Studieteknik og arbejdsvaner: Studievejledning

Eva Heltberg Studieteknik og arbejdsvaner Om dette eksemplar Dette eksemplar er fremstillet af Nota til Guillermo Alonso Fernandez. Eksemplaret er personligt og må ikke deles. Misbrug kan medføre udelukkelse fra Nota og retsforfølgelse. Eksemplaret indeholder data, så det kan spores tilbage til brugeren. Den planlægning og de arbejdsvaner som kan hjælpe til et velgennemført studieforløb, er principielt de samme som kan hjælpe en på andre af tilværelsens områder. Vejledningen og „teknikken“ kan i en ud dannelsessammenhæng være lige relevant om man forbereder sig til en studentereksamen, en køreprøve eller en universitetseksamen. Bogens anvisninger kan derfor bruges inden for de fleste uddannelsesområder (også selv studium), men den sigter primært på de studie forberedende uddannelser, bl.a. i forbindelse med den kollektive studievejledning. Eva Heltberg Uhrskov: Studieteknik og arbejdsvaner 4. udgave, 2. oplag © 1985, 1990, 1995,2001 by Gyldendalsk Boghandel, Nordisk Forlag A/S, Copenhagen Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for aftalens nævnte ramer. Typografi og omslag: Pedersen & Pedersen Illustrationer ved Claus Deleuran Forlagsredaktion: Charlotte Madsen Prepres og tryk: Clemenstrykkeriet, Århus Printed in Denmark 2003 ISBN: 87-02-00717-7 Eva Helberg, f. 1946. Cand.mag. dansk og lingvistik 1974. Studielektor ved Frederiksberg Kursus til studentereksamen. studievejleder siden 1977. Af samme forfatter Medforfatter af Tværsproglig grammatik, 1978 Ind og ud af sproget, 1981, ny udg. 1986 Sprog i dansk af Eva Heltberg og Jørn Lund 1989 Støj på ledningen, opgavehæfte Støj på ledningen (stave- og sprogfejl-regler og forklaringer) 1990 Skrivehåndbogen 1999 Eva Heltberg Studieteknik og arbejdsvaner Indhold Forord og brugsanvisning 5 1. Studieteknik eller livsstil? 7 Planlægning og overblik 7 Teknik 8 2. Uddannelse 10 Jobudsigter 11 Personlige kompetencer 11 3. Lav din egen studiestil 14 Valg 15 De andre 17 Kriser i uddannelsesforløbet 18 Personlige problemer 18 For dum? 19 Kender du din egen studiestil? 19 Motivation og arbejdsvaner 20 En professionel arbejdsplan 21 4. Hvorfor går du ikke bare i gang? 23 Arbejdshæmmet eller doven? 23 Gør det uoverskuelige overskueligt 24 Ydre pres eller indre nødvendighed? 24 Skriv dig fri 24 Læg faste rammer 24 Og gå så lige til sagen 25 Vær koncentreret mens du arbejder 26 Se opgaven i forhold til dine overordnede mål 26 5. Læseteknik og læsestrategi 28 Indlæringsmål 28 Spørg rigtigt 29 At læse er ikke det samme som at forstå 29 Læsestrategier 30 Man kan træne sig op 30 Gode råd for at blive en bedre læser 31 Et typisk læseforløb 31 „Læsefejl“ 34 6. Notatteknik og notatstrategi 36 Det praktiske 37 Forskellige slags notater til forskellige formål 38 Generelt om noter 40 7. Studieaktiviteter og studiesituationer 43 Forskellige arbejdsformer 44 I klassen 44 Gruppearbejde 45 Projektarbejde 46 Planlægning af hjemmearbejde 47 De fysiske rammer 48 Og så i gang! 48 8. Eksamen 50 Eksamenslæsning - det forsømte forår 50 Eksamen og det virkelige liv 50 Nervøsitet er normalt og nyttigt 50 Piller 51 Utryg ved læreren? 51 Eksamenslæseplan 51 Skriftlig eksamen 53 Når du får opgaven 54 Indledende gruppeforberedelse 54 Skriv ikke en fuldstændig kladde 54 Mundtlig eksamen 55 Forberedelsestiden 56 Selve eksamen 56 Monolog eller dialog? 56 En klassisk eksamens-brøler 57 Gruppeeksamen 57 Karakteren 57 9. Større skriftlige og mundtlige opgaver 59 Mundtligt sprog 59 Skriftligt sprog 59 Modtageren 59 Vejlederen 60 Skriveblokering 60 Formulering i en undervisningssammenhæng 62 Skriveprocessen 62 En mulig arbejdsplan 62 Endelig redigering af indhold og sprog 64 En konkret opgavedisposition 65 Mundtlige foredrag med eller uden manuskript 66 Om at formulere sig 67 10. Fire konkrete elever 68 Anette 68 Jens 69 Tina 69 Mikkel 70 Forord og brugsanvisning Bogens grundsyn De råd og holdninger som denne bog ud trykker, er ikke hentet fra en bestemt pæ dagogisk eller psykologisk teoridannelse, heller ikke fra nogen smart managementide ologi. Mit udgangspunkt for at udarbejde en håndbog i studieteknik og arbejdsvaner er det praktiske arbejde som studievejleder. Kravene til effektivitet, systematik, kre ativitet og selvstændighed er blevet skærpet de senere år i studiemæssige såvel som i øvrige livssammenhænge. Bogens grund læggende sigte er at udtrykke at den plan lægning og de arbejdsvaner som kan hjælpe en til et velgennemført studieforløb, princi pielt er helt de samme som kan hjælpe en på alle andre af tilværelsens områder. Og vej ledningen og teknikken er lige relevant om man forbereder sig til en køreprøve eller til en kandidateksamen på universitetet. Ja, faktisk er de grundlæggende principper de samme som når man dyrker sport eller skal arrangere en større fest. Målet er at give den studerende hjælp til at udvikle sin egen be vidste studiestil. Bogens målgruppe Bogens anvisninger kan forhåbentlig bru ges inden for de fleste uddannelsesområ der, men den sigter primært på de studie forberedende uddannelser. Og her tænkes den anvendt dels af læreren der skal tilret telægge den kollektive studievejledning, dels af den studerende som håndbog til selvstudium. På grundlag af mit arbejde med studen terkursuselever har jeg desuden bevidst søgt at dække den voksne studerendes gan ske specielle behov for hjælp og vejled ning. Det kan være meget tilfredsstillende, men også ganske belastende både psykisk, økonomisk og socialt, at vove sig ud i en kortere eller længere uddannelse hvis man længe ikke har siddet på skolebænken. Og det kræver instruktiv vejledning at tilrette lægge sit studieforløb og etablere et sæt af arbejdsvaner. Bogens opbygning Der er ikke nogen egentlig progression i bogen. Og meget af indholdet må ifølge emnets karakter lappe over fra kapitel til kapitel. Bogen er tænkt som en håndbog man skal kunne blade rundt i. Derfor er der dels en række krydshenvisninger, dels en udførlig indholdsoversigt der skulle gøre det muligt at finde rundt i sammenhæn gen. Under overskriften „Nogle vigtige punk ter“ er der efter hvert kapitel et resumé af indholdet i punktform. Bogen rummer en del opgaver: dels op gaver der bedst bearbejdes i grupper (mrk. G), dels individuelle opgaver (mrk. I). En del opgaver kan løses enten i grupper eller individuelt, eller dele af dem skal løses in dividuelt, andre dele bedst i grupper. De er markeret (I/G). Opgaverne er nummereret sådan at fx Opgave 3.5 betyder: kapitel 3, opgave 5. Desuden er adskilte arbejdsspørgsmål i de enkelte opgaver nummereret. Indholdsmæssigt kan man dele opga verne i to hovedkategorier: • Dem der har en eller flere konkrete løs ninger som man kan finde frem til ved at tænke sig om, læse teksten og diskutere den. • Dem der først og fremmest tjener til at problematisere nogle begreber og sætte nogle tanker i gang om et emne. En brugsanvisning Man kunne forestille sig at kapitlerne om fx læseteknik (kap. 5), notatteknik (kap. 6) og studieaktivitet (kap. 7) blev inddraget på et tidligt tidspunkt af uddannelsesfor løbet i forbindelse med den kollektive stu dieteknik. Eleverne kunne forberede et el ler flere afsnit hjemme, og afsnittet kunne så bearbejdes i diskussionsform. Hvis eleverne hjemme har forberedt et afsnit, bl.a. ved at gennemarbejde de til hørende individuelle opgaver, kunne klas sediskussioner bygge på de overvejelser eleverne har gjort sig i forbindelse med bearbejdningen af tekst og opgaver. Som det fremgår af opgaverne, inddrager en del af dem faglærere i forskellige fag, fx ma tematik eller orienteringsfag, med henblik på det enkelte fags studiemetodiske pro blemer. Det er en fordel hvis studievejle deren og faglærerne samarbejder og koor dinerer deres studietekniske vejledning. Nogle afsnit kan eleverne gennemlæse i begyndelsen af uddannelsesforløbet, mens den mere grundige bearbejdning kan ud skydes til et egnet tidspunkt, fx kap. 8 „Ek samen“ nogen tid inden eksamen, kap. 9 „Skriftlige og mundtlige opgaver“ når man skal til at skrive større skriftlige opgaver, fx danskopgaven, historieopgaven og den større skriftlige opgave. Nogle af de første afsnit (kap. 1-4 inkl.) er ret principielle og almene og skal især bruges til at perspektivere vejledningen i de mere teknisk betonede afsnit. I disse første kapitler vil det nok også være en for del at tage udgangspunkt i opgaverne. El ler man kan tage udgangspunkt i en af de fire case-stories om konkrete elever (kap. 10). De kan bruges som udgangspunkt for en klassediskussion om problemer i for bindelse med studier - så man kan gøre diskussionen konkret uden at den behøver at blive personlig. I denne sidste udgave har jeg dels foretaget smårettelser og justeringer, dels har jeg udbygget de dele af bogen der drejer sig om forskellig studiemetodisk tilgang til forskellige arbejdsformer, herunder pro jektarbejde. Disse ændringer er især en konsekvens af udviklingen i de studieforberedende ud dannelser. Derudover skal ændringerne til godese det behov der i de senere år er op stået for en egentlig studiemetodik inden for de videregående uddannelser. Men den ne udgave følger stort set strukturen fra tid ligere udgaver. I øvrigt er det naturligvis mit håb at Claus Deleurans veloplagte måde at gøre proble mer genkendelige og vedkommende på vil tilskynde mange til at bruge denne hånd bog. Hele fremstillingen bygger som nævnt på praktisk vejlederarbejde, og jeg vil gerne takke de mange elever der har hjulpet mig med udarbejdelsen - dels indirekte ved at søge vejledning, dels helt konkret med konstruktiv kritik i forbindelse med bo gens udformning. Jeg vil også sige tak for nyttige kommentarer undervejs fra kolle ger, familie og venner. 1. Studieteknik eller livsstil? Forestil dig at du en dag får lyst til at lære udspring fra 10-metervippen og måske endog tænker på at melde dig til en kon kurrence. Hvordan vil du så forholde dig? Hvis du vil undgå at brække halsen - og oven i købet håber på at få en nogenlunde rimelig placering - vil du selvfølgelig først og fremmest søge kvalificeret vejledning, gå i gang med et systematisk træningspro gram, spise fornuftigt, få tilstrækkelig søvn. Dertil kommer at du selv skal tro på at du har en chance. Alt sammen ret oplagt! Men hvert år er der studerende der kø rer sur i en uddannelse de har meldt sig til, dumper til prøver eller får for ringe fagligt udbytte og for dårlige karakterer i forhold til hvad de havde håbet på og havde brug for. Mange studerende vil opleve at de selv er fiaskoer. Nogle vil måske mene at det især skyldes dårlig undervisning og man gelfuld vejledning fra lærerens side. Det kan være sandt nok, ligesom træneren kan være meget afgørende for ens chancer ved udspringskonkurrencen. Men de fleste der klarer sig dårligt har aldrig for alvor: • afsat tid og energi på at gennemtænke og planlægge deres uddannelsesforløb • søgt kvalificeret hjælp når problemerne opstod • brugt tid og energi på at fordybe sig når de skulle forberede sig eller bearbejde et stof • trænet systematisk og ihærdigt • besluttet sig for at tro på at de kunne nå deres mål Planlægning og overblik Det kræver planlægning og overblik at være studerende. Hvis man i løbet af samme aften både skal læse fransk og bio logi og lave blækregning, tage opvasken fra tre dage, ringe til sin bedstemor og øn ske til lykke med fødselsdagen - og samti dig meget gerne ville nå at se en kriminal film i fjernsynet, ja, så er man nødt til at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt og lægge en strategi. Man må sætte sig ned i 5 minutter, uan set hvor travlt man i sin forvirring synes man har, tage et stykke papir og skrive ned hvad man skal huske, hvad der haster mest, hvilken rækkefølge der er mest hensigts mæssig, hvad der evt. kan udskydes til næste dag. Ellers kan selv de mest dagligdags gøre mål forekomme en uoverkommelige. Man risikerer slet intet at nå, og kostbar tid går med at finde på en alligevel ikke tilfreds stillende undskyldning for hvorfor aftenen gik, uden at man nåede andet end at se sid ste del af krimien med en ubehagelig fø lelse af dårlig samvittighed - og i øvrigt kom for sent i seng. Man kan lære at studere. Nogle resulta ter kan opnås fra den første dag. Det gæl der fx en række små praktiske forslag når man skal lave notater eller forberede en skriftlig opgave. Måske virker den slags råd uvæsentlige i forhold til de store vanskeligheder man kan komme ud for i et studieforløb, men de er alligevel vigtige. Ikke mindst fordi de kan have en øjeblikkelig og direkte synlig virkning. Derved kan de være med til at bringe en videre i de mere komplicerede problemer. Andre resultater kræver mere omtanke, vejledning, tid og en reel indsats. Teknik Bogen her kalder sig en „studieteknik“. Titlen antyder at her er metoden der kan gøre dig til den perfekte studerende med mindst mulig indsats. Det kunne lyde som om det at studere er noget ganske specielt som kræver andre former for adfærd og omtanke end andre af livets områder. Men planlægning og bevidsthed rækker langt ud over selve studiesammenhængen. Der for er betegnelsen „STUDIE-teknik“ egent lig ikke helt fyldestgørende. Det er næppe heller rimeligt at tale om „studie-TEKNIK“ når det skal dække noget der kun i et vist omfang er et spørgsmål om teknik. Der er tale om nye arbejdsvaner som man kun efterhånden kan tilegne sig. Man kan blive utryg ved tanken om at skulle ændre vaner. Og mens man er i tilegnel sesfasen, har man nærmest indtryk af at den såkaldte teknik virker hæmmende både på tempo og indlæring. Først lang somt får man de nye arbejdsmetoder gjort til en naturlig del af sin livsstil, og så først får man fornemmelsen af større overblik, større bevidsthed, mere effektivitet og over skud. Selv de mere teknisk betonede afsnit af denne bog (fx om læseteknik og notattek nik) bliver først til virkelig nytte hvis man benytter dem med om tanke og bevidsthed, retter dem ind efter sine egne behov og sin egen sammenhæng - og er lidt tålmodig. Selv om du ikke ved hjælp af en speciel teknik ved et trylleslag kan blive den per fekte studerende, kan du ved en større grad af bevidsthed og systematisk strukturering blive bedre til at få mest muligt ud af en uddannelsessituation med mindst muligt unødigt besvær. Succes i uddannelsesforløbet er ikke i første række at opnå høje karakterer, men at man oplever en indre styrke og en tro på sig selv og sine muligheder og valg, er i stadig udvikling i forhold til sig selv og an dre, tilegner sig ny viden, kan se nye sam menhænge, får overblik og kan se løsnin ger på problemer. Uddannelse er ud over at være et mål i sig selv tillige et middel til at få en mere meningsfyldt tilværelse. „Studieteknik“ skal i denne sammen hæng forstås som en hjælp til at opnå en større grad af bevidsthed om det man fore tager sig og formålet med det, om kortsig tede og langsigtede mål, om planlægning af tid og indsats, om personlig udvikling. Og denne bog er altså i virkeligheden ikke kun en grydeklar „studieteknik“, men sna rere et forsøg på at give råd og vejledning om hvordan man kan udvikle sin egen stu dieteknik - og måske også derved få større indflydelse på sit liv. N ogle vigtige punkter: 1. Du kan gøre noget ved studieproble mer. 2. Det kræver planlægning og overblik at være studerende. 3. Studieteknik er arbejdsvaner. 4. Du skal udvikle din egen personlige studiestil. 2. Uddannelse „Sort udsigt for humanister“ „IT-branchen i krise“ Avisoverskrifter af den type kan nok virke som en spand koldt vand i hovedet på den der netop står over for at skulle kaste sig ud i en lang og krævende uddannelse. Måske kan man endda nå til en opfattelse af at det ikke er så vigtigt at få en uddannelse. Det fører jo alligevel ikke til noget. Mange havner i dag i en uddannelse uden anden motivation end „hvad skal jeg ellers tage mig til!“ - eller føler sig måske presset til uddannelsen af forældre og lærere. En del opfatter uddannelsestilbuddet fra en slags forbrugersynsvinkel: Hvad kan jeg vælge? Hvad er „ugens tilbud“? Er den ene mulighed ikke sagen, så vælger jeg noget andet eller dropper bare ud! „Køb og kassér!“ Det er en uheldig, men måske ikke helt uforståelig indstilling. Jobudsigter Selvfølgelig skal man søge så nøjagtige oplysninger som muligt om job-udsigterne efter en uddannelse man vil i gang med. Men det er vigtigt at gøre sig klart at der ikke eksisterer sikre prognoser og ingen patentløsninger, når det gælder at sikre sin fremtid uddannelsesmæssigt. Aviserne løber ofte med en halv vind, og der laves meget tal-magi når det drejer sig om frem tidens uddannelses- og jobmuligheder. En del klarer sig forrygende uden egentlig ud dannelse - i hvert fald for en tid. Mange arbejder med noget helt andet end de er uddannet til. Så hvad skal man tro på? Engang var det at fa en studieforbere dende uddannelse, fx studentereksamen el ler hf, så godt som en garanti for at man også kunne fa en videregående uddannelse. Og fik man en videregående uddannelse, var man så godt som sikker på også at kunne få et fast arbejde. Det er nok ikke uforståeligt i en sådan samfundssituation at der var en slags ind bygget motivation i enhver uddannelse. Og dermed en naturlig respekt for autori teterne: dem der allerede havde uddan nelse, viden og fast arbejde. Måske var det lettere for både undervisere og elever, for ingen af dem behøvede at tænke specielt på om det de foretog sig var engagerende, relevant, udviklende. Men den her be skrevne situation afspejler en for snæver og i dag desuden utidssvarende - opfat telse af begrebet uddannelse. Uddannelse er ikke kun et afsluttet mål. Uddannelse er en proces der begynder med de tidligste erfaringer og aldrig slutter. Man kan næsten sige at alle dele af ens liv er en del af denne uddannelsesproces. Det formelle uddannelsessystem, der især retter sig mod børn og unge, er kun en fase i ens uddannelse, om end en vigtig fase. Samfundet er i en stadig dynamisk ud vikling, og i dag i et tempo der er hurtigere end nogensinde. En færdig, afgrænset vi den vil meget hurtigt vise sig at være for ældet, også for dem der får arbejde inden for det fag de er uddannet i. Man skelner ofte mellem den studieforberedende og den almendannende del af fx de studiefor beredende uddannelser, men egentlig er det to sider af samme sag. Personlige kompetencer De fleste uddannelser i dag giver ikke kun færdigheder og viden. De giver desuden eller burde i hvert fald gøre det - kendskab og træning i: • • • • • • • • • • at bruge arbejdsmetoder at sætte sig ind i nyt stof at forholde sig analyserende og kritisk at stille spørgsmål og argumentere at se emner i en sammenhæng og en struktur at finde kreative løsninger på problemer at formidle viden og erfaringer skrift ligt og mundtligt at strukturere og sortere informationer at kunne opstille en problemformulering at samarbejde med andre At være under uddannelse er at være i en stadig udvikling, at være i en stadig dialog med omverdenen. Denne udviklingspro ces har i og for sig intet at gøre med hvad en bestemt afsluttet eksamen kan føre til. Uddannelse er i sig selv noget værdifuldt. Hvis man helt konkret spørger hvorfor man skal uddanne sig i en situation med arbejdsløshed, og hvor mange tjener godt uden en formaliseret uddannelse, så viser undersøgelser af uddannelses- og er hvervsstrukturen at de bedst uddannede klarer sig bedst og har flest muligheder. Også selv om de måske ikke får job inden for deres uddannelsesområde. I øvrigt viser undersøgelser at mindre end halvdelen af dem der afslutter en ud dannelse inden for et bestemt område, be skæftiger sig med netop dette område fem år efter. Det er ikke fordi de har måttet vælge en nødløsning, men snarere udtryk for at samfundet udvikler sig hastigt. Mange konkrete færdigheder forældes, mens det at kunne sætte sig ind i nyt stof og nye områder bliver afgørende for om man kan klare sig. Derfor er studieteknik og arbejdsvaner afgørende. Man skal naturligvis overveje hvilke uddannelsesområder der må formodes at kunne føre til et job. Men man skal først og fremmest vælge uddannelse efter interesse og inden for det område hvor man har størst talent for at klare sig. Det er det bed ste udgangspunkt når man siden skal finde et job. Uddannelse og personlig udvikling medfører større fleksibilitet, mere selvtil lid, bedre mulighed for selv at kunne be stemme over sin tilværelse. Og omvendt kan man sige at hvis man ikke vælger ud dannelse af interesse, så er man dobbelt uheldig hvis man ikke finder et arbejde. Generelt gælder dog at uanset hvordan fremtiden kommer til at se ud, så vil alle have brug for kendskab til sprog og til den ny teknik. Og det bliver i fremtidens infor mationssamfund mere afgørende end no gensinde før at lære at skelne væsentligt fra uvæsentligt, lære at vælge de nødven dige informationer ud fra en forståelse af helheden. Vi må lære at blive aktivt sty rende og ikke p a ssiv t styret. Behovet for uddannelse er livslangt. På den baggrund kan man håbe at uddannel sessystemet i fremtiden vil rumme færre blindgyder og gøre det lettere for den en kelte at tilrettelægge sin udvikling efter ønsker og behov. Der er al mulig grund til at se uddan nelse som et privilegium, ikke mindst i en global sammenhæng. Og der er en klar tendens til at der i fremtidens erhvervs struktur bliver brug for folk der er velud dannede og har varierede kvalifikationer og erfaringer. Det er dem med mindst ud dannelse og mindst mulighed for omstillelse der bliver til overs, når de menings fyldtejob fordeles. Opgave 2.1 (l/G) Undersøg indholdet af nedenstående ord og begreber: • Hvad dækker de? • Hvilken sammenhæng bruges de i? • Hvad siger de om uddannelsessituatio nen i dag? (Slå ord op du ikke kender eller forstår - eller spørg): livslang uddannelse koordineret tilmelding frafald studieteknik mobilitet i uddannelsessystemet skoleskift sammensat uddannelsesforløb karakterræs eksamenskvotient erhvervserfaring personlige kompetencer længere videregående uddannelser kortere videregående uddannelser adgangsbegrænsning omskoling efteruddannelse videreuddannelse informationssamfund erhvervsuddannelser kvalifikationskriterier optagelsesregler garantikvotient minimumskvotient stand-byplads adgangskrav studiestartbetingelser uddannelsessupplering bacheloruddannelse sidefag overbygningsuddannelse N ogle vigtige punkter: 1. At være under uddannelse er at være i stadig dialog med omverdenen. 