R E S U LT AT M Å L I N G E N S
POLITIK:
S T Y R I N G A F S T AT E N
E V I D E N S O G R E S U LTAT M Å L I N G
P E T E R T R I A N TA F I L L O U
FORÅR 2024
OVERSIGT
• Statistik og statsledelse
• Statistik og socialpolitik: arbejdsløshedsforsikring + pension
• Statistik og velfærdsøkonomi
• Neoliberalisme og konkurrencestat
• Øvelse: EU’s OMC (beskæftigelse)
STATISTIK OG STATSLEDELSE
• Statistik er resultatmålingens epistemologiske, tekniske og politiske ophav =>
• Hvis vi vil forstå de politiske implikationer af resultatmåling må vi kigge på statistikken
• Statistik = politisk aritmetik:
• Styring af en stat – dens indbyggere og ressourcer – på en sekulær og rationel facon
– De fire store politiske styringsrationaliteter (der er andre):
1.
Merkantilisme + Statsræson
2.
Klassisk politisk økonomi (liberalisme)
3.
Social velfærdsøkonomi
4.
Nyliberalisme
MERKANTILISME OG STATSRÆSON (1600-1800)
• Merkantilisme (materielle ressourcer)
– Handels-statistikker + nye måder at opgøre statens indtægter og udgifter:
– stor guldbeholdning = stærk stat
• Statsræson (menneskelige ressourcer)
– Folketællinger: Mange mennesker = stærk stat
– Hær, skatteopkrævning OG produktion
– Land: Arealopmåling, arealanvendelse
• Danmark: Enevælden / Domænestaten (1550-1840)
–
–
–
–
Hvordan sikre territorium (befolkning og soldater) og indtægt? (Lens- og toldskat)
Rentekammeret klarer statens finanser (ca. 20 personer!!!)
Al statistik en statshemmelighed frem til omkring 1800
1769: Første folketælling (af Rentekammeret)
KLASSISK POLITISK ØKONOMI / LIBERALISME
- 1800-1900
• Arbejdskraft og handel er grundlaget for statens velstand
– Både kvantitativt (antal i den arbejdsdygtige alder) og kvalitativt (helbredstilstand)
– De essentielle vidensformer: Demografi, epidemiologi, social statistik
• Måleinstitutioner i Danmark (1840-1900)
– 1797-..: Dansk-Norsk Tabelkontor (flere folketællinger)
– 1833: Kommissionen angående tabelværket i DK: Handels-, landbrugs-, og kriminalitets-statistik
– 1850: Det Statistiske Bureau
– 1871: Industristatistik
SOCIAL VELFÆRDSØKONOMI
- 1900-1970
• To centrale rationaler
1.
Sikre fuld beskæftigelse: Nationaløkonomiske statistikker (BNP)
2.
Social sikring og kompensation: Arbejdsløshed, arbejdsulykker, livsindkomst
• De nye videns- og målesystemer koblet til universelle velfærdsydelser
– 1930erne: Arbejdsløshedsstatistik, forsikrings-systemer
– 1948: Nationalbudgetter (BNI og BNP opfindes)
– 1960-..: Elektroniske regnemaskiner + centrale register-systemer (CPR; CVR; BBR):
• Individuel registrering (personer, virksomheder, boliger..) + vandtæt skatteopkrævnings-system
(kildeskat)
SOCIAL VELFÆRDSØKONOMI OG ARBEJDSLØSHED
• FORSIKRING: Den statistisk baserede styringsteknik, der kortslutter politisk klassekamp (fra ret
til risiko)
• Kompromisset fra 1907 (Gent modellen):
– Med økonomisk støtte fra staten oprettes A-kasser til håndtering af dagpenge separat fra fagforeningerne
– A-kasserne får ansvar for – og økonomisk incitament til – at skelne ml værdige og uværdige arbejdsløse
• Statistiske mulighedsbetingelser
– Normering af arbejde: reguleret, lønnet arbejde, 45 timer per uge (Anden aktivitet tæller IKKE som
arbejde) =>
– Muligt at beregne gennemsnitlig arbejdsløshed og dermed omkostninger =>
– Beregning af forsikringspræmie, dvs. A-kasse kontingent
SOCIAL VELFÆRDSØKONOMI OG BEFOLKNINGENS
BIOLOGISKE KVALITET
• Velfærdsøkonomiens rationale:
– Det er muligt gennem planlægning og økonomisk politik at sikre velfærd og velstand til hele befolkningen
(Det socialdemokratiske 1000-års rige)
– Velfærdsøkonomien kan beregne at dette er muligt, men ..
• Det velfærdsøkonomiske problem:
– Hvordan sikre hele befolkningens velstand og velfærd, når det står klart, at visse dele af befolkningen kun
vil byde på udgifter gennem hele deres liv?
• Det velfærdsøkonomiske svar: eugenik! (”Skabelsen af det gode”)
– Positiv: omsorg, uddannelse, træning
– Negativ: isolering, sterilisering, eliminering
– Ikke-racistisk, men samfundsøkonomisk rationale (Myrdal..)
ØVELSE 1:
- FOLKESUNDHEDSPOLITIK OG
EPIDEMIOLOGISK STATISTIK
• Siden 1800-tallet har folkesundhedspolitikken været muliggjort af
epidemiologisk viden (statistisk viden om folkesundheden)
• Med udgangspunkt i figurerne til højre (og jeres almene viden),
diskutér, hvilken rolle epidemiologisk viden spillet for at muliggøre
og legitimere regeringens politiske tiltag overfor Covid-19:
– Tip: tænk bl.a. på de automatiske procedurer for nedlukning af
sogne og kommuner – men også fx Mink-sagen og
Epidemilovens ‘samfundskritiske sygdomme’
NEOLIBERALISME OG KONKURRENCESTAT
- 1970 - ..
