Martin D. Munk, CMR, AAU-CPH
http://www.cmr.aau.dk
Social rekruttering til uddannelse
SDU April 2012
Centre for Mobility Research (CMR)
• Sociologi med særlig henblik på forskning i
social mobilitet, uddannelse og livsløb
• Intergenerationel reproduktion,
stratifikationssystemernes forandring og
samspillet mellem opvækstmiljøer,
uddannelse og livsløb (herunder
arbejdsmarked)
• Undersøge de forhold der betinger børns og
unges muligheder, dannelse, livschancer og
succes.
Agenda social arv
Hvilke byggesten er de vigtigste?
• Investeringer i en tidlig alder
• Myter og fakta om social arv og uddannelse: Forældres
uddannelse, stilling og deres indkomst er afgørende
parametre
• Hvad har betydning for succes i uddannelsessystemet/i skolen?
• Hvad med kognitiv, kulturel, etnisk, social, ikke-kognitiv kapital
• Betyder økonomiske ressourcer noget for gennemførelsen af
uddannelse? Hvem får mest ud af en universitetsuddannelse?
• Hvilke strategier er vigtige?
•
Unges forældrebaggrund: Betyder mindre for om man bliver akademiker eksempelvis sammenlignet med
USA (50 % versus 67% af den samlede variation). McIntosh og Munk 2007: Journal of Population
Economics 20. Generelt fald i afhængigheden af forældrebaggrund ifm valg og gennemførelse af
uddannelse, her ungdomsuddannelse og videregående uddannelser
Overordnede pointer
 Investering fra tidlig alder: Heckman og Jacobs 2009: Policies to Create and Destroy
Human Capital in Europe m.fl. slår fast, at det samfundsøkonomiske udbytte af
investeringer i børns og unges vilkår og uddannelse (i bred forstand) er større end
senere hen i livet.
 Det betyder, at familie- og uddannelsespolitikken er langt de vigtigste
politikområder for velfærdsstaterne.
 Vi ved, at Danmark og andre nordiske lande har større succes med at bryde den
negative sociale arv i uddannelsessystemet, og det hænger formentlig sammen
med relativ lav grad af social og økonomisk ulighed, høj grad af fælles sociale
normer og grunddispositioner. Den varierer dog over tid.
 Vi ved at social baggrund har betydning for påbegyndelse af en
universitetsuddannelse. Såvel kulturel ressourcer, sociale kompetencer
som økonomi betyder noget for om påbegyndelse og afslutning af en
videre uddannelse
It’s (Almost) All About the Money:
Why Danish Children Do Badly in Test Scores
(McIntosh and Munk submitted paper)
• Studie hvor vi undersøger 11-årige børns
performance,
• I analysen indgår af en helt masse baggrundsvariable:
forældres uddannelse, indkomst, antal søskende,
forældreholdninger angående værdien af
uddannelse, og forældrenes opfattelse af kvaliteten
af deres børns skole, om forældrene var skilt,
separeret eller ej, hvor meget moderen arbejder, og
børnenes generelle helbred, om børnene har
emotionelle eller adfærdsmæssige problemer eller
ikke kan koncentrere sig i skolen
Klarer Danmark sig godt eller skidt
i international sammenhæng?
• Samlet set betyder unges
forældrebaggrund mindre for om man
bliver akademiker eksempelvis
sammenlignet med USA (50 % versus
67%). McIntosh og Munk 2007.
McIntosh og Munk 2012 WP
• Sammenligning af kohorter født i 1962 (1985)
og født i 1982 (2005)
• En gruppe af børn fra familier med ingen
uddannelse relativt set har større chance for
at få en akademisk uddannelse.
• Vi finder dog at en gruppe af især drenge fra
hjem uden uddannelse klarer dårligere, også
over tid.
McIntosh og Munk 2012:
fødselsårgange 1962 og 1982, mindre afhængighed af
forældrebaggrund
 Mellem 1985 og 2005 ændrede chanceforholdet sig markant når de
der fik en gymnasieuddannelse og ingen ungdomsuddannelse
sammenlignes (sammenholdt med fædre med mindst en
gymnasieuddannelse og ingen uddannelse).
