-ha The sun always shines on TV, Duran Duran Girls on film, Creedence Clearwater Revival I put a spell on you, Donovan Sunshine superman, Whitney Houston I wanna dance with somebody (who loves me), John Lee Hooker Boom boom, Curtis Mayfield Superfly, Marvin Gaye What’s going on, Lou Reed Perfect day, Cameo Word up!, Tears For Fears Mad world, Sabrina Boys (Summertime love), Fleetwood Mac Dreams, Whitesnake Here I go again, Sneakers Sui-Sui. Channel 10 Meeqqanut Børnekanalen · Children Diverse Kustnere Timo tapir’s sang, Anne Gadegaard Dine øjne blå, Mc Einar Oles nye autobil, Simon Alene, Diverse Kustnere Søkoen Sensi’s sang, Anne Gadegaard Som dig, Danny Kool Mette (Hun er min), Diverse Kustnere Dovendyret Hænge Henning’s sang, Heartbeat Din Kærlighed, Anne Gadegaard Arabiens drøm, Diverse Kustnere Søelefanten Elena’s sang, Sebastian Hist, hbor vejen slår en bugt, Pay Off Dig og mig, Signe K Kære fru lærer, Anne Gadegaard Ini mini miny moe, Cocktail Uma ma, Various Artists Lily Bitten & Hippo Magi’s sang, Anne Gadegaard Ligesom en drøm, Diverse Kustnere Malik Molok’s sang, Anne Gadegaard Min bedste ven, Diverse Kustnere Sneuglen Ulla’s sang, Kim Larsen & Kjukken Mig og min tebbybjørn, Nanna & Annisette Venindetanker, Dodo Lille sky gik morgentur. Channel 11 Kanali sallaatsoq Den bløde kanal The soft channel Sussat! Iterama Makippunga, Hinna rik Meeqqallu 19-100-79, Nanook Ingerlaliinnaleqaagut, Malik Qivittorsuup Tigummanga, Alter Me Bad Trip, Pavia Geisler Eqqumiiveqaangut, Discobay Blues Seqernup Tungaanut Aallarpugut, Kishima Timmiaaqqatut, Kimmernaq Uummatigaasiit, Liima Inui Orpissuit, Qarsoq A-a-asavagit, Nina Qiimmagit, Ole & Alette Sornoru Alianaageqaakkit. Channel 12 Kanali eqeersimaartoq Den friske kanal The lively channel Nivé Nielsen Room, Nanook Inuup Tarraa, Paarisa-Band Takorluulertuar pagit, Angu Lost at Sea, Inneruulat Aasarissumi, Chilly Friday Saamimmiit Talerpianut, Zikaza Anoraannguaq, Alter Me You’re Crazy, Per & Birthe Kisimiinngilatit, Liima Inui Angakkorsuup Pania, Isummat Isinnguavit, Hinnarik Meeqqallu Iterluarnaaq. 67 FILM JUNI THE TOWN Qiiaamminartuliami ”The Townimi” tillinniaq asanninnissamut piffissaqarusuppoq. RABBIT HOLE Beccap Howie Corbettillu erninnguat biilinik aportilluni toquvoq. Qaammatit arfineq pingasut kingorna aliasunnertik assigiinngilluinnartumik sanarfivaat. Ben Affleck tassaavoq peqqarniitsoq Doug MacRay, ujajaasartoqatini peqatigalugit Howie aliasuppoq, annaasaqarninili oqilisarniarlugu tapersersoqatigiittartuni arnaq aningaaserivinnik ujajaasartoq. Ujajaanerilli ilaanni aningaaserivimmi pisortaq Claire ikinngutigilerpaa. Keesey aallarukkamikku pissutsit ilungersunarsipput. Ujajaasartut Claire ajoqusernagu Beccap ullut arlaanni angut inuusuttoq ernerminnik aporsisoq nalaatsornerinnakkut aniguisippaat, nalunngilaani ujajaasartut atini najukkanilu nalunngikkaat. Taamaattoq takuaa. Ujarlugu nanivaa oqaloqatigiittarnikkulli imminnut paaseqatigiinniarsaraat. Doug naapillugu asanniffigileramiuk sumik ilimasuuteqanngilaq, naluaami aallarussisut Angutilli inuusuttup angerlarsimaffiannut ornimmagit tamanna Howiep artorpaa. siuttorigaat. Becca og Howie Corbetts lille dreng er død i en bilulykke. Otte måneder efter I thrilleren ’The Town’ forsøger en tyv at finde tid til et kærlighedsliv. Ben Affleck spiller den kyniske og samvittighedsløse Doug MacRay, der røver bearbejder de begge deres sorg på helt forskellig vis. Howie er ulykkelig, men søger at dæmpe sit tab ved at indlede et venskab med en kvinde fra terapigruppen. banker med sin bande. Men da de under et røveri kidnapper bankbestyreren Claire Becca ser en dag tilfældigvis den unge mand, der kørte deres dreng ned. Hun opsøger Keesey, bliver situationen kompliceret. Banden lader den skrækslagne Claire slippe ham, og gennem små samtaler forsøger de at nå en gensidig forståelse. Men da den uskadt væk, men hun ved, at de kender hendes navn og adresse. Dog aner hun ikke unge mand opsøger dem i deres hjem, er det for meget for Howie. uråd, da hun møder Doug og indleder et forhold til ham – uden at vide, at han var lederen af hendes kidnappere. Becca and Howie Corbetts young son is killed in a car accident. Eight months later they are handling their grief in different ways. Howie is unhappy, but trying In the thriller ’The Town’ a thief is trying to find time for love. to fight his losses by getting friendly with a woman from the therapy group. Ben Affleck is playing the cynical and unprincipled Doug MacRay, who is rob- One day Becca happens to see the young man, who killed their son. She goes to see him bing banks with his gang. But when they under a robbery are kidnapping the bank ma- and though talking, they try to gain mutual understanding. But when the young man nager Claire Keesey the situation becomes complicated. goes to see them in their private home, it becomes too much for Howie. The gang releases the terrified Claire unharmed, but she knows, that they know her name and address. However she has no clue, when she meets Doug and start a relationship with him, that he was the leader of her kidnapper. 