Roskilde Universitet
Basiskursus 2: Sociologi
Eksamensnummer: 422
20/11-2025
Del 1: Kursusgang 2
Spørgsmål 1.1
Émile Durkheims begreb, anomi, bruges til at betegne en tilstand af normativ opløsning, hvor
den kollektive bevidstheds regulerende funktion svækkes. Durkheim beskriver anomi som en
samfundstilstand, hvor den moralske orden ikke længere formår at styre individets behov,
handlinger og forventninger. Han påpeger, at der i så fald vil opstå: ”… let forvirring,
overspændte forventninger og udbredt frustration […]”, og at dette sker ”… når mange
begynder at stræbe efter at nå et stadig højere niveau uden klare forestillinger om en rigtig
grænse” (Willy Guneriussen, 2025, s. 124). Resultat heraf er en tilstand af normløshed og
desorientering, hvor individet mister retning, tilhørsforhold og eksistentiel mening. Anomi er
altså ikke kun et fravær af regler, men en ubalance mellem samfundets strukturelle forskelle
og dets evne til at opretholde en moralsk integration (Willy Guneriussen, 2025, s. 124).
Rogers’ essay giver et eksempel på, hvordan anomi kan opstå på et mikrosociologisk niveau.
Hun beskriver hvordan hun oplevede normløshed, da hun voksede op i en familie præget af
beatnik-kultur, hvor man søgte at fjerne samfundets normer (Robin Rogers, 2024, s. 43–44).
Rogers’ erfaring kan forstås som et udtryk for anomi, idet hun befinder sig i en situation, hvor
de etablerede normer og adfærdsforventninger i det dominerende samfund er uklare eller
utilgængelige for hende. Hendes oplevelse af at være ude af kurs afspejler en
normløshedstilstand, hvor individet mangler et stabilt værdigrundlag at orienterer sig efter.
Som socialt positioneret outsider, har hun ikke gennemgået den socialisering, der normalt
internaliserer samfundets centrale normer, værdier og kulturelle koder. Den manglende
socialisering, begrænser hendes evne til at navigere i mainstream-samfundets forventede
handlingsmønstre og skaber dermed en oplevelse af social desorientering, og dermed ses
anomi.
Roskilde Universitet
Basiskursus 2: Sociologi
Eksamensnummer: 422
20/11-2025
Anomi kommer tydeligt til udtryk i Woods tekst gennem hendes oplevelse af normativ
desintegration. Hun beskriver en tilstand, hvor de regulerende normer og kollektive værdier,
der normalt strukturer social adfærd er svækket, hvilket ses i hendes følelse af afkobling og
håbløshed, fordi de sociale rammer ikke giver hende et stabilt orienteringsgrundlag. Wood
fremhæver også, at samfundet er præget af en brudt konsensus om fakta og moralske
principper. Den svækkede solidaritet og tillid til institutioner understreger yderligere tilstanden
af anomi (Elizabeth Anne Wood, 2024, s. 306–308).
Hun bruger også sin trapeze-klasse som metafor, for det ideelle samfund, hvor der er
”sikkerhedsliner” og ”vejledere” der guider dig igennem livet, og dermed giver dig orientering
(Elizabeth Anne Wood, 2024, s. 308).
Spørgsmål 1.2
Apropos trapez-klassen fungerer den som et symbol på social solidaritet, men i Durkheims
forstand især på organisk solidaritet. Woods mulighed for at kaste sig ud, afhænger af et
funktionelt differentieret men koordineret system, herunder en træner, instruktør,
sikkerhedsliner, osv. De forskellige roller skaber et netværk af interdependens, hvor den
individuelles handling kun er mulig, fordi et større socialt system understøtter hende. Hendes
trapeze-klasse er dermed et symbol på den organiske solidaritet, hvor organerne tilsammen
bliver en organisme (Émile Durkheim, 2000, s. 181).