2. Uddannelse og personlig udvikling giver større job-fleksibilitet og selv tillid. 3. Undersøg videreuddannelses- og job muligheder inden du går i gang. 4. Vælg uddannelse efter dine interes ser og evner. 3. Lav din egen studiestil Betragter du dig selv som en god stude rende? Hvis du ikke synes du er god nok, kan det måske skyldes en eller flere af disse grunde: • Du har ikke nogen klar fornemmelse af målet og formålet med det du foretager dig. • Du er ikke meget for at træffe beslut ninger og sætte dem igennem. • Du har ikke nogen fornemmelse af op bakning i din familie og omgangskreds. Måske oplever du at der er for stor for skel mellem dit studiemiljø og dit hjemmemiljø. • Du har aldrig gennemtænkt dine ar bejdsvaner, arbejder for tilfældigt og planløst. • Du spilder for megen tid med at gruble over private og studiemæssige proble mer - uden at gøre noget konstruktivt ved dem. • Du vil for meget på en gang og kan der for ikke koncentrere dig om noget af det. I stedet flygter du fra virkeligheden. • Du mangler engagement, tro på at det hele kommer dig ved. • Du får nervøs hovedpine eller mave pine, føler dig træt og uoplagt når du skal til at arbejde. • Du er inde i en personlig udvikling hvor du ændrer dig fysisk, psykisk og soci alt, så det er svært at holde koncentrati onen samlet om studierne. • Du synes ikke du er intelligent og klog nok. • Eller har du andre grunde? En del af disse grunde er der faktisk en løsning på som man selv kan nå frem til ved at analysere dem, bearbejde dem, gen nemdrøfte dem med andre. Hvad skal man så gøre? Opgave 3.1 (l/G) 1. Prøv at klargøre for dig selv hvad der er dine uddannelsesmæssige mål, og hvad der er dine personlige mål, på kort sigt og på langt sigt. Hvor overlapper de, og hvor er de i modstrid med hinanden? Beskriv disse mål konkret, ikke bredt og upræcist. 2. Skriv dine valgmuligheder ned på et stykke papir, og overvej de konsekven ser de hver især medfører: langsigtet, kortsigtet, økonomisk, arbejdsmæssigt, socialt. 3. Drøft analysen af de bestemte mål, valgmuligheder og konsekvenser igen nem med andre. 4. Forestil dig dit mål. Sæt lidt tid af til simpelt hen at nyde forestillingen om at du har nået dit mål, så du næsten ople ver det som et behov at nå det. Valg Opgave 3.2 (I) Det er svært at træffe valg, uanset om det er valg af uddannelse eller måske bare mellem om man skal lave fysikrapport el ler vaske op først. Der følger altid noget negativt med det valg man træffer - og der er altid noget tillokkende ved det valg man ikke træffer. Tit kommer man ud i en lang række af faser hvor man skiftevis fortryder og er glad for fx det uddannelsesvalg man har truffet. Man træffer normalt valget frivilligt, men bagefter er det ikke længere frivilligt. Så hænger man på det og på de opgaver og udfordringer valget indebærer. Man oplever at andre definerer ens mål. Hvis man opfylder kravene, så er der ganske vist gevinst: anerkendelse, videre uddannelsesmuligheder, måske penge men hvis man ikke gør det, så er der nega tiv gevinst: oplevelse af nederlag, mang lende anerkendelse, muligheder etc. Det giver mening at definere mange af hverdagens opgaver som valg og at isolere de enkelte valgsituationer. I stedet for at sige: „Jeg kan ikke få la vet den danske stil“ - og så begynde at pudse vinduer, kan du sige: „Jeg valgte at pudse vinduer for at blive fri for at lave min danske stil!“ Det føles lidt mere ube hageligt at formulere det på den måde, men er det ikke sandt? Hvem er det ellers der beslutter for dig? Selvfølgelig er det et sprogligt trick, men det kan faktisk i praksis medføre at du tvinger dig selv til at reflektere over hvor for du har valgt og vælger som du gør. Du kan selv fremprovokere en konstruktiv re aktion. 1. Formuler fem udsagn om hvad du har gjort eller netop ikke gjort den sidste uge. 2. Prøv at ændre de udsagn du lige har for muleret til: „Jeg valgte at gøre ...“ eller „Jeg valgte ikke at gøre ...“ Gør det til en slags ordleg for dig selv! Prøv på andre: erstat deres udsagn på tilsvarende måde - og iagttag virkningen! Opgave 3.3 (I) 1. Opstil en liste over 10 store og små valgsi tuationer du har været i den sidste uge. 2. Forklar hvilke faktorer der har påvirket det valg du i hver enkelt situation har truffet. 3. Gør rede for hvorfor du valgte som du gjorde. 4. Prøv at analysere hvordan du selv ople vede dine valg: - med tilfredsstillelse (fx praktisk, æste tisk, intellektuelt, socialt, sanseligt) - med utilfredsstillelse og fortrydelse. Hvorfor? Opgave 3.4 (I) Prøv inspireret af Claus Deleurans tegning på næste side at analysere hvilke faktorer der har påvirket dine uddannelsesvalg: 1. I den uddannelsessituation du nu er i. 2. I de uddannelsesvalg du overvejer at træffe. 3. Tilføj evt. de faktorer du synes mangler på tegningen. Argumentér, diskutér. Oftest træffer man sit uddannelsesvalg som et kompromis mellem det man drøm mer om og det der er praktisk muligt. Men både ens drømme og ens vurdering af vir keligheden er påvirket af mange faktorer der til stadighed ændres. Og uanset at det kan være svært, må man træffe et valg. Selv hvis man er i den heldige situation at mange muligheder står åbne, kan valget være svært. Det er nødvendigt for at kunne overskue situationen at man forsøger at af grænse og overveje hver af de faktorer der påvirker ens uddannelsesvalg. At vælge et mål er også at beslutte sig for midlerne til at nå det. Det er nødven digt at definere sine mål præcist hvis man skal kunne tilrettelægge midlerne, evt. også ændre midlerne undervejs. Enhver uddannelse har en række del mål indbygget, som fremgår af undervis ningsbekendtgørelsen og den konkrete un dervisnings krav både i det daglige arbejde og i prøvesituationer. Hvis du vil gennem føre den uddannelse du nu skal i gang med eller er midt i, så er du også nødt til at be slutte dig for hvordan du vælger at opleve den i din personlige sammenhæng. Du er nødt til at beslutte dig for at ønske den for andring som en uddannelse medfører. Og der er en række valg som kun du selv kan træffe inden for uddannelsens rammer: • Opfatter du undervisningen som et mål eller et middel til at opnå nogle andre mål? • Hvad vil du bruge din uddannelse til? • Hvad er dit individuelle mål i hvert en kelt fag? Og hvor stor en indsats vil du investere for at opnå det? Sagt lidt mere kontant: Sigter du på et 6-, 8- eller 13niveau? Hvis du har valgt at betragte undervisnin gen kun som et middel - et nødvendigt onde for at nå et bestemt mål - så har du sat dig selv i en meget vanskelig simation. Du blokerer for et direkte engagement, og det er svært at gøre en stor indsats på et område hvor du ikke føler at det rigtigt kommer dig ved. De valg man træffer er nøje forbundet med ens egne forventnin ger og den simation man selv er i, men de hænger også sammen med andres forvent ninger til en. Men det er vigtigt at man selv definerer det konkrete valg. De andre Selv om de valg du skal træffe er dine in dividuelle valg, så er du i en social sam menhæng hvor andre er med til at påvirke din adfærd. Det er næsten umuligt at ar bejde konstruktivt og entusiastisk hvis man ikke føler sig bakket op, dels af hjemmemiljøet, dvs. familie og venner, dels af studiemiljøet. Du må prøve at overbevise dit miljø uden for studiesammenhængen om rigtigheden af dine valg, lægge op til at du får hjælp til at nå de mål du har valgt, og ikke det modsatte. Er det ikke muligt, er du nødt til at søge støtte andre steder, hos kammerater, lærere og studievejleder. Og så må du handle ud fra bevidstheden om at det er din uddannelse, dine valg, din ud vikling, dit liv. Når det gælder opbakning i studiemil jøet, fx på holdet, er det vigtigt at du gør dig klart at det bl.a. afhænger af dig selv og din indsats hvordan din gruppe fungerer, både i forholdet mellem eleverne indbyr des og mellem elever og lærere. Opgave 3.5 (l/G) 1. Prøv at definere dine rolleforventnin ger til de andre i din klasse: Hvem for venter du skal være aktiv, konstruktiv, dominerende, hjælpsom? Og hvem for venter du skal være tilbageholdende, usikker? Find evt. andre træk der indgår i dine forventninger. 2. Hvem vil du gerne være i gruppe med og hvem ikke? Prøv at klargøre hvorfor du vurderer dine medstuderende som du gør. 3. Er forventningerne til disse personer ens i de forskellige fag? I og uden for under visningssammenhængen? Forklar. 4. Hvordan reagerer du hvis en af de andre dummer sig i en time? Reagerer du ens uanset hvem det er? Forklar. Opgave 3.6 (l/G) Prøv at beskrive magtstrukturen i din gruppe: Hvem samarbejder? Hvem modar bejder? Hvem har fælles mål? Hvem kon kurrerer? Hvem dominerer hvem? Hvem er undertrykt? Hvordan kommer disse for hold til udtryk? Opgave 3.7 (l/G) Prøv at analysere dine egne rollesignaler, dvs. de signaler du udsender til andre. Hvordan mener du at du bliver opfattet af kammerater og lærere? Opgave 3.8 (l/G) Beskriv eksempler på at dine egne og an dres roller kan skifte fra situation til situa tion. Forklar. Har du tænkt over at en person der spiller rollen som en der ikke er til at skyde igen nem, måske i virkeligheden har denne fa cade som et dække over stor usikkerhed og sårbarhed? Har du tænkt over at den der al tid er selvundskyldende, altid undervurde rer sig selv, måske nok får andres sympati, men tillige bliver fastlåst i denne rolle, også selv om det er en facon der dækker over en knap så negativ virkelighed? Lad være med at tro at den mest nega tive, selvudslettende opfattelse af dig selv og andre er den mest ærlige. Rollesignaler kan være selvforstærkende i negativ eller positiv retning, kan gøre om givelserne usikre, forvirrede eller skræmme dem - eller være med til at opbygge en mere konstruktiv rolleopfattelse. Kriser i uddannelsesforløbet Der forekommer i næsten alle uddannelser kriselignende situationer hvor man har lyst til at opgive, hvor man synes at alle de an dre de kan bare, men man selv er kommet uhjælpeligt bagud. Det sker både for de fagligt og personligt stærke og de mindre stærke studerende i visse perioder. Den slags kriser finder erfaringsmæs sigt sted på samme tidspunkt af året og i forhold til uddannelsesforløbet år for år, fx når den første oplevelse af det nye spænd ende efter nogle måneders forløb afløses af oplevelsen af flere krav, større tempo og uhyggelig langt til afslutningen af ud dannelsen. Der kan også optræde en slags angstreaktion en måneds tid inden eksa men. Det ved lærerne og studievejlederen oftest, men ikke altid eleverne. Det er vigtigt at man far talt ud om den slags problemer, før de pludselig har fået en selvopfyldende karakter. Der er en vis lettelse ved at opdage at si demanden, der ellers ser så skråsikker ud, i virkeligheden har det på præcis samme måde, at det er en fase i uddannelsen. Tal med studievejlederen, med kamme raterne, med lærerne hvis du føler dig ude af balance. Personlige problemer Den periode hvor man traditionelt er under uddannelse, i alderen mellem 7 og 25, er også en periode hvor man i det hele taget ændrer sig fysisk, psykisk og socialt. Men et næsten lige så radikalt hamskifte kan også finde sted når man på et senere tids punkt i livet beslutter sig for at lægge sit liv om, fx tage en uddannelse. Det er nok meget almindeligt at man i perioder hvor der sker meget i ens liv, føler sig undertiden stærk og konstruktiv og til andre tider sårbar, usikker, ubeslutsom, skyldbetynget, søger efter alibier. Måske reagerer man på al usikkerheden ved at forskanse sig bag en mur af negativ, sarka stisk holdning over for andre - og kommer derved let til at føle sig udenfor. Personlige problemer med hensyn til bolig, økonomi, forældre, kærestesorger er en del af livet med mellemrum. Prøv at gennemtænke disse problemer et ad gan gen, analysér dem, isolér dem hver for sig så de bliver overskuelige. Ikke alle proble mer kan løses nemt eller hurtigt, men man kan som regel ved egen og andres hjælp undgå at de bliver totalt dominerende. Hvis du har erfaret at du får hoved- el ler mavepineanfald eller andre slags fysisk ubehag når du skal i gang med et arbejde, så prøv at analysere de nærmere omstæn digheder hver gang det går på. Er det fx hver gang du skal lave en større skriftlig opgave? Ved at gøre sig årsagssammenhængen bevidst kan man oftest overvinde sympto mer på ulyst til at gå i gang med en opgave. For dum? Ærlig talt, det er vist den dårligste und skyldning du kunne finde på! Måske vil du ikke kunne få en top-eksamen, men der er så mange instanser der allerede har sorte ret dem fra som ikke forventes at kunne klare sig igennem. Du må tro på at du for ventes at kunne klare dig og kan regne med at få hjælp til det i forhold til dine behov, muligheder og din indsats. Hvis du træn ger til at gennemdrøfte dine realistiske muligheder, så tal med dine faglærere og din studievejleder om det. Kender du din egen din egen studiestil? Det er oftest først når man føler sig presset at man bliver nødt til at gøre noget kon struktivt ved sin måde at arbejde på. Opgave 3.9 (I) 1. Nævn 3 områder hvor du synes du er stærk. Det behøver ikke have med ud dannelse at gøre, men kan fx være sport, musik, madlavning, lytte til an dre. Forklar! 2. Nævn 3 områder hvor du ikke synes du er stærk. Forklar! 3. Formulér 3 konkrete områder du straks vil arbejde på at blive bedre til. 4. Overvej hvilke af dine stærke sider du kan udnytte i studiesituationen (fx udholden hed, overblik, kreativitet, samarbejde). Forskellige mennesker har forskellig stu diestil, og forskellige uddannelsessituatio ner og -opgaver kræver forskellige ar bejdsformer. Men for at kunne fungere som studerende og i arbejdslivet i dag må man kunne variere sin studiestil. Forskel lige arbejdsformer har forskellige fordele. Derfor må man være bevidst om forskel lige måder at arbejde på, kunne genkende sin egen adfærd i en situation og så vidt muligt træne sig op til at kunne veksle mellem forskellige arbejdsformer (se kapi tel 7 side 43 ff om studieaktivitet). Opgave 3.10 (l/G) Prøv at placere dig selv i dette skema; sæt kryds hvor du synes det beskriver din typi ske adfærd bedst: U dsagnet til venstre Ingen a f udsagnene U dsagnet til højre passer bedst på m ig passer bedst på m ig passer på m ig Forstår bedst i billeder, grafer V il helst have det forklaret m ed ord V il helst selv læ se V il helst høre Å ben B lokerende D om inerende Selvudslettende Initiativrig A fventend e Lyttende V il selv styre K ritisk U kritisk Præ cis i argum entation U præ cis i argum entation Sikker i vurdering U sikker i vurdering Fortsættes s. 20 U dsa gn et til venstre Ingen a f udsagnene U dsagnet til højre passer bedst på m ig passer p å m ig passer bedst på m ig K on fliktløsen de K on fliktsøgende G od til at m odtage kritik D årlig til at m odtage kritik G od til at g iv e kritik D årlig til at give kritik Individualistisk D ialogarbejdende Skal have ro til selv at tænke Får m est ud a f gruppearbejde G od til at lave noter D årlig til at lave noter System atisk R odet O verholder aftaler G lem m er aftaler Prøver dig frem P lanlæ gger K reativ Form el N ysgerrig A fventend e V elforberedt U forberedt K oncentreret B liv er let distraheret G od til at k om m e i gang D årlig til at k om m e i gang G od til at slutte a f D årlig til at slutte a f 1. Sandsynligvis vil du opdage at det kan være svært eller ligefrem umuligt at ka rakterisere sin adfærd helt entydigt, at sætte sit kryds. Overvej - og diskutér evt. med andre hvad der kan være grunden til det. 2. Overvej om der er nogle bestemte møn stre for din adfærd, fx afhængig af fag og emne, opgavens art, dem du evt. ar bejder sammen med, hvor veloplagt el ler uoplagt du er. 3. Tror du andre opfatter din adfærd på samme måde som du selv? Spørg! 4. Overvej hvor du vil sætte bevidst ind på at ændre din studiestil Motivation og arbejdsvaner Tænk på at hvis du sætter tid og energi ind på at få bedre arbejdsvaner, både i studie situationen og i din hele livsstil, så vil du kunne opnå at få: • • • • • mere tid bedre forståelse og større viden bedre karakterer bedre videreuddannelsesmuligheder bedre forhold til medstuderende og læ rere • større tilfredsstillelse i det hele taget Alternativet er selvsagt: • • • • • • for lidt tid til det du gerne vil dårlig forståelse rodet og mangelfuld viden unødigt dårlige karakterer ringere videreuddannelsesmuligheder dårligere forhold til medstuderende og lærere • personligt mismod og en følelse af ikke at få nok ud af dine muligheder • en følelse af utilfredsstillelse og me ningsløshed med det du laver Forudsætningen for at man kan fa gode ar bejdsvaner er at man er motiveret, men sy stematisk træning og udholdenhed er nød vendig for at udnytte motivationen. Du er nødt til at have et stærkt ønske om at nå målet, evt. være villig til at give afkald på andet for at nå det. Og ethvert ønske må følges op afhandling: Lad være med at ud sætte, vær bevidst om hvad du når dag for dag. Opgave 3.11 (I) 1. Lav en oversigt i stikordsform over hvad du time for time bruger din tid til i en uge. Lad være med at fortvivle hvis du synes det er for deprimerende at se sort på hvidt hvor meget tid der er gået med ingenting. Tænk hellere på at det kan der gøres noget ved! 2. Gør rede for hvad formålet har været med det du har foretaget dig, og hvad du har fået ud af det. 3. Hvad har været planlagt og hvad mere tilfældigt? Gør rede for hvad der har faet dig til at ændre en evt. plan. 4. Har de dage du har lavet oversigt over været typiske eller atypiske? Forklar! 