20-03-2024
Hvilke konsekvenser fik den
førte økonomiske politik
under corona-krisen i USA?
Studieretningsprojekt 2023-2024
Alexander Adamopoulos Lohse
Indhold
Indledning: ..................................................................................................................... 3
Redegørelse ................................................................................................................... 4
2.1 Aktiemarkedets fald i 2020 under coronakrisen .................................................. 4
2.2 Penge- og finanspolitiks betydning for samfundsøkonomier – kortsigtet ........... 5
2.3 Penge- og finanspolitiks betydning for samfundsøkonomier – langsigtet........... 6
2.4 Aktiemarkedets fald i 2022 under coronakrisen .................................................. 7
2.5 Aktiemarkedet – termer og nøgletal for værdiansættelser ................................... 9
2.5.1 Vigtige termer for aktiemarkedet ...................................................................... 9
2.5.2 Nøgletal for værdiansættelser af aktier og aktieindeks: .................................. 10
Analyse ........................................................................................................................ 11
3.1 Analyse af aktiemarkedets fald i 2020 ............................................................... 11
3.2 Udviklingen efter faldet i lyset af den førte pengepolitik .................................. 13
3.3 Analyse af Shopify aktien .................................................................................. 16
3.4 Analyse af aktiemarkedets fald i 2022 i lyset af den førte pengepolitik ............ 19
Diskussion ................................................................................................................... 21
4.1 Donald Trump-regeringens økonomiske håndtering – Gal eller genial? ........... 21
4.2 Joe Biden-regeringens økonomiske håndtering af coronakrisen – Uforsvarligt
eller nødvendigt? ...................................................................................................... 23
4.3 Hvordan kunne man ført en mere hensigtsmæssig økonomisk håndtering af
krisen 2021 og frem.................................................................................................. 25
Konklusion .................................................................................................................. 26
1
Hvilke konsekvenser fik den førte økonomiske
politik under corona-krisen i USA?
1. Redegør for hvilken betydning penge-og finanspolitik har på samfundsøkonomier på kort og
lang sig. Inddrag relevante økonomiske mål
2. Analyser aktiemarkedet i USA under covid-pandemien, i lyset af den førte pengepolitik. I
din analyse skal du inddrage case-materiale med relevante nøgletal.
3. Diskuter fordele og ulemper ved Donald Trump-regeringens økonomiske håndtering af
coronakrisen. Inddrag økonomiske skoler og den vedhæftede analyse fra POV internatiol d.
30. oktober 2020 ”USA’s økonomi brager frem, og det er en gave til Trump i valgkampens
slutspurt” i diskussionen
Skole: Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau: Samfundsfag A, Erhvervsøkonomi C
Vejledere: Jes Bygballe Hansen og Karoline Monberg
Antal anslag med mellemrum: 48097 med overskrifter
2
Indledning:
Covid-pandemien har haft store konsekvenser for den amerikanske økonomi samt
verdensøkonomien. Dette manifesterede sig i aktiemarkedet i både 2020 og 2022, hvor de
amerikanske aktiemarkeder gik ind i et bearmarket og skabte panik på Wall Street. Spørgsmålet er:
hvordan kunne dette lade sig gøre i lyset af den førte penge- og finanspolitik af de siddende
amerikanske regeringer og den amerikanske centralbank under corona-krisen?
Opgaven beskæftiger sig med aktiemarkedets udvikling i USA under covidpandemien i lyset af den
førte penge- og finanspolitik som de siddende regeringer og centralbanken stod for. I opgaven
sættes der fokus på USA, da udviklingen på aktiemarkedet i USA historisk set har været den mest
præcise indikator for verdensøkonomiens udvikling. Dertil er USA den største økonomi i verden,
hvilket skaber et godt grundlag for analyse af aktiemarkederne i landet.
Opgaven lægger ud med en redegørelse for, hvilken betydning penge- og finanspolitik har på
samfundsøkonomier på kort og lang sigt. Den amerikanske centralbanks og de siddende
amerikanske regeringers økonomiske politik og håndtering af coronakrisen redegøres også for samt
nøgletal for værdiansættelse af aktier og aktieindeks.
På baggrund af redegørelsen for den amerikanske centralbanks og de siddende amerikanske
regeringers økonomiske politik og håndtering af coronakrisen, samt hvilken betydning penge- og
finanspolitik har på samfundsøkonomier på kort og langt sigt, analyseres aktiemarkedet i USA
under covid-pandemien i lyset af dette. Analysen vil blandt andet fokusere på konsekvenserne af
den amerikanske centralbanks pengepolitik, det amerikanske aktiemarkedets værdiansættelse og
uddeling af hjælpepakker samt de kvantitative lempelser under krisen.
Endelig diskuteres fordele og ulemper ved Donald Trump-regeringens samt den amerikanske
centralbanks økonomiske håndtering af coronakrisen. I lyset af dette diskuteres fordele og ulemper
3
ved forskellig økonomisk politik og forskellige økonomiske skoler også. Der perspektiveres
desuden til Biden-regeringen og de danske hjælpepakker under corona.
Redegørelse
2.1 Aktiemarkedets fald i 2020 under coronakrisen
I januar 2020 ramte coronavirussen USA1. Dette skabte usikkerhed om fremtiden og hermed også
de økonomiske udsigter til de kommende år. Den 20. februar 2020 styrtdykkede aktiemarkederne i
USA pludselig efter yderligere stigende ustabilitet grundet COVID-19-pandemien.
I ugen op til den 24. februar faldt Dow Jones indekset og S&P 500 indekset med henholdsvis 11 %
og 12 %, hvilket er det største ugentlige fald siden finanskrisen i 2008. Senere faldt Dow Jones med
9,99 % den 12. marts - det største fald på én dag siden Black Monday i 1987 - efterfulgt af et endnu
større fald på 12,9 % den 16. marts2. Da aktiemarkedet endelig havde ramt bunden af krakket den
23. marts, var Dow Jones indekset og S&P 500 indekset faldet med henholdsvis 38,5 % og 35,5
%. 3
For at håndtere panikken sænkede den amerikanske Donald Trump-regering og centralbanken
(FED) rentesatserne og bankrenterne. Den 3. marts 2020 sænkede den amerikanske centralbank sin
målsatte rente med i alt 1,5 procentpoint, hvilket bragte renten ned i et interval på 0 % til 0,25 %4.
Ved at sænke denne rente sigtede Federal Reserve mod at støtte forbrug ved at mindske
omkostningerne ved lån for både husholdninger og virksomheder. Derudover iværksatte den
amerikanske centralbank kvantitative lempelser i form af køb af gældspapirer. Dette skulle tilføre
1
https://en.wikipedia.org/wiki/COVID-19_pandemic_in_the_United_States
2
Afsnittet ”Crash” https://en.wikipedia.org/wiki/2020_stock_market_crash
3
https://www.tradingview.com/chart/IUFGFVPn/?symbol=SP%3ASPX,
https://www.tradingview.com/chart/IUFGFVPn/?symbol=DJ%3ADJI
4
Afsnittet ”Easing Monetary Policy - Federal funds rate” https://www.brookings.edu/articles/fed-response-to-covid19/
4
likviditet til markedet, hvilket den amerikanske centralbank mente var afgørende for at forhindre en
likviditetskrise og understøtte den generelle økonomiske aktivitet.