Samtidig trækker Wood på mekanisk solidaritet, der ifølge Durkheim udspringer af fælles
identitet og lighed. Fællesskabet som den lokale bar for homoseksuelle fungerer som en
gruppe med høj moral integration, fordi medlemmerne deler erfaring med marginalisering, og
dermed opnår et fælles grundlag (Elizabeth Anne Wood, 2024, s. 308). Her opstår den
mekaniske solidaritet altså gennem lighed, og fælles grobundlag, hvor den organiske
solidaritet opstår i ideen om man er en række organer i en større organisme.
Roskilde Universitet
Basiskursus 2: Sociologi
Eksamensnummer: 422
20/11-2025
Spørgsmål 1.3
Det stigende præstations- og testpres i folkeskolen kan analyseres som et nutidigt eksempel
på anomi i Durkheims forstand. I artiklen: ”Omfanget af eksaminer og test presser
folkeskoleelever – balancen mellem uddannelse og dannelse er tippet” viser Betina Jacobsen,
hvordan intensiveringen af evalueringer har skubbet skolens normative grundlag fra dannelse
og fællesskab, mod en mere individualiseret præstationslogik. Forskydningen afspejler en
bredere samfundstendens, hvor uddannelsessystemet i stigende grad er præget af måling og
konkurrence (Susanne H. Knudsen, 2025).
Set gennem Durkheims begrebsapparat, udgør dette et brud i den kollektive bevidstheds
regulerende funktion over for elevernes forventninger og værdikompas. Når normerne, der
strukturerer skolens formål, bliver uklare eller indbyrdes modstridende, svækkes den sociale
regulering. Eleverne placeres i et normativt vakuum, hvor de både forventes at orientere sig
mod målbare resultater og samtidig udvikle sig som dannede, socialt ansvarlige individer. De
to rationaler, trækker i hver deres retning, hvilket skaber en normforvirring for eleverne, og
dermed ses anomi (Willy Guneriussen, 2025, s. 124).
For Durkheim er skolen en central institution, fordi den skaber social integration gennem
fælles aktiviteter, værdier og praksis. Når præstationssiden dominerer, svækkes skolens
funktion som moralsk fællesskab, og dens evne til at reproducere sociale normer
undergraves. Den strukturelle sammenhængskraft vil heraf så falde, og risikoen for anomi vil
stige (Willy Guneriussen, 2025, s. 112).
For mig at se, bør folkeskolen styrke sin karakter af moralsk kollektiv. Undervisningsformer,
der fremmer samarbejde, fælles ansvar og solidaritet, f.eks. projektbaseret læring,
erhvervspraktik og kollektive opgaver. Det tror jeg vil genopbygge de sociale bånd, der
modvirker anomi. Et sådan tiltag, bør ifølge Durkheims teori, fremme social integration og
regulering af individerne, idet de genforankrer eleverne i et stabilt normsystem.
Roskilde Universitet
Basiskursus 2: Sociologi
Eksamensnummer: 422
20/11-2025
Når eleverne oplever tydelige kollektive rammer og deltager i meningsfulde relationer, styrkes
deres tilknytning til skolefællesskabet og risikoen for anomi, herunder mistrivsel, mindskes.
På den måde kan folkeskolen genetablere sin balance.
Litteraturliste:
Elizabeth Anne Wood. (2024). Flying Trapeze. I Elizabeth Anne Wood & Marika Linholm (Red.),
Between Us: Healing Ourselves and Changing the World Through Sociology (s. 304–
311). The University of Chicago Press.
Émile Durkheim. (2000). Kapitel 6: Den organiske solidaritets stigende overvægt og dens
konsekvenser (fortsættelse). I Émile Durkheim 2000 (Bd. 1893, s. 175–194). Hans
Reitzels Forlag.
Robin Rogers. (2024). How the World Works 101. I Marika Linholm & Elizabeth Anne Wood
(Red.), Between Us: Healing Ourselves and Changing the World through Sociology (s.
41–45). The University of Chicago Press.