5. Er der normalt en fast rytme i dit døgn/ din uge? Trives du bedst med en fast el ler en løs plan? 6. Prøv i en længere periode, fx to uger, hver dag at gøre op hvordan dagen er forløbet. Sammenlign en dagsopgørel se fra begyndelsen af perioden med en fra nu. Forklar forskellene. En professionel arbejdsplan De fleste der arbejder usystematisk og fø ler sig usikre når de skal løse en arbejds opgave, kaster sig ud i opgaven uden en bevidst plan. Undersøgelser har vist at næsten alle personer der har udviklet en ef fektiv og professionel arbejdsform, tilret telægger deres arbejde efter denne grunds truktur: • Brug ca. 5-10% af den afsatte tid til at få overblik og planlægge arbejdet. • Brug ca. 80% på den grundige del af ar bejdsopgaven • Brug de sidste 5-10% på at samle op, tjekke forståelsen og fa et afsluttende overblik. Det viser sig at den tid der bruges på „for beredelse“ og „afrunding“ rigeligt spares ind i den samlede arbejdsproces; en be vidst strukturering betyder at man ved hvor man befinder sig i en arbejdsproces, og nemmere kan undgå at køre fast under vejs. Endelig er en sådan arbejdsplan nød vendig for at et samarbejde mellem flere personer kan fungere. Arbejdsplan: 5-10 % Forberedelse/planlægning Ca. 80 % Det „egentlige“ arbejde 5-10% Efterbehandling/opsamling Der findes ikke en universel studieteknik, og gode arbejdsvaner må tilpasses den en keltes behov. Man kan ikke uden videre ef terligne og overtage andres. Forhåbentlig kan bl.a. denne bog hjælpe dig i gang, men du er nødt til ud fra dine personlige studie- mål at udvikle din egen arbejdsstil, tage ansvaret for dig selv. N ogle vigtige punkter: • Du skal definere hverdagens opga ver som valg du træffer. • At vælge et uddannelsesmål er også at beslutte sig for den indsats der skal til for at nå det. • Find nogen der kan støtte dig og hjælpe dig til at nå dit studiemål. • Det afhænger bl.a. af dig selv hvor dan din klasse/gruppe fungerer. • Der er kriseperioder i næsten alle studieforløb. • Det kan betale sig at lære nogle hen sigtsmæssige arbejdsvaner - men det kræver motivation og udholdenhed. • Du skal udvikle din personlige studie stil ud fra dine egne studiemål og din personlige sammenhæng. • En professionel arbejdsform vil næsten altid have denne grundstruk tur: planlægning - egentlig arbejds fase - opsamling 4. Hvorfor går du ikke bare i gang? De fleste kender situationen når man en varm sommerdag glæder sig til at få en svømmetur. Enkelte kaster sig frygtløst i bølgerne med det samme, men nok så almindelig er den mere forsigtige type der først prøver med storetåen, gysende viger tilbage, prø ver igen og enten opgiver eller langsomt og med største ubehag bevæger sig ud i det våde element. Det er ikke lysten der mang ler, heller ikke en klar bevidsthed om hvor dejligt det er når man først er kommet un der og bagefter. Lignende oplevelser møder man i ar bejdssituationen. Man har måske selv påtaget sig en op gave, eller er i hvert fald frivilligt gået ind til fx en uddannelse der pålægger en nogle opgaver. Man vil egentlig gerne løse opga ven - og have den overstået - men anskuer den alligevel med ulyst, som en tvang. Man kan ikke komme i gang, føler sig hæmmet og blokeret og udsætter arbejdet til sidste øjeblik. Arbejdshæmmet eller doven? Det er normalt at være blokeret når man skal i gang med noget. Alle kender fornem melsen af at gå uden om en opgave som kat ten om den varme grød. Så skal man lige te lefonere, tjekke sin e-mail, have en mad osv. Faktisk er det noget af et mirakel hver gang man får overvundet sin indbyggede ulyst til at gå i gang med en opgave. At være hæmmet eller blokeret over for en arbejdsopgave er ikke det samme som at være doven. Den arbejdshæmmede ad skiller sig klart fra den dovne ved at lide under sin manglende evne/lyst/vilje til at gå i gang med det der venter og som skal overstås. Arbejdshæmning kan forklares på mange måder. At arbejde er at overvinde en modstand, og det kræver styrke. Alle har oplevet at en opgave der ved første øje kast forekommer kedelig eller vanskelig at komme i gang med, kan blive fængslende og spændende når man først er inde i den. Det er altid de første skridt og de første sejre der er vanskeligst. Er man først kom met godt i gang, virker det selvforstær kende, og det bliver nemmere at komme videre. De opgaver man får løst, giver stolthed, skaberglæde, yderligere præstati onstrang, mens de opgaver man ikke kla rer, giver mismod og svigtende selvtillid. Det er en smertefuld proces at udsætte sig for dette indbyggede dilemma som føl ger med at skulle præstere noget. En del af den indre modstand hænger måske også sammen med at man viger tilbage for an dres vurdering, er angst for at dumme sig. Det gælder i studiesituationen og i det hele taget. Ønsker man at overvinde sig selv, må man beslutte at væ lge at løse op gaven. Hvis man opgiver på forhånd, så er man i hvert fald sikker på at sidde tilbage med en følelse af nederlag. Gør det uoverskuelige overskueligt Man kan overvinde en del blokeringer ved at gøre sig mekanismen bevidst, ved at hu ske på at det er et så udbredt fænomen at det næsten er banalt, og ved at analysere de barrierer som man synes står i vejen. Når man skal i gang med en opgave, kan mængden og omfanget af det der skal nås, virke skræmmende. Og det kommer til at virke mere og mere uoverkommeligt. Winston Churchill skal have formuleret det nogenlunde sådan „den bedste måde at få et arbejde til at virke vanskeligt på er at udsætte det!“ Del opgaven op i mindre afgrænsede opgaver så de hver især synes mere over kommelige, og så du hurtigt kan se resul tater og føle dig tilskyndet til at gå videre. Skriv ned, punkt for punkt, hvad du skal nå —og streg over når det er klaret. At over vinde et punkt man længe har cirklet udenom, kan virke så befriende at man li gefrem får energi og overskud til at gå vi dere og lave resten hurtigere og med større selvfølelse. Hvis det fx er en rapport du skal skrive, så inddel arbejdet i faser som du noterer ned på et stykke papir: • Læse materialet igennem. • Analysere opgaveformuleringerne i punktform. • Vælge en af opgaverne (osv. —se i øvrigt afsnittet om skriftlig eksamen side 53 f og om skriftlige opgaver side 59 ff). Brug papiret som en art kontrakt der gør det sværere at svigte dig selv! Ydre pres eller indre nødvendighed? Hvis du meget tydeligt føler at en del af dig vil gerne og en anden del af dig vil ikke, eller hvis du oplever en arbejdsop gave som et pres fra andre, så prøv at for mulere for dig selv, skriftligt, hvem eller hvad du oplever lægger et pres på dig. Stil dem op på en række - og forband dem! I John Fords film „Den tavse mand“ har en af personerne en stor tilfredsstillelse ved at lade sin lillebror notere forhadte personers navne ned i en lille sort bog - og derefter strege dem ud! Det kan være en stor lettelse for en selv at man gør sine dif fuse aggressioner konkrete ved at få dem ned på papir. Og gør dig så klart hvornår, hvorfor, om hvad og til hvem denne opgave skal la ves - og gå i gang med at løse opgaven. Skriv dig fri af distraherende momenter. Notér de problemer/tanker ned der forstyr rer dig. Skriv mindst to mulige løsninger på dem. Notér hvad og hvornår du har tænkt dig at gøre noget ved dem, fold pa piret sammen og læg det uden for syns vidde. Men lad være med at bruge tid og koncentration på at tænke over din skyld følelse ved disse svinkeærinder! Sæt fysi ske rammer for dit arbejde. Læg faste rammer for tid og sted Beslut dig for hvornår du vil gå i gang, hvor lang tid du vil afsætte, og bliv sid dende den fastsatte tid. De fleste der føler at de er ude af stand til at komme i gang, rejser sig alt for tidligt. Har du fx prøvet at sidde bare en halv time på et biblioteks læsesal hvor alle omkring dig er optaget af et arbejde - og ikke lave noget? Hvis man simpelt hen bliver siddende, bliver det ef ter en tid næsten umuligt ikke at gå i gang. Mange steder har man mulighed for at forberede sig i en lektiecafé eller et skrive værksted. Det er en mindre overvindelse at blive på uddannelsesstedet efter endt un dervisning og så lave alle eller en del af sine lektier her. Dels er der arbejdsro og arbejdsstemning, dels kan man evt. få fag lig hjælp, dels kan man drøfte tekster og opgaver i lektielæsningsgrupper. Alene det at man fx bruger et antal mi nutter på at fa et overblik over hvad man konkret skal nå i forskellige fag til den næste dag, kan give en det nødvendige skub til at komme i gang når man sidder hjemme. Lav en kontrakt med dig selv hvoraf det fremgår hvad du skal nå hvornår, hvad der skal være din „belønning“ bagefter (fx ret til at dase i solen en time, gå i biografen, en stor flødeskumskage) - når du har opfyldt kontrakten. Dvs. skab et konkret, ydre pres. Tag evt. et „vidne“ på din kontrakt! Og gå så lige til sagen! Tænk ikke på det perfekte, endelige resul tat, men på at fa skudt dig ind på opgaven. Og lad være med på dette tidspunkt at trætte dine omgivelser med udredninger om dine fejl og mangler (fx i indledende bemærkninger til skriftlige fremstillinger eller mundtlige foredrag). Hvem har tiltro til en på forhånd usikker taler? Begynd med det nemmeste. Noget du synes du kan klare. Og når du skal holde pauser, så vent med at gøre det til du er nået til et punkt hvor du helt præcist ved hvordan du skal komme videre og altså ikke når du er kørt fast med noget. Hvis du skal igennem en lang igangsætningsproces igen efter en pause, så er du næsten lige- vidt! Er du alligevel kørt uhjælpelig fast og kan ikke komme ud af stedet, så gå en tur eller prøv at fremlægge problemstillingen for en anden. Begynd med at redegøre for noget af det du kunne få sammenhæng i. Vær koncentreret mens du arbejder, og slap af når du holder pause Det er måske en af de vigtigste studietek niske principper - hvis man vil undgå at havne i en ond cirkel: Du kan ikke holde fri uden at have dårlig samvittighed over det du ikke har nået, og du kan ikke koncen trere dig når du igen sætter dig til arbejdet. Du får ikke den nødvendige rekreation i pauserne, og hjernen når ikke at fordøje det bearbejdede. Se opgaven i forhold til dine overordnede mål Forudsætningen for at kunne præstere no get er lyst til at nå et mål og tro på at man kan nå det. Det er en aktiv proces at til passe sin indsats til sine forventninger og mål, at opfatte en opgave som en indre nødvendighed og ikke en ydre tvang. Man må næsten i ord formulere for sig selv: „Jeg ønsker at løse denne opgave, jeg væl ger at satse den tid og det besvær der skal til for at løse den.“ Man skal gøre sig bevidst at det at påtage sig opgaver og at uddanne sig er nøje forbundet med et ønske om og et be hov for at forandre sig, kunne løse proble mer, være kreativ, forstå sammenhænge, forholde sig kritisk og analyserende, være i stadig udvikling. Og husk at ting tager tid! Ikke mindst at lære sig selv nye arbejdsmetoder! Og hu sk „den professionelle arbejdsplan“! Selv om man har sin egen studiestil, så er det en hjælp at huske nogle helt simple overordnede „skabeloner“ for arbejdspro cesser; det gælder fx konkrete krav til skriftlige opgaver i fagene, og det gælder ikke mindst grundstrukturen i enhver ar bejdsproces: • Brug ca. 5-10% af den afsatte tid til at få overblik og planlægge arbejdet, • Brug ca. 80% på den grundige del af arbejdsopgaven • Brug de sidste 5-10% på at samle op, tjekke forståelsen og få et afsluttende overblik. Opgave 4.1 (l/G) Opregn 5 af dine egne typiske reaktioner når du føler dig blokeret over for en ar bejdsopgave. Noter ned hvordan du tidligere har overvundet dine blokeringer, og hvordan du ville råde andre til at overvinde lig nende arbejdshæmninger. Diskuter i grup per eller to og to konkrete muligheder for at hindre arbejdshæmning. Opgave 4.2 (I) Ofte er der en slags mønster i hvornår man føler sig blokeret over for et arbejde, og hvornår man har mod på at tage fat. Prøv at blive bevidst om hvordan netop du fun gerer - og tag konsekvensen af det, dvs. dyrk personer, situationer, aktiviteter, der giver dig energi og selvtillid, drop perso ner, situationer, aktiviteter, der tapper dig for energi og selvtillid - ikke mindst i ek samensperioden! Prøv at notere nogle stikord i skemaet om hvordan du fungerer arbejdsmæssigt: Personer/aktiviteter/situationer/ Personer/aktiviteter/situationer/ tidspunkter der giver dig energi: tidspunkter, der tapper dig for energi: På jobbet: Privat: N ogle vigtige punkter: 1. Det er normalt at være blokeret over for en opgave. 2. Den bedste måde at få et arbejde til at blive uoverskueligt og vanskeligt er at udsætte det! 3. Del arbejdet op i overskuelige, af grænsede opgaver. 4. Skyd dig ind på opgaven. Begynd med det nemme. 5. Skriv dig fri af distraherende mo menter. 6. Lav en „arbejdskontrakt“ med dig selv. 7. Er du først kommet i gang, virker det positivt selvforstærkende - og om vendt! 8. Prøv at arbejde koncentreret mens du arbejder, og slap af når du holder pause. 5. Læseteknik og læsestrategi Hvis du skal finde anlægsgartner Peter Hansen fra Valby i telefonbogen, kan du med garanti lade dit blik fare ned over spalterne i hastigt tempo uden at hæfte dig ved alle de andre Peter Hansener, indtil du finder den rigtige. Det er ikke rigtigt at du ikke kan læse meget hurtigt! Rent instinktivt vil du dernæst slå din korttidshukommelse til og huske det rele vante telefonnummer så længe du skal bruge det, og derefter glemme det. Det ville være unødigt belastende at skulle gå rundt og huske irrelevante oplys ninger til evig tid. Men hvis du af en eller anden grund fik en særlig interesse for netop den Peter Hansen, så ville din hjerne såmænd også finde ud af at oplagre hans telefonnummer i din langtidshukom melse! Hjernen er indrettet til at huske det der optager og engagerer en, og glemme det man ikke har interesse for. Hvis man skal sætte sig ind i et større stofområde, forstå og huske det, er det nødvendigt at man hjælper hjernen med langtidsopbevarin gen. Men man kan lige så godt på forhånd opgive at tro på at man kan huske og forstå en tekst hvis man ikke kan lade sig enga gere af opgaven! Og lad være med at gentage for dig selv at du altid har haft en dårlig hukommelse. Sig hellere at du vil huske det her! Ellers risikerer du at blokere din hu kommelse. Dårlig hukommelse er næsten altid dårlig indlæring! Hvis man indlærer et stof på en effektiv måde, så glemmer man det heller ikke så nemt. Det vil i praksis sige at man skal ud nytte tekstens struktur og bearbejde stof fet, især ved at tage notater mens man læser eller lytter. Man kan lære at huske bedre og forstå bedre, bl.a. ved at planlægge sin læsning systematisk, ved at læse når man er mest effektiv og ved at vælge sine studieomgi velser med omhu. Indlæringsmål Hvis man skal læse hensigtsmæssigt, må man først og fremmest gøre sig klart hvad man skal have ud af sin læsning. Når det gælder faglig viden, skelner man ofte mel lem følgende indlæringsmål: Denne inddeling kendes som „Biooms taxonomi“ - en „taxonomi“ = systematisk ræk ke; rækkefølgen er ikke tilfældig. 2 forud sætter 1, 3 forudsætter 2 og 1, og 6 forud sætter alle de foregående kategorier; dvs. at kategorierne bliver mere og mere kom plicerede, jo højere nummeret er. De forskellige indlæringsmål kræver forskellige læse- og indlæringsstrategier: Der er stor forskel på om man skal lære nogle gloser i et fremmedsprog (1), kunne redegøre for og drøfte årsagerne til krigen i det tidligere Jugoslavien (6), analysere og vurdere et romantisk digt (6), forstå en ar gumentation i fysik (5), genfortælle hand lingen i en roman (2) eller udnytte infor mationer fra Statistisk Årbog (3). Spørg rigtigt! Man kan finde de svar man har brug for og styre sin indlæring frem mod de enkelte indlæringsmål ved at stille de rigtige spørgsmål. De klassiske græske retorikere kaldte det „heuristik“ (= „findemetode“). Hvordan man skal formulere sine spørgsmål, afhænger naturligvis af emnet og den metode man bruger. Man kan stille hv-spørgsmålene: hvem? Hvad? Hvor? Hvorfor? Hvordan? Hvordan man spørger i den konkrete sammenhæng, afhænger af om man fx vil have en årsagsforklaring eller bare en gen givelse. Opgave 5.1 (l/G) Prøv at overveje bevidst hvilke slags svar der lægges op til når du skal svare på arbejdsspørgsmål. Fx i H.C.Andersens even tyr „Fyrtøjet“: Hvordan ser soldaten ud? Hvilken udvikling sker der med ham i løbet af historien? Hvorfor sker det? Hvad for et menneskeligt tema eksemplificerer han? At læse er ikke det samme som at forstå At læse for at forstå er en aktiv bearbejd ningsproces, der ikke kun består af læs ning, understregning og genlæsning: Det kræver at man læser, skriver notater, tæn ker over og fordøjer det læste. At læse hurtigt er et spørgsmål om træning. Din hjerne er i stand til at opfatte ord og tekst meget hurtigere end du kan nå at bladre i en bog. Men at læse hurtigt er ikke nødvendigvis et mål i sig selv. På den anden side er det forkert at hurtig læsning behøver at være overfladisk læsning; un dertiden kan et for langsomt læsetempo bevirke at man fristes til at lade tankerne flagre væk mens man læser - eller måske graver sig ned i nogle irrelevante detaljer. En hensigtsmæssig tekstlæsning er lidt omstændelig at lære, men ved systematisk træning bliver det en vane der helt klart gi ver et større udbytte af læsningen. Og den tid der går med træningen, spares ind mange gange siden, ikke mindst ved eksa men. Og det gør det lettere at lave gode no tater (Se side 36 ff.). Læsestrategier En af de vigtigste opgaver i forbindelse med at fa mest muligt ud af læseprocessen er at man lærer at afpasse læ sehastighed og læ segrundighed efter arten a f s t o f og efter hvad man ska l bruge det pågæ lden d e s to f til. Hvis du kører bil eller scooter, afpasser du også farten og skifter gear efter terrænet og omstændighederne. Benytter man sam me læsehastighed til alle tekster, svarer det til at man altid kører i samme gear! Det betaler sig at bruge tid på at plan lægge sin læse- og indlæringsstrategi, frem for bare at kaste sig ud i læsningen. Man læser hurtigere og med større udbytte hvis man er på det rene med at enhver tekst er skrevet med et bestemt formål og affattet på en bestemt måde, og at man i en bestemt sammenhæng læser den med et bestemt formål. Og man læser på forskellig måde, afhængig af om man hyggelæser eller læser for at lære. G ode læ sere læser med fo rsk e llig ha stighed, bl.a. afhængig af formålet med læsningen; der er stor forskel på hvor hur tigt man kan læse en nem eller en svær tekst. Det man især skal lære er at læse grundigt, bl.a. tage noter (se kapitel 6 om notatteknik og notatstrategier) og at læse hurtigt. Det er praktisk at træne sig op til at kunne variere mellem 5 typer „læse-gear“: 5. gear Turbolæ sning (hvor man egentlig kun læser titel, oversigtsinddeling, ka piteloverskrifter, evt. forord, og øjer teksten igennem). 4. gear Skim m ing/diagonallæ sning (hvor man ikke læser hele sætninger, men kun fanger centrale ord, springer alt uvæs entligt over). Se eksempler på skimmingsteknik nedenfor, side 32. 3. gear H u rtiglæ sning (hvor man læser alle sætninger, men uden at standse op undervejs, uden at slå ord op man ikke forstår. Hurtiglæsning er fx nyttig hvis man skal samle noget gammelt stof op eller for-bearbejde et nyt stof) 2. gear N o rm a llæ sn in g (almindeligt læse tempo hvor man læser for at forstå). 