68 FILMIT KANAL 32-MI, 39-MI AAMMA 40-MI SPILLEFILMENE VISES PÅ KANAL 32, 39 OG 40 FILMS ARE SHOWN ON CHANNEL 32, 39 & 40 TAKUTINNEQARPUT TEGNEFILM VISES PÅ KANAL 36 CARTOONS ON CHANNEL 36 TITARTAKKAT KANAL 36-MI TAKUTINNEQARPUT SPECIELLE FILM VISES PÅ KANAL 28 SPECIAL FILMS ON CHANNEL 28 FILMIT IMMIKKUT ITTUT KANAL 28-MI TAKUTINNEQARPUT JULI QIVITOQ Arnaq ilinniartitsisoq inuusuttoq uissani tupaallatsinniarlugu Kalaallit Nunaannut tikikkami arnamik allamik sammisaqartoq qaninngarpaa. Ajuallaqaluni THE FIGHTER Nikallunngisaannarit. Sapiutilinngisaannarit! Tassaavoq angutit marluk affarmik qatanngutigiit inuutissarsiutigalugu tilluuttartut Dickie aamma Mickey nunaqarfinnguamut piniartoqarfimmut alianaaqisumut Sermilimmut naalakkamut Jens assigiinngilluinnartunik ingerlaveqartut pillugit oqaluttuaq piviusumik tunngaveqartoq. Lauritzenimut qimaavoq. Angajulleq Dickie piukkunnartuullunilu imminut upperaaq, naliliisinnaassuseqaranili, Erik Ballingip filimiliaa QIVITOQ Kalaallit Nunaannik alianaaqisumik avatangiiseqarluni taamaanneratalu ajutoortikkaluttualerpaa parnaarussivimmullu ingerlatillugu. Taamaan- angalaneruvoq, minnerunngitsumik oqaluttuatoqqat tupinnartut angutit piniartoqarfim- neranili nukaa Mickey tilluuttartutut malartitassaanngitsutut tusaamaneqalersimavoq, mi nikanarsarneqaraangamik qivittartut silarsuaanni suliaalluni. Qallunaat filimilaannit nikanarsaataasumilli ajornasartuartarluni. Tilluuttartuunissamilli takorluuiuarpoq, Dick- siullersaalluni filmi 1956-mi Oscarimik nersornaaserneqartussatut innersuunneqarpoq. ielu parnaarussivimmit uterami nukkani ajorsarajuttoq tilluuttartutut pikkorinnerpaatut inissinniarlugu ilungersuuteqalerpoq. Da den unge lærerinde Eva ankommer til Grønland for at overraske sin forlovede, finder hun ham i armene på en anden kvinde. Såret og ulykkelig søger hun tilflugt hos udstedsbestyreren Jens Lauritzen i den lille, idylliske fangerbygd Sermilik. Tab aldrig troen. Mist aldrig modet! Den sande historie om to professionelle boksere, Dickie og Mickey, halvbrødre, men på vej i to meget forskellige retnin- Erik Ballings QIVITOQ (Fjeldgængeren) er en storslået rejse ind i en fantastisk grøn- ger! Den ældste bror Dickie har talentet og troen, men mangler dømmekraften, og det landsk naturkulisse og ikke mindst en fascinerede mytologisk sagnverden, hvor mand- sender ham snart mod afgrunden og i fængsel! I mellemtiden har lillebror Mickey fået ry folk går til fjelds, når de ydmyges i fangersamfundet. Filmen blev som den første danske for at være den mest ihærdige bokser – med de mest ydmygende nederlag! Hans drøm film nogensinde nomineret til en Oscar® efter udgivelsen i 1956. om at bokse forsvinder dog aldrig, og da Dickie vender tilbage fra fængslet, gør han det til sin livsmission at forvandle sin lillebror fra den evige taber… til en verdensklasse When the young teacher Eva travels to Greenland to surprise her fiancé, she FIGHTER!! finds him in the arms of another woman. Hurt and unhappy she find a refuge with the principal Jens Lauritzen of the small idyllic town Sermilik. Erik Ballings QIVITOQ (The fellwalker) is a travel into the fantastic Greenlandic nature Never loose faith, never loose courage. The true story about two professional fighters, Dickie and Mickey, half brothers, but going in different directions. The and fascinating legend world, where men go to the mountain, when they are humiliated elder brother Dickie has the talent and faith, but lack of judgment and this sends him to in the society. The film is the first Danish film nominated to an Oscar after the release the ground and in prison. in 1956. But his younger brother Mickey has the reputation for being the most honorable fighter with the most humiliating losses. His dream about boxing does never disappears, so when Dickie returns from prison, he makes it his mission to change his little brother from being the looser to being a world class FIGHTER. SULUK #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 69 FILM A TA S T E O F G RE E NL A ND A TASTE OF GREENLAND Igasoq Chris Coubrough Kalallit Nunaanni sumiiffinnut assigiinngitsunut angalavoq pinngortitaq sammillugu nerisassiassallu tikiffimminiittut. Qaqqami alutornarluinnartunik nerisassiorpoq ”A Taste of Greenlandimik” taallugu. Kokken Chris Coubrough rejser rundt til forskellige steder i Grønland og sætter fokus på naturen og de råvarer, der er til rådighed. Han kreerer fantastiske måltider ude i fjeldet i ”A taste of Greenland”. The chef Chris Coubrough is travelling around to different places in Greenland and creating fantastic menues of the raw materials available in “A taste of Greenland.” 70 Oodaap Qe qerta (Oodaaq Ø)a Jesup Kap Morris Nansen La nd LAND PEARY rd Fjo ce den pen Inde STATION NORD Freuchen Land Washing ton S (Hum ermersuaq bolt G letsch er) Inglefield Land UD KN Siorapaluk Land AND SL N E SS MU S RA QAANAAQ d fjer halv Niog QEQERTARSUAQ Thule LA Savissivik (Christianshåb) Iginniarfik Attu DANEBORG GT gØ Claverin Tasiusaq Innarsuit UPERNAVIK Ymer Ø Aappilattoq Traill Ø Kangersuatsiaq Upernavik Kujalleq MESTERSVIG Summit (3.238 m) Sigguup Nuna a (Svartenhuk) on James Land Nuugaatsiaq Illorsuit Ukkusissat Niaqornat Qaarsut UUMMANNAQ Nuu Ikerasak aq QEQERTARSUAQ nd ILULISSAT (Jakobshavn) e ss Gunnbjørn Fjeld Blo Prinsen af (3.693 m) Kapisillit Wales Bjerge Watkins Bjerge Akunnaaq Ilimanaq Kitsissuarsuit Kangertittivaq Øs ordgrønla Oqaatsut (Rodebay) (Godhavn) (Constable