 Akademisk gymnasium: Chanceforholdet gik for mænd fra en faktor
11 til en faktor 6½. Tilsvarende for kvinder, fra en faktor 6½ til godt
2!!
 Påbegyndelse af universitetsuddannelse: Chanceforholdet gik for
mænd fra en faktor 8 til 6,8. Tilsvarende for kvinder, fra en faktor 8
til godt 6,4.
 Unge mennesker fra familier uden så mange ressourcer har fået
bedre adgang til gymnasium og universitetsuddannelse og faktorer
ikke relateret til observerbare familiekarakteristika er blevet mere
betydningsfuld (formentlig generel social norm)
Hovedkonklusion
• Vi viser, at unge mennesker fra familier uden
så mange ressourcer har fået bedre adgang til
gymnasium og universitetsuddannelse og vi
fandt, at faktorer ikke relateret til
observerbare familiekarakteristika er blevet
mere betydningsfuld
• Dette resultat tvang mig til at tænke over nye
forklaringer for valg og færdiggørelse af
uddannelse.
”Negativraten” for børn af ufaglærte
”Succesraten” for børn af ufaglærte
Andel af 25-29-årige fra ufaglærte
hjem uden uddannelse
Andel af 25-29-årige fra ufaglærte
hjem uden uddannelse
Andel af 25-29-årige fra ufaglærte
hjem uden uddannelse
Munk 2013
i: Comparative Social Research 30:
Hvad driver unges valg og muligheder:
• Hvad driver unges valg af ungdomsuddannelse?
• I hvilken grad betyder kulturel kapital, kognitive and ikke-kognitive
dispositioner, og skole-relaterede variable noget, samtidigt med at
der kontrolleres for familiebaggrund?
• ….Sprog, Smag, Attitude, Kropsholdning, Distinktive handlemåder
(livsstil, uddannelsesstrategier, bosted, opdragelse, ledelsesform,
organisering)
• Ideen er at undersøge i hvilken grad kulturel kapital, systemet af
dispositioner (kognitive and ikke-kognitive kapabilitet), og skole
relaterede variables betyder noget, samtidigt med at der
kontrolleres for familiebaggrund variable.
Betydningen af forældres
uddannelse for børns uddannelse
Highest attained or ongoing education in 2008 by mothers highest
attained education in 2000
Percentage
100
No further education
90
Vocational education
80
Business/ technical gymnasium
70
Gymnasium
60
50
40
30
20
10
0
No further
education
Vocational
education
Gymnasium
Short
/Intermediate
college education
University
Mother's highest attained education
Source: Statistics Denmark
Byggesten
 Den internationale forskning: kognitive og ikke-kognitive dispositioner har
afgørende betydning for succes i skolen, uddannelsessystemet og senere
hen på arbejdsmarkedet (TÆNK PÅ DET STORE FRAFALD PÅ
ERHVERVSUDDANNELSERNE, Munk 2011 i ANTOLOGI)
 Ikke-kognitive dispositioner: selvværd, glæde, evnen til
at se realistisk på tingene, tro på egen formåen,
selvtillid, mål-rationalitet, kunne se fremadrettet,
emotionel balance, sensitiv og empatisk i sociale
sammenhæng, ambitioner med eget liv, sociale
kompetencer, grundighed, evne til organisering af
hverdag, ambitiøs, overblik, loyal, stædig, praktisk,
samarbejdende, imødekommende, punktlig,
ordensmenneske, beskeden, inspirerende,
grænsesættende
Earlier Studies
• Part of the paper refers to Bourdieu and Passeron
(1977), Bourdieu (1986, 2000), Aschaffenburg and
Maas (1997), de Graaf and Kalmijn (2000), Sullivan
(2001), Lareau and Weininger (2004), Wildhagen (2009,
2010) and Jaeger (2009, 2011)
• Part of the paper is in line with Bowles, Gintis, and
Osborne (2001), Farkas (2003), Borghans et al. (2008)
• According to Borghans Bowles and Gintis (1976) were
the first to introduce the concept of non-cognitive
traits, but I would say that Bourdieu at the same time
was trying to address traits by the system of
dispositions or habitus.
Andre byggesten
•
•
•
•
Familiebaggrund
Etnisk oprindelse
(Skolen)
Kognitive færdigheder
Hvad viser forskningen?