1. g e a r N æ rlæ sning (la n g so m , g ru n d ig læsning af vanskeligt stof man skal kunne grundigt. Vanskelige ord slås op, vanskelige afsnit genlæses). Man kan træne sig op Ovenfor er de 5 typer læsning anført fra den hurtigste og mest overfladiske til den mest langsomme og omhyggelige, men grænserne er flydende og meget individu elle. Det giver naturligvis ingen mening at skelne mellem så mange arter af læseha stighed hvis man fx skal lære et nyt sprog eller læse en grammatisk fremstilling. Nærlæsning er den væsentligste læseform i fag der formulerer sig i et meget koncen treret sprog hvor alle ord er afgørende for betydningen, fx de matematiske og natur videnskabelige fag. Orienteringsfagene, litteratur og sprog (når det ikke er på begynderniveau) be skæftiger sig med forskellige teksttyper og derfor også med forskellige læsetyper. Men netop i disse fag skal der læses mange sider af forskellige slags tekster. Derfor er det nyttigt at kunne tilrette lægge og variere sin læsning. Gode råd for at blive en bedre læser Gør læseformålet klart hver gang! Bryd dine gamle vaner! Lav et trænings program for dig selv - tag tid!: • Prøv at læse en tekst så hurtigt at du bli ver utryg. • Læs 5 minutter normallæsning, 5 mi nutter hurtiglæsning, 5 minutter diago nallæsning. • Læs 5 minutter normallæsning, 5 mi nutter hurtiglæsning, 5 minutter nor mallæsning. • Eksperimentér med forskellige typer tekst. Et typisk læseforløb Stoffets vanskelighed og formålet med læsningen bestemmer hvordan man skal til rettelægge sin læsning. Hovedprincippet i enhver læseproces er at man først får et hur tigt overblik, derefter lidt mere hold på hvad det drejer sig om, så læser for at forstå og endelig far man et overblik over den nu forståede tekst. Igen er grundprincippet „den professionelle arbejdsplan “(se s. 21): • Brug ca. 5-10% af den afsatte tid til at få overblik og planlægge arbejdet • Brug ca. 80% på den grundige del af ar bejdsopgaven • Brug de sidste 5-10% på at samle op, tjekke forståelsen og få et afsluttende overblik. Her er en lidt mere udførlig opskrift på en arbejdsproces af den type der forudsætter læsning af tekst (fx bøger eller internet): 1. O versigtslæ sning dvs. brug nogle få minutter hvor du blader rundt i teksten, så at du har en fornemmelse af føl gende: • Hvad handler det her om? • Hvem har skrevet det? • Hvordan er teksten struktureret (fx kapitelinddelingen)? • Hvor svær eller let er fremstillingen? • Hvilken terminologi bruges der? • Hvor vanskeligt er stoffet? • Hvad kan jeg få ud af denne her tekst - i forhold til hvad jeg ved i forvejen? (Skriv svarene ned - kortfattet!) De fleste fagtekster er bygget op med en indledning, der præsenterer emne og problemstilling, selve afhandlingen, der giver eksempler, forklarer og argumen terer, og en afslutning, der samler ho vedsynspunkterne i en konklusion. 2. Skim teksten, tag et kapitel eller tekstaf snit ad gangen hvis der er tale om en større tekst. Når man skimmer, er det ikke kun for at blive klar over overordnede for hold omkring en tekst, men for at få en fornemmelse af tekstens centrale ind hold. Fang overskrifter, mellemoverskrif ter, væsentlige understregninger, illu strationer, oversigter, kort, diagrammer, evt. arbejdsspørgsmål og resuméer - for at konstatere hvad du forventes af få ud af læsningen. Man kan bruge forskellige former for skim ming, fx: Spalteskimming Slangeskimming Før du begynder den egentlige læsning, har du altså titel, undertitel, alle væsentlige hovedpunkter i teksten. Beslut så hvor grundigt du vil bearbejde denne tekst og hvor meget tid du vil afsætte til det. Vær realistisk i din planlægning: Det tager tid at tager noter - og der skal også være tid til tænkepauser! D en tid der g å r m ed p la n læ g n in g og overblik, effektiviserer udbyttet og fo rlæ n g e r ikke d e t sam lede tidsforbrug når man ska l læ se en tekst f o r a t fo rstå den! 3. L æ s f o r a t fo rstå , ikke for at kunne gen fortælle. Nogle synes at det er en hjælp at ind tale en vanskelig tekst på bånd. Hvis man er meget auditivt opfattende, dvs. forstår bedre ved at lytte end ved at se, kan det være en idé. Men at lytte er ikke det samme som at forstå, så dette kunst greb bringer ikke en nærmere en egent lig forståelse, men giver en „lyttetekst“ i stedet for en „læsetekst“ at bearbejde. Det er vigtigt at fæstne sig ved tek stens nøgleord og - begreber og bygge sin indlæring af stoffet op på grundlag af dem. Skriv dem derfor ned. Hav hele tiden notepapir og tænke- Diagonalskimming Afsnitskimming blyant ved hånden og lav notater løbende. Læs aldrig en hel side uden at skrive noget ned. Brug ikke tekstens formuleringer, bortset fra definitioner og lignende. Omformulér med dine egne ord. Meningen med notaterne er ikke at man kan glemme det læste —det står jo i notatform! - men derimod at man skal bruge notaterne som et led i fordøjelsen af det læste. Brug ikke for mange un derstregninger, men formulér hellere det vigtigste i noterne (se notatteknik side 36 ff). I de meget eksakte fag er fremgangs måden en lidt anden når man skal læse for at forstå. Man er nødt til at holde sig til det specielle fagssprogs præcise og entydige formuleringer. Skal man fx kunne forstå et matematisk bevis, er det nødvendigt først at læse teksten grun digt, lukke sin bog og reproducere bevi set for sig selv. At gengive et matematisk bevis er naturligvis ikke det samme som at kunne forstå det, men det er forudsæt ningen for at kunne forstå og anvende det. Man må kunne gennemføre beviset selv for at demonstrere sin forståelse af den logiske tankerække som det er. Og desuden må man så kontrollere sin for ståelse ved at gennemarbejde de anførte eksempler og løse de tilhørende opgaver. 4. Når du har bearbejdet tekstafsnittet (hurtiglæsning, normallæsning eller nær læsning alt efter sammenhængen), så lav en hurtig oversigtslæ sning for at op summere det læste. Se på dine noter: Giver de et anvendeligt grundlag for at forstå det pågældende tekstafsnit? Efter endt læsning og ud fra dine no ter skal du kunne svare på følgende: • Hvad er afsenderens mål? • Hvad er afsenderens metode og præ sentationsform? • Hvad er tekstens hovedindhold, pro blemstilling og konklusioner? Er du enig? • Hvordan er afsenderen nået til disse konklusioner? Hvad er argumentati onen? • Hvordan forholder denne tekst sig til andre du har læst om emnet? • Hvordan forholder denne tekst sig til en evt. klassegennemgang af emnet. Kan du ikke svare på disse spørgsmål, har du ikke læst på en tilstrækkelig hensigts mæssig måde. Du må nok læse teksten om og lave nye noter! Læsningen skal sætte dig i stand til at opfatte og strukturere information og til at relatere det læste til en i forvejen eksiste rende viden. Større bekendthed med emnet, fx fra læsning af andre tekster, intensiverer din forståelse og din læsehastighed fordi det nye stof falder ind i nogle allerede eksiste rende strukturer i din hjerne. Det kan derfor være en god idé at læse lettere tekster om emnet før du sætter dig ind i vanskeligere fremstillinger. Spring nogle ord over! For at forstå en tekst behøver man ikke at forstå hvert et ord. Prøv med et kvalifice ret gæt ud fra sammenhængen! Faktisk kan man undertiden blive distraheret hvis man hele tiden koncentrerer sig om enkeltord i stedet for tekstens overordnede indhold og formål. Hvad vil teksten? Næsten alle tekster søger at påvirke læse ren. Det er vigtigt at man danner sig et ind tryk af om en tekst fx vil informere, udtrykke synspunkter eller følelser, p å virke læseren i en bestemt retning. Nok så vigtigt som at man kan forstå alle ord i en tekst, er det at man kan forstå det der står ’mellem linjerne’. Man skal fx være opmærksom på tekstens argum enta tionsform. Der er altid en grund til at en tekst vælger at give én information og ude lade en anden. Ord signalerer ofte mere end deres egentlige betydning. Fx kan ord valget signalere tekstens holdning. Ord som „afgørende“, „aktiv,“ „interessant“, „nyttig“, „væsentlig“ signalerer hvad tek sten finder positivt, mens ord som „kede lig“ og „uvæsentlig“ signalerer en negativ holdning. Det afgørende ved læsestrategier er at læseren får en aktiv rolle i indlæringspro cessen og bruger teksten: Har forventnin ger til teksten, ser sammenhængen i tek sten, kommer i dialog med teksten, så synspunkter bliver bekræftet, afkræftet el ler føjet til den viden man har i forvejen. „Læsefejl“ Der er en række almindelige „læsefejl“ som nedsætter forståelsen og læsehastig heden: a: Man kører i samme „gear“, bruger samme læsehastighed uanset hvad man læser b: For mange fikseringer pr. linje c: Regressioner d: Talebevægelser under læsning (indre stemmeføring) e: For ringe ordforråd f: For ringe øvelse med at læse for at forstå ad a: Læ sehastighed Du skal afpasse læsningen efter tekstens art og dit formål med at læse den. Man kan indlære og bearbejde stof på mange for skellige måder og med forskellige formål, lige fra det ret konkrete, reproducerende til det meget abstrakte og selvstændigt kræ vende. Jo mere abstrakt og selvstændigt du skal kunne forholde dig til et stof, desto grundigere må din bearbejdelse være. Det gælder også hvis man vil have en dybere forståelse af fx skønlitteratur. Men man må også kunne læse overfladisk og hurtigt! ad b: F ikseringer Hvis du fx ser ud over et landskab, så kan du „opfatte“ et meget stort område på en gang. Hvis du fikserer (stirrer direkte) på noget bestemt, så vil det der ligger uden for dit fikseringsfelt blive mere utydeligt, selv om du nok kan opfatte at det er der. Man kan træne sig selv op til at udvide selve fikseringsfeltet - også når man læser. Træn hver gang du iagttager noget: TV (prøv fx at træne dig i at opfatte undertek ster i én fiksering), en avis, et lokale med mennesker, så du opøver dig selv i at kunne overskue mere på en gang. Når man læser, er det vigtigt at gøre sig klart at kun ganske få ord ud af den sam lede tekst skal læses nøje: Dem der er spe cielle for netop denne fremstilling. Langt de fleste ord er småord der går igen i alle tekster og tjener til at binde ord og sætnin ger sammen, fx „og“, „men“, „at“, „til“. Disse småord kan man lære hjernen kun at registrere som en slags bindemiddel i tek sten. Også af hensyn til dine notater er det vigtigt at du netop fokuserer på de centrale ord og formuleringer og ikke læser alt med samme omhyggelighed. Igen her gælder det naturligvis at fx de matematiske fag udtrykker sig i et i forve jen meget fortættet sprog, hvor alle ord og symboler kræver grundig bearbejdning. ad c: R egressioner Regressioner vil sige at man læser tilbage i linjen/afsnittet/siden. Det kan man bl.a. prøve at vænne sig af med ved at bruge en ten sin finger til i et glidende jævnt tempo at pege på det, man læser. Eller man kan tage et lille stykke stift papir som man hele tiden flytter, så det dækker over det man lige har læst. ad d: Indre stem m eføring Desværre har mange lært at læse ved at stave sig igennem ordene, sige dem inden i sig selv. Denne vane kan være svær at komme af med, og den er meget uhensigts mæssig fordi det tager betydelig længere tid at „sige“ ordene end det tager for hjer nen at opfatte dem. Hvis du har tilbøjelig hed til at begå denne læsefejl, så prøv at sige et tilfældigt ord (fx „rabarber“!) eller meningsløst ord hele tiden mens du læser, så du rent fysisk hindrer dig selv i at forme tekstens ord. Det kan især i sprogfag være svært at komme af med denne læsefejl fordi man i indlæringen har vænnet sig til at træne ud talen. Men også i forbindelse med frem medsprog må man lære at overvinde denne læsetekniske fejl. ad e og f: O rdforråd og læ setræ ning Der er vist ikke andet at gøre end at gå i gang med at læse meget: aviser, blade, tidsskrifter, knaldromaner på dansk og fremmedsprog, andre romaner, digte, fag litteratur. Slå ord op du ikke kender. Brug mange slags ordbøger: fremmedordbog, fremmedsprogsordbøger, synonymordbøg er, etymologiske ordbøger, leksika (- slå disse betegnelser op hvis du ikke kender dem). Væn dig til at bruge de ord du er ved at lære. Gå ind i diskussioner om det du har læst, set, hørt eller oplevet. I visse tilfælde kan det være en god idé at få noget støtteundervisning for at komme i gang. Læseteknik er meget forskellig fra fag til fag og fra teksttype til teksttype, og den konkrete undervisnings faglige og pæda gogiske intentioner lægger op til forskel lige læseprocesser. Opgave 5.2 (G) Diskutér med din faglærer (fra henholds vis et sprogligt fag, et orienteringsfag og et naturvidenskabeligt fag) principperne i hensigtsmæssige læsestrategier i det pågældende fag. N ogle vigtige punkter: 1. Dårlig hukommelse er næsten altid dårlig indlæring. 2. Du bliver nødt til at gå ind for sagen. 3. At forstå kræver ud over at læse: skrive notater, bearbejde og fordøje det læste. 4. En hensigtsmæssig tekstlæsning kræ ver systematisk træning for at blive en vane. Men en indsats her betaler sig! 5. Skift gear: Afpas læsehastighed og læsegrundighed efter hvad du læser og med hvilket formål. 6. En typisk læseproces: oversigtslæs ning, skimming/hurtiglæsning, normallæsning/omhyggelig læsning, over sigtslæsning. 7. Prøv at vænne dig af med tekniske „læsefejl“ fra i dag! 6. Notatteknik og notatstrategi „Notatteknik“ er måske den mest tekniske del af studieteknikken, men samtidig rum mer netop dette område essensen af hele spørgsmålet om at kunne studere på en hensigtsmæssig måde. Det drejer sig ikke kun om praktiske skriveredskaber, systematisk inddeling af papir og notemapper, men om at lære at bruge notater som et direkte redskab til at kunne bearbejde, sortere, fo rstå og tilegne sig et stof. Men selvfølgelig har det også noget at gøre med at lære sig selv lidt sy stematisk ordenssans! At lære at udarbejde gode noter er at lære at koncentrere sig om et bestemt stof, og selve noterne er en slags kontrol af at man faktisk har forstået det og kan bruge det, fx ved eksamen. (Læs om læseteknik side 28 ff og om eksamen side 50 ff.) Notatstrategi, dvs. konkret valg af notatform, skal være en konsekvens af den læse- og indlæringsstrategi man har valgt. Det praktiske Men lad os tage nogle af de helt praktiske sider af notatteknikken først: • Brug ringbind m ed fa n eb la d e der klart angiver de fag eller stofområder no terne handler om. Hold de enkelte fag skarpt adskilt. Det er en god idé at have to ringbind: Et som man tager med til undervisningen, og et der fungerer som en slags „hjemmearkiv“. Det er for tungt hver dag at skulle slæbe en masse ikke-aktuelle noter med. Sortér derfor jævnligt dine noter, smid ubrugelige noter ud, og flyt efterhånden gamle no ter over i „hjemmearkivet“. • Sørg for at lave et systematisk notesystem og nogle faste rutiner når du laver noter på computer. • Brug store stykker p a p ir, fx A4-format. Til fx glosebrug og terminologioversig ter kan små hæfter være hensigtsmæs sige. Samme type og format til samme slags noter. Det er vigtigt ikke at være nærig med papiret. Skriv kun på den ene side af papiret. Det letter læselighe den og giver mulighed for evt. at kunne tilføje nye noter om et emne - eller at kunne sætte det i relation til noget andet man senere bliver bekendt med. Det er hensigtsmæssigt at holde noter fra for beredelse og noter fra en undervis ningsgennemgang om samme emne samlet. • Husk at der skal være både lodret og vandret orden for at noterne kan blive overskuelige. Det kan derfor være en fordel at bruge ternet papir til noter og kun linjeret til fx indskrivning af rap porter eller stile. • Brug blyant til notater i bøger, kun high-lighter i meget begrænset omfang, og kun hvis det er din egen bog og ikke en som andre skal bruge senere eller som du måske vil sælge. Har du prøvet hvor irriterende det er at skulle læse i en bog som andre har malet til med skri gende gult eller grønt - og måske nogle andre steder end du ville gøre det? Og en overmalet bog er usælgelig! Desu den er det så let at bruge highlighter at man ofte forfalder til at male mere over end det er relevant at fremhæve. Blyant kan viskes ud igen, også hvis man fx ved at læse teksten til ende bliver klar over at det man i første omgang under stregede var knap så væsentligt. Du kan bruge high-lighter når du skal markere særlig vigtige punkter i dine egne noter, når du fx genlæser dem ved eksamen. Er der en bog som du meget gerne vil kunne lave understregninger og notater i, så anskaf dig den. • Brug de selvklæbende m em oblokke til at skrive kommentarer på og klæbe ind der hvor du har lyst til at skrive til i bøger. • Brug til selve noterne et godt og hurtigt skriveredskab der skriver tydeligt (så det bl.a. kan fotokopieres) og som du kan bruge uden at spænde i musklerne. En anspændt skrivestilling nedsætter koncentrationen og kan give hovedpine og infiltrationer. • Det er en god idé at gøre sine noter æstetisk tillokkende for en selv. Brug din fantasi til at udstyre noterne med fx tegninger og skematiske oversigter. Lav dit private system af pile, symboler, for kortelser. Benyt bl.a. forkortelser af ord der går igen i en bestemt sammenhæng og giver mening i netop denne sam menhæng. Men pas på at de hjemmela vede forkortelser og symboler ikke kan forveksles med fx matematikkens me get præcist definerede symboler. Brug forskellig skriftstørrelse, farve, indram ning af afsnit for at angive forskellige typer tekst: overskrift, mellemover skrifter, eksempler, detaljer, kommen tarer. 2) Flowdiagram: Især egnet til at vise en udvikling i tid, kronologi, rækkefølge, proces. Eks. Udarbejdelse af spørgeskemaer: 1 problem form ulering 2 form ål: p lan for tilrettelæggelse Forskellige slags notater til forskellige formål: 3 udform ning a f spørgeskem a 4 afprøvning p å enkelte personer Forskellige former for indlæring og ind læringsformål (fx forberedelser til skrift ligt arbejde, eksamenslæsning, overblik) kræver forskellige former for notater. Her følger en oversigt over nogle almindelige notattyper, som du kan vænne dig til at be nytte: 5 udlevering a f skem aer 6 indsam ling af skem aer 7 v u rdering af konkrete forløb 8 bearb ejd n in g og frem læggelse 1) Tænkeskrivning: Især velegnet, når man skal sætte sig ind i et nyt område og skal planlægge en læsestrategi og/ eller notatstrategi, fx i forbindelse med en mundtlig fremlæggelse eller en skriftlig opgave. Hvad ved jeg om emnet? Hvad tror jeg, jeg ved om emnet? 3) Krydsskema: Især velegnet til at vise hvordan forskellige størrelser varierer under forskellige forhold, fx velegnet ved sammenligninger. Eks. 1870'erne:”modeme gennembrud" Karakteristik Naturalisme (Brandes' defi Kritisk realisme (revision nition i Erik Skram-essay) af naturalisme fra 70'erne) symbolisme/ individuali stisk realisme Mærkeår 1871: Indledn. til "Hoved 1883-84: Drachmanns og strømningerne". I.P.J ac.'s Gjellerups frafald artikel o Darwin i "Nyt dansk månedsskrift" 1890: ? 1892: Helge Rode "Hvide blomster" - gennembrud i 90'er-digtning Forfattere Brandes, I.P.J ac., D rach Pontoppidan, Bang, Gjel Stuckenberg, Johs. Jørgen mann, Schandorph, Top lerup, Kielland, Strind sen, Claussen, Rode, Hol stein, Agnes Henningsen, søe, Ibsen, Bjørnsom berg Karl Larsen, Hjortø, Kidde, G. Wied Løsen Frihed, den frie tanke/forsk ning/kærlighed, individets frihed til udvikling, ingen egl. social interesse, "Pro blem under debat". Stemning Fransk påvirkning, optimis Nederlagsstemning, poli Inderlighed, ømhed, intimi me, tro på frem skridt, tisk træthed, trækken sig tet grænsende til det priva te, besjælet af træthed, ve kamp, glad agitation tilbage til det private mod, 'fin de siëcle-stem ning, "vege mænd" Turgen jev, ingen social følelse. I Sverige: et stofligt gennem brud: S.Lagerlöf, Fröding, Karlsson Hvad vil jeg gerne vide om emnet? G enrer 1880'eme:"moderne opbrud" 1890'erne:"sjælelige gennembrud" Perioden 1870-1900 Kritisk prøvelse af natura Følelsen af jeg'et lismen: 1) forgrovning af natura lismen (E.Brandes' skue spil, Schandorphs roma ner, K.Ewalds darwinisti ske eventyr 2) Kritisk uddybning: Pontoppidans rom aner (opgør med naturbeskri velse og individualisme) 3) inderliggørelse: Pro blemdebat ind i menne sket (Bang) Prosaroman m. samtisdem- Prosaen dominerer (dog Drachm ann!), den lille roman, proverber, skue- De små former, den lille ro man, lyriske digte, næsten intet dramatisk 4) trædiagram: Især velegnet til at de monstrere systemer af underordning el ler udvikling. 