Den 15. marts 2020 foretog Federal Reserve kvantitative lempelser med det formål med at støtte
økonomien. Den amerikanske centralbank meddelte, at den ville købe mindst 500 milliarder dollars
i statsobligationer og 200 milliarder dollars i statsgaranterede realkreditobligationer.5 Den 23. marts
2020 tog centralbanken endnu flere køb af statsobligationer, idet den sagde, at den ville købe
værdipapirer: "i de beløb, der er nødvendige for at støtte en problemfri markedsfunktion og effektiv
overførsel af pengepolitikken til bredere finansielle forhold".
2.2 Penge- og finanspolitiks betydning for samfundsøkonomier – kortsigtet
I starten af coronakrisen ændrede USA og andre ramte lande drastisk på penge- og finanspolitik.
Disse ændringer kan have mange konsekvenser på kort sigt. På kort sigt fungerer penge- og
finanspolitikken i størstedelen af samfundsøkonomier og i USA ved at centralbanken og regeringen
arbejder sammen for at påvirke økonomien.
Centralbanken kan ændre renteniveauet gennem pengepolitikken ved at justere føderale rentesatser.
Når økonomien er i nedgang, kan centralbanken og regeringen anvende en ekspansiv pengepolitik
ved at sænke renterne for at stimulere udlån og øge forbrugs- og investeringsaktiviteten. Dette
reducerer omkostningerne ved lån og kan føre til øget efterspørgsel og økonomisk vækst på kort
sigt.6 Omvendt, når økonomien er overophedet, kan centralbanken og regeringen anvende en
kontraktiv pengepolitik ved at hæve renterne for at dæmpe efterspørgslen og forhindre inflation.
Dette gør det dyrere for banker at låne penge fra centralbanken, hvilket øger omkostningerne ved
udlån til virksomheder og forbrugere7. Som følge heraf falder efterspørgslen efter lån, hvilket kan
reducere forbrugs- og investeringsaktiviteten på kort sigt. Denne reduktion i efterspørgsel bidrager
til at dæmpe inflationstrykket og bringe økonomien tilbage på et mere bæredygtigt vækstniveau.
5
Afsnittet “Easing Monetary Policy - Quantitative easing” https://www.brookings.edu/articles/fed-response-tocovid19/
6
https://samfundsfag.dk/begreber/oekonomi/generel-oekonomi/ekspansiv-pengepolitik/
7
https://samfundsfag.dk/begreber/oekonomi/generel-oekonomi/kontraktiv-pengepolitik/
5
Samtidig kan centralbanker i samarbejde med regeringen anvende finanspolitikken til at påvirke
økonomien på kort sigt. Dette kan omfatte skatteændringer og offentlige udgifter. Ved at sænke
skatterne eller øge offentlige udgifter kan regeringen stimulere økonomien ved at øge forbrugernes
og virksomhedernes disponible indkomst og investeringer. Dette kan føre til øget efterspørgsel og
økonomisk aktivitet på kort sigt.
Samlet set påvirker både penge- og finanspolitikken, på kort sigt, i USA samt størstedelen af verden
økonomien og de kortsigtede udfordringer som konjunktursvingninger og økonomiske kriser.
Centralbankerne og regeringen forsøger at opretholde en stabil og bæredygtig økonomisk vækst ved
at justere politikkerne i overensstemmelse med de aktuelle forhold og behov i økonomien.
2.3 Penge- og finanspolitiks betydning for samfundsøkonomier – langsigtet
Der føres også penge- og finanspolitik på lang sigt. Flere af tiltagende på penge- og finanspolitikken
under corona kan meget vel også haft betydning for samfundsøkonomierne på lang sigt.
På lang sigt har pengepolitikken til formål at sikre et moderat inflationsniveau. Dette indebærer at
opretholde prisstabilitet i økonomien ved at holde inflationen på et moderat og forudsigeligt
niveau8. Federal Reserve i USA (Fed) stræber f.eks. efter en gennemsnitlig inflation på 2 % over
længere tid og bestræber sig på at opretholde de langsigtede forventninger til inflation på dette
niveau9. En stabil og moderat inflation er afgørende for økonomisk stabilitet, da det giver tillid til
forbrugerne og virksomhederne om fremtidige priser og økonomisk aktivitet.
Derudover har pengepolitikken til formål at påvirke den lange rente, som omfatter køb og salg af
obligationer.10 Når en centralbank ønsker at sænke den lange rente, køber den obligationer på
markedet. Dette resulterer i en øget pengemængde på markedet og en reduktion i antallet af
tilgængelige obligationer, hvilket får prisen på obligationer til at stige. Denne stigning i
obligationspriserne fører til en automatisk reduktion i obligationsrenten. Omvendt, når
centralbanken ønsker at hæve renten, sælger den obligationer, hvilket reducerer pengemængden på
8
ll. 7-9 https://denstoredanske.lex.dk/pengepolitik
9
Afsnittet ”Findes der en "rigtig" inflationsrate?” https://www.morningstar.dk/dk/news/221347/hvad-er-federalreserve-og-hvordan-fungerer-den.aspx
10
Afsnittet ” Køb og salg af obligationer” https://www.studienet.dk/oekonomisk-politik/pengepolitik/hvad-er
6
markedet og øger udbuddet af obligationer. Dette fører til et fald i obligationspriserne og dermed en
stigning i obligationsrenten.
På lang sigt fungerer finanspolitikken ved at påvirke økonomiens strukturelle udvikling gennem
regeringens indgreb i offentlige udgifter og indtægter11. Finanspolitikken sigter typisk mod at opnå
økonomisk vækst, forbedre produktiviteten og fremme en bæredygtig økonomisk udvikling. Dette
opnås gennem målrettede investeringer i områder som uddannelse, infrastruktur og sundhedspleje,
samt gennem regulering af skatte- og afgiftssystemet.
Når man taler om finanspolitik på lang sigt taler man også om holdbar finanspolitik. Den holdbare
finanspolitik i et land er karakteriseret ved dens evne til at forblive stabil og bæredygtig på lang sigt
uden at resultere i ukontrolleret vækst af den offentlige gæld, der potentielt kunne føre landet mod
en statsbankerot. Konceptet om finanspolitisk holdbarhed retter blikket mod den fremtidige
udvikling af de offentlige finanser på et meget langsigtet grundlag.12I f.eks. Danmark har opnåelse
og senere vedligeholdelse af en holdbar finanspolitik været et selvstændigt mål i den økonomiske
politik siden omkring 2000.
Gennem disse tiltag søger pengepolitikken og finanspolitikken at skabe en forudsigelig og
bæredygtig økonomisk ramme, som gavner samfundet, både på kort og lang sigt.
2.4 Aktiemarkedets fald i 2022 under coronakrisen
Efter aktiemarkedets fald i 2020 var markederne nu vendt tilbage til nye ”all time highs”. S&P 500
indekset var steget 120 % og Dow Jones 102 % siden bunden under corona i marts 2020.
Investorerne og markedet så positivt på den makroøkonomiske udvikling i USA efter centralbanken
(FED) havde formået at sætte økonomien i gang med dens ekspansive finanspolitik under 2020
krisen. Dertil havde både Donald Trump-regeringen og Joe Biden-regeringen underskrevet
hjælpepakker på henholdsvis 900 milliarder dollars 13og 1900 milliarder dollars14, hvilket havde
hjulpet forbrugerne og virksomhederne i det amerikanske samfund.