• Tre overlappende tendenser
1.
Neoklassisk og neoliberal genopfindelse af Says lov (Jean-Baptiste Say 1767-1832)
– ”Udbud skaber sin egen efterspørgsel!”, hvilket Say IKKE sagde! Argumentet:
• Stigning i arbejdsudbuddet =>
• Mere konkurrence om arbejdspladserne => dæmper på lønningerne =>
• Lavere omkostninger for virksomhederne => lavere priser. =>
• Forbedring af virksomhedernes konkurrenceevne => eksporten stiger =>
• Skabelse af nye arbejdspladser => så den samlede beskæftigelse øges og ledigheden falder (SMUKT) =>
– GLEM Keynesiansk og anden semi-kommunistisk økonomisk politik (=ingen interventioner)!
NEOLIBERALISME OG KONKURRENCESTAT
- 1970 - ..
2.
Opfindelsen af NAIRU (1968, Phelps og Friedman):
– Måske neoliberalismens vigtigste statistiske artefakt:
• Non-accelerating Inflation Rate of Unemployment
– Der findes et naturlig/strukturel arbejdsløshedsniveau, som afhænger af det institutionelle setup af det
nationale arbejdsmarked =>
– Keynesiansk efterspørgselsregulering duer i store træk ikke (skaber blot inflation og mere ledighed)
– I stedet: Interventioner, der fjerner strukturelle barrierer for arbejdsudbuddet
NEOLIBERALISME OG KONKURRENCESTAT
3. Bevægelse fra statistisk kvantificering til matematisk modellering af finans-, penge-,
og arbejdsmarkedspolitiske interventioner
• De to store danske økonomiske modeller
1.
2.
Annual Danish Aggregate Model (ADAM) fra 1970:
–
Makroøkonomisk matematisk model, benyttes af Finansministeriet til at forudsige økonomiske udvikling og beregne effekter af økonomisk-politiske indgreb
–
Syntese ml keynesiansk og neo-klassisk teori: produktion og beskæftigelse anses på kort sigt som bestemt af efterspørgslen, og på lang sigt af udbuddet
–
Delvis baseret på empiriske observationer – kvantificerbar adfærd
Danish Rational Economic Agents Model (DREAM) fra 1997 af DK Statistik:
–
Makroøkonomisk model, remskriver BNP, betalingsbalance, udenrigshandel, forbrug, offentlige udgifter og skatteindtægter, dvs. statistiske artefakter, men:
–
Baseret på neo-klassisk økonomisk ligevægtsteori, herunder Says lov – IKKE på empiriske observationer
– Antager generel ligevægt i udbud og efterspørgsel på arbejdskraft – på LANG sigt
–
DREAM gruppens arbejde finansieres hovedsageligt af Finansministeriet, som dog oftest benytter ADAM: ..
• Pointen: Statslig styring baseret på matematiske modeller, der antager at et adækvat udbud (kvantitativt og kvalitativt) af
arbejdskraft er afgørende for moderat og høj konkurrenceevne, hvilket igen er betingelsen for øget velfærd
NEOLIBERALISME OG KONKURRENCESTAT
• Konkurrenceevne über alles fra 1990erne
• Inspireret af NAIRU-logikken => staten skal sikre institutionelle RAMMER for økonomien:
– Infrastruktur
– Stabil makroøkonomisk ramme
– Højt uddannelsesniveau (PISA)
– Effektive markeder for varer og arbejdskraft
– Nemt at starte ny virksomhed, etc.
• Statistikken bliver igen essentiel i form af benchmarking:
– Eksplosion af internationale konkurrenceevne-rankings, fx World Economic Forum’s World
Competitiveness Index og IMD Business School’s World Competitiveness Ranking
IMD GLOBAL COMPETITIVENESS RANKING 2021
• 4 grundmål med hver 5 delmål med hver10 til 20 statistiske indikatorer baseret på en
blanding af registre og survey-studier.
IMD GLOBAL COMPETITIVENESS INDEX 2023
- DK STYRER FOR VILDT!
Country
Rank 2022
Rank 2023
Denmark
1
1
Ireland
11
2
Switzerland
2
3
Singapore
3
4
Netherlands
6
5
USA
10
9
Germany
15
22
Mongolia
61
62
Argentina
62
63
Venezuela
63
64
ØVELSE 2: EU’S ÅBNE
KOORDINATIONSMETODE
1.
Hvad er OMCs målsætninger (indenfor beskæftigelsespolitikken)?
2.
Hvilke styringsteknikker benytter OMC sig af? (herunder hvilken rolle spiller statistiske
opgørelser?)
3.
Hvordan ser den gode beskæftigelsespolitik ud ifølge OMC’s evaluerings- /
benchmarkingregime?
4.
Kan der siges noget om OMCs effekter på landenes beskæftigelsespolitik?
OPSAMLING
• Resultatmåling på statsligt niveau = statistik: En forudsætning for statens styring af befolkning,
virksomheder, etc.
• Statistik = politisk aritmetik:
• Styring af en stat – dens indbyggere og ressourcer – på en sekulær og rationel facon
• Dvs. statistik er dybt politisk og det er resultatmåling af stater også: Det handler om politisk styring af staten
– Fire store statslige styringsrationaliteter
• Den nyliberale (den seneste) er især præget af en konkurrencelogik =>
• Statistik anvendes især til at måle konkurrenceevne og ”resultater”
– Eksplosion af statistisk viden muliggør nye former for styring
• Indirekte / på distancen: Fx EUs beskæftigelsesstrategi
• Direkte: DK’s finans-, arbejdsmarkeds-, og sundhedspolitik