L 1 ilitik og at føre sammenslutninge programmer udç livet i Kongressen og i e) Udvalget vedrørende internationale enkeitstaternes oe lokale myndigheanliggender skal beskæftige sig med ders lovgivende forn1inger; den internationale udvikling vor nation er stillet overfor og sammenslutningens b) Borgerrettighedsualget skal overdrages pligten til og ksvaret for at forbindelser med den internationale assistere hovedbestyrelsenqed, så snart fagbevægelse. f) Uddannelsesudvalget skal fremme som muligt, effektivt at indføçdet prinikkecip, som er fastslået i lovene den størst mulige forståelse hos fagfor diskriminering, i overensstenelse eningsmedlemmer for sammenslutnin gens mål; skal understøtte tilsluttede med disse love. c) Udvalget til politisk opdragelse sk fagforeninger i at udvikle deres egne overdrages pligten til og ansvaret for at \undervisningsprogrammer... Det sociale sikkerhedsudvalg skal støtte hovedbestyrelsen i at imødekomme behovet for sund politisk opdragel- hakansvaret for at give vejledning og se og for at gennemføre den effektive oplysN.ig inden for social sikring og iværksættelse al de formål, som er fast- velfærds’ktoren. slået i disse love om at tilskynde arbej- h) Udvalge\for økonomisk politik har til opgave aKanvise programmer og dere til at lade sig registrere og stemme, at gøre fuld brug af deres rettigheder og retningslinier f3j at fremme velstand, pligter som borgere og at spille deres fuld beskæftigels og den fulde udnyt retmæssige rolle i byens, enkeltstatens telse af vore ressourcer. og det nationale politiske liv. Iç (5 1 \ Rosa Parksfårtagetfingeraftiyk iforb. m. arrestationen 1. dec. 1955. alle sæderne var optaget. Men der var ét tomt sæde midt i, den del afbussen, vi havde lov at bruge så længe, der ikke var nogen hvide, der ville sidde ned. Reglen var, at hvis den forreste del blev fyldt op og en hvid kom for at sætte sig midt i, måtte vi alle sammen rejse os op og stå omme bag i. En mand sad ved vinduet, så jeg satte mig ved siden af ham. På den anden side af midtergan gen var der to kvinder. Jeg tænkte så mænd bare på at komme hjem og få gjort mit arbejde. Selvfølgelig, dajeg stod på bussen, lag de jeg mærke til chaufføren og gen kendte ham, som en der nogen år før, jeg tror omkring 1943, havde smidt mig ud af bussen, fordi jeg havde nægtet at lægge min betaling foran og så gå om bag i for at stå på. Det var en anden regel, de havde, og nogle gange, når man nåede om ved bagdøren, startede — 5. Rosa Parks om busboykotten i Alabama Den 1. december 1955 nægtede Rosa Parks en syerske fra Montgomery’s sorte bydel at over lade sin plads i bussen til en hvid mand. Her beskriver hun selv episoden, som startede bus boykotten i Mongomery. — ø — Kilde: Martin Luther King, Jr. Documentary. Montgomery to Memphis. Editor: Flip Schulke. W.W. Norton. New York 1976. Jeg havde arbejdet hele dagen i Mont gomery’s varehus. Dajeg tog fra arbej de den aften og kom ud al varehuset, fik jeg øje på en Cieveland Avenue-bus, som var helt overfyldt, og nårjeg skulle med bussen, ville jeg godt have det så rart som muligt, så jeg tog ikke den bus. Jeg gik over gaden til apoteket og købte et par ting, fordi jeg havde ondt i nak 18 ken og over skuldrene al at bruge pres sen på arbejdet. Dajeg vendte tilbage over gaden til busstoppestedet, lagde jeg mærke til en anden bus, som nær mede sig, og jeg så ikke nogen stå om me bagi. Men dajeg endelig kom frem til bussens dør, var der stået nogle på før mig. Dajeg kom på, var afdelingen for negre omme bag i godt fyldt op, og chaufføren bare bussen og lod én blive stående. Ved det 3. stoppested stod nogle få hvide på bussen og tog alle de pladser, der var beregnet til hvide, og så var der denne her ene hvide mand, der stod op. Chaufføren drejede sig rundt og sagde, at han behøvede de her forreste sæder, han mente dem vi sad på, og at denne her mand skulle have plads. Det var racediskrimination. De 4 måtte altså stå op, for at denne her ene hvide mand kunne sidde ned. Da han