11
ll. 1-3 https://denstoredanske.lex.dk/finanspolitik
12
ll. 1-4 https://denstoredanske.lex.dk/finanspolitisk_holdbarhed
13
https://borsen.dk/nyheder/udland/donald-trump-har-underskrevet-coronakrisepakke1
14
https://nyheder.tv2.dk/udland/2021-03-11-biden-har-underskrevet-historisk-stor-hjaelpepakke
7
Derudover havde amerikanerne sparet store mængder af penge op:
15
Denne udvikling betød, at amerikanerne havde flere penge til rådighed. Derfor blev store dele af
disse penge brugt direkte på aktiemarkedet men også på virksomheder på børsen, hvilket medførte
øget likviditet til aktiemarkedet, der skabte stigninger. Dette var f.eks. virksomheder indenfor ECommerce branchen, hvor man under pandemien havde set salg i branchen stige til 870 milliarder
dollars i USA i 2021, en stigning på 14,2 % i forhold til 2020 og en stigning på 50,5 % i forhold til
2019. E-handel udgjorde altså 13,2% af alt detailsalg i 2021 i USA.16
Selvom den amerikanske så mange positive økonomiske tegn efter centralbanken og de siddende
amerikanske regeringer havde ført en ekspansiv pengepolitik for at føre USA ud af krisen, skulle det
vise sig, at det hele ikke var en dans på roser. Inflationen var nu steget til 7 % i slutningen af 2021
15
Afsnittet ”Looking for help” https://www.keranews.org/business-economy/2022-08-05/people-saved-a-ton-ofmoney-during-the-pandemic-that-didnt-necessarily-increase-their-wealth
16
https://www.forbes.com/sites/jasongoldberg/2022/02/18/e-commerce-sales-grew-50-to-870-billion-during-thepandemic/?sh=2701cac54e83
8
og den toppede senere med 9,1 % i juni 202217, hvilket igen førte til bekymringer om økonomiens
fremtid og endda en mulig recession. Derudover var det amerikanske bruttonationalprodukts vækst
gået i minus med henholdsvis -2 % og -0,6 % i Q1, 2022 og Q2, 202218, hvilket forstærkede frygten
for en recession. Derfor begyndte den amerikanske centralbank, allerede i slutningen af 2021, at
advare om rentestigninger19. I marts 2022 begyndte Federal Reserve at iværksatte rentestigninger i,
hvor renten på dette tidspunkt lå på 0,25 %. I slutningen af 2022 lå renten på 4,5 %. 20 Dette forudså
markedet ville skabe problemer for virksomheder, da høje renter skaber problemer for
virksomheder, da det gør deres evne til at låne penge til at vækste deres virksomhed lavere. 21 De
amerikanske aktiemarkeder gik ind i et ”bearmarkets” igen, og fra den 5. januar 2022 til bunden den
13. oktober 2022 faldt S&P 500 indekset, Dow Jones indekset og NASDAQ Composite indekset
med henholdsvis, 27,5 %, 22,3 % og 37 %. 22 Aktiemarkedets fald i 2022 skete under krigen
mellem Ukraine og Rusland, hvilket der skal tages forbehold for.
2.5 Aktiemarkedet – termer og nøgletal for værdiansættelser
2.5.1 Vigtige termer for aktiemarkedet
Bearmarket: Et bear market er en tilstand på finansmarkederne, hvor priserne på aktiver som aktier
falder, og investorerne har en overvejende pessimistisk holdning. For at klassificeres som et bear
market, skal markedet generelt opleve en prisnedgang på mindst 20% fra sit seneste højdepunkt.
Bullmarket: Et bull market er en tilstand på finansmarkederne, hvor priserne på aktiver som aktier
stiger, og investorerne har en overvejende optimistisk holdning. For at klassificeres som et bear
market, skal markedet generelt opleve en prisnedgang på mindst 20% fra sit seneste højdepunkt.
17
https://tradingeconomics.com/united-states/inflation-cpi
18
https://tradingeconomics.com/united-states/gdp-growth
19
https://www.cnbc.com/2021/12/14/the-federal-reserve-is-expected-to-take-a-very-big-step-toward-its-first-ratehike.html
20
https://tradingeconomics.com/united-states/interest-rate
21
Afsnittet” How rising interest rates impact businesses” https://squareup.com/gb/en/townsquare/how-interest-ratesaffect-business
22
https://www.tradingview.com/
9
Aktieindeks: Et aktieindeks er en sammensætning af aktier organiseret i grupper baseret på
forskellige kriterier såsom størrelse, geografi eller branche. Ved at gruppere aktierne på denne måde
bliver det mere overskueligt at følge udviklingen inden for en given gruppe af aktier. Når man taler
om, at et indeks er steget, indikerer det, at aktiernes gennemsnitlige værdi er steget. Omvendt, hvis
indekset er faldet, er aktiernes gennemsnitlige værdi blevet mindre.23
2.5.2 Nøgletal for værdiansættelser af aktier og aktieindeks:
P/E værdi: P/E-forholdet viser forholdet mellem aktiekursen og indtjeningen per aktie. Et højt P/E
indikerer forventninger om fremtidig vækst men er også et tegn på en overvurderet aktie, mens et
lavt P/E kan signalere undervurderede aktier.
Forward P/E værdi: Forward P/E er en skønnet pris/indtjening (P/E) for det kommende år,
beregnet ved at dividere markedsprisen per aktie med den forventede indtjening per aktie.
P/B ratio: Price/Book-ratioen sammenligner en akties markedsværdi med dens bogførte værdi.
P/B-ratioen giver investorer en idé om, hvor meget de betaler for virksomhedens aktiver ifølge
balancen. En lav P/B-værdi kan indikere, at aktien handles til en rabat i forhold til virksomhedens
bogførte værdi.
D/E ratio: D/E-forholdet, også kendt som gæld-til-eget-kapital forholdet, angiver forholdet mellem
en virksomheds gæld og dens egenkapital. Det bruges til at vurdere, hvor meget gæld en
virksomhed har i forhold til dens egenkapital. Et lavt D/E-forhold indikerer normalt en mere solid
finansiel position, mens et højt D/E-forhold kan signalere større risiko.
23
https://www.euroinvestor.dk/nyheder/hvad-er-et-indeks
10
Analyse
3.1 Analyse af aktiemarkedets fald i 2020
Aktiemarkedets fald i 2020 skyldtes flere forskellige faktorer. Først og fremmest var frygten for
konsekvenserne af en global pandemi den største faktor i faldet. Derfor er den psykologiske del af
aktiemarkedet en vigtig faktor at tage forbehold for. I flere tilfælde kan man argumentere for, at
markedspsykologien har en større vægt en de fundamentale fakta omkring aktiemarkedet.24 Af disse
grunde er de fundamentale tal for aktiemarkedet i starten af 2020 vigtige at kigge på men i den grad
også markedspsykologiens indflydelse på aktiemarkedet.
I gennemsnit har indekset S&P 500, et af de mest retvisende indeks for den amerikanske økonomi25,
haft en P/E værdi på 19,4 fra 1971 til 2017. Dette er en periode på 46 år, hvilket skaber et
retvisende billede af hvad normalen er, når vi taler om dette nøgletal: 26
24
https://www.investopedia.com/terms/m/marketpsychology.asp
25
https://www.investopedia.com/ask/answers/041315/what-are-pros-and-cons-using-sp-500-benchmark.asp
26
https://www.valuescopeinc.com/resources/white-papers/the-sp-500-pe-ratio-a-historical-perspective/
11
At indekset, S&P 500, har haft en gennemsnitlig P/E værdi på 19,4 betyder, at de 500 virksomheder
der har været repræsenterede årligt har haft en P/E værdi på 19,4. Dette vil sige, at virksomhedernes
aktiekurser har været 19,4 gange indtjeningen pr. aktie.
