KAPITEL 17
Kaution
Af Lars Lindencrone Petersen
Kapitel 17. Kaution
1.
Begrebet kaution
1. Begrebet kaution
Kaution er et middel til sikring af fordringer. Sikkerheden består i, at kautionisten indestår for, at skyldneren (hovedskyldneren) opfylder sin forpligtelse
over for fordringshaveren. Der kan være tale om en forpligtelse af ethvert
indhold. Helt dominerende i praksis er dog kaution for pengelån.
Fælles for al kaution er, at kautionistens forpligtelse først kan blive aktuel,
hvis hovedskyldneren misligholder sin forpligtelse. Ved kaution etableres der
med andre ord et solidarisk skyldforhold, der er karakteristisk ved, at den ene
skyldner (hovedskyldneren) hæfter forud for den anden (kautionisten).
Som i andre solidariske skyldforhold går fordringshaverens sikkerhed ud
på, at flere skyldnere hæfter for fordringen, men viser det sig til sin tid, at
kautionisten ikke (længere) kan betale, har kautionssikkerheden naturligvis
været illusorisk. En kaution kan dog udmærket styrkes ved, at kautionisten
stiller pant til sikkerhed for sin kautionsforpligtelse, og i øvrigt forekommer
det undertiden, at en tredjemand uden at påtage sig personligt gældsansvar –
altså uden at gøre sig til kautionist – stiller pant for skyldnerens gæld.
I pengeinstitutternes virksomhed benyttes kaution – i så fald oftest stillet
af et familiemedlem – i almindelighed som sikkerhed for rent private lån eller
lån til etablering eller overtagelse af mindre erhvervsvirksomhed. Medmindre
der er tale om en velkonsolideret virksomhed, vil et pengeinstitutlån til et anpartsselskab dog (tillige) så godt som altid være betinget af kaution fra selskabets ejer eller ejerkreds. På den anden side forekommer kaution også i
professionel udgave, f.eks. stillet af et (kautions)forsikringsselskab, ligesom
kautionslignende sikkerhedsstillelse under betegnelsen »garanti« indgår i
pengeinstitutternes produktsortiment i erhvervsforhold.
Privat kaution er normalt ensidig i den forstand, at kautionisten ikke betinger sig et vederlag (fra fordringshaveren eller hovedskyldneren). Omvendt
495
Kapitel 17. Kaution
skal der naturligvis betales præmie for en kautionsforsikring, ligesom et pengeinstitut kræver betaling for at stille en garanti.
I modsætning til traditionel kaution er garantier stillet af pengeinstitutter
eller forsikringsselskaber et vigtigt element i den internationale långivning.
Som følge heraf er kautionsretten udpræget national, mens garantiretten i vidt
omfang bygger på normer med international baggrund.
2.
Stiftelse
2. Stiftelse
Et kautionsforhold stiftes ved et løfte fra kautionisten til fordringshaveren. En
erklæring til skyldneren om at ville kautionere for ham etablerer ikke i sig
selv en kautionsforpligtelse, men kan dog skabe en forpligtelse til at afgive
kautionsløfte til fordringshaveren. I øvrigt kan det tænkes, at det er fordringshaveren, der skaffer kautionisten, og at hovedskyldneren end ikke ved, at
hans gæld er sikret ved kaution.
Lov om finansiel virksomhed § 48 indeholder en række regler til beskyttelse af den, der uden for sit erhverv kautionerer over for et pengeinstitut. Det
er således efter bestemmelsens stk. 1 en betingelse for, at en ikkeerhvervsmæssig kautionserklæring er bindende, at kautionisten, inden aftalen
om kaution indgås, har modtaget information om, hvad kautionsforpligtelsen
indebærer, og har modtaget oplysninger om skyldnerens økonomiske forhold,
eller at kautionisten, jf. stk. 2, på anden vis har haft et forsvarligt grundlag for
at bedømme de risici, der var forbundet med kautionsforpligtelsen, og efter
stk. 3 at aftalen er indgået skriftligt. En sådan kautionsforpligtelse kan endvidere, jf. stk. 10, tilsidesættes, hvis den står i misforhold til kautionistens økonomi.
Et kautionsløfte er undergivet de almindelige regler om formueretlige viljeserklæringer i værgemålsloven og i aftaleloven. En umyndig kan således
ikke på egen hånd forpligte sig ved et kautionsløfte (værgemålslovens § 1,
stk. 2, eller § 6, stk. 2). Heller ikke et kautionsløfte, som er afgivet af den
umyndiges værge, er bindende for den umyndige (værgemålslovens § 27).
Et kautionsløfte er som andre løfter bindende for afgiveren, når det er
kommet til modtagerens kundskab (aftalelovens § 7). Kun løfter, der kræver
en modydelse, skal accepteres, hvorfor et kautionsløfte, der ikke er betinget
af vederlag, ikke kræver accept.
Om kautionisten kan træde tilbage fra kautionsløftet på grund af mangler
ved dets tilblivelse, må bedømmes efter de almindelige regler om ugyldige
viljeserklæringer i aftalelovens kapitel 3. Har f.eks. hovedskyldneren narret
kautionisten til at afgive løftet ved at vise ham et misvisende regnskab, er
496