• Den internationale forskning peger på, at såvel
kognitive færdigheder som ikke-kognitive
færdigheder har afgørende betydning for
succes i skolen, uddannelsessystemet og
senere hen på arbejdsmarkedet, herunder
også for børn, som er særligt sårbare eller
udsatte med lavt selvværd eller ringe tro på at
egen indsats spiller en rolle
Kulturel kapital, kognitive og ikkekognitive dispositioner
• Kulturel kapital er defineret ved tre hovedtyper, nemlig i form
af institutionaliseret kapital, dvs. formel uddannelseskapital,
titler og andre former for anerkendte færdigheder
(legitimeret viden), objektiveret i form af ’kunstkapital’
(kunstværker, bøger, materialer) og endelig legemliggjort
kulturel kapital (kropsliggjort i form af dispositioner/habitus):
Dispositioner i krop og sind
• Forældre diskuterer politik eller sociale spørgsmål med barnet
(politiske dispositioner)
• Antal bøger i hjemmet
• I cannot sit still and read for more than a few minutes
• Læsekompetencer
• High brow kultur (fin kultur), antal besøg på museum
Andre karakteristika
• Students don’t start work for a long time after the Danish
lessons begins
• Selvværd (self-esteem)
• Most of my teachers really listen to what I have to say
• If I decide not to get bad grades, I can really do it
• I am hopeless in Danish classes
• I have always done well in mathematics
• -----------------------------------------------• I like to try to be better than other students
• When studying I keep working even if the material difficult
Ikke-kognitive dispositioner
Non-cognitive and school variables in 2000 by highest attained or
ongoing youth education in 2008
Proportion of students who agree
1,0
Most of my teachers really
listen to what I have to say
0,9
0,8
I like to try to be better than
other students
0,7
0,6
When studying, I keep working
even if the material is difficult
0,5
0,4
Discuss politics and social
issues with parents
0,3
0,2
Students don't start work for a
long time after the lesson
begins
0,1
0,0
No youth
education
Vocational
Business
Academic
education gymnasinum gymnasium
Source: PISA-L and Statistics Denmark
Kulturel kapitalformer som betyder
noget
• Forældre diskuterer politik eller sociale
spørgsmål med barnet (politiske dispositioner)
• Jeg kan ikke sidde stille og læse i mere end i få
minutter
• Finkultur, antal besøg på museum, men ikke
alle former!
• Læsekompetencer
Reading score in 2000 by highest attained or ongoing education in
2008
Mean value of reading score (standardized)
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
-0,2
-0,4
-0,6
-0,8
No youth education Vocational education
Source: PISA-L and Statistics Denmark
Business
gymnasinum
Academic gymnasium
Den relative betydning
Table 4 . Types of variables and relative contribution to the likelihood function
# Parameters
Loglikelihood
AIC
McFadden’s R2
Likelihood
ΔCum. % Cum. %
Type of variable added (block)
None (Intercept only)
3
-5117
10240
0.00
0.0
0.0
Sex, ethnicity and urbanization
12
-4981
9985
0.03
10.7
10.7
Family background
39
-4744
9566
0.07
18.6
29.3
Family background (+ parents’ occupation)
101
-4504
9210
0.12
18.8
48.1
Family background (+ parents’ education)
131
-4412
9085
0.14
7.2
55.4
Cultural capital
173
-4190
8727
0.18
17.4
72.7
School variables
185
-4156
8683
0.19
2.7
75.4
Non-cognitive skills
221
-4036
8514
0.21
9.5
84.9
Cognitive skills
224
-3843
8134
0.25
15.1
100.0
Note.: # Observations 3821. All the incremental increases to the likelihood function are significant on a 1% level. AIC takes the number
of parameters into account.