Lige inden faldet i februar 2020 havde S&P 500 indekset en P/E værdi på 27,7327 og en Forward
P/E værdi på 25,65,28 hvilket indikerede at aktiemarkedet var en smule overvurderet. I denne
overvejelse er der dog flere forbehold der skal tages. Under Donald Trump regeringen stod
økonomien stærkt på flere parametre. Siden Donald Trump indtog pladsen som præsident og op til
coronapandemiens udbrud steg det amerikanske bruttonationalprodukt 7,7 %, hvilket er inden for de
årlige 2% til 3% tilpasset inflation, median indkomsten steg 9,2 %, arbejdsløsheden faldt med 1,2 %
og 4,7 % yderligere amerikanere kom i job. 29 Derudover havde den faktiske
bruttonationalproduktvækst slået estimaterne i både 2017, 2018 og 2019 30. Dertil viste udsigterne
til den fremtidige økonomi, at man ville se en moderat stabil vækst i de næste par år 31. Dette viser,
at de samfundsøkonomiske mål var opfyldt i høj grad, og at de økonomiske udsigter var gode,
hvilket kan hænge sammen med den P/E værdi, der afveg lidt fra normalen. Hvis vi kigger på S&P
500 indeksets P/B værdi ser vi, at indekset har en gennemsnitlig P/B værdi på 3,45. 32 Derudover
ligger P/B værdien for det generelle aktiemarked på 3,02.33 I februar 2020 inden aktiemarkedets
fald havde S&P 500 indekset en P/B værdi på 3,7.34
Denne P/B værdi ligger indenfor normalen, og man må derfor, udfra nøgletallene og de økonomiske
data, konkludere, at der i perioden op til aktiemarkedets fald i 2020 var tegn på en sund økonomi i
stabil vækst med moderate vækstudsigter. Derfor kan det konkluderes, at faldet i 2020 ikke skyldtes
27
https://www.macrotrends.net/2577/sp-500-pe-ratio-price-to-earnings-chart
28
https://www.gurufocus.com/economic_indicators/6061/sp-500-pe-ratio-with-forward-estimate
29
https://edition.cnn.com/interactive/2020/10/business/us-economy-trump-vs-other-presidents/
30
https://trumpwhitehouse.archives.gov/articles/united-states-gdp-growth-continues-exceeding-expectations/
31
https://www.spglobal.com/marketintelligence/en/mi/solutions/us-economic-forecasts-risk-ratings.html
32
Under” Stats” – Long term average https://www.gurufocus.com/economic_indicators/4240/sp-500-price-to-bookvalue
33
Afsnittet ”Comparing P/B Ratios” https://www.investopedia.com/ask/answers/040815/what-average-pricetobookratio-bank.asp
34
https://www.gurufocus.com/economic_indicators/4240/sp-500-price-to-book-value
12
økonomien på daværende tidspunkt eller udsigterne til økonomisk vækst, hvis vi ser bort fra frygten
for de økonomiske konsekvenser af coronapandemien. S&P 500 oplevede også det hurtigste fald
ind i et ”bearmarket” nogensinde35, hvilket viser den ekstraordinære situation markedet stod i. Det
må derfor endeligt konkluderes, at det har været den psykologiske del af aktiemarkedet, der har ført
til faldet, da situationen har været ekstraordinær, og det ikke har været muligt at regne de
økonomiske fremsigtudsigter ud grundet coronapandemiens usikkerhed.
3.2 Udviklingen efter faldet i lyset af den førte pengepolitik
Udviklingen efter faldet i 2020 viste det hurtigste opsving, efter et bearmarket, hos det amerikanske
aktiemarked nogensinde. 36 På bare 5 måneder var S&P 500 nået nye all time highs efter dets
historiske fald, mens Nasdaq Composite allerede ramte nye all time highs på knap 3 måneder. Dow
Jones indekset skulle dog bruge knap 9 måneder for at vende tilbage til nye all time highs, hvilket
viser at de teknologiprægede indeks var hurtigst om at stige. Dette viser os, hvilken tendens
pengepolitikken, i starten af 2020 under Donald Trump-regeringen, skabte i markedet.
Den amerikanske central bank valgte som modsvar til den stillestående økonomi at sænke renten i
marts 2020 fra 1,75 % til 0,25 % i samme måned37. Renten forblev således til marts 2022, hvor
Federal Reserve valgte at hæve renten igen. Denne form for pengepolitik er ekspansiv og har haft til
formål at stimulere økonomien under en mulig lavkonjunktur som man forventede. Denne
lavkonjunktur gik USA også ind i, da USA under to kvartaler i træk havde negativ vækst i deres
35
https://www.ft.com/content/d895a54c-64a4-11ea-a6cd-df28cc3c6a68
36
https://medium.com/technicity/fastest-bear-market-the-fastest-recovery-in-history-3225a639acf0
37
https://tradingeconomics.com/united-states/interest-rate
13
bruttonationalprodukt: 38
En recession kendetegnes ved to kvartaler med negativ vækst i bruttonationalproduktet i træk. 39
Man kan derfor sætte spørgsmålstegn ved, at aktiemarkedet kunne stige allerede i marts 2020, hvor
årets første kvartal viste en negativ BNP-vækst på -5,3 % 40 Det siges dog, at aktiemarkedet
nuværende prissættelse er indregnet i forhold til fremtiden, ofte regner man med 6 måneder. 41
Derfor kan fastsættes, at den lavkonjunktur USA stod i allerede var indregnet i aktiemarkedets
værdiansættelse, og at investorerne kiggede frem mod den store økonomiske vækst som følge af
den ekspansive pengepolitik og de kvantitative lempelser, der blev sat i værk i begyndelsen af
coronapandemien. Denne pengepolitik har været til stor fordel for virksomhederne. Når renten
sænkes, vil efterspørgslen stige, og virksomhederne vil derfor tjene flere penge. Dertil vil den
amerikanske dollar falde, hvilket vil være til fordel for de amerikanske virksomheder, der sælger
deres produkter globalt. 42 Dette afspejlede sig i de mest omfattende aktieindeks. Nasdaq Composite
38
https://tradingeconomics.com/united-states/gdp-growth
39
Afsnittet ”Calling a recession” https://www.imf.org/en/Publications/fandd/issues/Series/Back-to-Basics/Recession
40
https://tradingeconomics.com/united-states/gdp-growth
41
https://www.quora.com/Is-it-true-that-the-stock-market-reflects-a-view-of-the-economy-six-months-in-advance
”Afsnittet ”Key takeaways” https://www.investopedia.com/ask/answers/06/usdollarcorrelation.asp
42
14
der primært består af virksomheder indenfor informationsteknologi og cyklisk forbrug 43, f.eks. ecommerce virksomheder, vendte tilbage til nye all time highs hurtigst. Herefter kom S&P 500, hvor
sektorer som sundhed, industri og finanssektoren fylder mere.44 Til sidst så vi Dow Jones vende
tilbage til nye all time highs, henholdsvis 3 og 6 måneder efter S&P 500 og Nasdaq Composite. I
Dow Jones fylder teknologi og cyklisk forbrug mindst i forhold til de andre indeks, mens den
finansielle sektor fylder hele 22%. Den finansielle sektor blødte under corona45 og banker som
Goldman Sachs og JP Morgan faldt med næsten halvdelen af deres værdi. 46 En af USA’s største
banker, Wells Fargo, faldt endda med hele 62 %. 47 Dette viser en tydelig sammenhæng mellem den
ekspansive pengepolitik, dens indvirkning på den forskellige sektorer og hermed udviklingen i de
amerikanske aktieindeks.