6) mind map: Eks. Eks. 5) netværksskema: Især velegnet til at vise årsag/virkning/relationer. Eks. Mind map giver en visuel, ikke-kronologisk fremstilling af et stof. Velegnet ved fx brainstorming. Specielt i kreative proces ser er mind map-teknikken nyttig fordi stoffet vokser som ved knopskydning, uden at man behøver at gøre sig særlige overvejelser over hvordan man senere vil organisere det. Princippet er at beslægtede punkter hænger sammen på samme „gren“ —og man kan trække forbindelseslinier til andre beslægtede punkter. Ofte vil man få en idé om hvor man skal koncentrere sin interesse, fordi nogle „grene“ er mere pro duktive end andre; her er der åbenbart me get stof. Visuelt orienterede personer kan bruge mind map i vid udstrækning, fx også som tekstgrundlag når de skal holde et fore drag, eller når de tager noter til en tekst. Andre, mindre visuelt orienterede perso ner, kan bruge mind map i nogle sammen hænge, men foretrækker i en senere bear bejdningsfase at få overblik over stoffet ved at transformere et mind map til en mere logisk-kronologisk noteform. 7) „traditionelle noter“: Især egnet når man skal systematisere/strukturere indhol det af en tekst, et foredrag, en radio/tv-udsendelse, altså sammenhænge hvor struk turen ligger fast. • Eks. • Sidetal (at større sammenhæng) OVERSKRIFTER NØGLEORD HOVEDPUNKTER EMNE FAG DATO NOTATER - Brug indrykning, forskellig skriftstørrelse og skrifttype, farver, indramning - Lav dit eget system af pile, symboler og forkortelser - Udnyt lærerens/tavlens/tekstens overordnede struktur • • FODNOTER KOMMENTARER • Selve det at bearbejde et stof fra en slags notater til en anden kan være en konstruk tiv indlæringsmetode. Uanset hvilken no tatstrategi du vælger i en konkret sammen hæng, så sørg for at holde styr på dine no ter. Generelt om noter • Skriv altid dato, overordnet emne, evt. fag eller navn på lærer/oplægsholder ved noter fra en mundtlig gennemgang. Hvis det står i øverste højre hjørne er det lettere senere at blade frem til det man skal finde. Skriv forlag, forfatter, titel, kapitel, si detal ved noter fra en læst tekst: Alle de oplysninger som er nødvendige for at kunne finde teksten igen. Lav plads til fodnoter nederst på siden. Her kan du anbringe kommentarer som egentlig ikke hører med til selve den tekst eller den gennemgang som du la ver noterne til, men som du alligevel synes hører med, fx egne eller andres kritiske kommentarer, noget du kom mer til at tænke på netop i den sam menhæng, og som måske senere kan få dig til at huske noget i en bestemt sam menhæng. Husk at skrive sideangivelse hvis der er flere sider noter til samme stof, så det fremgår hvad der hænger sammen. Skriv rimelig ordentligt, lav klare over stregninger eller visk ud, men lad være med at tro at du får det skrevet rent se nere! Det ville også være tidsspilde. Og det er kun dig selv der skal kunne læse dine noter. Det er oftest distraherende for en selv og for andre at tage noter på computer i en undervisningssituation, men det kan være meget effektivt hvis man sidder alene og arbejder. Og så til det mindre praktisk orienterede: At lave gode noter er at sam m entræ nge og om skabe inform ation til viden, og det er en anstrengende proces. Noterne er det konkrete udtryk for din indlæring. Der er undertiden studerende der synes det ville være en hjælp at få lov til fx optage en un dervisningstime på bånd. Men at lytte er jo langtfra det samme som at forstå! Og husk at man skal have folks tilladelse til at op tage dem på bånd! Det der er vanskeligt ved at lære at lave gode noter er at man på én gang skal lytte eller læse, sortere, vur dere og notere. Læs om læseteknik side 28 ff. N o ter er helt individuelle. Man kan nok lære at forbedre sin noteteknik ved at lære af sine egne fejl, men næppe af andres. No ternes form og indhold er helt nøje sam menhængende med netop din indlærings proces, og derfor skal du udvikle dit eget notesystem og ikke fx lade dig distrahere af at sidemanden i en undervisningstime tager nogle helt andre noter end du gør. Det er faktisk meget vanskeligt at bruge andres noter til at få et indtryk af et stof område. N oterne ska l være en synopsis af det pågældende stof (dvs. en sammenfattende oversigt over et stof der rummer en af grænsning af emnet, de væsentlige hoved punkter og problemer, argumentation, kon klusion) - ikke en gentagelse. Brug derfor dine egne formuleringer (bortset fra defi nitioner og lignende.) Hvis man bruger nogle timer på at lave virkelig gode noter fx til en bog, så kan det spare en for at skulle læse den igen senere. Det er en god idé at vænne sig til at skrive resuméer efter hvert afsnit af tekster man senere skal bruge. • Gør det til en vane altid at lytte og at læse med p a p ir og en tæ nkeblyant ved hånden. Det at skrive ned mens man lyt ter til eller læser et stof, kan blive en meget nyttig hjælp til at forstå det læste. • Udnyt lærerens/foredragsholderens/tavlens/tekstens overordnede afsnitindde ling og struktur. (Læs om studieaktivi tet side 43 ff.) • Få først og fremmest fat i det centrale i teksten/gennemgangen. Hjernen opfat ter i strukturer og helheder, hjælp selv med ved at organisere stoffet i me ningshelheder. Brug evt. skematiske opstillinger hvis det er en støtte for dig at se stoffet på en fysisk anskuelig måde. Find understøttende detaljer og eksempler i form af fx navne og data. • Udskil den information du har brug for i netop din sammenhæng, fra de dele af stoffet som er irrelevante for dig. Sørg hele tiden for at have tilstrækkeligt med forklarende kommentar til de opstillede facts, så noterne også giver mening ved en senere gennemlæsning. • Pas også på at du ikke sidder og skriver alt det ned du godt forstår og kan. Skriv netop det nye og ukendte stof ned. Det som kræver bearbejdelse og indlæring. Lad være med at forfalde til at skrive alt ned som kommer op på tavlen. • Notér stødvist, men kontinuerligt mens du lytter eller læser. Tving dig selv til at tage stilling til indholdet løbende, og lav notaterne på grundlag af det. Men pas på at du ikke pludselig er i gang med en mere eller mindre vellykket stenograferingsproces, hvor alt kommer med. Og de dybere overvejelser skal du gemme til du er færdig med at tage no ter og senere læser dem igennem. • Er du kommet bagud med dine noter i en undervisningstime, er du fx kommet i tvivl om noget, så a fsæ t p la d s i no terne til det manglende og spørg efter timen. Eller stop evt. læreren og bed om at få sammenfattet det du ikke fik med - især hvis du mener at også andre kunne have nytte af det. • Tag også noter selv om læreren evt. ud leverer fotokopierede „færdige noter“. Den slags kan i visse tilfælde være nyt tige tillæg til lærebøger, men det erstat ter ikke din egen bearbejdningsproces mens du udarbejder noterne. Desværre. Opgave 6.1 (I) Lav noter til dette kapitel. Sammenlign med det afsluttende afsnit „Nogle vigtige punkter“. Opgave 6.2 (l/G) Lav noter til et afsnit i en fagbog i hen holdsvis et sprogfag, et orienteringsfag og et naturvidenskabeligt fag. Diskutér i grup per noternes form og indhold. Opgave 6.3 (l/G) Lav noter til en undervisningstime, og drøft i grupper de forskellige noter med hensyn til deres anvendelighed, informati onsgrad, i hvor høj grad de dækker timens indhold. Diskutér hvor noterne er ensar tede, og hvor de adskiller sig fra person til person. Opgave 6.4 (l/G) Lav noter til TV-nyhederne eller radioavi sen (hjemme eller på bånd i klassen). Hvis I er flere der gør det, så sammenlign no terne. Opgave 6.5 (l/G) Diskutér med din faglærer i forskellige fag hvordan du bedst udnytter forskellige no tattyper. N ogle vigtige punkter: 1. Notatteknik er kernen i studieteknik: at omskabe information til viden. 2. Notatteknik er et redskab til at sam mentrænge, sortere og tilegne sig et stof. 3. Det praktiske i forbindelse med no tater er lige så vigtigt som høvl og sav for en snedker. 4. Notatteknik og notater er individu elle. At bruge andres noter kan kun blive en halvdårlig nødløsning. 5. Notér stødvis, men kontinuerligt mens du lytter eller læser. Du skal koncentrere dig om det du ikke ved, men har brug for at vide. 6. En hensigtsmæssig notatstrategi kan være forudsætningen for en effektiv indlæring. 7. Studieaktiviteter og studiesituationer Hvis dine notater til en klassediskussion eller et foredrag ikke giver mening, eller der er for mange små irrelevante mænd i dem, kan det skyldes at diskussionen eller foredraget heller ikke gav mening! Studieaktivitet er naturligvis afhængig af hvor inspirerende studiemiljøet og un dervisningen er. Hvis flertallet af eleverne på holdet bliver mere og mere sløve og ikke klarer at tage noter, så er det måske nyttigt at tage en drøftelse med undervise ren om undervisningens form. Men du har selv et medansvar for at undervisningen er vellykket, ved at stille krav om en plan for et forløb og dets faglige indhold. Men der er også en række krav du kan stille til dig selv: • Kom til tiden! Det er et spørgsmål om vane at gå hjemmefra 5 minutter før det er for sent. Du får et dårligt udbytte af en time hvor du ikke får begyndelsen med og derfor kommer til at undvære de indledende bemærkninger om pla nen for timen og sammenhængen med andet stof. Og i øvrigt er det unødigt be lastende for både kammerater og lærere når folk kommer forpustet ind, skram ler med stole og roder i tasken. Ikke mindst i forbindelse med grup pearbejde er det helt afgørende at alle føler sig ansvarlige, møder frem, har forberedt sig, overholder de aftalte „spilleregler“. • Tag de relevante bøger med til hver time, såvel som notepapir og skrivered skab - og tag dem frem. • Vær velforberedt og indstil dig mentalt på det der nu skal ske! I betragtning af hvor meget tid de fleste studerende bruger af deres studietid på at være til stede i en undervisningssituation, kan det nok betale sig at udnytte denne tid effektivt. Især i betragtning af hvor meget det senere kan spare en for. Og timerne går jo - uanset om man er aktiv eller kigger ud ad vinduet. Der er noget selvforstærkende ved at være aktivt med hele tiden - men også ved at være passiv! Det er af afgørende betydning for din indlæring at du vælger at engagere dig, også i emner som måske ikke på forhånd har din store interesse. Væn dig til uden at dominere andre at tage ordet i diskussio nen og til at lytte, både når der arbejdes med klasseundervisning og i grupper. Måske er du bange for at dumme dig og røbe din uvidenhed. Du er garanteret ikke den eneste der har denne angst! Ved be vidst at søge at overvinde den kan du opnå meget store indlæringsfordele. Forskellige arbejdsformer Forskellige studiesituationer kræver for skellige slags studieaktivitet, bl.a. afhængig af om man arbejder alene eller i større eller mindre grupper. De fleste af de råd der er nævnt i denne bog er relevante generelt. Her er en række råd til hvordan man får mest ud bytte af forskellige arbejdsformer. I klassen Tavleundervisning - hvor læreren (eller en anden) kommer med et kortere eller læn gere oplæg eller gennemgår et stof: Her gælder det om at kunne tilegne sig ny vi den og indplacere denne viden i en større sammenhæng. Lyt og tag noter: Lyt efter det du ikke ved, og som du har brug for at lære. Tag stilling til det der siges under vejs, og notér stødvist. Lad være med be vidstløst at skrive alt hvad der står på tav len, men udnyt den stru ktu r som fremgår af hvad der står. Hvis du selv er aktiv og engageret, kan du også tillade dig at bede læreren stoppe op og gentage eller forklare noget nærmere. (Læs om notatteknik side 36 ff.) K la ssed isku ssio n —hvor holdet som hel hed diskuterer et fagligt stof. Her gælder det om at kunne trække på relevant viden, lytte og vise respekt for andre, vurdere egne og andres udsagn, tage stilling, for mulere sig sprogligt klart, argumentere og ræsonnere, at kunne håndtere uenig hed. Gruppearbejde Gruppearbejde kan være pair-work, hvor man arbejder sammen to og to om afgræn sede opgaver. Det kan være en meget læ rerstyret arbejdsform hvor flere arbejder sammen om nogle på forhånd udleverede arbejdsopgaver, eller det kan være et lang varigt projektarbejde der munder ud i en skriftlig rapport og måske et mundtligt for svar. Forskellige fag og forskellige delom råder inden for fag har forskelligt udbytte af de forskellige arbejdsformer. Det er op lagt at der er forskel på fx at lære at tale spansk og lære at forstå principperne for EU’s økonomiske politik. Gruppearbejde kan som udgangspunkt have nogle bestemte faglige krav eller et konkret problem som skal løses, og grup pearbejde kan være styret af lærerens fag lige planlægning eller af deltagerne - med læreren som faglig vejleder og garant. Gruppearbejdet bliver kun vellykket hvis alle er fagligt forberedt, kan udnytte egen og andre viden, tænke utraditionelt, udvise tolerance og er i stand til at hånd tere konflikter og arbejde disciplineret, bl.a. overholde frister og fastlagte krav. Der er nogle vigtige spilleregler for gruppearbejde: G ruppedannelse : Grupper på mere end 4-5 personer kan være svære at få til at fungere. Man kan danne grupper efter vil kårlige principper, fx ved at tælle: 1-2-3-41-2-3-4 etc., og så danne grupper af l ’ere, 2’ere osv. Man kan danne grupper efter forskelligt valg af opgave. Man kan danne grupper efter personlig kemi - eller man kan danne grupper efter fagligt niveau og fagligt engagement. Det er vigtigt at de der er i samme gruppe har samme forventnin ger til resultatet og yder samme arbejds indsats. Det er selvfølgelig især de længe revarende gruppearbejder der stiller sær lige krav. Tag a nsvar og fo r d e l ansvaret : Det far ligste ved gruppearbejde er ansvarsfor flyg tig else. Man skal sørge for at fordele opgaverne og ansvaret i gruppen; på den måde kan man arbejde som team - og ud nytte at at nogle er gode til noget, andre til andet, så at gruppen som helhed kan nå vi dere end den enkelte alene. I et gruppear bejde har man både ansvar for sin egen indsats og for gruppens samlede indsats. Gå aldrig fra et gruppemøde uden at have aftalt hvad hver især skal producere eller læse til næste gang. Man skal forberede sig godt, men det er vigtigt ikke at møde op med noget som man er blevet så glad for at man ikke er til bøjelig til at lave det om! På engelsk siger man: „Kill your darlings!“ Indtil gruppen har afsluttet sit arbejde, er alt udkast, alt kan slettes og laves om. Hvis man husker det, så føles det heller ikke så ubehageligt at skulle blotlægge sine tanker og idéer for andre. For at gruppearbejdet kan fungere må der være en ordstyrer og en referent, men sørg for at rollerne går på omgang. Ordstyreren sørger for at dagsordenen og de ydre rammer holdes, bryder ind når hyggesnak breder sig uden for pauserne, når samtalen bevæger sig for langt væk fra fokus, eller når enkelte dominerer på an dres bekostning. Referenten sørger for at tage referat i hvert fald referat af konklusioner og det der er blevet besluttet, holder styr på ind samlet materiale og dokumentation, evt. føre en dagbog hvis det er et længereva rende gruppearbejde. Projektarbejde Projektarbejde er en fællesbetegnelse for den form for arbejde der styres ud fra en problem form ulering som defineres af de(n) projektarbejdende. Projektarbejde er ofte gruppearbejde, men kan principielt også være individuelt. Da projektarbejde er en meget krævende og selvstændig, elevstyret arbejdsform, er det meget vig tigt at man dels overholder alle regler for godt gruppearbejde, hvis det foregår i grupper, dels gør sig klart hvornår og hvor dan man skal trække på vejlederen og søge kvalificeret hjælp, fx i lærebøger, for at sikre et godt fagligt niveau. Det der især er vigtigt i projektarbejde er problem form uleringen: • Stil hvorfor-spørgsmål! Man skal sikre sig at der er tale om en konkret problem, så at arbejdet ikke resulterer i en rede gørelse. (se Blooms taxonomi side 28-29) • Problemformuleringen skal være klar og instruktiv, dvs. sætte arbejdsproces sen i gang. • Problemformuleringen må ikke være så lukket at den lægger op til „det korrekte svar.“ • Problemet skal kunne løses ved hjælp af fagets (eller flere fags) faglige metoder. Når problemet skal løses: Skeln mellem idéfaser og kritisk gennem arbejdning (se også afsnittet om speeder bremse i forbindelse med skriftlige opga ver side 60). I idéfasen gælder det om at få så mange idéer frem som muligt - negativ kritik er forbudt! I kritikfasen gælder det om at gå tæt på argumentation, dokumen tation og sammenhæng i arbejdet. Det kan være nyttigt i forbindelse med den løbende planlægning at gøre status un dervejs, fx ud fra en simpel model: • Hvad ved vi? Hvad kan vi? Hvad vil vi? Hvad gør vi? • Projektarbejde skal som regel inden for et givet tidsrum resultere i en skriftlig rapport og/eller et mundtligt oplæg. Læs kapitel 9 om større skriftlige og mundt lige opgaver. Alle har et ansvar for at der bliver arbejdet, og for at arbejdet foregår i en god og om gængelig tone. Hvis alle skal lære at give og modtage kritik på en måde der bringer gruppens ar bejde fremad, skal man huske at kommen tere både det der er godt og det der måske ikke holder for en nærmere undersøgelse. Og man skal ikke bare give respons på småtterier, men nok så meget på de over ordnede egenskaber ved andres udkast. Hvis andre skal kunne bruge ens kommen tarer, skal de være konkrete, konstruktive og kam m eratlige! Opgave 7.1 (G) Prøv at analysere et undervisningsforløb 1. Hvilken plan var der lagt og hvordan blev den præsenteret for klassen? 2. Hvilke arbejdsformer blev anvendt: op læg ved lærer eller elev, klassediskus sion, gruppe- eller projektarbejde? For klar! 3. Hvilke emner blev berørt hurtigt og hvilke dækket grundigt? 4. Hvem bestemte hvad der blev trukket frem, og hvad der blev gemt? På hvilken måde blev disse beslutninger truffet? 5. Havde alle samme vurdering af under visningsforløbet bagefter? Opgave 7.2 (l/G) 1. Prøv at illustrere hvem der siger hvad i løbet af en undervisningstime. Lav en model af klassen hvor de enkelte ele vers og lærerens placering fremgår. Marker med pile hvem der henvender sig til hvem og hvor ofte. Lav evt. en særlig type pil for henvendelser til hele klassen. 2. Diskuter det fremkomne diagram i grupper. Hvordan svarer pilenes antal og retning i forhold til de enkelte perso ner til de pågældendes roller og sociale placering i klassen i øvrigt? Og forresten: Lad være med at forsømme, hverken en kelttimer eller hele dage med mindre det er helt uundgåeligt. Beslut dig for at det ikke er acceptabelt at forsømme fordi du føler dig uoplagt eller dårligt forberedt. Uanset hvor dårligt forberedt du er, og hvor ube hageligt det føles, vil du alligevel få mere ud af at være til stede, bl.a. fordi du kan tage noter og dermed også får bedre mu lighed for at følge med i de følgende timer. Og du vil lære noget om nogle begreber som vil gøre det lettere for dig senere at indhente det forsømte. Planlægning af hjemmearbejde Prøv at se på den oversigt over din dag som du lavede i forbindelse med afsnittet „Lav din egen studiestil!“ (Opgave 3.11- side 21) Hvis du ikke har lavet denne opgave før, så gør det nu. Opgave 7.3 (G) Sæt jer to og to og interview hinanden om vaner og synspunkter vedrørende planlæg ning og lektielæsning (brug jeres oversigt som udgangspunkt). Diskuter gode og dår lige erfaringer, og drøft hvordan I hver især reagerer på tanken om en fast arbejds plan, time for time, og en lidt løsere, uge for uge. Opgave 7.4 (G) 1. Diskuter fordele og ulemper ved læse grupper (i forbindelse med eksamen og det daglige arbejde). 2. Hvordan kan det rent praktisk organise res, fx på skolen efter skoletid eller pri vat? 3. Hvor ofte og hvor længe skal gruppen mødes? 4. Hvilke principper skal gruppen arbejde efter? 