WTO
WTO (World Trade Organisation) er en verdensomspændende organisation, der har til formål at
mindske anvendelsen af handelshindringer i verdenshandelen. Centralt i hele WTO-systemet står
det sæt af retningslinjer for verdenshandelen, som er blevet udviklet gennem de mange møderunder
under GATT-systemet. Det er vigtige spilleregler for den globale handel, som WTO's
medlemslande skal leve op til. Disse inkludere at man ikke behandler udenlandske varer
uretfærdigt, man ikke går efter specifikke lande med toldsatser, men hæver told for alle. Man går
også meget op i gensidighed. Der er visse undtagelser og situationer hvor det er tilladt at hæve tolde
og forskrue handlen på anden måde. Hvis man skal oprette betalingsbalancen for eksempel.
Hvis nogle af disse regler bliver brudt, så bliver situationen vurderet af WTO’s domstol, som
kommer frem til et svar om det var i orden eller ikke. Domstolen har dog ingen reel magt, der kan
nemlig ikke gives bøder eller lignende. Man regner dog med at lande respekterer beslutningerne,
eller andre lande så ser dette og reagere efter det, evt. ved at rette told mod det givne land.
Det er altså ikke ligesom EU’s handelselement som har direkte magt til at dømme over den slags.
Men fordi WTO er et samarbejde som i sidste ende varetager alles interesse respekterer man
generelt dets domme.
Frihandelsområder
Fordele ved at være en del af et frihandelsområde er åbenlyst at du opnår frihandel, hvilket jo har
mange fordele i sig selv. Man taler typisk, ud fra de anerkendte handelsteorier, om at man kan
udnytte sine fordele som land bedre. Her kan der være tale om absolutte fordele og komparative
fordele, afhængig af brancher og i høj grad hvilket slags lande man indgår disse
frihandelsområdeaftaler med. Desuden oplever man øget stordriftsfordel. Man har jo et større
marked at sælge til, det er nemmere at centralisere pga. økonomisk frihed osv. Man inddrage
ekspertise fra andre lande som kan skabe industriblokke i de forskellige lande, dette gør hele
processen mere effektiv, sådan at alle få mere ud af deres penge og får bedre kvalitet.
Et problem med disse frihandelsområder kan dog være, som nævnt i USA og Mexico eksemplet, at
der er visse brancher og industrier i landet som flytter ud af landet. Dette medfører naturligvis at
masser af mennesker mister deres arbejde, landet mister penge på den front osv. Samtidig skulle
man dog også gerne få noget tilbage i den sammenhæng som udligner de negative, men for de
berørte grupper kan det altså ganske simpelt være negativt som helhed, hvis ikke der forekommer
noget redistribution af gevinst fra vinderne til taberne, eller at taberne ikke formår at tilpasse sig,
enten i forhold til videreuddannelse eller anden form for jobskifte.
Imf og verdensbanken
IMF har til formål at yde lån til lande, der står i akutte betalingsbalanceproblemer. Fondens
overordnede opgave er at sikre stabile forhold på de internationale valutamarkeder.
Dels skal den holde øje med, at valutakurserne er nogenlunde stabile. Og dels skal den overvåge, at
der er rigeligt med betalingsmidler i det internationale betalingssystem. Centralt i disse bestræbelser
står netop at hjælpe lande, som har store underskud på deres betalingsbalance.
I IMF er magten imidlertid fordelt således, at landene har indflydelse efter størrelsen af deres
indskud. USA, som er langt den største bidragyder, har i øjeblikket (2015) 17 pct. af
stemmerettighederne. Lande som Storbritannien og Frankrig har hver 5 pct. af stemmerne.
Verdensbanken har meget tilfælles med IMF. Organisationen blev dannet i 1944. De 188
medlemslande er de samme, som deltager i IMF. Også Verdensbanken låner penge ud, men dog til
andre formål. Verdensbankens formål er at støtte de enkelte landes økonomiske udvikling gennem
långivning til udviklingsprojekter
Efter krigen gik lånene primært til det sønderbombede Europa. Siden 1960'erne er det primært
ulande, der har modtaget lån fra banken. Nu er også de østeuropæiske lande blandt låntagerne.
Verdensbanken er således den største bistandsorganisation i verden.