For at forestå aktiemarkedets comeback, er det vigtig at forstå, at de kvantitative lempelser under
krisen også spillede en vigtig rolle. Federal Reserves indkøb af statsobligationer medførte øget
likviditet til markedet og har dermed medført stigninger på aktiemarkedet. Dertil underskrev
Donald Trump-regeringen en enorm hjælpepakke, der blandt andet skulle redde virksomheder og
skabe økonomisk vækst hos disse. Selv store børsnoterede virksomheder modtog hjælpepakker.
Endda virksomheder indenfor informationsteknologi man ellers ville gå udfra ikke ville gå konkurs,
når alle arbejdede hjemmefra. Disse hjælpepakker var dog ment for mindre virksomheder. 48 Den
ekspansive pengepolitik og de kvantitative lempelser skabte altså tiltro hos investorerne, som gik på
indkøb op fik aktiemarkedet til nye højder. Og ganske rigtigt, lige præcis 6 måneder efter den
negative rapport fra Q1 i 2020, rapporterede USA for Q3 en vækst i bruttonationalproduktet på 34,8
%. Dette bekræfter ideen om, at aktiemarkedets nuværende prissættelse og stigninger er indregnet i
forhold til fremtiden, og at den førte pengepolitik i USA medførte stigninger på aktiemarkedet.
43
Afsnittet “Industry breakdown” https://indexes.nasdaqomx.com/docs/FS_COMP.pdf
44
Afsnittet ”Sectors and the S&P 500” https://www.investopedia.com/top-25-stocks-in-the-s-and-p-500-7974612
45
https://www.theguardian.com/business/2020/apr/14/how-coronavirus-almost-brought-down-the-global-financialsystem
46
https://www.tradingview.com/chart/IUFGFVPn/?symbol=NYSE%3AGS,
https://www.tradingview.com/chart/IUFGFVPn/?symbol=NYSE%3AJPM
47
https://www.tradingview.com/chart/IUFGFVPn/?symbol=NYSE%3AWFC
48
https://www.marketwatch.com/story/here-are-the-public-companies-that-got-coronavirus-aid-meant-for-smallbusinesses-2020-04-22
15
3.3 Analyse af Shopify aktien
Virksomheden Shopify er et eksempel på en af de virksomheder der oplevede utrolig høj vækst
under coronapandemien. Shopify gør sig inden for e-commerce branchen49, og leverede fra dens
bund, i 2020, et astronomisk afkast på hele 478 %. I 2020 var aktien dog helt oppe på en P/E værdi
på hele 813 og mellem starten på dens massive stigninger og begyndelse den på dens senere
massive fald i 2021, lå aktien på en P/E værdi mellem 813 og 50, hvilket indikerer at aktien var
massivt overvurderet. Dertil havde aktien en P/B værdi på hele 35, hvilket vil sige, at aktien blev
handlet for 35 gange dens bogførte værdi. 50
Hvad førte til disse vilde værdiansættelser? Under corona blev folk sendt hjem, og som der kan ses
på grafen (fodnote 15) havde amerikanerne sparet store mængder penge op. Dertil var store
mængder af fysiske butikker gået i samarbejde med Shopify om sælge deres produkter på nettet.
Derfor foregik næsten alt handel på internettet og dermed på Shopifys platform, hvilket skabte en
vækst i deres omsætning på 85,63 % og 57,43 % i henholdsvis 2020 og 2021. 51 Derudover var
Shopifys markedsværdi steget med 200 % i 2020. Shopify var også gået i samarbejde med den
canadiske regering med projektet ”Go Digital Canada”, der havde til formål at hjælpe mindre
virksomheder, hvilket skaffede Shopify endnu flere kunder. Fra starten af 2020 til slutningen af
2021 steg Shopifys amerikanske kundebasis med 46 %52 og den canadiske med 55 %.53 Man må
anerkende, at Shopify havde en flot vækst i deres forretning, men Shopifys værdiansættelser stiller
spørgsmål til, om hvorvidt aktien var overvurderet.
49
https://en.wikipedia.org/wiki/Shopify
50
https://www.gurufocus.com/stock/SHOP/data/pb-ratio
51
https://stockanalysis.com/stocks/shop/revenue/
52
https://storeleads.app/reports/shopify/US/top-stores
53
https://storeleads.app/reports/shopify/CA/top-stores
16
Med Shopifys enorme vækst fik Shopify opbygget sig en gæld. Før coronapandemien havde
Shopify en gældsgrad på 0 % men i 2020 optog Shopify gæld for 750 millioner dollars, mens de
havde en egenkapital på 6,2 milliarder dollars. 54
Dette gav dem en D/E ratio på:
Dette er faktisk meget lavt sammenlignet med andre virksomheder i branchen og den eftertragtede
D/E ratio på 2 eller under55. Man skal dog ikke tage fejl af, at Shopify var svært overvurderede på
54
https://simplywall.st/stocks/us/software/nyse-shop/shopify/health
55
Afsnittet ”What Is a Good Debt-to-Equity Ratio?” https://www.investopedia.com/ask/answers/040915/whatconsidered-good-net-debttoequity-ratio.asp
17
deres prisansættelse samtidig med, at den økonomiske forhold ville gøre det sværere og dyrere at
låne flere penge. Inflationen begyndte at stige, og Federal Reserve begyndte derfor at hæve renten.