Pynt) nd tgrønla AVANNA A N Qeqertat Saqqaq Nerlerit Inaat TUNU Saatut ssu QEQERTARSUAQ (Disko Ø) g Stauninr Alpe ITTOQQORTOORMIIT (Scoresbysund) st BU ZACKENBERG Ky IN T KYS CH KO FF suaq eriar gt) uss Bu Qim elville (M BA Ikamiut Niaqornaarsuk Ikerasaarsuk Nuussuaq QASIGIANNGUIT (Christianshåb) Ikamiut Niaqornaarsuk Iginniarfik S Ikerasaarsuk Attu QASIGIANNGUIT KANGAATSIAQ Kullorsuaq AASIAAT (Egedesminde) KANGAATSIAQ France (Godhavn) ILULISSAT unua (Disko Bugt) (Jakobshavn) Qeqertarsuup T AkunKangia (Ilulissat Isfjord) Kitsissuarsuit DANMARKSHAVN Ilimanaq naaq AASIAAT(Egedesminde) E UG Kap York Ille de DE Pituffik (Thule Air Base) n rde Nuu ssu aq QEQERTARSUAQ (Disko Ø) Qeqertat Saqqaq AVANERSUA Q Moriusaq sfjo Æ Øer) n Land TR t (Carey Erichs Mylius- nd La vi lle Kitsissu Airbus 330 Dash 7 / Dash 8 Helikopter en Dauga ard-Jen se Ullersu (Kap Alex aq ander) ND LA KR ON PR IN S Tartupal uk (Hans Ø ) N CH RI ST IA ingerlaviit rutekort route MaP Nordre Strømfjord SISIMIUT Sarfannguit (Holsteinsborg) Kangerlussuaq Søndre St rømfjord Qaasuitsup Killeqarfia Avannarleq Kangaamiut (Polarcirklen) Evighedsfjord MANIITSOQ DAN (Søndre Strømfjord) Itilleq Apussuit KITAA (Sukkertoppen) Kuummiut Tiniteqilaaq Vestgrønla n Napasoq Atammik d S Copenhagen Sermiligaaq Kulusuk nk i Isbl(Ammassalik) TASIILAQ IsortoqFrederikshåb d fjor åb dth Kapisillit Go NUUK M K AR Mont Forel (3.360m) PAAMIUT (Frederikshåb)Keflavik (Reykjavik International Airport) A (Godthåb) V H Buksefjord GE R KANGERLUARSORUSEQ (Færingehavn) IN Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæsset) b å riksh Frede k Isblin PAAMIUT KUJATAA Sydgrønland (Frederikshåb) Narsalik Kangilinnguit (Grønnedal) Arsuk Ivittuut Qassiarsuk NARSAQ QAQORTOQ Narsarsuaq IRM D AV I S S T R Æ D E Kronprins Frederik Bjerge NANORTALIK (Narsaq Kujalleq) Nunap Isua (Kap Farvel) Qassiarsuk Narsarsuaq NARSAQ agen Copenh Igaliku (Julianehåb) Eqalugaarsuit Ammassavik Saarloq Tasiusaq Alluitsup Paa Aappilattoq Narsarmiit IKERASASSUAQ (Prins Christianssund) Qassimiut Ivittuut Igaliku Qassimiut Eqalugaarsuit QAQORTOQ (Julianehåb) Saarloq Ammassavik Alluitsup Paa Tasiusaq NANORTALIK Aappilattoq Narsarmiit (Narsaq Kujalleq) Timmisartumut tikilluarit Velkommen ombord Welcome on Board Timmisartup iluata aaqqissuunnerani ilaasutta angalanerminni toqqissisimallutik qasuernartumillu angalanissaat pingaartillugu suliniuteqarsimavugut. • Timmisartumi ilaasut ilorrisimaarnissaannut naatsorsuussanik tippeqarlunilu akiseqarpoq – timmisartumi saqisunut apeqqutigikkit. • Nanoq Classimi ilaasut angalanermi atugassanik ataatsimoortunik tunineqartarput makkunannga imaqartunik: kigutigissaatit taakkulu qaqorsaatitaat, alersit, siutinut simissat, skuunut qillarissaat, sinissatilluni ”isaruaasat”, amermut tarnut siggunnullu tarnut. • Timmisartumi aamma atuagassanik assigiinngitsunik nutaarsiassanillu peqarpoq. Ved indretningen af flyet har vi lagt stor vægt på komforten for vores passagerer, så flyvningen bliver så god og afslappende en oplevelse som muligt. • For din komfort findes tæpper og puder på vore fly – spørg kabinepersonalet. • Til vore Nanoq Class passagerer er der et rejsesæt. • Dette sæt indeholder tandbørste, tandpasta, sokker, ørepropper, skopudser, sovemaske, lotion og læbepomade. • Som en ekstra service har vi også blade og aviser ombord. When we outfitted our aircraft, we put a great deal of emphasis on the comfort of our passengers so their flight would be as comfortable and relaxing as possible. • Blankets and pillows are available on board for your comfort – please ask a cabin attendant. • Our Nanoq Class passengers receive an amenity kit. • The kit contains a dental kit, socks, earplugs, shoeshine, eye shades, lotion and lip salve. • Our service on board includes a selection of magazines and newspapers. ilitsersuutit Makku følgende vejledninger er the following inforMation airbus 330-200-Mut atuuPPut gældende for vor airbus 330-200 – aPPlies to our airbus 330-200 Ikitsissut issiaviup ikusiffianiippoq. Ikitsissut nipilersukkanut kanalinut quliusunut imaluunniit videokanalimut nuutsissutigisinnaavat, nipittortaatitut atorlugu, atuarnermi qulleeqqamut ikitsissutigalugu aammalu saqisunik aggeqqusissutigalugu. Ikitsissut attataasaq sisamanik teqeqqulik qorsuk ajallugu peerneqartarpoq, attataasarlu ammalortoq qorsuk tuujutigalugu inisseqqinneqartarluni. Fjernbetjeningen findes på siden af armlænet. Med fjernbetjeningen kan du: skifte mellem lyd på musik- og videokanal, vælge mellem 10 musikkanaler, regulere lydstyrke, tænde for læselys samt tilkalde betjening. Fjernbetjeningen frigøres ved at trykke på den firkantede grønne knap. Den sættes tilbage ved at trykke på den runde og den grønne knap på samme tid. The remote control is stowed in the side of the armrest. The remote control is used to select the music and video channels, to choose between 10 music channels, to adjust the volume, to turn the reading light on and to call for service. The remote control is released by pushing the square, green button and it is stowed by simultaneously pressing the round, green button. 