Perspektiv for studier
• Ikke kun rent deskriptivt og kausalt, men også
normativt ift., hvorvidt det egentlig er et
problem: skyldes denne andel af unge
manglende information i registrene, da der i
"virkeligheden" dækker over unge
iværksættere, som ikke er tilknyttet nogle
formelle sociale institutioner, eller er der rent
faktisk tale om personer fra dårligt stillede
hjem, hvis sociale deroute først så småt er ved
at tage afsæt
Holland og Danmark
(uddannelsesadgang)
• Det kan i øvrigt konstateres, at der et sket et generelt fald i
afhængigheden af forældrebaggrund, når det drejer sig om
valg og gennemførelse af uddannelse, her
ungdomsuddannelse og videregående uddannelser (resultatet
er dog omdiskuteret, jf. studier
• Den pointe som Schijf, Huibert, Dronkers, Jaap & van den
Broeke-George, Jennifer 2004 dog viser er, at adgangen til den
hollandske nobilitet ikke er blevet lettere over tid, som bl.a.
formidles af eliteuddannelser
• Se også Jens Peter Thomsen: Social differentiering og kulturel
praksis på danske universitetsuddannelser Ph.D.-afhandling,
RUC 2008
Uddannelseskapital i udlandet!
• Vi viser i et studie, at familier med højt
rangerede sociale positioner i samfundet og
med megen uddannelse, såvel blandt mødre
og fædre, har børn som investerer i
uddannelse på udenlandske universiteter.
Dette kan bruges som en ekstra social markør
såvel i forhold jobs i udlandet som i Danmark.
• Især det mændene som søger faglige
udfordringer, medens kvinderne i højere grad
følger med! (studiet dækker år i mellem 1987-
Elite Education and
Cultural Reproduction
• Munk 2009 Acta Sociologica,
• NEW study: Munk, Foged, Mulvad 2011 Dansk Sociologi; Munk,
Poutvaara, Foged 2012 WP
• How parental education and occupational status affect the
likelihood of studying abroad, in elite or non-elite universities?
• Comparisons with the effect of studying in home country university
• Focus on Denmark; combination of register data and two unique
surveys
• What motivates those who study abroad? Transnational cultural
reproduction strategies may work directly or indirectly
• Analysis of stays longer than 5 years
Motivations to study abroad
• Foreign university academically better:
– Elite: 46% of men and 25% of women
– Non-elite: 19% of men and 13% of women
• Job opportunities abroad:
– Elite: 34% of men and 23% of women
– Non-elite: 27% of men and 24% of women
• Prestige
– Elite: 40% of men and 19% of women
– Non-elite: 16% of men and 11% of women
• Living together with partner
– Elite: 12% of men and 37% of women
– Non-elite: 10% of men and 35% of women
……
Figur 1. Fordelingen af forældres uddannelse i forskellige uddannelsesgrupper og populationen
Mor
Mænd
Kvinder
60
60
50
50
40
40
30
30
20
20
10
10
0
0
Far
Grundskole Gymnasial Fagskole
KVU
MVU
Universitet
60
60
50
50
40
40
30
30
20
20
10
10
0
Grundskole Gymnasial Fagskole
KVU
MVU
Universitet
Grundskole Gymnasial Fagskole
KVU
MVU
Universitet
0
Grundskole Gymnasial Fagskole
Ingen universitetsuddannelse
KVU
MVU
Universitet
Universitet i Danmark
Ikke-elite universitet i udlandet
Eliteuniversitet i udlandet
Kilde: Registerdata og vægtet surveydata.
Anm.: Fordelingen af forældreuddannelse for ingen universitetsuddannelse og universitetsuddannelse i Danmark er
populationsfordelingen, medens fordelingerne af forældreuddannelse for ikke-elite og eliteuddannelse i udlandet er
estimeret på baggrund af stikprøven i surveydata.
Conclusions
• Evidence on both cultural reproduction and social
educational mobility
• Parental education matters especially for elite
education
• Sons follow fathers and daughters mothers
• For men, academic quality and skills, job
opportunities abroad and prestige most common
motivations to study in an elite university abroad;
for women, living with partner most common
motivation, except for women going to elite
studies
Reproduktionsstrategier og
rekonversionsstrategier
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fertilitetsstrategi
Arvestrategier (patrimony)
Uddannelsesstrategier, skolastiske strategier
Profylaktiske strategier (sundhed + biologi)
Økonomiske strategier (kort- og langsigtede)
Social investeringsstrategier (sociale relationer)
Ægteskabsstrategier
Sociodicy strategier (legtimering af domination)
Organisationsstrategier, Arbejdsstrategier
Udvandrings- og kosmopolitiske strategier (ny)