sagde det første gang, var der ingen al os, der bevægede sig; men da han talte anden gang lød det nærmest tru ende: »I må nok hellere gøre det lidt lettere for jer selv og lade mig få de sæder.c På det tidspunkt rejste manden ved siden af mig ved vinduet sig op, og de to kvinder rejste sig op og gik ud i midter gangen. Jeg flyttede bare benene lidt 19 ii for at lade ham passere og satte mig over på vinduespiadsen. Chaufføren kiggede på mig og spurgte, om jeg hav de tænkt at rejse mig op; jeg sagde til ham, at det havde jeg ikke. Han sagde, ))Hvis du ikke rejser dig op, skal jeg sørge for, at du bliver arresteret.» Jeg sagde til ham, at han kunne bare få mig arresteret, så sagde han ikke mere til mig. Han stod af bussen, og da han kom tilbage, stod han i fordørens åb ning og sagde ikke noget, så jeg gik om bagi. På det tidspunkt var der ret mange mennesker, der var stået af, jeg tror, nogle af dem ikke ville have vrøvl og nok stod af for at tage en anden bus, men der var stadig ret mange menne sker i bussen. Der var helt roligt, og der var ingen diskussion eller nogen form for konfrontation. Da politifolkene stod i bussen, pegede chaufføren på mig og sagde, at han havde brug for de sidde pladser. Han sagde, ))De andre stod op». Så kom politibetjentene hen til mig og spurgte mig, om chaufføren ikke havde bedt mig om at rejse mig op. »Jo», sagdejeg. Han spurgte så, »Hvor for rejste du dig ikke op?» Jeg sagde, at jeg ikke mente, atjeg behøvede det. Jeg spurgte ham: »Hvorfor herser I sådan rundt med os?» »Detved jeg ikke, men lov er lov, og du er arresteret». Og i det øjeblik han sagde, jeg var arresteret, rejste jeg mig op. En tog min håndtas ke, en anden tog min indkobstaske, og så stod vi af bussen. De fulgte mig hen til bilen, og jeg satte mig ind. De blev nødt dl at vente, til chaufføren havde fortalt dem, om han ville indgive an meldelse eller om han bare ønskede, at jeg stod af bussen. Han ville indgive anmeldelse. Så tog de mig hen til Råd huset, hvor det hele blev ført dl proto kols og derefter til fængslet. Da vi stod ind i bilen, husker jeg, at jeg spurgte dem, om de ville give mig min håndtaske og mine ting tilbage, og så gav de dem til mig, og jeg satte mig ind på bagsædet sammen med dem. Selv følgelig blev mine ting taget, dajeg kom ned til fængslet, og de beholdt dem, og jeg måtte gå ind i en celle. Jeg var ikke spor glad.Jeg kan ikke huske, at jeg var særlig bange, men jeg følte mig meget ærgerlig og bragt i forlegenhed, fordi jeg havde håbet, at jeg kunne komme hjem og få middagsmad, og gøre hvad jeg ellers havde at foretage mig om aftenen. Men nu sad jeg her i fængslet og kunne ikke komme hjem. 6. Sydstatskongresmændenes deklaration om integrationen, 12. marts 1956 I 1954 udtalte en enig Højesteret i den berømte sag »Brown mod skolekommissionen i Topeka, Kansas(c, at adskillelse af racer i offentlige skoler var forfatningsstridigt. Modstanden mod Høje steretskendelsen voksede hurtigt; hvide borgerkomiteer blev dannet for at arbejde imod race integrationen. Den 12. marts 1956 udsendte 96 kongresmedlemmer fra Sydstaterne denne er klæring. Kilde: Her efter New York Times, d. 12. marts, 1956. 20 En 15-årig negerpigefra North Carotina bliverjaget bort fra en »hvid» skole af sine hvide »kammerater». Vi betragter Højesterets afgørelse i sko lesagerne som en klar misbrug af lov givningsmagten. Den er højdepunktet i en udvikling af den føderale lovgiv ningsmagts forsøg på at lovgive i mod strid med Kongressens beføjelser og at indskrænke staternes og folkets klare ret. Den oprindelige forfatning nævner ikke uddannelse, det gør den 14. artikel» eller nogen anden artikel heller ikke. Al den debat, som gik forud for vedtagel sen af den 14. artikel, viser klart, at der ikke lå nogen hensigt om, at den skulle berøre undervisningssektoren, som den blev opretholdt af enkeltstaterne. Den selvsamme Kongres, som foreslog denne artikel, sørgede senere for ad skilte skoler i District of Columbia. »Den 14. amendment (tilføjelse til forfatnin gen) af 1866 søgte at ophæve racediskrimi nation, men Højesteret udhulede senere selv denne amendment ved i 1896 at godtage princippet »adskilt, men lige». 