Susanne H. Knudsen. (2025, februar 10). Omfanget af eksaminer og test presser
folkeskoleelever – balancen mellem uddannelse og dannelse er tippet. Aalborg
Universitet. https://www.aau.dk/omfanget-af-eksaminer-og-test-presserfolkeskoleelever-balancen-mellem-uddannelse-og-dannelse-er-tippet-n125151
Willy Guneriussen. (2025). Kapitel 4: Émile Durkheim. I Lars Bo Kaspersen (Red.), Klassisk og
moderne samfundsteori (7. udgave, Bd. 1, s. 105–134). HANS REITZELS FORLAG.
Tegn: 7177
Roskilde Universitet
Basiskursus 2: Sociologi
Eksamensnummer: 422
20/11-2025
Del 2
Kursus: 6, 8 og 9.
Spørgsmål 2.1
Goffman definerer stigma som en proces, hvor individet reduceres fra et almindeligt
menneske til et nedvurderet ét (Erving Goffman, 2009, s. 44). Stigma opstår, når der er
uoverensstemmelse mellem den virtuelle sociale identitet, de forventninger andre har til et
individ, og den faktiske sociale identitet. Forskellen skaber en fornærmet identitet, hvor
individet bedømmes ud fra forventninger frem for faktiske egenskaber (Søren Kristiansen &
Poul Poder, 2025, s. 288).
Goffman understreger, at stigma ikke er en egenskab i individet, men noget der skabes i
sociale møder, hvor bestemte træk markeres som afvigende og tiltrækker negativ
opmærksomhed (Erving Goffman, 2009, s. 46). Samfundets normer for, hvad der betragtes
som ”sædvanligt og naturligt”, gør desuden, at afvigelser hurtigt opfattes som problematiske
eller ”unormale” (Erving Goffman, 2009, s. 43–46).
Goffman skelner mellem tre former for stigma: kropslige stigma, der knytter sig til synlige
fysiske afvigelser og hurtigt påvirker vurderingen af individets normalitet og kompetence.
Karakterstigma, der bygger på forestillinger om moral, vilje, psykisk sygdom, misbrug eller
kriminalitet. Tribe-stigma, der retter sig mod gruppetilhørsforhold, som etnicitet og religion,
hvor individet mødes med stereotype forventninger (Erving Goffman, 2009, s. 44).
Jeg ser stigmatisering i Danmark tydeligt i debatten om indvandrere og deres efterkommere
(Institut for Menneskerettigheder, 2023). I dele af den offentlige og politiske debat, bliver
indvandring ofte koblet til kriminalitet, mangelfuld integration, religiøse- og kulturelle
konflikter, hvilket skaber en virtuel social identitet, der placerer indvandrere som potentielt
problematiske individer, uanset deres faktiske egenskaber. Når individet så f.eks. søger job på
Roskilde Universitet
Basiskursus 2: Sociologi
Eksamensnummer: 422
20/11-2025
arbejdsmarkedet, med et udenlandsk klingende navn, risikere de at blive hyppigere fravalgt,
da deres navn tilegner dem en bestemt samfundsgruppe, der trigger ”en hel række defekter”
(Erving Goffman, 2009, s. 47) på baggrund af et enkelt stigmatiserende træk.
Stigmatiseringsprocessor i Vesten formes af det, Goffman kalder ”blandede kontakter” hvor
”normale” og stigmatiserede mødes face-to-face. Her bliver stigma styrende for hvordan
begge parter interagerer med hinanden, ofte præget af usikkerhed, fordomme eller forsøg på
at håndtere den sociale distance. (Erving Goffman, 2009, s. 55). I det moderne teknologiske
samfund, bliver dette yderligere forstærket af online medier, hvor psykisk syge f.eks. kan blive
omtalt som ”sindssyge” (INFOMEDIA, 2022, s. 6).
Spørgsmål 2.2
I Foucaults perspektiv er magt ikke en substans eller ressource, der besiddes, men en
relationel praksis, der udøves gennem handlinger rettet mod andres handlinger, hvilket
indebærer, at magt fungerer ved at strukturere, påvirke og orientere individets mulige
handlinger (Kaspar Villadsen, 2025, s. 429). Magt er altså tæt forbundet med styring, idet
styring handler om at forme rummet for andre menneskers adfærd. At ”govern” betyder netop
”to structure the possible field of actions of others” (Michel Foucault, 1982, s. 790). Styring er
derfor ikke begrænset til statslig autoritet, men betegner alle de praksisser, hvormed
menneskelig adfærd ledes, reguleres og organiseres.