5. Hvilke fag skal gruppen arbejde sam men om? Hvordan? Hvilke interne spil leregler skal gruppen bruge, fx med hensyn til afbud, forberedelse, mål med arbejdet? Sammenlign jeres resultater med forslag til læsegrupper i kapitlet om eksamen side 50 ff. Nogle mennesker har brug for en meget fast struktureret arbejdsplan, andre arbej der bedst med en mere smidig. Noget af det vigtigste ved enhver læseplan er at man ikke får for store huller i sin læsning, men læser i en jævn rytme. Forudsætningen for en mere langsigtet forberedelsesplan er naturligvis at holdet og læreren har lavet en planlægning af undervisningsforløbet. Det overordnede formål med en studie- og planlægningsstrategi er at du får mest mu ligt udbytte af den tid du allerede har be sluttet dig for at investere i uddannelsen da du tilmeldte dig! Det er ikke muligt at overtage andres studiemål eller andres stu dievaner, men du kan lave dine egne, bl.a. ud fra følgende principper: • Find ud af hvornår på døgnet du er mest effektiv. Lad være med at planlægge læsning af vanskeligt stof til et tidspunkt hvor du end ikke ville være i stand til at læse en tegneserie! • Lad være med at planlægge læsning til et tidspunkt hvor du absolut ikke er mo tiveret for det. Når du fx er meget opta get af noget andet, en fodboldlands kamp i TV, en med længsel ventet tele fonopringning eller hvis du er sulten. Sørg for at fjerne distraherende elemen ter, ellers kan du alligevel ikke tilegne dig noget stof: Vent til den værste op hidselse over fodboldkampen er over stået, ring selv op eller sæt dig uden for telefonrækkevidde, tag noget mad, så det ikke er en undskyldning. Er der problemer og tanker der di straherer dig, så skriv dem ned på et stykke papir, skriv evt. løsningsmulig heder ned, hvad og hvornår du vil gøre noget ved det. Og læg papiret væk. Planlæg dit hjemmearbejde med reali stiske hensyn til din families eller dine bofællers døgnrytme. • • • • • De fysiske rammer • Vælg din arbejdsplads med omhu. De fleste arbejder bedst siddende ved et bord. Lægger man sig mageligt hen slængt på sofaen, kan fristelsen til at slumre ind blive uovervindelig! • Sørg for en god arbejdsstilling så du ikke spænder i ryggen eller nakken. Det giver mangelfuld koncentration og ho vedpine i første omgang, og senere evt. infiltrationer. • Brug stol og bord der passer til din fy sik. Regulér evt. med puder. Bliver du træt efter nogen tids forløb, så må du ændre ved din arbejdsstilling. Fx kan det være en god idé at anskaffe en stol der kan vippe fremad - eller billigere: Lave en skråpude (der skråner fremad), så ryggen belastes mest hensigtsmæs sigt når du sidder foroverbøjet og læser eller skriver. Du kan også modvirke • spændinger i nakke og ryg ved at lade bog og notepapir ligge skråt - som fx et arbejdsbord på en tegnestue. (Se illu stration side 25). Du skal kunne skrive og samtidig holde så løst på skriveredskabet at en anden kan snuppe det ud af hånden på dig mens du skriver! Kan man ikke det, spænder du. Måske er dit skriveredskab for tyndt, for tykt, for glat, skriver for svagt - måske er det bare dårlig vane. Prøv dig frem. Og husk at få strakt musklerne og bevæget dig i pauserne. Sørg for godt lys og en passende tem peratur og udluftning. Sørg for at have det relevante - og kun det relevante - materiale fremme (pa pir, skriveredskab, opslagsværker etc.). Et overdynget skrivebord distraherer. Gør din arbejdsplads til et rart sted at være! Hvis du har svært ved at koncentrere dig når der er for meget uden om dig der for styrrer, så prøv at sætte dig i lektieca féen, hvis der er en, eller på et biblioteks læsesal - eller et andet sted der indgiver dig en fornemmelse af arbejdsplads. Baggrundsmusik vil for mange være mere distraherende end befordrende for indlæringen. Og så i gang! • Sæt dig realistiske arbejdsmål, dvs. op del dit arbejde i mindre faser der gør ar bejdet overskueligt (fx „jeg skal læse kapitel 4 i biologibogen inden for en time“ - i stedet for „jeg rejser mig ikke før jeg er færdig med denne her kom menteringsstil“). Nyd dine „arbejdsritualer“, fx at du gør skrivebordet klart og ryddeligt, sæt ter en kop frisklavet kaffe foran dig, så du næsten nyder at nu skal du i gang. Men undgå ritualer (fx vande blomster, rydde op) der på en ukontrollabel måde udskyder det tidspunkt der er afsat til læsning. Lov evt. dig selv en belønning når du er færdig! Bliv siddende den tid du har fastsat! • Hold regelmæssige pauser. Læs aldrig mere end en timestid i træk uden at holde 5-10 minutters pause. Brug pau serne til at bevæge dig lidt, strække be nene. Men den vigtigste funktion af pausen er at din hjerne skal have mulig hed for at fordøje det bearbejdede stof. • Husk at tidspunktet lige inden man skal sove kan være nyttigt til at gennemlæse et stof (hvis man altså ikke er for træt til at kunne koncentrere sig!) fordi hjernen så har hele hvileperioden til at bear bejde, sortere og systematisere. • Hjernen opfatter i strukturer og helheder - og det tager en vis tid at bearbejde og oplagre et stofområde. Men det er for skellige centre i hjernen der bearbejder forskellige typer stof. Og hjernen kan godt være i gang med at bearbejde et stofområde mens man er ved at sætte sig ind i noget helt andet. Men for at dette skal være muligt, må man undgå at læse for ensartede typer stof umiddelbart ef ter hinanden. Planlæg fx ikke to sprog fag læses efter hinanden, og ikke mate matik lige efter fysik. • Vær hele tiden bevidst om den mere langsigtede planlægning: Tag tidligt fat på en foreløbig behandling af større op gaver (skriftlige opgaver der skal afleve res, mundtlige foredrag, længere tekster der skal læses), så du har mulighed for at spore hjernen ind på det pågældende stof i god tid inden afleveringsfristen. Begynd straks når du har fået en opgave at gennemtænke den bare i et kortere tids rum. Vend evt. tilbage med mellemrum, selv om du kun sætter lidt tid af til det, og selv om den store tunge del af arbejdet endnu forestår! Hvis du i længere tid er sporet ind på en opgave, så kan din under bevidsthed arbejde med stoffet og give dig nye ideer og indfaldsvinkler at angribe spørgsmålet fra. Opgave 7.5 (I) 1. Prøv ud fra de her nævnte råd at udar bejde et konkret udkast til en lektielæs nings- og arbejdsplan for en uge. Husk at tage rimeligt hensyn til praktiske gøre mål, såsom spisning, indkøb, vask, evt. fritidsbeskæftigelser, social aktivitet men adskil det fra den egentlige læsetid. 2. Sammenlign om en uge planen med det du nåede. N ogle vigtige punkter: 1. Du bruger under alle omstændighe der en stor del af din samlede studie tid på at sidde og modtage undervis ning. Den tid kan du lige så godt bruge effektivt. 2. Væn dig til at tage ordet i diskussio ner og til at lytte aktivt i klassen og i grupper. 3. Lad være med at komme for sent el ler forsømme - når det ikke er uund gåeligt. 4. Det vigtigste ved din læseplan er at den ikke far huller. 5. Din arbejdsplads er dit værksted. Det skal være i orden. 6. Nyd dine arbejdsritualer, arbejd kon centreret, og hold regelmæssige pauser. 7. Opdel dit hjemmearbejde i oversku elige dele. 8. Sørg for at veksle mellem forskellige typer af arbejde. 8. Eksamen Eksamenslæsning - det forsømte forår Eksamenslæsningen sætter altid ind når man netop har mest lyst til at tage på stran den. Det føles umenneskeligt at skulle sidde indendørs og læse. Men faktisk er det en skæv måde at an skue det på. Eksamenslæsningen begynder egentlig den dag man begynder på det stu dium man nu skal til prøve i. Nogle effek tive arbejds- og studievaner: aktiv delta gelse i undervisningen, relevante notater fra uddannelsens start er den bedste eksa mensforberedelse. Selve eksamen er op løbet, en periode hvor man far overblik over sin viden, får udfyldt eventuelle hul ler - får tilfredsstillelsen ved at få afsluttet et forløb. Men selvfølgelig også for mange en periode med massiv indlæring hvor man skal tilegne sig stof man ikke nåede i årets løb. At være god til eksamen er til en vis grad et spørgsmål om øvelse og teknik - det ved alle der har prøvet det. Men ek samensteknik minder meget om alminde lig studieteknik, så der burde ikke være så meget nyt i denne situation. Det hele er bare mere presset på grund af tidsfaktoren og det psykiske pres. Eksamen og det virkelige liv Eksamen får ofte skyld for at være hasard. Eller rent bluff. Både skriftlig og mundtlig eksamen er pressede situationer. Men fak tisk minder eksamenspresset om de pres man mange gange i sit liv står med, når man fx skal skrive en ansøgning, præsen tere sig selv bedst muligt i en samtale om et job, gøre et stykke arbejde færdigt inden for en vis frist - eller for første gang præ senteres for sin svigerfamilie. Livet er fyldt med pressede situationer hvor man skal leve op til egne og andres forventnin ger. Livet var måske mindre spændende uden den slags situationer? Nervøsitet er normalt og nyttigt Nervøsitet i forbindelse med eksamen er både normalt og forståeligt - situationens alvor taget i betragtning. Men desuden er det formålstjenligt. Uro, svedige hænder, kildren i maven - det er alt sammen orga nismens signaler om at den er i højeste alarmberedskab. Men det skal den jo netop være når man inden for et afgrænset tids rum skal yde sit bedste. Det gælder om at udnytte nervøsiteten som det ekstra energitilskud den er. Men nervøsiteten må ikke udvikle sig til angst. Nervøsiteten bliver til angst når man kon centrerer sig om oplevelsen af nervøsiteten og lader tanken om den blokere for ens be skæftigelse med stoffet og fremlæggelse af det. Det kan aldrig skade en til eksamen at det kan ses man er nervøs. Alle implice rede parter i en eksamen kender presset og ved hvordan det opleves. Man kunne næsten hævde at der først er grund til æng stelse hvis man ikke er nervøs. Hvis du fø ler at du ikke har styr på dine nerver, at dit hjerte og din mave hopper i skæv takt, så er der nogle simple tricks der har vist sig ef fektive i praksis: • Træk vejret i lange dybe indåndinger med åben mund, og pust langsomt ud med let sammenpressede læber så der kommer en svag pustelyd. • Slå takt med en finger mod din mave helt regelmæssigt så du henleder din koncentration mod noget rent fysisk i stedet for mod oplevelsen af angstner vøsiteten. Piller Lad være med at tage nogen form for piller, naturligvis især nogle du ikke kender virk ningen af, eller andre beroligende midler. Tag hellere noget druesukker hvis du træn ger til at tilføre hjernen et hurtigt energitil skud. Utryg ved læreren? En del nervøsitet ved eksamen kan skyldes at eleven føler sig utryg ved en bestemt lærer. Hvis det er tilfældet, så tal direkte om det med den pågældende lærer inden eksamen. Der er oftest tale om misfor ståelser, fx at en lærer slet ikke drømmer om at den pågældende elev føler sig fagligt usikker i faget. Den slags problemer skal ud af verden hurtigst muligt. Der er ingen parter i eksamen der har interesse i at en elev klarer sig dårligere end vedkommen de under andre omstændigheder kunne. Eksamenslæseplan Men i øvrigt er eksamensproblemer blot dagligdagens problemer i en sammenpres set udgave. Forskellen fra den daglige un dervisning er at man selv skal administrere en lang række fag og store informati onsmængder på forholdsvis kort tid. Det gælder altså om at gøre d et uoverskuelige overskueligt! Det bliver det ved at man inddeler stofmængden i mindre, overskue lige dele og ved at man laver eksamensno ter. Det er en slags noter til både ens gamle noter og til ny viden man har tilegnet sig, nye indfaldsvinkler at anskue stoffet un der. Eksamensnoter går i højere grad end dagligdagens på tværs af stoffet, følger tendenser og hovedlinjer, sætter stoffet ind i en større sammenhæng. For at kunne lave en ordentlig plan til en eksamen er det nødvendigt at man ind går en slags langtidskontrakt med sig selv, gældende for hele eksamensperioden og for hele ens livsførelse i dette tidsrum. For at det skal være en acceptabel kon trakt, må der være et rimeligt forhold mel lem indsats og udbytte. Det væsentligste udbytte er selvsagt et godt eksamensresul tat. Men der må også være udbytte på an dre områder, bl.a. i form af det velvære man opnår ved at have levet op til sine egne fordringer. Belønningen kan bl.a. være, at man giver sig selv ret til den hårdt tiltrængte frihed indimellem, som et uorganiseret ek samensræs ville afskære en fra - i det mind ste med samvittigheden i behold. 1. Tag en ubrugt kalender, og markér da toerne for skriftlig og mundtlig eksa men. 2. Lav en oversigt over mængden af stof der skal bearbejdes i hvert enkelt fag. Marker sværhedsgraden, så du kan dan ne dig et rimeligt overblik over hvor mange timer der skal afsættes i de for skellige fag. 3. Lav en uge/dag/time-kalender hvor du fastlægger en døgnrytme som er reali stisk i forhold til hvornår du plejer at stå op, gå i seng, dyrke sport, spise, vaske, handle etc. Fastsæt et antal daglige læse timer, ud fra hvor meget du kan klare, stofmængden og med hensyntagen til de tidspunkter hvor du er bedst til at koncentrere dig. Mellem 6 og 8 timers daglig læsning er passende - hvis du vel at mærke går i gang fra læseferiens begyndelse. Indlæg om muligt en dag i reserve som kun må bruges i yderste nødstilfælde. 4. Læs aldrig mere end en timestid i træk. Hold et 10 -minutters frikvarter hvor du slapper helt af. Indregn tid til at spise, fordøje, rydde af. Du skal ikke korte ned på pauserne hvis du synes det er svært at nå pensum. Pauserne er ikke kun af hensyn til dit øjeblikkelige vel være, men i nok så høj grad hjernens helt nødvendige tid til at fordøje det læste stof. Ud over disse daglige 6-8 ti mer kan du evt. planlægge at repetere det læste stof med en eller flere kam merater. Overvej at danne eller gå med i en læsegruppe (se opgave 7.4 side 47). 5. Husk at denne plan er en kontrakt du har indgået med dig selv for at sikre dig den bedst mulige eksamen. Det er der for et brud på kontrakten hvis du fx eskaperer og i stedet for at følge din plan giver dig til at pudse cykel, vande blomster eller besøge gamle tanter uanset hvor nødvendigt og uopsætteligt du kan overbevise dig selv om at det er! 6. Sørg for at få sovet tilstrækkeligt. Lad helst være med at holde dig selv vågen til langt ud på natten med sort kaffe og ciga retter. Vær koncentreret når du arbejder, så du kan holde virkelig fri når du er fær dig med din dagsplan. Planlægning er selvfølgelig ikke den eneste og tilstræk kelige forudsætning for at kunne læse. In spiration er også væsentlig, og den kan selvfølgelig ikke planlægges. Udnyt in spirationen når den er over dig - også selv om det går på tværs af din planlægning. Men så husk bagefter at regulere din plan på grundlag af dette brud på kontrakten. Og lad det ikke blive en vane! 7. Sørg for altid kun at have det relevante materiale fremme på dit arbejdsbord og ikke andet! (Læs om studieaktivitet side 43 ff.) 8. Fordel stofmængden i de forskellige fag med rimelig hensyntagen til nemt og vanskeligt stof og med hensyn til at sammenhængende stof skal læses og bearbejdes i sammenhæng. 9. Aftal med din læsegruppe - hvis du er med i en - at I gennemgår hovedområ der i et fags stof på bestemte tidspunk ter, og aftal hvordan I skal skiftes til at fremlægge og stille spørgsmål. En måde at arbejde på i eksamenslæsegruppe kan være følgende: • Hver især gennemarbejder et stofom råde og laver noter. • Gruppen mødes og drøfter det forbe redte stof. • På grundlag heraf udarbejder grup pen i fællesskab et sæt eksamensnoter til dette stof: Den drøftelse som et sådant eksamensnotesæt bliver til un der, giver deltagerne et langt mere nu anceret og alsidigt overblik over stoffet end man kan få ved at sidde alene. 10. Det giver næsten sig selv at bl.a. de principper der ovenfor er nævnt om læseteknik (se side 28 ff) og notattek nik (se side 36 ff) i allerhøjeste grad også gælder ved eksamenslæsning. 11. Du vil opleve at din læseplan kommer i fare på grund af fristende underhold ningstilbud som ikke er forudset tidli gere, fx TV eller en aften med ven nerne. Træf en bevidst afgørelse i hvert enkelt tilfælde. Og støt din ka rakterstyrke med sammenligninger, fx „Når jeg gav afkald på at se min yndlingswestern forleden, så vil jeg ikke droppe læsningen i aften på grund af et sikkert halvsløvt program om ...“ 12. Hvis du konstaterer at du kommer længere og længere bagud i forhold til din plan, så lav en mere realistisk 2. udgave af den i stedet for at opgive den. 13. Er du usikker på din planlægning, så drøft den igennem med en kammerat eller din studievejleder. 14. Tag situationen alvorligt, for det er den! Hvis du ikke mente det, havde du vel aldrig indstillet dig til den eksa men? Husk: Det er kun en kort over gang du skal leve under dette pres. 15. På bare lidt længere sigt er det psykisk langt mere belastende at give op eller at læse tilfældigt og rodet - og få et dårligt resultat, som man selv er skyld i. Tag hellere kampen op, få det bedst mulige ud af situationen fagligt, meto demæssigt og med hensyn til karakte ren! 16. Der kan være situationer der er så komplicerede, fx på grund af private problemer, at det er bedst at udskyde eksamen til et senere tidspunkt. Træf aldrig en sådan afgørelse alene. Tal evt. med din studievejleder om hvad du skal gøre. Skriftlig eksamen Det kan være svært at beslutte sig til hvor dan man skal forberede sig til skriftlig ek samen. Det er altid nyttigt at gennem læse sine gam le opgavebesvarelser m ed kom m entarer - og trin for trin gøre sig klart hvordan arbejdsgangen i dem er. Man skal blive sig bevidst hvilke fejltyper man ple jer at lave og finde vejledning i rettelser og kommentar. Bed evt. din faglærer om at hjælpe dig med at fa hold på fagets syste matik og de særlige krav ved skriftlig ek samen. Det er nødvendigt også at repetere sin faglige viden hvis man skal kunne klare kravene til skriftlig eksamen. Ethvert opgavesæt til skriftlig eksamen er beregnet til at skulle løses på den tid der i eksamensreglerne er afsat til det. Faktisk er en stor del af opgaven ved eksamen at tilrettelæ gge sin tid, så man hverken bliver for hurtigt færdig med opgaven - for så er der nok noget man burde have gjort mere ved - eller så man ikke har nok tid. Så har man enten holdt for mange pauser eller er blevet hængende for længe ved et bestemt punkt - uden at have dannet sig et overblik over samtlige spørgsmål. Beslut dig på forhånd for at blive siddende tiden ud. Det er distraherende for de andre når nogen pakker sammen og går før tiden. Men mest af hensyn til dig selv kan du vel beslutte dig for at afsætte det fulde antal timer til at fa lavet den bedst mulige besvarelse. Tænk på hvad der står på spil! Når du får opgaven Hvis du på forhånd synes opgaverne ser håbløse ud, så læs roligt hele sættet igen nem, og find ud af om der ikke skulle være et punkt som du kan komme i gang med. Når du først er i gang, kan du altid senere vende tilbage til det der i første omgang så vanskeligt ud og finde en mulig vinkel at angribe det fra. Prøv evt. for dig selv - på kladdepapi ret - at formulere hvad du finder specielt vanskeligt ved en bestemt opgave. En helt afgørende forudsætning for at man kan be svare en opgave er at man helt har forstået opgaveformuleringens krav. Lav derfor efter første hurtige gennemlæsning af hele materialet - en regulær tekstanalyse a f o p gaveform uleringerne. Find de ord der an giver hvad du skal gøre, understreg dem, opstil dem i punktform i margenen, så du hele tiden nemt kan tjekke om du får det hele med. Ofte er der skjulte informationer i op gaveformuleringerne, dvs. selvfølgelig er de ikke skjulte, men det kræver omhygge lig læsning og kendskab til fagets alminde lige arbejdsmetoder helt at blive klar over hvad der præcist forlanges. Vær bl.a. op mærksom på om det kræves at du „beskri ver“, „forklarer“, „analyserer“, „diskute rer“ - og gør dig klart hvad det indebærer i sammenhængen. Undgå at lave et ukritisk referat af en tekst: der skal altid gøres no get ved den - og det fremgår af opgavefor muleringen. Mange dårlige karakterer i skriftlige fag skyldes at eksaminanden ikke har læst opgaveformuleringerne med tilstrækkelig præcision og derfor ikke får den hjælp til opgavebesvarelsen som kan hentes i mate rialet. Eller måske begår man en klassisk brøler af lutter forvirring, fx bytter om på akserne i et koordinatsystem. Hvis du kan mærke at du er forvirret, måske føler dig i tidnød selv på et tidligt tidspunkt, så husk: 5 minutters fuldstændig