1 2 3 4 5 1 Mode: video-mut (vid) nipilersukanullu (aud) nuutsissut/Mode: Skift mellem lyd på video (vid) og musikkanal (aud)/Mode: Select video (vid) or music channels (aud) 2 Atuarnermi qulliup ikittaataa-qamittaataa/Tænd-sluk for læselys/On-off for reading light 3 Nipilersukkanut nuuttaat/Skift mellem musikkanalerne/Selecting audio channels 4 Nipaanut aaqqissuut/Justering af volumen/Adjusting volume 5 Saqisumik aggeqqusissut/Tilkald kabinepersonale/Calling for service tiMMisartuMi inissani nalinginnarni issiaviit Issiaviup ikusiffiata sinaani attataasat ammalortut marluk atorlugit issiaviup inissisimanera allanngortissinnaavat. sæder På økonoMiklasse Du kan regulere indstillingen på dit sæde ved hjælp af de to runde knapper på siden af dit armlæn. seating in econoMy class You can adjust your seat with the two round buttons on the side of your armrest. 72 nanoQ classiMi isiginnaarut Isiginnaarut issiaviup ikusittarfianiippoq: ikusiffiup qulaatungaa sanimut kiviguk, attataasarlu aappaluttoq toorlugu isiginnaarut kivillugu saqqummersillugu. Isiginnaarut sammivinnut marlunnut nikisinneqarsinnaavoq, tassa siumut utimullu aammalu sanimut, taamaasilluni qulliit tarraat ajoqutiginagit isiginnaar toqarsinnaavoq. Nipaalu isiginnaarummi attataasat marluk + -mik aamma – -mik nalunaaqutallit atorlugit aaqqissorneqassaaq. nanoQ classiMi hovedtelefoner headset tusarnaarutit På nanoQ class in nanoQ class Tusarnaarutit nipip pitsaassusaa pitsaanerulersinniarlugu nipiliorpalummut nipikillisaatitaqarput. Tusarnaarutit minnissaq sioqqullugu katersorneqartarput. Hovedtelefonerne er med indbygget støjdæmpning for at forbedre lydkvaliteten. Hovedtelefonerne bliver indsamlet inden landing. The headsets are with noise reduction to give better sound quality. The headsets will be collected before landing. ved de to knapper angivet med + og – eller fra fjernbetjeningen. screen in nanoQ class The video screen is found in the armrest: Lift the top of the armrest to the side and press the red button to release the screen. It may then be pulled up. The screen can be adjusted in two directions, back/forward and to the side, to avoid reflections. The volume can be adjusted on the screen with the two + and – buttons or from the remote control. skærM På nanoQ class Videoskærmen findes i armlænet: Løft armlænets overdel til siden og tryk på den røde knap for at få skærmen frigjort. Derefter kan den trækkes op. Skærmen kan justeres i to retninger, frem/tilbage og til siden for at undgå generende refleksioner. Lyden justeres på skærmen nanoQ classiMi nerrivik bord På nanoQ class table in nanoQ class Nerrivik ikusiffiup iluaniippoq: Ikusiffiup qulaatungaa kiviguk, nerrivillu qaqillugu. Nerrivik patitinneqarsinnaavoq assigiingitsunik marlunnik angissuseqalerluni. Issialluarnissat eqqarsaatigalugu nerrivik siumut tunummulluunniit nikisinneqarsinnaavoq issiavinniillu nikuissaguit sanimut illuartinneqarsinnaalluni. Bordet findes i armlænet: Løft armlænets overdel til siden og træk bordet op. Bordet kan foldes, så det har to størrelser. Af hensyn til din komfort kan bordet trækkes frem og tilbage samt drejes, så du nemt kan forlade dit sæde. The table is found in the armrest: Lift the top of the armrest to the side and pull the table up. The table can be folded, so it has two sizes. For your comfort, the table can be pulled back and forward and also turned, so it is easier for you to leave your seat. 1 Nissunut ikorfap siumut kingumullu nikisittaataa/ nanoQ classiMi issiaviit Issiaviup ikusiffianiippoq issiaviup inissisimaneranut aaqqiissut. Tassani nissunut ikorfap allanngortittarfia, pukusummut tunummullu iigarfiup aammalu issiaviup iigarfiata iluarsisaatai aaqqissinnaavatit. Benstøtte frem og tilbage/ Leg-rest back and forward 1 2 3 4 5 2 Nissunut ikorfap qummut ammullu nikisittaataa/Benstøtte op og ned/Leg-rest up and down 3 Pukusummut iigarfiup siumut tunummullu nikisittaataa/ Nakkestøtte frem og tilbage/ Headrest back and forward 4 Tunumut iigarfiup pullattakkap aallartittaataa/Aktivering af oppustelig rygstøtte/ Activation of inflatable backrest sæder På nanoQ class seating in nanoQ class På siden af armlænet finder du panelet, hvorfra du kan ændre dit sædes indstilling. Du kan her justere benstøtte, nakkestøtte og rygstøtte samt ændre ryglænets position. The panel where you can adjust your seat is on the side of the armrest. You can adjust the leg-rest, headrest and backrest as well as the inclination of the backrest. Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 5 Issiaviup iigarfiata qummut ammullu nikisittaataa/Justering af rygstøtte op og ned/Adjustment up and down of backrest 73 Siunnersuutit pitsaasut ingerlaartilluni atugassat Gode råd undervejs Good Advice When Flying Imerluarnissat e qqaamajuk Aalalaarnissat e qqaamajuk Iluaalliorpit? Pisariaqarluinnarpoq ingerlaarnermi sapinngi samik imerluarnissat. (Uku quinartut pinnagit: imigassaq aalakoornartulik, kaffi tiilu). Inger laarnermi arlaleriarluta imermik juice-milluun niit piumasunut neqeroortarpugut – periarfissarlu tamanna atorluaqquarput timivit imermik amigaateqalinnginnissaa qulakkeerniarlugu. Ingerlaarnermi timip nukiisa sukaqattaarnis saat, nissut taliillu peqeqatt aarnissaat tasitsaalaartarnissarlu pisariaqarpoq – soorlu akunnermut ataasiarluni minutsini tallimani. Ajornanngippat nikuilaarlutit issiaviit akornisigut uteqattaalaarsinnaavutit. Ilaasulli allat sulisullu ajoqusersornaveersaarlugit. Ingerlaarnermi