Samtidig med dette så Shopify en stor nedgang i deres vækst i forhold til den forrige vækst samt
fremtidsudsigterne, der ellers havde set lovende ud. I november 2021 sprang Shopifyboblen og den
væltede næsten 90 % ned i igennem 2021 og 2022 fra dens top i november 2021.56 Derudover endte
Shopify i 2022 med at have en negativ pengestrøm, en negativ indtjening samtidig med en gæld og
en negativ overskudsgrad:
56
https://www.tradingview.com/chart/IUFGFVPn/?symbol=NYSE%3ASHOP
18
3.4 Analyse af aktiemarkedets fald i 2022 i lyset af den førte pengepolitik
Siden den ekspansive pengepolitik og de kvantitative lempelser i 2020 og 2021 var aktiemarkedet
steget yderligere. Dertil underskrev Joe Biden-regeringen, efter Donald Trump-regeringen, en
historisk hjælpepakke, der førte ekstra likviditet til markedet. Denne pakke inkluderede hjælp til
mindre virksomheder, hvilket har hjulpet virksomheder som Shopify som nævnt i Shopify –
aktieanalysen. Den førte pengepolitik havde dog medført en høj inflation, da en forøgelse i
pengemængden og billig kredit kan skabe inflation.57 Da Federal Reserve havde implementeret en
ekspansiv finanspolitik, var pengemængden blev øget alene i april 2020 med 6,4 milliarder dollars,
en månedlig stigning på lidt over 6 %. Under coronapandemien så man den amerikanske
pengemængde stige fra 16 tusind milliarder dollars til 21,7 tusind milliarder dollars. 58 Denne
stigning var historisk høj. 59 Dertil har Federal Reserves køb af statsobligationer og andre aktiver
betydet betydelige mængder af likviditet i økonomien og dermed stigende efterspørgsel og hermed
inflation. For at vise det abnorme køb af statsobligationer kan vi udregne gennemsnittet for den
årlige stigning for holdte statsobligationer fra 2003 til nu i millioner USD og sammenligne det med
stigningen under coronakrisen:
57
https://www.investopedia.com/terms/e/expansionary_policy.asp
58
https://tradingeconomics.com/united-states/money-supply-m2
59
https://research.stlouisfed.org/publications/economic-synopses/2023/05/25/the-rise-and-fall-of-m2
19
Dette viser, hvilken ekstraordinær situation centralbanken stod i, og hvad der var grundlag for den
høje inflation som fra starten af de pengepolitiske tiltag i 2020 så en stigning fra 0,1 % til hele 9,1
%, langt over det økonomiske mål på de 2 %. Selv disse tal skulle dog ikke forhindre det bull
market der fandt sted på det amerikanske aktiemarked, selvom den årlige inflation nu lå på 7% for
2021. 60 S&P 500 steg med 30 % i 2021, 3 gange så meget som det gennemsnitlige afkast indekset
har leveret gennem tiden. 61
I januar 2021, under aktiemarkedets bull market, havde S&P 500 en forward P/E på 40 samt en P/E
værdi på 40,9. Dertil havde indekset en P/B værdi på 4,87 i slutningen af 4,87. Dette indikerer, at
indekset var overkøbt, men steg alligevel. Dette bekræfter, at der var tale om en boble i
aktiemarkedet. 62 F.eks. Shopify aktien illustrerede dette i grove træk, hvorimod S&P 500 er fordelt
i flere forskellige sektorer, hvilket gør indekset mindre volatilt og hermed gav grundlag for færre
kursfald. For da inflationen blev ved med at stige, var Federal Reserve nødt til føre en kontraktiv
pengepolitik. Dette blev iværksat gennem stigninger i renten, hvor renten var helt oppe på 9,1 % i
juni 2022. Dette havde til formål at mindske efterspørgslen. Derfor begyndte aktierne i 2022 at gå
ind i et bearmarket grundet renternes konsekvenser – vækstudfordringer grundet dyre lån. Grunden
til det ekstraordinære fald var altså en kombination af et overkøbt aktiemarked og et svært
60
Afsnittet ”Historical U.S. Inflation Rate” https://www.investopedia.com/inflation-rate-by-year-7253832
61
https://www.investopedia.com/ask/answers/042415/what-average-annual-return-sp-500.asp
62
https://www.investopedia.com/terms/b/bubble.asp
20
økonomisk miljø samt ringe fremtidsudsigter. Dertil en ”falsk” vækst, i det de virksomheder der
gavnede af coronakrisen, da de gavnende effekter kun varede i 2 år og dermed satte for høje
forventninger for fremtiden. S&P 500 så derfor et fald på -27,5 % mod bunden i 2022, mens det
teknologiprægede Nasdaq Composite indeks så et fald på 38 %, grundet dets høje eksponering mod
e-commerce og teknologi.
Diskussion
4.1 Donald Trump-regeringens økonomiske håndtering – Gal eller genial?
Donald Trump-regeringen lavede forskellige økonomiske tiltag under coronakrisen i 2020. Var de
forsvarlige og velbegrundede og reddede økonomien, eller ødelagde de og lavede langvarig skade
på den amerikanske økonomi? Hvilken økonomisk skole var den mest hensigtsmæssige i den
ekstraordinære situation
I den økonomiske håndtering af coronakrisen førte Donald Trump-regeringen en ekspansiv
pengepolitik for at forhindre en recession. Dette tiltag ville være et keynesianistisk økonomisk
tiltag, da Keynes mener, at staten skal bruge aktiv finans-og pengepolitik under lavkonjunkturer63.
Fra et monetaristisk synspunkt, ville man have lade økonomien regulere sig selv og dermed ikke
føre aktiv finans-og pengepolitik.64 Et monetaristisk tiltag om en selvregulerende økonomi kunne
dog have været potentielt farligt for den amerikanske økonomi, da man uden en ekspansiv pengeog finanspolitik samt kvantitative lempelser, kunne have set flere tusind virksomheder gå konkurs
samt se arbejdsløsheden stige og fattigdommen stige. Under f.eks. det store børskrak i 1929
nægtede daværende præsident Herbert Hoover at inddrage den føderale regering i penge- og
finanspolitikken, hvilket forværrede den amerikanske økonomi. Der skal dog tages forbehold for, at
Herbert Hoover ikke var monetarist, men var af den traditionelle liberale økonomiske skole.
Monetarisme lægger sig dog i høj grad op ad denne økonomiske skole. Udfra dette kan der derfor
argumenteres for, at Donald Trump-regeringens start på den økonomiske håndtering af
coronapandemien var hensigtsmæssig for den amerikanske økonomi. Hvis ikke dette tiltag var
63
https://denstoredanske.lex.dk/keynesiansk_teori
64
https://denstoredanske.lex.dk/monetarisme
21
taget, kunne økonomien have haft en forhøjet negativ vækst, grundet mangel på efterspørgsel og
tilført likviditet til markedet og økonomien.
Dertil underskrev Donald Trump en historisk hjælpepakke, der skulle sørge for understøttelse til
arbejdsløse, små virksomheder og tilføre likviditet til økonomien. Donald Trump havde dog kaldt
hjælpepakken for en ”skændsel” før men valgte alligevel at underskrive lovforslaget. 65Dette viser,
at Donald Trump også har en monetaristisk agenda. Alligevel valgte Donald Trump og hans
regering at håndtere økonomien med en keynesianistisk tilgang. Dette har været en fordel for det
demokratiske samarbejde og for den amerikanske økonomi. For det første har et samarbejde mellem
demokrater og republikanere været en fordel for at blive enige om de rette økonomiske
beslutninger. F.eks. så demokraten, Nancy Pelosi, positivt på den økonomiske håndtering: ” Denne
hjælpepakke er en udbetaling til det, vi har brug for til at knuse virussen. At lægge penge i
amerikanernes lommer og ære vores helte: vores sundhedsmedarbejdere, frontpersonale, transportog sanitetsmedarbejdere og lærere”. 66 Det kan argumenteres for, at denne enighed har været til
fordel for dem økonomiske håndtering af krisen. Dertil kan det argumenteres for, at denne
keynesianistiske tilgang til økonomien har reddet flere arbejdsløse og udsatte samt mindre
virksomheder fra at gå konkurs. USA følger den residuale velfærdsmodel, hvor udgifterne til
velfærd er små.67 Dertil har over halvdelen af amerikanere deres sundhedsforsikring gennem deres
arbejdsgiver. En rapport fra 2022 viser at næsten 55 % af amerikanere havde deres
sundhedsforsikring gennem en arbejdsgiver. Da coronapandemien ramte USA steg arbejdsløsheden
til hele 14,9 % i april 2020.68 Derfor kan det argumenteres for, at Donald Trump-regeringens
økonomiske håndtering med en keynesianistisk agenda skabte en positiv udvikling for den
amerikanske økonomi.