afslappelse, evt. med lukkede øjne, kan give din hjerne en koncentration til at få hold på stoffet og dermed spare tid og besvær senere. Lav reaktionsskrivning mens du gen nemlæser tekstmaterialet, dvs. skriv dine umiddelbare reaktioner til i margenen, streg under, sæt pile etc. Det er alt sammen med til at sætte din hjerne i gang med ak tiv bearbejdning. Hvis der er en indledende gruppedrøftelse ved skriftlig eksamen Sørg for at holdet har helt styr på gruppe dannelse og faser i gruppearbejdet. Husk at notere ned i opgavehefte og på kladdepapir i læsefasen. Brug først og fremmest gruppearbejdet til en heuristisk proces, dvs. en proces hvor man koncentrerer sig mere om at stille spørgsmål end finde svar! Få styr på de ek sakte opgavekrav, drøft opgavens indhold, diskutér spændende vinkler på stoffet, do kumentation og argumentation. Sørg for at alle kommer til orde, fx ved at lave runder. Husk at man selv bliver bedre af at drøfte fagligt stof med andre; man skal ikke være bange for at „spilde sine guld korn“; man kan kun udnytte idéer kon struktivt hvis de er fordøjet og bearbejdet i sammenhængen. Skriv ikke en fuldstændig kladde Det er tidsspilde at lave først en kladde og så en fuldstændig kopi af den i skønskrift. Brug hellere kladdepapiret til „mellemreg ninger“ - både i de fysisk-matematiske fag og i sprogfag. Brug kladdepapiret til at prøve forskellige formuleringer af på. Sand synligvis vil den første sætning du skriver ikke blive den første i den endelige besva relse. Du skal ikke lade dig blokere af at det tager lidt tid at skrive sig varm. Papir er tålmodigt, og indledningen vil du oftest først kunne lave når du ved hvad din op gave handler om. (Læs om skriftlige opga ver side 59 ff.) Du skal aldrig bevidstløst kopiere dine udkast; prøv hele tiden at bearbejde dine formuleringer, så de mest præcist kommer til at ramme det du vil udtrykke. Uklare formuleringer giver indtryk af uklar for ståelse - og det får man ikke noget for! Fortryder du et allerede indskrevet afsnit, så streg æstetisk ud, og husk at det vigtig ste er at det faglige indhold fremstår klart. Det er vigtigt at man kan læse hvad du skriver nemt og ubesværet - opgavens ud seende har selvfølgelig en betydning for hvordan fx censor opfatter den. Men du skal ikke skrive om af rent skønhedsmæs sige grunde. Hvis du arbejder på computer, så sørg for at have overblik over hvad der er brain storming, løse noter og idéer og så formu leringer du vil bruge i en endelig version. Sørg for at printe ud undervejs; papir giver bedre overblik end skærmbilledet. Sørg for at der ikke er rester af tidligere versioner der kan gøre fremstillingen usammenhæn gende. Læs grundigt din besvarelse igennem før du afleverer. Dels for at sikre at du har besvaret alt det krævede - og kun det dels for at sikre at du ikke har overset no get vigtigt. Overvej en sidste gang om din argumentation og dine konklusioner frem står klart. Tjek stavning, slå fremmedord op, sæt evt. nogle nødvendige tegn, lidt flere punktummer så meningen fremstår klart. Hvis noget må afleveres i ufærdig form, så lad være med at fortvivle. Markér hvad der ikke er færdigbehandlet - det kan ofte alli gevel give et fornuftigt indtryk af dine tan ker. Husk at opgaven skal være forsynet med præcise henvisninger til de kilder du har benyttet, til tekststeder i opgavemateri alet, til evt. håndbøger. Lad være med at skrive eksamensopga ver på computer hvis du ikke er fortrolig med denne arbejdsform. Det vigtigste er at indholdet er godt. Lad være med at spilde kostbar tid med at forsøge at lave en avan ceret layout ved eksamen. Mundtlig eksamen Det er ikke rigtigt at mundtlig eksamen er bluff, men det er nok sandt at der er en del psykologi og skuespil med i det. Alle del tagende parter har på forhånd fået fordelt rollerne: eksaminand, eksaminator, censor - med præcist definerede forpligtelser og indbyrdes relationer. Den dialog som skal foregå, er styret og organiseret. Og den der virker overbevisende i sin præstation, har en ulige meget bedre udgangsposition end den der hele tiden søger at overbevise de andre om sin usikkerhed, uoplagthed, man gelfuld viden etc. Spillet kører sin faste gang uanset hvordan rollerne udføres. Men så holder lighedspunkterne med showbusiness også op. Mundtlig eksamen drejer sig om at en eksaminand i løbet af et begrænset tidsrum skal vise hvad vedkommende ved. Det gælder ikke om at demonstrere hvad man ikke ved, selv om man undertiden skulle tro det når man kommer ud for studerende der med en selvødelæggende trang til at være „håbløst ærlige“ styrer eksaminatio nen ind i netop de fagområder de ved mindst om. Det er urimeligt, for med mere tro på sig selv, måske blot ved at foregive mere selvtillid og tage kampen op med det emne man skal sige noget om, så kunne de samme studerende - med eller uden hjælp fra eksaminator - klare sig hæderligt igen nem selv de områder som de alene hjemme ved skrivebordet ikke helt kunne overskue. Forberedelsestiden Ved de fleste mundtlige eksaminer er der forberedelsestid. Det hænger sammen med at eksamen skal vise at eksaminanden be sidder en vis viden og en række færdighe der, har forstået fagets metode og kan de monstrere det ud fra et afgrænset område af stoffet - snarere end gengive en udenadslært paratviden. Derfor skal forberedel sestiden udnyttes effektivt, og man skal ikke løbe an på at man i forberedelsestiden kan nå at bruge noter og opslagsværker som man ikke er fortrolig med fra sin ek samenslæsning. Derfor skal man også repetere i fag der har eksamensspørgsmål i ulæst tekst. I forberedelsestiden skal man, ligesom ved skriftlig eksamen, begynde med at lave en analyse a f opgavetekstens fo rm u le ringer. Streg de ord under der angiver hvad du skal gøre, og brug dem når du skal dis ponere din fremlæggelse. Det er hurtigst og mest overskueligt hvis man noterer i selve det udleverede tekstmateriale, under streger, laver henvisninger, opstiller punk ter, laver margennoter. Så kan man under fremlæggelsen nemt finde de væsentlige steder i materialet. Lav desuden på kladde papiret en punktdisposition for fremlæg gelsen, så du kort kan gøre eksaminator og censor klart hvad de kan vente. Selve eksamen Det er eksaminators og censors pligt at sikre at man kommer rundt i stoffet på den afmålte tid. Ved at fremlægge din egen plan for gennemgangen har du bedre mu lighed for selv at bestemme slagets gang. Men husk at overholde din plan (censor skriver den med garanti ned!) - og hvis du afviger fra den, så forklar hvorfor. Hold hovedet klart! Det beroliger alle parter hvis det virker som om du arbejder systematisk med stoffet og bevarer et vist overblik over hvad der sker - også selv om du måske er synligt nervøs. Det er strengt forbudt at svare uden at have tænkt sig om. Pauser gør ikke noget - og de er sjældent så lange som man selv op lever dem under eksamen. Lad være med at svare „det ved jeg ikke“ eller „det har jeg ikke nået at læse på“. Oftest vil de spørgsmål der stilles kunne besvares ud fra det udleverede materiale, og desuden er de fleste spørgsmål mindre komplice rede end man tror. Begynd stille og roligt at svare selv om det forekommer dig at det umuligt kan være noget så banalt de er ude efter, og selv om du synes at det har du allerede sagt Du kan altid siden be væge dig op i de mere komplicerede ab straktionslag. Tal om det du ved. De fleste spørgsmål kan besvares på forskellige måder, og du kan lige så godt søge at styre diskussionen i den retning der passer dig bedst. Monolog eller dialog? Husk at en vellykket eksamination ikke nødvendigvis behøver at være en lang, sammenhængende, velkomponeret, infor mationsrig monolog fra din side! Hvis ek saminator griber ind, er det ikke nødven digvis fordi du har sagt noget forkert. Det kan meget vel skyldes at du har demon streret din viden på det pågældende om råde og får lejlighed til at gøre det også på andre områder. Og hvis censor griber ind, så hænger det som regel sammen med at det er så svært for en professionel underviser at skulle holde mund mange timer i træk. Og måske er censor inspireret af diskussio nen? En mundtlig eksamen behøver ikke være en hektisk magtkamp om ordet, men kan meget vel udvikle sig til en koncentre ret dialog. En klassisk eksamens-brøler Hvis eksamen forløber lidt anderledes end man havde tænkt sig, så kommer man nemt til at distrahere sig selv væk fra det faglige ved at sidde og tænke på selve ek sam enssituationen. Man tænker fx på om det 10-tal, der var så godt som hjemme ef ter den magtfulde indledning, nu er blevet til et 7-tal fordi man netop har kørt rundt i noget man burde vide. Prøv i de meget afmålte minutter der er tilbage, at fortrænge den slags tanker, kon centrér dig om det faglige indhold og om at få sagt så meget rigtigt som muligt. Ret evt. fejl selv, forklar hvad der førte til fej len, og hvorfor det var forkert. Meget kan reddes på kort tid, også i de sidste minutter - hvis man holder hovedet klart. Gruppeeksamen Er den mundtlige eksamen en gruppeeksa men, skal man sørge for at have helt klare aftaler med eksaminator om hvordan eksa minationen foregår: Hvordan skal taleti den fordeles: Skal gruppemedlermmerne hver især komme med oplæg? Kan grup pens medlemmer hver især gå ind i diskus sionen og svare, ræsonnere, argumentere naturligvis uden at dominere så de andre ikke kan komme til orde? Vil eksaminator høre gruppens medlemmer efter tur i ’run der’? Desuden skal man gøre sig klart at man ved en gruppeeksamen måske er mindre nervøs, fordi man ikke er alene om ansva ret. Men man kan også sige at ved en grup peeksamen har man ikke kun ansvar for sin egen præstation, men også for grup pens. Derfor skal man være superforberedt, man skal have trænet en fælles frem læggelse, man skal sørge for ikke at ud konkurrere de andre. Karakteren En mundtlig eksamen slutter altid med at man far en bedømmelse af præstationen, bestået/ikke-bestået - eller en karakter. Karakterskalaen illustrerer forskellige ek samenspræstationer: De høje karakterer svarer til de præstationer der er præget af eksaminandens store viden, høje abstrakti onsniveau, præcise formuleringsevne, selv stændige måde at forholde sig til faget på og selvstændige made at styre eksaminati onsforløbet på. De lave karakterer svarer til præstatio ner præget af faglig og formuleringsmæs sig usikkerhed og med megen hjælp un dervejs. Når man er til eksamen, er man tilbøje lig til at opleve at der kun eksisterer to mu ligheder: dumpe eller kunne det hele per fekt. Men alle ved - i mere afklarede situ ationer - at det ikke passer. Der kan siges en hel del upræcist og endda forkert i løbet af en eksamination, man kan komme ud for en af de nok så omtalte klapper - uden at det behøver at betyde andet end at man får 7 og ikke 11. Der er præstationer svarende til alle ka rakterskalaens trin, ikke kun til det fuld komne eller dumpekaraktererne. Det mest almindelige er at eleverne klarer sig no genlunde som de plejer til daglig. Enkelte kan lave en bedre præstation end de plejer - fordi de måske er bedre forberedt. Men generelt gælder det at de store afvigelser fra normalpræ stationerne hører til undta gelserne. N ogle vigtige punkter: 1. Eksamensforberedelserne begynder den dag du går i gang med den ud dannelse du skal til eksamen i. 2. Eksamensteknik er almindelig studie teknik i en fortættet udgave. Eksa menspresset adskiller sig ikke fra an dre pressede situationer. 3. Eksamensnervøsitet er naturlig - og kan udnyttes! 4. Nul piller - gerne druesukker. 5. Lav en detaljeret og realistisk læse plan - og hold den. 6. Lav en analyse af opgavekrav både ved skriftlig og mundtlig eksamen, så du er helt klar over hvad der kræves. 7. Udnyt nyttig information i opgaver nes nøgleord og signalord (se side 62). 8. B rug kladde og indskrivning i en vekselvirkning. 9. Brug den viden du har, styr så vidt muligt uden om hullerne. 10. De fleste spørgsmål ved eksamen er simplere end du tror. 11. Der er eksamenspræstationer dersvar er også til mellemkaraktererne, ikke kun til bund og top! 9. Større skriftlige og mundtlige opgaver Noget af det mest nyttige man overhovedet beskæftiger sig med i forbindelse med et uddannelsesforløb er at lære at formulere sig, skriftligt og mundtligt. Der kan være tale om at samle stof fra en række andre fremstillinger, behandle og analysere, ud drage bestemte dele af det i en bestemt sammenhæng - eller der kan være tale om at man helt selvstændigt formulerer sine tanker. Det er nok nemmere at lære at løse den første mere bundne opgavetype hvor man har et materiale at gå ud fra og en bestemt arbejdsmetode og disposition at gå frem efter. Den frie og indholdsmæssigt mere uforudsigelige opgave kræver en anden type øvelse og arbejdsgang - men begge dele kan læres ved systematisk træning og som ved al anden indlæring: Tro på at man kan lære det! Først lidt om forskellen mellem at for mulere sig skriftligt og mundtligt: Forskellen mellem skriftligt og mundt ligt sprog hænger først og fremmest sam men med de forskellige situationer sproget bruges i. bliver forstået. Man kan ledsage sine ord med gestus og mimik, skiftende betonin ger, evt. afbryde sig selv og stille spørgs mål om hvor vidt det man har sagt er ble vet forstået på den tilsigtede måde. Er det ikke tilfældet, kan man forsøge med en an den formulering eller udbygge sin argu mentation. Og den der lytter kan også selv reagere, ved fx at gribe ind og stille spørgsmål eller ved sin mimik og adfærd i øvrigt antyde om det der bliver sagt er ke deligt og uinteressant - eller det modsatte! Skriftligt sprog I en skriftlig sammenhæng skal selve tek sten rumme alle de oplysninger og nuancer som er nødvendige for at sikre den rette forståelse. Og eventuelle misforståelser må foregribes ved et meget bevidst valg af sproglige formuleringer. At formulere sig i fx større skriftlige fremstillinger eller mundtlige foredrag kræver naturligvis først og fremmest at man har noget på hjerte. Men har man det, kan selve det at udtrykke det læres som ethvert andet håndværk, bl.a. ved træning. Mundtligt sprog Når man udtrykker sig mundtligt, har man normalt direkte kontakt med modtageren og kan umiddelbart fornemme om man Modtageren Det er vigtigt at man gør sig helt klart hvem der egentlig er modtageren for det man vil udtrykke. Det er ikke svært at skulle skrive et brev til en konkret person man gerne vil fortælle noget. Det kan være en praktisk hjælp når man skal formulere sig om et emne, at forestille sig en konkret modtager, evt. ligefrem aftale med en per son, som ikke nødvendigvis er læreren el ler vejlederen, at man skriver til netop ham eller hende og så selvfølgelig gøre det! Vejlederen Hvis du har en vejleder i forbindelse med en større skriftlig opgave, så skal du sikre dig at du får det nødvendige udbytte af vej ledningen. Sørg bl.a. for at have helt klare aftaler om hvor, hvornår og om hvad I skal mødes næste gang - og overhold aftalen! Løse aftaler der hverken binder dig selv el ler vejlederen, fører tit til at man skyder mødet ud. Måske også fordi man oplever „vejledningen“ som en situation hvor man bliver udsat for ubehagelig kritik. Alt er udkast indtil man beslutter sig for at afle vere det, dvs. at det er ufærdige udkast, løse ender der afleveres og drøftes under vejs. Du afskærer dig fra at få effektiv hjælp fra din vejleder hvis du er for per fektionistisk i vejledningsfasen. Drøft det direkte med vejlederen hvis du føler dig utryg ved ham eller hende. Skriveblokering Føler man sig blokeret når man skal for mulere sig skriftligt, så hænger det ofte sammen med at man er for selvkritisk og hele tiden bremser sine egne formulerin ger. Man kan ikke trykke på sp eed er og brem se samtidig! Derfor skal man være sig bevidst at der er faser hvor man „speeder op“, dvs. skriver ukritisk løs, og der er fa ser hvor man bremser, dvs. læser det man har skrevet kritisk igennem og forbedrer det. De to faser skal holdes ude fra hinan den. Hvis man lader en anden læse tekst udkast igennem, skal man præcisere om man lige nu har brug for inspiration til at skrive løs, være kreativ, eller om man brug for et ekstra sæt kritiske øjne. Den skri vende skal hele tiden selv styre sin skrive proces. Der er mange måder at overvinde ang sten for det hvide papir på. Brug dine erfa ringer fra arbejdet med skriveprocesser i de skriftlige fag og det skriftlige basiskur sus. De fleste har stor nytte af at veksle mellem „hurtigskrivning“, hvis de skal i gang, enten i starten af en skriveproces el ler hvis de er gået i stå undervejs, og om skrivning og forbedring. Man kan også mundtligt fortælle det man vil udtrykke til en anden person der skriver ned hvad man siger - eller til en båndoptager, og bagefter skrive det ned. Man kan sagtens fyre løs - helt ukritisk - i første omgang og så senere læse igennem, slette, bearbejde og redigere. De færreste, selv blandt professionelle skribenter, skri ver på en særlig beåndet inspiration. At formulere sig er noget man lærer ved at gøre det. Men har man først accepteret dette håndværksmæssige syn på formulerings besværet, har man tillige åbnet for mulig heden af at lære at tænke mere systema tisk. Det at formulere sig er dybest set at give sine tanker struktur og form. Formu leringsprocessen bliver en væsentlig del af tænkeprocessen, ikke en ydre iklædning af en i forvejen eksisterende tanke. Og tæn keprocessen foregår som formuleringspro cessen i faser af stadig nye bearbejdelser. Regler for „hurtigskrivning“: Sæt en tidsfrist - og overhold den! (fx 5 - 15 minutter - aldrig mere end 20 minutter) Skriv non-stop! Tænk ikke over formuleringer, nytteværdien, bare skriv løs hvad der dukker op i ho vedet. Hvis der ikke dukker noget op, så skriv emnets navn igen og igen indtil der kommer en eller anden form for tanker og idéer. Du skal ikke planlægge nu. Eller skriv hvad der går dig på ved skriveriet. Skriv i hele sætninger! Vi tænker i sætninger. Det gør ikke noget hvis en sætning ikke bliver færdig eller formfuldendt, men det er vigtigt at huske at der er forskel på ’hurtigskrivning’ og notater/stikord. Se dig ikke tilbage undervejs! Det er strengt forbudt undervejs at se tilbage i det skrevne, at rette, at strege/ viske ud eller være kritisk over for det skrevne, både mht. indhold, stavning,tegnsætning, Hvis du går i stå eller laver om, så skriv en ny sætning. Skriv hurtigt, skriv hæmningsløst, skriv ukritisk Lad den indre kritiker tage sig en lur imens! Formulering i en under visningssammenhæng Hvert enkelt fag, ja undertiden også den enkelte lærer, har sine egne metoder og teknikker der hænger nøje sammen med fagets indhold. Det er derfor ikke muligt kort at lave en vejledning som er dæk kende for alle fag. Her er man nødt til at henvise til fagspecifikke beskrivelser i hvert enkelt tilfælde. Der er som regel flere formål med skriftlige opgaver i undervisningen: Dels kan opgaverne fungere som en kontrol for såvel lærer som elev af om det gennem gåede stof er forstået. Dels kan de skrift lige opgaver inddrage nyt stof eller repe tere noget gammelt - som man tilegner sig ved at besvare opgaven. Skriftlig fremstil ling kan også tjene til at indøve specielle færdigheder i det pågældende fag. I alle fag gælder det at de fleste teknikker og me toder i fagets skriftlige side er nøje sam menhængende med fagets mundtlige side. Der er nogle grundlæggende skabelo ner, altså nogle overordnede krav til hvad en skriftlig opgave skal indeholde, hvor dan den skal bygges op, hvordan sproget skal udformes, kildeanvendelse etc. En oversigt og gennemgang af kravene til skriftlige opgaver kan bl.a. findes i „Skri vehåndbogen“ (Heltberg og Kock, udg. Gyldendal 2. udgave 1999). Opgave 9.1 (G) Udarbejd i samarbejde med faglæreren i hvert af dine skriftlige fag en kortfattet oversigt over kravene til skriftlige opgaver i det pågældende fag. Denne oversigt skal bl.a. rumme præcise definitioner af hvad der i hvert fag er nøgleord, dvs. ord der giver præcis in struks om hvad der kræves for at opgaven er rigtigt løst (fx „analyse“, „beskrivelse“, „sammenligning“, „vurdering“) og hvad der i hvert fag er signalord, dvs. ord der rummer væsentlig information til brug for besvarelsen, fx titel, årstal, tekstart. Opgave 9.2 (I) 1. Tag inden for hvert af dine skriftlige fag en opgave, og brug en time på hver til at gennemlæse opgaveformuleringerne og skimme det tilhørende tekstmateriale. 