John Dewey: Pragmatisme,
pædagogik og erfaring
Svend Brinkmann
Professor
Institut for Kommunikation
Aalborg Universitet
svendb@hum.aau.dk
Grundlæggende
John Dewey (1859-1952)
Inspireret af Hegel og Darwin
En del af den amerikanske pragmatisme (med
James, Mead og Peirce)
Pragmatismen er en idé om idéer: At idéer er
menneskeskabte redskaber til mestring af en
verden under forandring.
Viden og erfaring
Viden og erfaring er aktiviteter
At vide er at kunne
Fra synsepistemologi til håndsepistemologi
Videnskab er ikke ”afspejlende” men
problemløsende
Fra ”self-action” over ”inter-action” til ”transaction”
Uddannelsens funktion
Uddannelse er for det sociale liv, hvad næring og kønslig
reproduktion er for det fysiologiske liv.
I believe that education is the fundamental method of social
progress and reform. All reforms which rest simply upon
the law, or the threatening of certain penalties, or upon
changes in mechanical or outward arrangements, are
transitory and futile.... But through education society can
formulate its own purposes, can organize its own means
and resources, and thus shape itself with definiteness and
economy in the direction in which it wishes to move....
Education thus conceived marks the most perfect and
intimate union of science and art conceivable in human
experience.
--John Dewey, My Pedagogic Creed, 1897
Pædagogisk spændingsfelt
Dewey diskuterede pædagogik i et
spændingsfelt mellem fagcentrering og
elevcentrering.
Mellem selvrealisering og fagrealisering.
Laboratorieskolen
Laboratorieskolens psykologi
(1) Sindet er en funktion af det sociale liv. Sindet kan
ikke udvikle sig i sig selv, men kun i sociale
situationer.
(2) Aktiv handling står i centrum for erkendelsen.
Erkendelse er ikke et passivt, intellektuelt
forehavende, men er en funktion af vore
igangværende aktiviteter i verden.
(3) Sindet er en proces og ikke en fast størrelse.
Barnets interesser
Barnet har, hvad Dewey kalder fire naturlige
interesser:
(1) En interesse i at kommunikere
(2) i at undersøge verden
(3) i at konstruere ting
(4) i at udtrykke sig kunstnerisk (Dewey, 1900:47).
Skabelsen af ”tænkevaner”
”Undervisningsprocesser er forenede i den udstrækning
de fokuserer på skabelsen af gode tænkevaner.” (Dewey,
1916:163):
”Først at eleven skal have en genuin erfaringssituation –
at der skal være en kontinuerlig aktivitet, som han er
interesseret i for dens egen skyld; for det andet at et
genuint problem skal udvikles i situationen som en
stimulus til tænkning; for det tredje at han besidder den
nødvendige information og kan udføre de nødvendige
observation til at klare den; for det fjerde at de foreslåede
løsninger opstår for ham, som det er hans ansvar at
udvikle på en ordnet måde; for det femte at han har
mulighed for og lejlighed til at teste sine idéer ved at
anvende dem.” (Dewey, 1916:163).