Uploaded by andreasknudsen.133784

Administration-af-intramuskulr-injektion-i-ballen-VAR-Portalen

advertisement
19.04.2022 17.24
VAR
(/

 Startside (/portal/)  Procedurer (/portal/navigation/procedure)
 Lægemiddelhåndtering (/portal/navigation/procedure/9608)
 Injektioner og infusioner (/portal/navigation/procedure/9612)
 Injektioner: administration (/portal/navigation/procedure/9894)
 Administration af intramuskulær injektion i sædeområdet

SIDST OPDATERET: 19.04.2022
Administration af intramuskulær injektion i
sædeområdet
På grund af nærhed til blodårer og iskiasnerven bør injektion i sædet kun
benyttes, hvis andre injektionsområder ikke er tilgængelige. Desuden varierer
tykkelsen på fedtlaget relativt meget, hvilket medfører risiko for at injektionen
sættes subkutant.
Indikation og mål Gennemførelse Media

Detaljeret visning
Forberedelser og udstyr
Udstyr
Aktuelle værnemidler:
Evt. rene medicinske engangshandsker
Vurderes ud fra risiko for at komme i kontakt med lægemidler og blod.
Sprøjte med færdigoptrukket ordineret lægemiddel.
Kanyle i korrekt størrelse, fortrinsvis sikkerhedskanyle.
Kanylelængde skal være tilpasset patientens muskelmasse og mængde subkutant
væv, så lægemidlet sættes dybt nok og i musklen. Kanylelængde på 25-38 mm er
passende for de fleste voksne. For at undgå stikskade benyttes kanyle med
sikkerhedsmekanisme.
Swab til desinfektion af hud:
Alkoholswab 70-85 %
eller alkoholswab m/klorhexidin 0 5 %
https://www.varportal.dk/portal/procedure/9937/17
1/9
19.04.2022 17.24
eller alkoholswab m/klorhexidin 0,5 %
VAR
(/
Til desinfektion af injektionsområdet.

Vattampon/kompres.
Til at lægge over injektionsstedet når kanylen trækkes ud.
Tape.
Til fiksering af vattampon/kompres.
Kanyleboks.
Til sikker affaldshåndtering af brugt kanyle.
Evt. beredskabsudstyr med adrenalin. Følg gældende lokale
retningslinjer.
Vis begrundelse
Find nødvendigt udstyr frem
Udfør håndhygiejne.
Udfør fortrinsvis hånddesinfektion. Håndvask udføres før hånddesinfektion, hvis hænderne
er synligt forurenede eller våde. For at afbryde smitteveje.
Medbring færdigtilberedt lægemiddel optrukket i sprøjte.
Find andet nødvendigt udstyr frem.
Kontrollér dispenseret lægemiddel i forhold til ordinationen
Find den originale ordination fra lægen frem.
Lægens originale skriftlige ordination er som hovedregel den eneste legale kilde til
administrering af lægemidler til patienter.
Kontroller etiketten på dispenseret lægemiddel i forhold til den originale
ordination. Etiketten skal være påført:
•
•
•
•
lægemidlets navn, administrationsmåde, styrke og dosis
patientens navn og CPR nr.
dato og klokkeslæt for tilberedning
signatur på den som tilberedte lægemidlet.
https://www.varportal.dk/portal/procedure/9937/17
2/9
19.04.2022 17.24
VAR
(/
Kontrollen udføres hvis lægemidlet ikke administreres umiddelbart efter tilberedning, eller

hvis lægemidlet er trukket op af en anden end den, som administrerer injektionen.
Kontrollér patientens identitet
Spørg patienten om navn og CPR-nummer, kontrollér patientens ID-armbånd
hvis aktuelt. Følg lokal instruks for patientidentifikation.
For at sikre at proceduren udføres hos den rigtige patient. På hospital er ID-armbånd en
sikker form for identifikation. Det er ledelsens ansvar, at der er udarbejdet lokal instruks for
patientidentifikation, og at personalet er oplært heri.
Vær opmærksom på patientens psykiske velvære under hele
proceduren
Vær opmærksom på patientens psykiske velvære:
•
•
•
Afklar om patienten oplever frygt eller bekymring knyttet til sprøjtestik eller injektion.
Optræd roligt og omsorgsfuldt
Informer løbende om hvad du gør, og observer tegn på utryghed undervejs.
For at forebygge procedureudløst stress.
Hjælp patienten til en komfortabel stilling
Hjælp patienten til et komfortabelt leje liggende på maven, i sideleje eller
stående. Undgå at blotte patienten unødigt.
For lettere at lokalisere det rigtige injektionssted. En god position hjælper patienten til at
slappe af. For at ivaretage patientens integritet og værdighed.
Stil dig selv/indtag en placering, så korrekt injektionsteknik er mulig.
Intramuskulær injektion skal sættes i en 90 o vinkel mod huden.
1
Metode A: lokaliser injektionsstedet
Udfør håndhygiejne.
Udfør fortrinsvis hånddesinfektion. Håndvask udføres før hånddesinfektion, hvis hænderne
er synligt forurenede eller våde. For at afbryde smitteveje.
Lokaliser den store sædemuskel, og visualiser musklen i fire lige store dele.
Injektionsstedet er i yderkanten af øverste, ydre kvadrant af sædemusklen.
I dette område er der færrest nerver og blodkar.