2. Understreg alle opgaveformuleringens „signalord“. Redegør kort for hvad der kræves i hver enkelt opgave. Skriveprocessen At lave en større skriftlig fremstilling er en lang proces af stadige bearbejdninger. Mange tror de har skrevet en opgave fær dig når de i virkeligheden kun har lavet et udkast til en opgave. Er man usikker på om man er færdig el ler ej, må man stille sig selv spørgsmålet: „Vil jeg bedømmes på dette udkast - eller prøve endnu en gang at arbejde det igen nem, samle flere oplysninger, skrive det om og så få en bedømmelse på det grund lag? Kan jeg gøre det bedre?“ Ofte er det en afleveringsfrist der sætter grænsen for hvor grundigt en fremstilling bliver gen nemarbejdet. Derfor er det vigtigt at gå i gang med opgaven i god tid inden denne frist. En mulig arbejdsplan Selv om det ikke er muligt at lave en uni versalmodel for skriftlige opgaver eller mundtlige foredrag, kan du måske have en vis nytte af den følgende disposition for hvordan materiale om et bestemt fagligt emne kan indsamles, analyseres, bearbej des og fremlægges. 1. Prøv at afgrænse dit emne (hvis det ikke er givet på forhånd), lav en „brain storming“ for dig selv af hvad du umid delbart ved om emnet. Brug de forskel lige former for notatstrategi, fx „tænkeskrivning“ og „mind map“ (se afsnit tet om notatteknik og notatstrategier.) Det er meget vigtigt at du præciserer for dig selv hvad der er opgavens fokus, dvs. dens hovedindhold, og funktion, dvs. dens formål, fx at informere, un derholde, diskutere, referere. Brug op gavens fokus og funktion som pejle mærke mens du arbejder med den. Lav evt. en arbejdstitel. 2. Saml information af nyeste dato. Denne indsamling er i begyndelsen nok både famlende og usystematisk, men efter hånden som man finder nogle egnede kilder, vil man blive pejlet ind på hvad det egentlig er man søger, og kildeind samlingen bliver mere og mere præcis. Når man bruger kilder, skal man være opmærksom på at enhver tekst er skre vet med et bestemt formål; dette formål behøver ikke være det samme som dit! Derfor skal du formulere for dig selv hvad du vil bruge kilden til. Prøv fx at formulere en række spørgsmål til dit emne, og find ud af om din kilde kan hjælpe dig med svaret. Kan den ikke det, skal du måske finde en anden. Du skal styre din informationssøgning, ikke lade dig styre af synsvinklen i en kilde. (Læs afsnittet om læseteknik og læsestrategier.) En del af kilderne vil henvise til andre tekster om emnet og evt. rumme en litteraturliste. Skim kil dematerialet for at finde ud af hvilke kilder der ser ud til at være relevante for din opgave, og hvilke du kan forkaste på forhånd. 3. Nummerér de kilder du vil benytte så du løbende kan referere til dem i noter i fremstillingen. Husk at kildehenvisnin ger skal indeholde oplysninger om: titel, forfatter(e), årstal og sted for udgivelsen, evt. bind, evt. sidehenvisninger i tekst samlinger eller tidsskriftsamlinger. 4. Begynd at læse de nemmeste kilder, og indled med at skimme dem for at finde ud af hvor det relevante stof står. Lav evt. blyantmærker, læg en lap papir ind, eller notér sidetallene på et stykke papir ved siden af. Alt dette forberedende kildearbejde må kun tage ca. 5 minutter pr. kilde. Det skal kun gøre dig bekendt med emnet og teksterne. 5. Organisér en opgavemappe: Markér med faneblade de afsnit du mener opgaven skal bestå af. Giv hvert afsnit en over skrift. (Se forslag til hvordan man kan arbejde ud fra en disposition side 65). Også hvis du arbejder med computer, er det ofte en god idé at printe udkast ud undervejs. Det giver bedre overblik at kunne læse større helheder end skærmbilledet viser. Det lyder lidt firkantet: Meningen er at du skal have en konkret forestilling om opgavens opbygning og dermed et grundlag at gå i gang på. Under arbej det med at indsamle og bearbejde mate riale og med at skrive din egen fremstil ling fungerer opgavemappen som en sorteringsmaskine hvor noter og dine egne formuleringer efterhånden sættes ind i de afsnit hvor de indholdsmæssigt hører hjemme i forhold til opgaven. Nogle afsnit bliver naturligvis ret korte, andre fylder flere sider. I hvert afsnit skal der afsættes plads til noter. Og sidst - efter hele opgaveteksten - skal du lave en udtømmende litteraturliste over de benyttede kilder og andre tek ster du henviser til. Henvis løbende til nummereringen i din litteraturliste, og lav sidehenvisnin ger til kilden så du selv (og siden andre) har mulighed for at kontrollere oplys ningen eller søge yderligere informa tion. Husk hvis du citerer kilder at sætte anførselstegn uden om det citerede - og naturligvis en note med oplysninger om kilden. 6. Læs de kilder du har fundet væsentlige grundigt (dvs. med noter), men kun det stof som du ved skimmingen har ud valgt som relevant. Og sæt noterne ind i det afsnit hvor de hører hjemme. Husk, at du ikke nu skal bruge tid på at sidde og indprente dig stoffet - du har jo dine noter ved hånden! 7. Hvis du ikke har stof nok under et af snit, må du søge yderligere materiale. 8. Allerede mens du samler idéer og stof til opgaven, skal du gå i gang med at skrive; du vil sikkert undervejs være nødt til at finde mere materiale. Men selve det at begynde at formulere sig sætter nye tanker i gang. 9. Vær omhyggelig med opbygningen af hvert afsnit: For tekstbearbejdningsop gaver (fx i dansk og samfundsfag) gæl der det generelt at der er 3 væsentlige niveauer for bearbejdelsen af teksten: - R edegørelse : fx korte, præcise refera ter der beskriver, karakteriserer og ud vælger centrale dele af teksten eller evt. billedet (selv på dette niveau er der tale om en bearbejdning af en tekst, ikke blot en gengivelse). - A n a ly se : fx sammenligning, diskus sion for og imod, anvendelse af analy semodeller og -teorier, kombination af metoder, systematisk strukturering af materiale ud fra fagets begrebsapparat. - Vurdering: fx en afvejning af argumen ter og synspunkter og en sammenfat tende konklusion på grundlag af rede gørelsen og analysen (det handler altså ikke om hvad man helt privat mener, med mindre det udtrykkeligt forlanges). 10. Brug hele opgaven igennem et nuance ret og dynamisk sprog, og vælg dine ord og formuleringer med omtanke og præcision så de udtrykker netop det du vil sige, på den måde du vil sige det. Udtryk dig på en måde der gør det ved kommende for den der skal læse det. 11. Bearbejdning af opgaven: Husk titel, navn og andre nødvendige data! Slå fremmedord op og ord du er i tvivl om. Tjek dine data og dine henvisninger. Endelig redigering af indhold og sprog Ret teksten igennem ud fra konkrete vur deringskriterier, fx: Fokus og stof: • Får jeg sagt det jeg vil? • Er mit fokus klart, eller er der for mange sidespring? • Er fokus bredt/snævert nok til sammen hængen? Er der nogen løse ender? Er der tilstrækkelig overbevisende argu mentation og dokumentation? • Er forholdet mellem konkret/abstrakt niveau klart og passende? Form: • Har de vigtigste stofdele fået relativt den plads der tilkommer dem? • Er afsnitinddelingen logisk og menings fuld? Afsnitovergange? • Er begyndelse og slutning hensigtsmæs sig? Sprog: • Er sproget klart og levende, eller er der mange fyldord og klichéer? • Er sætningerne klart afgrænsede, og gi ver de mening? • Er sætningerne varieret i forhold til hin anden? (ledrækkefølge, længde) • Er ordene stavet korrekt? Pauser, tegnsætning: • Er tegnsætningen korrekt? Læg opgaven væk, og tag den frem igen noget senere for at du kan gennemlæse den og foretage evt. rettelser med friske øjne. Skriv evt. uklare afsnit om. En konkret opgavedisposition Man kunne forestille sig en faglig opgave opbygget efter nogenlunde denne disposi tion: 1. Introduktion 2. Baggrundsorientering 3. Redegørelse for tekster, problemstillin ger, og synspunkter 4. Argumentation for og imod 5. Konklusion ad 1: Introduktion Det gælder om at fange læserens opmærk somhed fra starten. Brug en indledning der fanger læserens opmærksomhed, fx ved at være provokerende eller på anden vis uventet. Gør i øvrigt i introduktionen rede for hvad der er opgavens væsentlige pro blemstilling, og for hvordan du har tænkt dig at angribe emnet (omfang, bredde, dybde, særlige synsvinkler), men undgå en bevidstløs gengivelse af opgavekravene. Højst sandsynligt kan du først gøre in troduktionen færdig når du er færdig med hele opgaven og kender din konklusion og din argumentation. ad 2: Baggrundsorientering Lad være med at forfalde til lange histori ske redegørelser („Allerede de gamle grækere ...“) eller etymologiske forklarin ger (dvs. om ords oprindelige betydning) på opgaveformuleringen hvis ikke det er væsentligt for at forstå din opgave. Sig hel lere noget om emnets betydning i dag i den forbindelse du bruger det. ad 3: Redegørelse Dette afsnit er det vægtigste og skal også være det mest omfattende i opgaven. Brug kun egentlige referater af tekster i meget kort og begrænset form og med frem hævelse af det væsentlige som du senere vil forholde dig til. Der skal altid gøres no get ved tekster. Læg mærke til hvad opga veformuleringen kræver: A lt fo r m ange opgaver bliver dårlige fo rd i den stude rende i fo r h øj g ra d genfortæ ller eller be skriver når der skulle analyseres, argumen teres, diskuteres, forklares, sammenlignes, perspektiveres, vurderes o.lign. (Brug dine definitioner på nøgleord og signalord i det konkrete fag - fra opgave 9.1 side 62) Gør klart rede for dine synspunkter og de argumenter du bygger dem på. Fremsæt dine argumenter i en form der gør det mu ligt for læseren at overskue og trinvis for stå dine synspunkter ud fra fremstillingen . ad 4: Argumentation Gør rede for de væsentligste indvendinger man kunne rette mod dit ræsonnement, og forklar hvad der alligevel har bragt dig til at fremsætte de synspunkter du gør, bl.a. ved at påvise svaghederne i modargumen tationen og gendrive disse. ad 5: Konklusion Konklusionen skal indeholde en sammen fatning af opgavens hovedtese, opridse den allervæsentligste argumentation, evt. med en ny formulering. Konklusionen må ikke inddrage nye emner, argumenter, syns punkter. Den skal sætte opgavens indhold ind i en større perspektiverende sammen hæng. Vær omhyggelig med at få sagt no get væsentligt i afrundingen. Din afslut ning er læserens sidste indtryk af din frem stilling, og dette sidste indtryk er ret af gørende for hvordan den samlede opgave opfattes. Mundtlige foredrag med eller uden manuskript Den beskrevne „model“ kan bruges som grundstruktur, både når man forbereder en skriftlig rapport og et mundtligt foredrag. Det kræver stort set samme forberedelse. Men det kan være svært at få det til at lyde naturligt og levende hvis man i en forsam ling står og læser højt af et manuskript. Derfor kan det være nyttigt til brug for en mundtlig fremlæggelse at notere det man vil sige i punktform og kun skrive hele for muleringer ned hvor man vil sikre en særlig præcis, rammende eller måske mor som formulering - som man ikke vil risi kere at kløjs i midt i et foredrag. Det kræver øvelse at tale uden et fuldt og færdigt manuskript hvis foredraget sam tidigt skal være meningsfyldt og sammen hængende. Som et mellemtrin i denne træningsproces kan man nedskrive det fær dige foredrag og så high-lighte de væsent ligste punkter - og i øvrigt bevidst prøve at forholde sig lidt frit til manuskriptets for muleringer. Det kan fungere som en slags sikkerhedsnet hvis man går i stå. Fordelen ved at tale uden færdigudformede sætninger er naturligvis at man kan udtrykke sig mere levende på den måde og måske få nogle heldige indfald undervejs ved at spille på kontakten med tilhørerne. Når man holder foredrag, er det vigtigt at have alle med fra starten. Er tilhørerne først faldet fra, er det svært at fange dem ind senere. Begynd ligesom i en skriftlig fremstilling med noget der fanger op mærksomheden. Og husk også at have en afslutning der sammenfatter og løfter fore draget. Om at formulere sig Den proces man gennemløber når man ud arbejder sin tekst eller sit foredrag, tvinger en til at diskutere, argumentere, nuancere sine synspunkter i forhold til en bestemt modtagergruppe. At kunne udtrykke sig, belægge sine ord, blive hørt og få sine me ninger frem er forudsætningen for kontakt med andre mennesker på et nuanceret ni veau. Udformning af tanker i ord tvinger en til større klarhed over tanker og holdnin ger. Derfor kan man også bruge formule ringsprocessen til at skrive sig ud af pro blemer. Når man bliver sig sine problemer bevidst ved at formulere dem sprogligt, kan man lettere bearbejde dem. At formu lere sig, skriftligt eller mundtligt, er at finde ud af hvad man tænker - eller rettere sagt - det er at tænke. At kunne formulere sig skriftligt og mundtligt er afgørende for at man kan fungere tilfredsstillende per sonligt, i studiesammenhængen og sam fundsmæssigt. N ogle vigtige punkter: 1. I skriftsproget skal alle nødvendige informationer der sikrer den rette forståelse rummes i teksten. 2. Gør dig helt klart hvem din modta ger er. 3. Det er mindre vigtigt hvad du begyn der at skrive, bare du kommer i gang. At formulere sig er noget man lærer ved at gøre det. 4. Gør dig klart hvad formålet er med en skriftlig opgave. 5. Indholdet i en større fremstilling vokser frem i en gradvis vekselvirk ning mellem dine ideer og det mate riale du sætter dig ind i. 6. Sørg for at den tekniske side af op gaven er i orden: navn, titel, citater, noter, litteraturliste etc. 7. Dårlige opgaver hænger som regel sammen med at den studerende gen fortæller og beskriver i stedet for at analysere, argumentere, sammenlig ne og vurdere. 8. Der skal være logisk sammenhæng mellem din titel, emneafgrænsning, problemstilling og det du faktisk skriver - bl.a. din konklusion. Justér evt. undervejs. 9. Begyndelse og afslutning er afgør ende både i skriftlige og mundtlige fremstillinger. 10. At formulere sig er at tænke. 10. Fire konkrete elever Disse case-stories kan danne udgangs punkt for gruppe- eller klassediskussioner om studieproblemer. Anette Anette går på 2-årigt hf-kursus. Hun er 19 år og er netop flyttet på værelse nogle måneder forinden på grund af uoverens stemmelser mellem hende og forældrene. Hun synes aldrig hun er god nok til noget, føler at de gode karakterer hun ofte far både i matematik og sprogfag - skyldes at lærerne enten ikke har gennemskuet hen des uvidenhed eller er bange for at såre hende. Hun har mange forsømmelser fordi hun ofte er blevet hjemme når hun ikke syntes hun var tilstrækkeligt velforberedt. I klassen er hun ikke specielt vellidt fordi kammeraterne synes det er lovlig an strengende at skulle høre på al hendes usikkerhed og påståede dårlige forbere delse når hun så gang på gang klarer sig betydelig bedre end de andre. Tanken om eksamen gør hende panikslagen. Hun hen vender sig til studievejlederen og meddeler at hun har besluttet at holde op og gå om næste år. Hun synes hun er kommet for langt bagud, og hun føler at geografilære ren ikke kan lide hende. Hun siger hun er skoletræt og at det i virkeligheden er fo rældrenes ambition at hun skal have den eksamen. Nu vil hun i stedet tage noget er hvervsarbejde og begynde på en frisk efter ferien uden forsømmelser. • Det lyder jo ganske sagligt! Eller hvad? Hvordan vil du karakterisere hendes problemer? • Hvilke anser du for reelle og hvilke ikke? • Hvad mener du kan hjælpe hende? Op stil en liste over de muligheder du me ner hun bør overveje. • Diskuter målene med og konsekven serne for de forskellige råd. Hvilke for hold er efter din mening afgørende for om hun bør holde op eller fortsætte? • Hvem kan hjælpe hende: forældrene, kammerater, lærere, studievejleder, rek tor, en psykolog, en læge, andre - hun selv? • Hvordan? Jens Jens skal til studentereksamen. Han synes ikke han har råd til at opgive de 10 timers ugentligt erhvervsarbejde som han har ta get for at klare afdragene på sin motorcy kel. Han har i årets løb passet skolen no genlunde, har ca. 8 i snit. Han har haft en del glæde af en lektielæsningsgruppe, men de andre er ikke helt indstillet på at ind rette deres eksamensplanlægning efter Jens’ erhvervsarbejde til luksusforbrug. Jens har i øvrigt i nogen tid været ret ir riteret på en anden i gruppen fordi den pågældende i tiden op mod eksamen er kommet i vane med at lade henkastede be mærkninger falde af typen „Jeg har netop læst i et amerikansk tidsskrift a t ...“. Jens klapper helt i når vennen tager fat på at løse verdensproblemerne i det tonefald, og føler sig dum og uvidende. Men han vil nødigt være uden for gruppen, og de andre synes også han bør være med. • Hvad vil du råde ham til? • Opstil en række gode råd som Jens kan tage stilling til, og giv argumenter for og imod de forskellige råd. • Opfør evt. diskussionen som et rollespil mellem Jens og gruppen. Tina Tina går i gymnasiet på matematisk linje. Hendes familie kan ikke hjælpe hende fag ligt, faktisk er de tilbøjelige til at mene at hun skal prøve at gøre sig „finere“ end de ved at skulle havde den studentereksamen som hendes lærere i den tidligere skole rå dede hende til. Hun klarer sig ikke særligt godt, trods ekstrahjælp i matematik, og hun overfører et 03 i biologi fra l .g. Hun har heller ikke gode karakterer i sprogfagene. Hun siger sjældent noget i timerne, er tilbagehol dende i gruppearbejde, men hun har været til stede i næsten alle timerne og har taget en masse noter. Hun ved endnu ikke rigtigt hvad hun vil bruge sin eksamen til. Nogle i klassen har venligt tilbudt hende at være med i en eksamenslæsegruppe, men hun er bange for at dumme sig over for dem. Egentlig vil hun helst læse med sig selv eller evt. med den lige så stilfærdige side kammerat der selv er fagligt svag, men som har en storesøster der har tilbudt at høre dem. • Hvad vil du råde Tina til? Argumentér! Diskutér! Mikkel Mikkel er ved at være igennem l .g. Han skal i gang med at lave danskopgaven, men han er mest tilbøjelig til at droppe ud og finde noget erhvervsarbejde, og så måske engang senere uddanne sig. Faktisk har han ikke haft meget ud af det første år i gymnasiet; han havnede der især fordi han ikke rigtigt kunne finde på noget bedre, men familien så gerne at han fik den eksa men, og når han nu var blevet erklæret „eg net“, så kunne han jo lige så godt forsøge. Han synes lærerne er ret flinke, men ærlig talt interesserer det faglige ham ikke så meget. Han synes tit timerne er kedelige. Han har ikke fået læst meget, og der er mange huller i hans faglige viden, men han har i og for sig ikke så meget mod at gå i gymnasiet; han har været til mange gode fester, og han har fast arbejde som flaskedreng, så der er lommepenge nok. Han har det godt med kammeraterne i klassen, ka raktererne ligger omkring 8,5 i snit, men han orker ikke rigtigt at tage fat på dansk opgaven nu, og han har heller ikke fået la vet det forberedende arbejde han burde have lavet til den. Han har ingen planer om hvad han el lers vil, måske engang læse medicin eller jura eller blive journalist. Han er godt klar over at den eksamen han nu tegner til at få, den kan han ikke bruge til så meget. Men lige nu synes han især han trænger til at opleve noget. • Diskutér Mikkels situation. Formuler en række spørgsmål der kan hjælpe ham til at afklare hvad han skal gøre? Hvilke forhold er efter din/jeres mening afgørende for om han skal fortsætte el ler holde en pause i uddannelsesfor løbet?

Studieteknik og arbejdsvaner: Studievejledning

Related documents

Products

Support

Studieteknik og arbejdsvaner: Studievejledning

Related documents

Add this document to collection(s)

Add this document to saved

Suggest us how to improve StudyLib