iluaalliulissagaluaruit inger laannaq timmisartumi sulisut saaffigissavatit, taakkumi sapinngisartik tamaat atorlugu ilaa sutta qasuersimallutik peqqillutillu ornitaminnut apuunnissaat isumagisussaavaat. Husk at drikke væske Husk at røre dig Utilpas? Det er vigtigt, at du indtager en rigelig mængde væske undervejs (alkohol, kaffe og te tæller ikke med, da disse er vanddrivende). Vi tilbyder vand og juice flere gange undervejs – tag endelig imod vores tilbud, som vil være med til at holde din væskebalance i orden. Det er en god idé at lave små spænde-, bøjeog strækøvelser med arme og ben undervejs – gerne i 5 minutter hver time. Hvis det er muligt, så rejs dig og gå evt. lidt frem og tilbage i mellemgangen. Men vis venligst hensyn til de øvrige passagerer og personalet. Hvis du føler dig det mindste utilpas undervejs, så kontakt venligst vores kabinepersonale med det samme – de vil gøre alt for, at alle vores passagerer ankommer friske og veloplagte til deres bestemmelsessted. Remember to drink Remember to move and stretch Not feeling well? plenty of fluids It is a good idea to spend five minutes bending and stretching your arms and legs, and increase circulation in your feet by moving your toes up and down. If possible, get up and walk up and down the aisle. But please show consideration to your fellow passengers and the cabin attendants. If you feel unwell in any way, please contact our cabin personnel at once. Our cabin attendants will do their best to ensure that all our passengers arrive at their destination in good shape. Isumannaallisaanermik pissuteqartumik sulisugut pisinnaatitaapput pisariaqartillugu imigassallernerminni inummut ataatsimut marluinnarnik sassaalliisarnissamut. Imigassat aalakoornartullit nammineq nassatat timmisartuutitsinni imeqqusaanngillat. Af sikkerhedsmæssige årsager er vort personale autoriseret til i visse tilfælde at begrænse servering af alkoholiske drikke til to pr. person. Det er endvidere ikke tilladt at drikke medbragte alkoholiske drikke ombord på vores fly. Please note that crew members are authorised to limit alcoholic drinks to two per person due to safety on board. It is prohibited to consume your own duty free alcoholic beverages on board our flights. Sigaritsit elektroniskiusut Elektroniske cigaretter Electronic Cigarettes Timmisartornerup nalaani Air Greenland sigaritsinik elektroniskiusunik atueqqusinngilaq. Sigaritsilli elektroniskiusut peqqissutsimut akornutaanngillat, piviusorpaluttuuppulli aalarlutik sigaritsivinnullu paarlaattoorneqarsinnaallutik, isumaqartoqalerluni timmisartumi pujortartoqarsinnaasoq. Air Greenland tillader ikke brug af elektroniske cigaretter ombord. Elektroniske cigaretter er ikke sundhedsfarlige, men ser realistiske ud og afgiver dampe, som nemt kan forveksles med cigaret røg og derfor tolkes, som at rygning ombord er tilladt. Air Greenland does not permit the use of electronic cigarettes onboard. Electronic cigarettes are realistic looking substitute cigarettes that generate vapor, which looks like smoke. They are not a safety hazard, but their use on board is not allowed, as they may give anyone, who is not familiar with them, the perception that smoking is permitted. It is important to drink plenty of fluids when flying (alcohol, coffee and tea don’t count, as these are diuretic.) Please take advantage of the repeated offers of water and juice during the flight, as this will help prevent dehydration. 74 Nammineq timmisartuutit egen flyflåde Fleet Airbus 330-200 Number: 1 Max. no of seats: 245 Average speed km/t: 870 Max. altitude m: 13,666 Max. take-off weight kg: 230,000 Max. range km: 10,500 Length m: 58.37 Wingspan m: 60.3 Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney Dhc-7 (Dash-7) Number: 6 Max. no of seats: 44 Average speed km/t: 450 Max. altitude m: 6,200 Max. take-off weight kg: 20,000 Max. range km: 2,300 Length m: 24.58 Wingspan m: 28.35 Engines: 4 pcs. Pratt & Whitney PT6A-50, Turbo Props Total engine power HP: 4,480 Dash 8-200 Number: 3 Max no. of seats: 37 Avarage speed km/t: 537 Max altitude meter: 7.620 Max take off weight: 16.470 kg Max range km: 1.713 Length m: 22.25 Wingspan m: 25.89 Engines: Pratt & Whitney type, PW123D. Total engine horse power, 2 x 2150 hp. 4.300 hp. Dhc-6-300 (twin otter) Number: 2 Max. no of seats: 14 Average speed km/t: 290 Max. altitude m: 8,113 Max. take-off weight kg: 5,700 Max. range km: 1,435 Length m: 15.77 Wingspan m: 19.81 Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney PT6A-27, Turbo Props Total engine power HP: 1,240 Beech super king air 200 Number: 1 Max. no of seats: 7 Average speed km/t: 480 Max. altitude m: 10,670 Max. take-off weight kg: 5,700 Max. range km: 2,400 Length m: 13.4 Wingspan m: 16.6 Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney PT6A-41 Total engine power HP: 1,700 Sikorsky S-61N Number: 2 Max. no of seats: 19 Average speed km/t: 220 Max. altitude m: 3,650 Max. take-off weight kg: 9,300 Max. range km: 600 Length m. (excl. rotor): 18.00 Rotor diameter m: 18.9 Engines: 2 pcs. General Electric CT58-140-2 Total engine power HP: 3,000 Bell 212 Number: 8 Max. no of seats: 9 Average speed km/t: 185 Max. altitude m: 3,000 Max. take-off weight kg: 5,080 Max. range km: 370 Length m. (incl. rotor): 17.42 Rotor