https://www.varportal.dk/portal/procedure/9937/17
3/9
19.04.2022 17.24
VAR
Metode A: lokaliser injektionsstedet.
(/
2

Metode B: lokaliser injektionsstedet
Udfør håndhygiejne.
Udfør fortrinsvis hånddesinfektion. Håndvask udføres før hånddesinfektion, hvis hænderne
er synligt forurenede eller våde. For at afbryde smitteveje.
Lokaliser hoftekammens bagerste hoftespids og lårbensknuden. Visualiser
en ret linje mellem disse to knoglestrukturer. Injektionsstedet er på oversiden
af den tænkte linje, ca. 5 cm fra højeste punkt på hoftekammen.
I dette område er der færrest nerver og blodkar.

Metode B: lokaliser injektionsstedet.
3
Palper injektionsstedet, og kontrollér at huden er hel
Kontrollér og palper injektionsstedet for at undersøge om huden er hel og uden
ødem, udslæt eller inflammation. Injektionen kan sættes i tatoveret hud.
Vurder et andet injektionssted ved ødem eller skadet hud. Ved usikkerhed kontakt ansvarlig
læge.

Palper injektionsstedet, og kontrollér at huden er hel.
4
Kontrollér at kanylelængde er tilpasset patienten og
injektionsområde
Kontrollér at kanylelængde er tilpasset patienten og aktuelt injektionsområde.
5
Desinficér injektionsområdet
Udfør håndhygiejne.
https://www.varportal.dk/portal/procedure/9937/17
4/9
19.04.2022 17.24
VAR
Udfør fortrinsvis hånddesinfektion. Håndvask udføres før hånddesinfektion, hvis hænderne
(/
er synligt forurenede eller våde. For at afbryde smitteveje.
Tag evt. handsker på.

Desinficer injektionsområdet med en alkoholswab eller
alkoholswab m/klorhexidin i en diameter på ca. 5 cm. Lad huden lufttørre.
Desinfektionsmidlet skal tørre for at virke optimalt.

Desinficer injektionsområdet.
6
Tag beskyttelseshætten af kanylen, og hold sprøjten mellem
tommel- og pegefinger med den dominante hånd
Tag hætten af kanylen.
Hold sprøjten mellem tommel- og pegefinger med den dominante hånd.

Tag beskyttelseshætte af kanylen, og hold sprøjten mellem tommel- og pegefinger med den
dominante hånd.
7
Stræk huden til siden med den ikke-dominante hånd, og før
kanylen hurtigt ind
Forbered patienten på at der kommer et stik, og opfordr vedkommende til at
slappe af i musklen.
For at reducere ubehag.
Stræk huden til siden på planlagt indstikssted med den ikke-dominante hånd
(Z-spor teknik), og hold grebet til injektionen er afsluttet og kanylen er trukket
ud.
For at undgå at injektionsvæske siver ud gennem indstikskanalen, forebygge vævsirritation
og reducere stiksmerter.
Før kanylen hurtigt ind med et jævnt tryk i en vinkel på 90º.
For at sikre at kanylen når helt ind i musklen og for at reducere smerte.
Hvis kanylen rammer underliggende knogle: træk den lidt ud.

Stræk huden til siden med den ikke-dominante hånd, og før kanylen ind.
https://www.varportal.dk/portal/procedure/9937/17
5/9
19.04.2022 17.24
VAR
8
(/
Aspirér i min. 5-10 sek.

Stabiliser sprøjten mellem tommel- og pegefinger med den hånd, der strækker
huden (i Z-spor grebet).
For at holde sprøjten så stabilt som muligt.
Aspirer ved at trække stemplet lidt tilbage i min. 5-10 sek. og observer om der
kommer blod.
For at sikre at kanylen ikke er sat intravenøst. Afbryd proceduren, hvis der aspireres blod.
Klargør nyt lægemiddel med en ny sprøjte/kanyle og vælg et nyt injektionssted.

Aspirér i min. 5-10 sek.
9
Injicer lægemidlet langsomt
Hold sprøjten stabilt mellem pege- og langfinger på den dominante hånd.
Brug tommelfingeren til at trykke stemplet ned.
For at holde sprøjten så stabilt som muligt.
Injicer lægemidlet langsomt.
For at lægemidlet skal få tid til at fordele sig i musklen, og dermed undgå smerter og skade
på væv. Brug ca. 5 sek. pr. 0,5 ml.

Injicer lægemidlet langsomt.
10
Træk kanylen ud, og tryk let på injektionsstedet
Træk kanylen ud og slip Z-sporgrebet.
Ved brug af sikkerhedskanyle, aktiver sikkerhedsmekanismen.
Følg produktinformation.
Kassér kanylen direkte i kanyleboks uden at sætte beskyttelseshætte på.
For at undgå stikskade.
Tryk let på injektionsstedet med vattampon/kompres i nogle sekunder og
fastgør med tape.
https://www.varportal.dk/portal/procedure/9937/17
6/9
19.04.2022 17.24
VAR
For at reducere blødning. Hos patienter med øget blødningstendens kan det være aktuelt at
(/
komprimere i 1-2 min. Undgå massage lige efter injektion, da det kan forårsage
vævsirritation.