En vigtig pointe hos Foucault er, at magt forudsætter frihed. Magt kan kun udøves over
subjekter, der er i stand til at handle anderledes, ellers ville relationen blot være fysisk tvang.
Som han formulerer det, “power is exercised only over free subjects” (Michel Foucault, 1982,
s. 790). Netop denne forudsætning gør moderne styring effektiv, da individer er formelt frie,
men deres frihed bliver styrbar gennem påvirkningsformer, normer, viden og regulerende
praksis. Magt og frihed er derfor ikke modsætninger, men skal ses som gensidige
forudsætninger i moderne governance.
Roskilde Universitet
Basiskursus 2: Sociologi
Eksamensnummer: 422
20/11-2025
Foucault fremhæver, at den moderne vestlige stat siden det 16. århundrede har udviklet en
magtform, der kombinerer totaliserende mekanismer, som sikkerhed og regulering, med
individualiserende teknikker, som normalisering og intervention. Staten beskrives som et
system, hvor ”individualization techniques and totalization procedures” smelter sammen på
hidtil uset vis (Michel Foucault, 1982, s. 782). Styringsformen kommer af den pastorale magts
transformation.
Pastoral magt udvikledes i kristendommen som en magtform hvor pastoren ikke kun skulle
styre kollektivet, men også lede det enkelte individ gennem livet. Foucault fremhæver fire
kendetegn: magten var omsorgsbaseret, kontinuerlig, individualiserende og afhængig af en
detaljeret viden om sjælen (Michel Foucault, 1982, s. 783). Selvom den pastorale magt i
religiøs forstand har mistet sin centrale position, er dets funktion blevet sekulariseret og
”spread out into the whole social body” (Michel Foucault, 1982, s. 794).
I moderne governance kommer pastoral magt til udtryk gennem velfærdsstatens
professionelle systemer og faglige dybde. Professionsgrupper som lærere, socialrådgivere,
sundhedsarbejdere osv. Fungere som ”moderne hyrder” der søger at forme individets trivsel,
ansvarlighed, kompetencer, osv. Målet er ikke religiøs frelse, men ”verdslig” frelse i form af
velbefindende, normalitet og social integration (Michel Foucault, 1982, s. 784).
Governance handler altså ikke primært om autoritativ kontrol, men om at forme en ramme,
som individerne selv kan handle indenfor.
Spørgsmål 2.3
Debatten om nytteaktivering af arbejdsløse kan med Boltanski og Thévenots
retfærdiggørelsesteori forstås som et spørgsmål om, hvilke normative principper aktører
mobiliserer for at gøre deres vurderinger legitime. Som de skriver, opstår kritiske situationer,
når aktører ”realize that something is going wrong” og derfor må ”produce justifications” i
overensstemmelse med fælles accepterede standarder (Luc Boltanski & Laurent Thévenot,
1999, s. 359–360).
Roskilde Universitet
Basiskursus 2: Sociologi
Eksamensnummer: 422
20/11-2025
Teorien bygger på, at aktører orienterer sig mod værdiordener, forstået som logisk konsistente
principper for retfærdiggørelse. Disse ordener gør det muligt at etablere ækvivalens, dvs. at
”bring together different sets of people and objects” gennem et fælles vurderingsgrundlag
(Luc Boltanski & Laurent Thévenot, 1999, s. 361). Når en værdiorden aktiveres i en konkret
situation, opstår en verden, hvor menneskers og tings værdi afprøves i ”reality tests” (Luc
Boltanski & Laurent Thévenot, 1999, s. 367).
Med deres begrebsapparat analyserer han ca. 300 tekster, om nytteaktivering og identificerer
fire dominerende værdiordener.