Der kan dog stilles spørgsmål ved, at pengemængden under Donald Trump-regeringen steg i det
omfang den gjorde69. Monetarister ville argumentere for, at dette ville skabe udsving i økonomien,
da uhensigtsmæssige ændringer i pengemængden vil skabe inflation. Inflationen skal ifølge
65
https://nyheder.tv2.dk/udland/2020-12-28-trump-har-underskrevet-den-hjaelpepakke-han-kaldte-en-skaendsel
66
Afsnittet ”Glæde i begge lejre” https://nyheder.tv2.dk/udland/2020-12-28-trump-har-underskrevet-denhjaelpepakke-han-kaldte-en-skaendsel
67
https://samfundsfag.dk/begreber/oekonomi/velfaerdssamfundet/residuale-model-den/
68
https://tradingeconomics.com/united-states/unemployment-rate
69
https://tradingeconomics.com/united-states/money-supply-m2
22
monetaristisk synspunkt holdes så langt nede som muligt. Og hvis man havde været monetarist,
ville man have haft ret i sine forudsigelser om inflation. Inflation steg til 1.4 % under Donald
Trump-regeringen. Det er dog meget kortsigtet, og hvis man kigger to år længere frem, lå inflation
på 6,5 % i december 2020. Inden havde den toppet på 9,1 %. Man kan derfor argumentere for, at
Donald Trump-regeringen i samarbejde med centralbanken, Federal Reserve, købte for mange
statsobligationer og indførte for mange kvantitative lempelser. Det skabte til inflation senere hen,
der både påvirkede aktiemarkedet samt den amerikanske forbruger. Der skal dog igen tages
forbehold for krigen i Ukraine, der skabte inflation grundet dens indvirkning på forsyningskæderne
der gjorde forbrugsvarer dyrere. Dertil skal der tages forbehold for, at Donald Trump-regeringen
ikke havde mulighed for at behandle konsekvenserne af deres ekspansive pengepolitik grundet
magtskiftet i januar 2020, hvor den nye Joe Biden-regering blev indsat. Og til sidst det
værdipolitiske spørgsmål – hvad er et menneskeliv værd.
Uanset holdning kan man konkludere, at Donald Trump-regering at vende en recession til en BNPvækst, i 3. kvartal af 2020, på hele 33,1 % som det bliver beskrevet i vedhæftede bilag – ”USA’s
økonomi brager frem, og det er en gave til Trump i valgkampens slutspurt”. Samtidig faldt
arbejdsløsheden fra 14,7 % til 7,9 %. Der kan dog stilles spørgsmål til de efterfølgende og længere
sigtede konsekvenser af den økonomiske håndtering, og om disse bevægede det økonomiske
comeback fra en topkarakter til en bundkarakter.
4.2 Joe Biden-regeringens økonomiske håndtering af coronakrisen – Uforsvarligt eller
nødvendigt?
Joe Biden overtog præsidentposten i 2021 og formede en ny regering. Joe Biden-regering stod med
en økonomi, hvor arbejdsløsheden lå på 6,7 %, inflationen på 1,4 % og renten på 0,25 %. Hvis vi
kigger på, om der de økonomiske mål var opfyldt, var der vækst i bruttonationprodukt, og
inflationen lå på under de 2 %, som er målsætningen for den amerikanske centralbank.
Arbejdsløsheden opfyldte dog ikke de økonomiske mål. Vi kan udfra dette konkludere, at Joe
Biden-regeringen havde rimelige forudsætninger for at få økonomien på et stabilt spor. De var altså
hverken ringe eller gode. Endda hvis vi inddrager krigen i Ukraine, da Joe Biden-regeringen havde
flere fordele end f.eks. Europa. USA er energiuafhængige 70samt fødevareuafhængige på langt de
70
https://en.wikipedia.org/wiki/United_States_energy_independence
23
fleste madvarer.71 Alligevel underskrev Joe Biden en historisk hjælpepakke på 1900 milliarder
dollars mod Donald Trump-regeringens hjælpepakke på 900 milliarder.
Udfra et monetaristisk synspunkt ville en sådan hjælpepakke være endnu mere uhørt end den første.
Dette ville forøge pengemængden yderligere og dermed også inflationen. Oven i det ville
inflationen få virksomheder og husholdninger til at forvente endnu højere inflation, hvilket ville
medføre krav på lønstigninger og virksomhederne til at sætte priserne yderligere op. Hvad gjorde
Joe Biden i april 2021, da inflation var dobbelt så høj som det økonomiske mål? Joe Biden satte
minimumslønnen til 15 dollars fra tidligere 10,95 dollars for lønmodtagere på kontrakt.72 Hvad
gjorde f.eks. de store forbrugsvirksomheder som supermarkeder? De hævede priserne på deres
varer. 73 Den amerikansk-iranske politisk kommentator og entreprenør, Patrick Bet-David, udtaler:
”De store virksomheder elsker, når minimumslønnen bliver hævet, Amazon elsker det, Walmart
elsker det… for de øger deres bruttomarginer med 20 %... og vi kommer stadig til at købe deres
produkter, for vi har ikke noget valg”. De mindre virksomheder kommer tilgængelig til at lide under
dette, da omkostningerne ved en højere minimumsløn er dyre for dem. De store virksomheder kan
være ligeglade. 74
Demokraterne er traditionelt set Keynesianister75, og det ville man derfor også gå udfra Joe Biden
var. Hvis vi kigger på Joe Biden-regeringens økonomiske håndtering af coronakrisen, er det
tydeligt, at den abonnerer på den keynesianistiske økonomiske skole. Joe Biden-regeringen valgte i
samarbejde med Federal Reserve, efter overtagelsen af regeringsposten, at købe endnu flere
statsobligationer. Dertil hævede han minimumsløn, underskrev en historisk hjælpepakke og fortsatte
den ekspansive finanspolitik. Der kan dog argumenteres for, at selv Keynesianister ville se denne
politik som for lempelig i forhold til det dengang økonomiske klima, og at denne økonomiske
politik de facto, var for lempelig samt uden begrænsninger. Joe Bidens økonomiske plan,
71
https://www.worldatlas.com/articles/where-does-the-food-in-the-us-come-from.html
72
https://edition.cnn.com/2021/04/27/politics/minimum-wage-federal-contractors-biden/index.html
73
https://www.nytimes.com/2023/07/26/business/food-prices-fed-inflation.html
74
https://www.youtube.com/shorts/Pu5gSpm3eu4
75
https://www.thebalancemoney.com/democrats-vs-republicans-which-is-better-for-the-economy-4771839
24
Bidennomics,76 er blevet kaldt for ”Keynesianisme uden begrænsninger”. 77 Der blev skabt høj
vækst i 2021 under Joe Biden regeringen78, men inflationen steg til 7 % og af denne grund hævede
man renten fra starten af 2022 og hele vejen til hele 5,5 % i 2023.79 Derudover oplevede USA en de
facto recession i 2022, da man havde to kvartaler i træk, i starten af 2022, med negativ BNP-vækst.
Hvis vi samtidig bruger analysen af aktiemarkedet under corona, kunne vi se hvordan aktiemarkedet
var svært overkøbt under Joe Biden regeringen, samt hvordan der blev skabt en aktieboble, der
havde store konsekvenser for mange investorers penge og mange virksomheder der gik konkurs. 80
I lyset af dette kan man argumentere for at Joe Bidens, Bidennomics, førte en Keynesianistisk
pengepolitik, men som var alt for lempelig. Især i lyset af, at Donald Trump-regeringen også havde
ført inden ekspansiv finanspolitik kort forinden.
4.3 Hvordan kunne man ført en mere hensigtsmæssig økonomisk håndtering af krisen 2021
og frem
En svagt ekspansiv pengepolitik, der inkorporerede kontraktive pengepolitiske træk, ville have
været mere hensigtsmæssig i håndteringen af coronakrisen. Dette ville have indebåret en stramning
af pengepolitikken for at modvirke den stigende pengemængde og inflationen. En tidligere
rentestigning, især da økonomien under Donald Trump-regeringens sidste dage allerede viste tegn
på positiv vækst, ville have været en passende foranstaltning. Ydermere kunne reduktionen af
centralbankens køb af statsobligationer have bidraget til at dæmpe likviditeten i økonomien og
afbalancere væksten.