21 — . . . Denne udlægning blev en del af folkets liv i mange afstaterne, og under stregede deres sædvaner, skikke, tradi tioner og livsstil. Den er baseret på elementær medmenneskelighed og sund fornuft, for forældre bør ikke af rege ringen fratages deres ret til at styre deres egne børns liv og uddannelse. Skønt der ikke har været nogen artikel i forfatningen eller lov vedtaget al Kon gressen, som har ændret dette etable rede lovlige princip gennem næsten et århund rede, påtog De forenede Staters Højesteret sig uden noget lovligt grundlag for en sådan handling- at ud øve deres nøgne, juridiske magt og erstattede landets etablerede lov med deres personlige politiske og sociale ideer. Denne uhørte magtudøvelse af domstolen trodser forfatningen og skaber kaos og bestyrtelse i de mest berørte stater. Den ødelægger venskabelige for hold mellem hvide og negre, som er blevet skabt gennem 90 års tålmodige anstrengelser al gode mennesker al begge racer. Den har indpodet had og mistænksomhed, hvor der før var ven skab og forståelse. Uden hensyntagen til menigmand tru er udefra kommende agitatorer med pludselige og revolutionerende ændrin ger i vores offentlige skolesystem. Hvis det sker, vil det helt sikkert ødelægge det offentlige skolesystem i nogle al staterne. Vi roser motiverne hos de stater, som har erklæret det som deres hensigt at modsætte sig tvungen integration med alle lovlige midler. 7. enhowers radio- og tv-tale om situationen i Litt Rock d. 24. sep. 1957 . * For en oversigt over USA’s domstole se side 108. jeg i går en roklamation, som opfor drede bandern i at opløses. I morges samledes øbelen igen foran Central High School i tde Rock, øjen synlig med det formål ige t forhindre ts nr. 198, 1957. Enkeitstatern e, især i Sy modsa tte sig raceint egratio nen. I 1956 vo e modstanden imod integrationen i skolerne og 1 kulmin erede denne modsta nd i ansas, hvor guvenør Faubus indsatte nation algarde for n at hin negerb ørn at i udøve res ret til at gå i skole. Efter at den føderale domstol4 havde beordret tro erne trukke age fortsatte uroen. Den 24. sep. 1957 sendte præsid Eisenhower ent derfor føde e tr per til Little Rock, Arkansas for at genoprette ordenen. Samme dag holdt han en radio- o e til nationen. . Kilde: Public Papers of the Presid .. Medborgere. Je å tale til Dem om den alvorlige s ation som er opstået i Little Rock Under anførsel afdemagogiske stremister har oprørske bander i denne y bevidst forhindret udførelsen al behørige ordrer fra en føderal domstol. Lokale myndigheder har ikke fjernet denne voldsomme modstand, og i henhold til loven offentliggjorde 22 i -, ‘‘ — — raceadskillelse i skolen forfamingsstri dige... I løbet af de sidste mange år har mange samfund i re sydlige stater vedtaget skoleplaner, for at der kunne offen e gradvise fremskridt i indmeldelse og idere skolegang for børn af alle racer, mc et formål at bringe sig i overens stemmelse med landets love. De demonstrerede således over for ver den, at vi er en nation i hvilke love, ikke mennesker hersker. Jeg beklager at måtte sige, at denne sandhed hjørnestenen i vore friheds begreber ikke er blevet fulgt i dette tilfælde... En tilfætdig sort tilskuerfår en ubtid’medfart afden hrndepobet i Little Rock, Arkansas, 1958. . udførelsen al do stolens afgørelse til denne skovedr. negerbørns adg le... tropJeg har i dag beordret bruge til pestyrker under føderal myndig at være behjælpelig med opretholde al føderal lov i Little Rock, Ark opforDette blev nødvendigt, da dring igår ikke blev fujgt g hindringer stadig stilles i vejwor retfærdigheden. Det er Iigte baggrunden for min handlirgÀSflver forstået af alle borgere. SorKet vides, har De Forenede Staters Hjesteret besluttet at raceadskilte, offentlige skoler ifølge deres natur er ulige, og af den grund er love om tvungen 23