diameter m: 14.63 Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney PT6T-3B Total engine power HP: 1,800 Eurocopter AS-350B2 & B3 Number: 12 Max. no of seats: 5 Average speed km/h: 234 Max. altitude m: 7.000 Max. take-off weight kg: 2.250 Max. range km: 670 Lenght m (incl. rotor) m: 12,94 Rotordiameter m: 10,69 Engine: 1 pc. Turbomeca Arriel 1D1/2B/2B1 Total engine power HP: 732/847 Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2011 75 Akitsuuteqanngitsumik pisiarisinnaasat ISLANDIMUT TIKINNERMI KALAALLIT NUNAANNUT TIKINNERMI Danmarkimut tikinnermi Sikaritsit 200-t imaluunniit tupat allat 250 gram Sikaritsit 40-t imaluunniit sikaat 5-t imaluunniit cigarillossit 10-t imaluunniit tupat 50 g Sikaritsit 200-t Imaluunniit sikaavaqqat (max 3 gr. stk.) 100-t Imaluunniit sikaat 50-t tupat 250 gr. Sikaritsinut imusivissat imaluunniit pappiarartassat immertariaannaat 100-t Imigassaq kimittooq 22%-init kimittunerusoq 1 literi Imaluunniit imigassaq 22%-init kimikinnerusoq 2 literi Imeruersaatit kulsyretallit 2 literi Viinni 4 literi Sukkulaatinit mamakujuttunillu nioqqutissiat 4 kg Immiaaqqat 16 literi Kaffit imaluunniit tiit 4 kg Tipigissaatit 50 gr. Neqi, neqinit nioqqutissiat imaluunniit timmissat 5 kg. Tipigissaatit sakkukinnerit 250 ml. Imigassaq kimittooq 1 liiteri aamma viinni 1 liiteri, imaluunniit Imigassaq kimittooq 1,5 liiteri aamma immiaaqqat 6, imaluunniit Viinni 1 liiteri immiaaqqat 6 imaluunniit viinni 2,25 liiteri Nerisassat 3 kg, ISK 18.500-nik sinnernagit nalillit Inunnut Islandimi najugaqavissuunngitsunut atuuttoq: Atisat angalanermullu atortut nammineq atugassat piffissamilu Islandimiinnerup sivisussusaanut nalinginnaasumik atugassatut tunissutitulluunniit naleqquttut. Tunissut ataaseq ISK 10.000 nalingat sinnerlugu akeqassanngilaq. Islandimi najugaqavissut: Pisiat nunani allani sanaat imaluunniit Islandimi akileraaruteqanngitsumik pisiniarfimmi pisiat ISK 65.000-nik nalillit. Pisiap ataatsip nalingata ISK 32.500 sinnersimassanngilaa. Pisisussat ima ukioqalersimassapput: Tupanik 18-inik Tipigissoq 50 g Tipigissaatit sakkukinnerit 250 ml. Qulaani pisiat saniatigut a kitsuuteqanngitsumik pisisoqarsinnaavoq katillugit 1.300 kr-it sinnernagit nalilinnik. Qulaani pisiat saniatigut akitsuuteqanngitsumik pisisoorqarsinnaavoq katillugit 1.000 kr-it sinnernagit nalilinnik. Pisisussat ima u kioqalersimassapput: Pisisussat ima ukioqalersimassapput: Imigassanik viinninillu 17-inik Tupanik 17-inik Tupanik 18-inik Imigassanik viinninillu 20-inik Toldregler VED INDREJSE TIL ISLAND VED INDREJSE TIL GRØNLAND Ved indrejse til Danmark 200 cigaretter eller 250 gram andre tobaksvarer 40 cigaretter eller 5 cigarer eller 10 cigarillos eller 50 g røgtobak Cigaretter 200 stk. eller cigarillos (max. 3 gr. stk.) 100 stk. eller cigarer 50 stk. eller røgtobak 250 gr. 100 stk. cigaretpapir eller cigarethylstre Spiritus over 22% 1 liter eller hedvin under 22% 2 liter 2 liter kulsyreholdige læskedrikke Bordvin 4 liter 4 kg i alt af chokolade- og slikvarer Øl 16 liter 4 kg kaffe eller the Parfume 50 gr. 5 kg i alt af kød, kødvarer eller fjerkræ. Eau de toilette 250 ml. 1 liter spiritus og 1 liter vin eller 1,5 liter spiritus og 6 liter øl eller 1 liter vin og 6 liter øl eller 2,25 liter vin 3 kg af fødevarer, der ikke overstiger værdien af ISK 18.500 For borgere udenfor Island: Elementer såsom tøj og rejsegear, der er til personligt brug og fundet egnet og normalt til formålet med besøget, længden af opholdet og generelle forhold og gaver. Hver gave må ikke overstige ISK 10.000. For beboerne i Island: Varer fremstillet i udlandet eller solgt i den toldfri butik i Island til værdien af ISK 65.000. En enkelt vares værdi må ikke overstige ISK 32.500. Parfume 50 gr. Eau de toilette 250 ml. Værdi af toldfri varer udover ovennævnte må ikke overstige DKK 1.300. Herudover kosmetik og andre toiletmidler til en samlet maksimal værdi af kr. 1.000,- Alderskrav: Tobak 17 år Alderskrav Alderskrav: Tobak 18 år Tobak 18 år Spiritus og vin 17 år Spiritus og vin 20 år Duty Regulations ENTERING ICELAND ENTERING GREENLAND Entering Denmark 200 cigarettes or 250 grams of other tobacco products 40 cigarettes or 5 cigars or 10 cigarillos or 50 g tobacco 1 litre of spirits and 1 litre of wine or 100 sheets of cigarette paper or cigarette tubes Cigarettes 200 pcs. or cigarillos (max. 3 g. a piece) 100 pcs. or cigars 50 pcs. rolling tobacco 250 gram 1,5 litres of spirits and 6 litres of beer or 2 litres carbonated soft drinks Spirits above 22% 1 litre or dessert wine below 22% 2 litres or 1 litre of wine and 6 litres of beer or 2.25 litres of wine 4 kilos in total of chocolate or confectionary table wine 4 litres beer 16 litres 3 kg of food, not exceeding the value of ISK 18,500 4 kilos of coffee or tea Perfume 50 grams For residents outside Iceland: Items such as clothing and travel gear that are for personal use and considered suitable and normal for the purpose of the visit, length of stay and general circumstances and gifts, however. Each gift may not exceed ISK 10,000. 