Hjælp evt. patienten til en anden stilling.

Træk kanylen ud, og tryk let på injektionsstedet.

Efterarbejde
Ryd op, og dokumentér
Kassér affald og ryd op.
Klinisk risikoaffald håndteres jf. lokale retningslinjer.
Tag evt. anvendte handsker af.
Udfør håndhygiejne.
Udfør fortrinsvis hånddesinfektion. Håndvask udføres før hånddesinfektion, hvis hænderne
er synligt forurenede eller våde. For at afbryde smitteveje.
Dokumentér i patientjournalen.
Journalføring er lovpligtigt. Det dokumenteres, hvad der er gjort, og resultatet af
tiltaget/handlingen. Dette bidrager til at sikre, at patienten får sikker behandling og
opfølgning.
Observationer Information Jura/Etik
Observer virkning og eventuelle bivirkninger af lægemidlet.
Kontakt en læge, hvis patienten giver udtryk for ubehag eller ved mistanke om
bivirkninger.
Ved mistanke om anafylaktisk shock: Følg lokale retningslinjer for
behandling med adrenalin.
Bivirkning i form af anafylaktisk reaktion kan opstå straks efter behandlingens
begyndelse, hvorfor sygeplejersken skal have adgang til adrenalin.
Observer injektionsstedet efter at injektionen er givet for at holde øje med
eventuelle lokale reaktioner.
https://www.varportal.dk/portal/procedure/9937/17
7/9
19.04.2022 17.24
VAR
(/
Videngrundlag

Lægemiddelhåndtering / Injektioner og infusioner / Injektioner /
Intramuskulære injektioner
Injektionssteder ved intramuskulære injektioner
(https://www.varportal.dk/portal-api/noauth/lookup/xwiki/wiki/portalda/view/8741/9190)
Lægemiddelhåndtering / Injektioner og infusioner / Injektioner /
Intramuskulære injektioner
Praktiske hensyn ved intramuskulære injektioner
(https://www.varportal.dk/portal-api/noauth/lookup/xwiki/wiki/portalda/view/8741/70128)
Lægemiddelhåndtering / Injektioner og infusioner / Injektioner /
Intramuskulære injektioner
Ny
Komplikationer ved intramuskulære injektioner
(https://www.varportal.dk/portal-api/noauth/lookup/xwiki/wiki/portalda/view/8741/70221)
Lægemiddelhåndtering / Administration af lægemidler
Håndtering af lægemidler
(https://www.varportal.dk/portal-api/noauth/lookup/xwiki/wiki/portalda/view/8741/8802)
Lægemiddelhåndtering / Administration af lægemidler
Kontrol og dobbeltkontrol
(https://www.varportal.dk/portal-api/noauth/lookup/xwiki/wiki/portalda/view/8741/9118)
Hygiejne / Infektionshygiejne / Injektionspraksis
Sikker infusions- og injektionspraksis
(https://www.varportal.dk/portal-api/noauth/lookup/xwiki/wiki/portalda/view/8741/8956)
Hygiejne / Infektionshygiejne / Injektionspraksis
Forebyggelse af stikskade
(https://www.varportal.dk/portal-api/noauth/lookup/xwiki/wiki/portalda/view/8741/14137)
Lægemiddelhåndtering / Injektioner og infusioner / Injektioner
Ny
Forebyggelse af procedureudløst stress
(https://www.varportal.dk/portal-api/noauth/lookup/xwiki/wiki/portalda/view/8741/70097)
https://www.varportal.dk/portal/procedure/9937/17
8/9
19.04.2022 17.24
(
p
p
p
VAR
p
p
(/
p
)

Litteraturreferencer for denne procedure 
Relaterede procedurer
Lægemiddelhåndtering / Injektioner og infusioner / Dispensering af
injektioner og infusioner
Optrækning af lægemiddel fra ampul
(https://www.varportal.dk/portal-api/noauth/lookup/xwiki/wiki/portalda/view/8741/9879)
Lægemiddelhåndtering / Injektioner og infusioner / Dispensering af
injektioner og infusioner
Optrækning af injektionsvæske fra hætteglas
(https://www.varportal.dk/portal-api/noauth/lookup/xwiki/wiki/portalda/view/8741/9880)
Lægemiddelhåndtering / Injektioner og infusioner / Dispensering af
injektioner og infusioner
Optrækning af injektionssubstans fra hætteglas med optrækningskanyle
(https://www.varportal.dk/portal-api/noauth/lookup/xwiki/wiki/portalda/view/8741/9897)
Videntest
Lægemiddelhåndtering
Injektioner og infusioner
(https://www.varportal.dk/portal-api/noauth/lookup/xwiki/wiki/portalda/view/8741/10184)
https://www.varportal.dk/portal/procedure/9937/17
9/9
Download