Samtidig med en mere kontraktiv pengepolitik kunne man have overvejet at implementere mere
målrettede finanspolitiske foranstaltninger, som direkte støttede virksomheder og husholdninger
uden samtidig at øge den samlede offentlige gæld i samme omfang. Dette kunne have inkluderet
målrettede skattelettelser til små og mellemstore virksomheder samt investeringer i infrastruktur,
76
https://www.investopedia.com/bidenomics-8363974
77
https://www.wsj.com/articles/bidenomics-is-keynesianism-without-constraints-spending-gdp-inflation-tradeoffs8e3ecb82
78
https://www.americanprogress.org/article/the-biden-boom-economic-recovery-in-2021/
79
https://tradingeconomics.com/united-states/interest-rate
80
https://www.investopedia.com/surging-u-s-corporate-bankruptcies-surpass-total-for-all-2022-7569495
25
som ville have stimuleret økonomien på en mere målrettet måde. Desuden kunne der have været
etableret programmer til at støtte arbejdsløse og lavtlønnede arbejdstagere for at sikre en mere
retfærdig og stabil økonomisk genopretning.
Regulering af minimumslønnen på en mere fornuftig måde ville have været afgørende for at undgå
unødvendige byrder for små virksomheder. I stedet for en generel stigning kunne der have været
fokus på at sikre, at lønningerne afspejlede lokale økonomiske forhold og virksomhedernes evne til
at betale. Dette ville have bidraget til at opretholde en sund balance mellem lønninger og
omkostninger, hvilket igen ville have gavnet både virksomheder og arbejdstagere.
I det store og hele ville en kombination af en svagt ekspansiv, men samtidig kontraktiv pengepolitik
samt mere selektive og målrettede finanspolitiske foranstaltninger have været en mere effektiv
tilgang til at håndtere coronakrisen. Dette ville have bidraget til at minimere negative bivirkninger
såsom overdreven inflation og ubalancer i økonomien og dermed fremme en mere moderat og stabil
samt bæredygtig økonomisk genopretning og vækst.
Konklusion
Mens skyggerne af pandemien langsomt viger og økonomien genfinder sin balance, står det klart, at
de økonomiske strategier anvendt under COVID-19-krisen i USA har efterladt varige indtryk på
samfundsøkonomien og dens borgere. Den ekspansive penge- og finanspolitik, iværksat for at støtte
økonomien gennem usikre tider, har haft både positive og negative konsekvenser, hvoraf nogle vil
resonere langt ind i fremtiden.
På den positive side har interventionerne bidraget til at afbøde de værste økonomiske slag for
virksomheder og enkeltpersoner. Den massive indsats for at pumpe likviditet ind i økonomien og
støttepakkerne designet til at holde små virksomheder oven vande og sikre borgernes velfærd, har
været afgørende for at undgå en dybere økonomisk recession. Disse tiltag har vist sig effektive i at
opretholde forbrugernes tillid og stimulere økonomisk aktivitet i en tid, hvor usikkerheden ellers
kunne have ført til langt mere dramatiske økonomiske tilbageslag.
26
På den anden side har den anvendte politik også medført udfordringer, herunder uro på
aktiemarkedet, en stigning i inflationen, der nu udfordrer husholdningernes købekraft og truer med
at underminere de økonomiske genopretningsbestræbelser. Den øgede statsgæld som følge af de
massive finansielle hjælpepakker rejser også spørgsmål om bæredygtigheden af den føderale
regerings finanser på lang sigt.
Disse konsekvenser understreger nødvendigheden af en afbalanceret og forsigtig tilgang til
økonomisk politik, hvor der tages højde for både de kortsigtede behov for at støtte økonomien og de
langsigtede konsekvenser af en øget statsgæld og inflation. Det kræver en vedvarende indsats og
vilje til at tilpasse politikkerne efterhånden, som den økonomiske situation udvikler sig.
I det store billede viser erfaringerne fra håndteringen af COVID-19-krisen betydningen af at have
robuste økonomiske redskaber klar til at adressere uforudsete økonomiske chok. Samtidig
understreger det vigtigheden af at bevare en fleksibilitet i den økonomiske politik, således at det er
muligt at navigere igennem både forventede og uventede økonomiske turbulenser. Fremtiden vil
utvivlsomt byde på nye udfordringer, men de erfaringer, vi har gjort os under pandemien, vil være
uvurderlige i bestræbelserne på at skabe en mere resilient og inklusiv økonomi.
Kildeliste:
Generelle Økonomiske og Finansielle Kilder
Dato 20 marts: "The History of Pandemics and Stock Markets," Investopedia. Tilgængelig:
https://www.investopedia.com/the-history-of-pandemics-and-stock-markets-5093256
Dato 20 marts: "Bear Market," Investopedia. Tilgængelig:
https://www.investopedia.com/terms/b/bearmarket.asp
Dato 20 marts: "Price to Book Ratio," Investopedia. Tilgængelig:
https://www.investopedia.com/terms/p/price-to-bookratio.asp
Dato 20 marts: "S&P 500 P/E Ratio," Multpl.com. Tilgængelig: https://www.multpl.com/s-p-500pe-ratio
Dato 20 marts: "S&P 500 Price to Book," Multpl.com. Tilgængelig: https://www.multpl.com/s-p500-price-to-book
27
Dato 20 marts: "American Rescue Plan," Investopedia. Tilgængelig:
https://www.investopedia.com/american-rescue-plan-definition-5095694
Dato 20 marts: "Federal Funds Rate," Investopedia. Tilgængelig:
https://www.investopedia.com/terms/f/federalfundsrate.asp
Dato 20 marts: "Target Rate," Investopedia. Tilgængelig:
https://www.investopedia.com/terms/t/target-rate.asp
Dato 20 marts: "Market Psychology," Investopedia. Tilgængelig:
https://www.investopedia.com/terms/m/marketpsychology.asp
COVID-19 Relaterede Kilder
Dato 20 marts: "Fed Response to COVID-19," Brookings. Tilgængelig:
https://www.brookings.edu/articles/fed-response-to-covid19/
Dato 20 marts: "COVID-19 Pandemic in the United States," Wikipedia. Tilgængelig:
https://en.wikipedia.org/wiki/COVID-19_pandemic_in_the_United_States
Dato 20 marts: "E-commerce Sales Surged During Pandemic," U.S. Census Bureau. Tilgængelig:
https://www.census.gov/library/stories/2022/04/ecommerce-sales-surged-during-pandemic.html
Dato 20 marts: "E-commerce Sales Grew 50% to $870 Billion During the Pandemic," Forbes.
Tilgængelig: https://www.forbes.com/sites/jasongoldberg/2022/02/18/e-commerce-sales-grew-50to-870-billion-during-the-pandemic/?sh=2701cac54e83
Danske og Internationale Nyhedskilder
Dato 20 marts: "Hjælpepakke af von Andske Dimensioner På Vej i USA," DI Business.
Tilgængelig: [https://www.danskindustri.dk/di-business/arkiv/nyheder/2021/1/hjalpepakke-af-vonandske-dimensioner-pa-vej-i-usa/](https://www.danskindustri.dk/di-business/arkiv/nyheder/
28