5 kilos in total of meat, meat products or poultry Eau de toilette 250 ml. Perfume 50 grams In addition, other duty-free goods not e xceeding DKK 1,300 total value. For residents of Iceland: Articles obtained abroad or in the duty free shop in Iceland to the value of ISK 65,000. A single item may not exceed ISK 32,500. Age limits: Tobacco 18 years Spirits and wine 20 years 76 Eau de toilette 250 ml In addition, cosmetics and other toiletries up to a maximum value of DKK 1,000. Age limits: Tobacco 18 years Age limits: Tobacco 17 years Spirits and wine 17 years Suluk #02 Air Greenland Inflight Magazine 2011 77 A Gates B2-B19 Terminal 2 @ Terminal 3 Gates C15-C40 @ T Gates D101-D103 D 11 Issiaartarfik 12 13 Danske Bank 14 Nordea 15 16 Naapittarfik Novia Servisair Billetkontor Meeraaqqanik nangilersuivik Qasuersaartarfik (1) Danske Bank 3 4 5 6 7 8 Politi Budget Sixt Atisaasivik Air Greenland Check-in Issiaartarfik 2 Air Greenland kontor 9 10 Ilaqutariinnut naatsorsuussaq (1) 1 Mittarfimmiittut A 6 7 B 11 12 13 11 Siddeområde Siddeområde Mødested 3 Air Greenland Check-in 9 10 Familieområde (1) 2 4 Security Air Greenland kontor @ Til bagage Gates B2-B19 8 9 Togstation @ Gates C15-C40 Gates C10 @ 27 28 19 Lufthavnsparkeringen 18 Hertz 17 Europcar Pitzner Terminal 3 Gates C2-C9 22 26 Ankomster 29 30 Metrostation 25 15 16 17 18 19 20 21 Til bagage 23 24 T 14 (B) = Bagageområde (1) = 1. sal (2) = 2. sal Akunnittut aqqusaartagaat Terminal 2 @ 10 T 30 Nassatanut angisuunut tunniussivik 29 Naapittarfik 28 SAS-ip bilitseerniarfia 27 SAS-ip tikittunut sullissivia (B) 26 Noviap tikittunut sullissivia (B) 25 Told VAT 1 Faciliteter Gates A2-A17 Gates A18-A23 1 3 2 4 5 24 Servisair Ankomst Service (B) 23 Global Refund 22 Issiaartarfik 21 Nordea 20 Avis 19 Biilinut inissiisarfik 18 Hertz 17 Europcar Pitzner Københavnip mittarfia airport B Københavns lufthavn Copenhagen C Gates A2-A17 Gates A18-A23 @ Gates D1-D6 C Gates D101-D103 D 27 SAS Ankomst Service (B) 26 Novia Ankomst Service (B) 25 Told VAT T Til bagage 22/04/04 8:55 Side 1 NUUK G R E E N L A N D I C A RT, H A N D I C R A F T A N D F U R Atlantic Music ApS music from the arctic H. J. Rinksvej 7, P. O. Box 1620, 3900 Nuuk Telephone: 32 78 80, Fax: 32 90 80 NUUK Anori Art_2004_suluk We have a large selection of Greenlandic music for sale Specializing in Greenlandic Music We are the country’s leading music production and distribution company, with recording studios in Greenland and Denmark. in various genres: pop, traditional, hip-hop, rock, heavy, choral Atlantic Music O P E N 7 D AY S A W E E K www.atlanticmusic.gl www.atlanticmusic.gl Salg og reparation SISIMIUT Listen to our productions online: Visit our website at: www.myspace.com/atlanticstudio grafik: soliid.com Indaleeqqap Aqqutaa 14 · P.O.Box 890 · 3900 Nuuk · Greenland Tlf./Fax: 32 78 74 · anori@greennet.gl ARCTIC STAR ApS AR ps ST CT AR IC a Snescootere - ATV - Knallerter NUUK NUUK Ittukasiup aqq. 7 P.O. Box 251 DK 3911 Sisimiut Greenland Phone: (+299) 865257 Fax: (+299) 865752 www.arcticcat.gl • e-mail: arcticcat@greennet.gl Nioqqutissanik Danmarkimi pisinermi momsimik utertitsisinnaaneq! Takuuk: www.atuisoq.gl – Aamma sianerfigisinnaavatsigut nal. 9 - 16 akornani tlf. 32 80 33 Refusion af moms på varer, købt i Danmark! Se: www.atuisoq.gl – Du kan også ringe til os mellem kl. 9 og 16 på 32 80 33 78 SIPISAQ AVANNARLEQ 2B POSTBOKS 1000 • 3900 NUUK www.cafemik.gl CAFÉ SANDWICH-BAR MANDAG TIRSDAG-FREDAG LØRDAG-SØNDAG LUKKET 8.00-17.00 10.00-18.00 LEVERING AF MAD UD AF HUSET Frokoster, Receptioner, Rejsegilder Buffet’er m/koldt og lunt Sejlerpakker og meget andet. Se vores menuforslag på www.cafemik.gl TLF. 32 15 06 FAX. 32 35 06 cafemik@greennet.gl NUUK NUUK TANDLÆGE Niels Nygaard ApS Tuapannguit 40 | Boks 240 | 3900 Nuuk Tlf. 31 30 01 | Fax 31 30 02 mail@kigutit.gl | www.kigutit.gl VI KAN HJÆLPE DIG MED: • Faste regelmæssige undersøgelser • Fyldninger • Tandkødsbetændelse og parodontose Kom sikkert ud og hjem ID_ann_Suluk_2011:Suluk annonce 07/10/10 11:12 Side 1 • Kroner • Broer NUUK • Proteser • Tryklåsproteser • Kirurgi • Bideskinner • Tandslid • Blegning Naqitassat suulluunniit Ilusilersorneri Tulleriiaarilluarluni Sullissilluarlunilu Alle slags tryksager Funktionel grafisk design Rationel produktion God service • Lattergas • Implantater: LARS EZEKIASSEN · KNUD RASK · NÛNO BAADH HANSEN Med venlig hilsen tandlæge Niels Nygaard Lokaltelefonbogi imaluunniit Grønlands Medie Central atassuteqarfigerusukkukku, saaffigiinnartigut · Vi kan også kontaktes, såfremt De skal have fat i Lokaltelefonbogen eller Grønlands Medie Central Info Design aps · Boks 889 · Noorlernut 33 · 3900 Nuuk Tel: +299 32 25 41 · Fax: +299 32 27 41 · Mail: infodesign@greennet.gl • egen indgang • eget toilet / bad • eget køkken • møntvaskeri NUUK NUUK HOTELLEJLIGHEDER i rolige omgivelser • fjernsyn • 23 tv kanaler • stereoanlæg • fuldt møbleret Priser fra kr. 800,2 min. gang til nærbutik • Tæt ved centrum Postboks 1470 • Vandsøvej 13 • 3900 Nuuk Telefon 32 66 44 • Telefax 32 66 00 E-mail: nordbo@greennet.gl • www.hotelnordbo.gl Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011 79 GREENLAND AUL_ann_Suluk_2011:Suluk annonce 12/01/11 Angalanerit akikitsut - misigisat annertuut 12:04 Side Hold Tandferie AUL.GL og spar 50-80% TandiMPLanTaTer GRATIS konSulTATIonSpAkke • • • • • • • Gratis flybillet (se betingelser på nettet) Gratis 1 hotel overnatning Gratis behandlingsplan(er) Gratis OPG X-røngten (værdi 300 kr.) Gratis transport til og fra lufthavnen