I industriordenen skabes værdi gennem effektivitet og målbare resultater. Den arbejdsløse
forstås som en uforløst ressource, ”et stillestående tandhjul”, og nytteaktivering legitimeres
som et redskab til at genoprette orden og sikre optimal brug af ressourcer. I markedsordenen
vurderes den arbejdsløse som en rationel aktør, der reagerer på pris og incitamenter.
Nytteaktivering får her legimitet, når den gør lønarbejde økonomisk fordelagtigt, og dermed til
det ansvarlige valg. I projektordenen rettes blikket mod kreativitet, mobilitet og fællesskab.
Den arbejdsløse ses som en borger med både rettigheder og pligter, og nytteaktivering
vurderes ud fra, om den styrker eller svækker social sammenhængskraft og gensidighed. I
civilordenen er udgangspunktet solidaritet og værdighed. Den arbejdsløse forstås som et
medmenneske i et fælles ansvar, og her legitimeres der med, at den beskytter rettigheder og
social inklusion, og omvendt illegitim, når den virker nedværdigende eller usolidarisk (Mathias
Herup Nielsen, 2017, s. 15–17).
Nielsen viser, at nytteaktivering ikke bygger på ét samlet rationale, men i tråd med
pragmatismens symmetriprincip, hvor forskellige praksisformer må vurderes efter deres ”egne
specifikke logikker og grammatiker” (Lars Bo Kaspersen & Bente Halkier, 2025, s. 757).
Litteraturliste:
Roskilde Universitet
Basiskursus 2: Sociologi
Eksamensnummer: 422
20/11-2025
Erving Goffman. (2009). Stigma og social identitet. I STIGMA - Om afvigerens sociale identitet
(2. udgave, s. 43–73). Samfundslitteratur.
INFOMEDIA. (2022). Stigmatisering i medierne—En analyse af mediedækningen af psykisk
sygdom i danske webmedier i 2021 (s. 35). LANDSINDSATSEN EN AF OS.
https://www.sst.dk/-/media/En-af-os/Unders%C3%B8gelser/2022/Stigmatisering-imedierne-2021_finala.ashx?sc_lang=da&hash=9B8E9A61E0DA6C93DDA92CBE9109634E
Institut for Menneskerettigheder. (2023). Oplevet etnisk diskrimination i Danmark [Rapporten
undersøger minoritetsetniske personers oplevelser af diskrimination i Danmark.].
https://menneskeret.dk/udgivelser/oplevet-etnisk-diskrimination-danmark
Kaspar Villadsen. (2025). Kapitel 16: Michel Foucault. I Lars Bo Kaspersen (Red.), Klassisk og
moderne samfundsteori (7. udgave, Bd. 1, s. 425–456). HANS REITZELS FORLAG.
Lars Bo Kaspersen & Bente Halkier. (2025). Kapitel 25: Fransk pragmatisk sociologi: Boltanski,
Thévenot, Latour. I Lars Bo Kaspersen (Red.), Klassisk og moderne samfundsteori (7.
Udgave, Bd. 2, s. 755–782). HANS REITZELS FORLAG.
Luc Boltanski & Laurent Thévenot. (1999). The Sociology of Critical Capacity (s. 359–377).
European journal of social theory 2(3).
https://www.academia.edu/88380551/The_Sociology_of_Critical_Capacity
Mathias Herup Nielsen. (2017, december 25). Nytteaktiveringens retfærdiggørelse.
Nytteaktiveringens retfærdiggørelse: Et pragmatisk sociologisk blik på aktivering af
arbejdsløse.
Roskilde Universitet
Basiskursus 2: Sociologi
Eksamensnummer: 422
20/11-2025
Michel Foucault. (1982). The Subject and Power. I The Subject and Power (Bd. 1982, s. 777–
795). The University of Chicago Press.
Søren Kristiansen & Poul Poder. (2025). Kapitel 11: Interaktionsteorier. I Lars Bo Kaspersen
(Red.), Klassisk og moderne samfundsteori (7. udgave, Bd. 11, s. 279–314). HANS
REITZELS FORLAG.
Tegn: 9584