Gratis rejsepas til busser og metro i Budapest Vi kan også tilbyde weekend konsultation Alle har råd til et sundt smil! Nyd en mini ferie i pragtfulde Budapest og få en GRATIS konsultation på Europas førende tandlægeklinik. DANSK tolk Mulighed for financering Billige rejser - store oplevelser TAnDRejSeR® Ring på tlf. 48 44 71 34 - www.tandrejser.dk Implantat med krone ... porcelænskrone ......... Fuldkæbe Implantater ..... Fra 7.050,2.000,- 42.300,- Der ydes tilskud fra sygeforsikringen Danmark. Alle kroner og broer fremstilles i højeste kvalitet på eget laboratorium. (Nobel Biocare) Qu ietComfort ® 15 Acou stic Noise Cancelling ® h ovedtelefoner ILULISSAT NUUK INFO DESIGN 1/2011 ETP Consult - Din eltekniske rådgiver Uvildig elteknisk rådgivning med kunden i centrum. Det er princippet, som ETP Consult arbejder ud fra. Vi har mange års erfaring i at analysere og projektere elforsyningsanlæg og udbygge transmissions– og distributionsnet på høj-, mellemog lavspændingsniveauer. I kraft af arbejde i det nordatlantiske område har ETP Consult opbygget omfattende international erfaring med at arbejde i udkantsområder og under vanskelige forhold. Svend Jungep aqq 13 lej. nr. 402, GR -3900 Nuuk, Tel: +299 32 34 21 Jupitervej 4, DK-7430 Ikast, Tel: +45 70 22 36 20 Email: info@etpconsult.dk, www.etpconsult.dk Greenlandic art, handicraft and fur NUUK Ønsker du at blive psykoterapeut og/eller supervisor, med mulighed for skabelse af nye jobfunktioner? Så er det sidste chance for at starte uddannelser i Grønland ETP Consult rådgiver forsyningsselskaber og teleselskaber blandt andet på Grønland. Tupilak Imaneq 18, P.O. 2291, 3900 Nuuk, Greenland Tlf.nr. 31 32 18, tupilaktravel@greennet.gl Holder åbent alle ugens 7 dage. 80 www.irt.gl 1 årig og 3 årig psykoterapeutuddannelse Start: august 2011. Nuuk i Grønland Årligt: 20 kursusdage. Kursuspris: årligt kr. 32.000 Arbejdsområder: Faglig kompetence, psykoterapi og parterapi, behandling, rådgivning, krisehjælp, omsorgssvigt: alkohol og incestproblemer, Post Traumatisk Strees Disorder: PTSD, chok og traumer, supervision: kollegial og gruppe, coaching, lederstil, konfliktløsning, streeshåndtering 1 årig supervisionsuddannelse – Nuuk Grønland Start: september 2011. 12 kursusdage. Kursuspris: 12.000. Indhold: faglig og personlig udvikling og kompetencer, teoretiske metoder og praktisk træning, med mulighed for at blive en faglig dygtig supervisor. Uddannelsen er anerkendt især indenfor de sociale, sundhedsmæssige og pædagogiske fagområder. Brochure og oplysninger mail tlf. +45 43 62 28 79 INTRODUKTION 22/5, 28/8 2011 i Nuuk info@difkp.dk, www. difkp.dk Dansk Institut for Kroporienteret Psykoterapi – DIFKP NUUK Energieffektivisering og forsyningssikkerhed er know-how hos ETP Consult, der arbejder med de bedste og nyeste teknologier. ”Du garanteres miljøansvarlig El rådgivning” Husk at handle Wonders of Greenland når du lander Eqqaamallugu Kalaallit Nunaannut Du kan handle toldfrit i Kangerlussuaq, både når du rejser, tikinnermut atatillugu, akitsuuserinermik og når du ankommer. Tjek det store udvalg dutyfree.gl, Arctic Exportpå Greenland A/S is proud to be the sole distributor in the Nordic maleruagassat ukioq 2011 januaarip countries, of the unique 938 Greenland Springwater™ product and the hvor du kan spare 5%, hvis du bestiller på forhånd. aallaqqaataanit allanngormata portfolio of Arctic Velvet™ spirits. All of the products are made with ~ 2000 year old springwater from the vedrørende Husk at toldreglerne pristine environment in Greenland. We currently indrejse market til theGrønland following er blevet ændret products: 938 Greenland Springwater (0,5 l. and 1,5 l.), fra Arctic Velvet og med denVodka, 1. januar 2011 Arctic Velvet Gin, Arctic Velvet Whisky and Arctic Velvet Aquavit - more products are being developed, including the world’s first 16 year old XO Cognac from Greenland. In addition, we are part of a very unique project, to developwww.dutyfree.gl the best beers in the world - with icewater from the icebergs of Greenland. The new beer products from Nanoq Beer Greenland™ will be available this spring. For Aallarnermi tikinnermilu Kangerlussuarmi akitsuuteqan more information – feel free to contact us. We are always on the search for ngitsunik pisiniarsinnaavutit. Qinigassarpassuit dutyfree. serious distributors. Contact: info@arcticexportgreenland.com Mikkussi pisiniarnissat eqqaamallugu Background picture © Grenland.com glimi misissuataakkit, siumullu inniminniiguit 5%inik sipaaruteqassaatit. Få et solidt fundament med BankNordik BankNordik er en solid nordisk bank med begge ben på jorden. Du kan have tillid til, at vi altid tager dig og din økonomi seriøst. Vi sætter en ære i at rådgive dig, så du får mest muligt ud af dine økonomiske muligheder. BankNordik er en solid samarbejdspartner for både privat- og erhvervskunder. Vi tilbyder et fremadrettet samarbejde baseret på kompetence, engagement og proaktivitet. Velkommen i BankNordik www.banknordik.gl

Aatsitassarsiorfissaarsuit takkukkaluttuarput Kalaallit Nunaanni

Related documents

Products

Support

Aatsitassarsiorfissaarsuit takkukkaluttuarput Kalaallit Nunaanni

Related documents

Add this document to collection(s)

Add this document to saved

Suggest us how to improve StudyLib