L. CÅO^
" d. vu^mz tWa
.
c>^m'm,
lU^i
31^-322 ..I
(- . .. I _w^, fcu^-
^^l^'
TV. A ted^f/w'sL
Mundtlig fortælling
- et moderne medie til
udvikling og læring
AF LENE BROK
Desenere Ar harderværetstor opmærksomhedom fortællingeni dens
mangpformer. Detkanogsåsesi den pædagogiskepraksis, hvorfbrtællingen harf&eten renæssance.Mundtlig fbrmlling harderfor en central
betydning i forhold til kulturelle ogæstetiskeudtryksformer i padagogiskarbejde.Kapitletindledesmedindkredsningaf, hvadfortællingog
detnarrativeer, ogderefterfølgerafsnitom detfysiskeogdetmentale
fbrtsellemm og om forskellige fortallegenrer. Pædagogiskpraksis med
forcaellinger behandles grundigt, og herindg&r bådeeventyr, fancasifortællingerog livsfortællfnger.
I dettekapitelerderfokuspåmundtligfortaslling,herforståetsomenakfiritet, der kan anvendes med forsfeeliige formål i den pædagogiskeprakns.
Aktiviteten er kendetegnet ved, at der skabes et feellesskab omkxisg mundtlighed,
sprog og forskellige former for foitæUinger.
Mundtlig fortælUDgeret stærktinteraktivt medie, der giver deltagerne en
særligoplevelse af nærvær.De pædagoger,der i disse Sr er begyndt at ao-
vendefortaellingeapinyi samværetmedforskelligegrupperafbørn,ungeog
voksne, beretter ofte, atfortællestunderne både er opløftende ogperspektiyrige, fordi børn og voksne opdager nye sider afhinanden og motiveres til
udviklingoglæring.
Siden tidernes morgen har mennesker fortalt historier. For fornøjelsens
skyld, for atformidleviden ogkundskaber eller for atbearbejdefølelserog
^
Aabemeningi enkaotiskverden I denmodernetidharderdogværetperio^mkomstenafnyeelektroniskemediersomtv,video,dvdogcomputerhu
^ri^.nokoptaget,s"?dene".1 denPeriodehsu-de"iiiunddige-for^lmg
!ovet.tomerosTØVI1. 'skolerogbømsmstitution"- DogharfortaeUingeahaft
sinede
mcherpåfoUsAøjskoler.friskokrogi RudolfStemer. pædagogaAmT
^1
seneste
ai har
historiefortadluigen
imidlertid fået
en
renæssance.
l festivaler ogarrangeres koner, hvormaji kanfare atfortøUe
',er blevet enanvendt metode indenfor
orpnuationsudvikUng,ligesomfortæUingenharmanifesteretsigsom-sce-
??"?:^u. serdetT?^dta'..atfortiemnBen« wdatbtomstr^op'påDy i
børneinstitutioner, påskoler,bibUoteker ogi andremstitutiondlesammeu-
hiEiig^hvorderarbqdesmedmennesker. Herermanbegyndtatanvende
"rtsdlm8ensomundervisnmgs-oglæringsnuddel.Metodiskarbejdemed
mundtlig fortællingindgårefterhånden i mangedagmstitutio
giskelasreplaner.
Menhvorforblomstrerdenmundtligefortæmngopnetopi disseår?Hvad
CTdenkuItureUebaggrundfor,atmodernemenneskerfølertrangtilatmø-
des^omkringmundtlighedogladersigtryUebindeafeventyr,m^Uvsfor-
tdluigogandreAsistendeUefortæUinger?Dissespørgsmålsøgerjeg'atbeswe
idetførsteafenitafkapitlet.I detefterfølgendeafenitkommerTegmed
mmebud
p^IiTOFd^n
man kan
forstå det muadtUge
fortællemediessæriige
virtaung ogkraft. Derefter viserjeg,hvordan mankananvende mundffic
detnaiativesompædagogiskmetode.
Forfatterens bagyunef
^sompsykologogprivatpereonharjeg altidvaretoptagetafdenpositiv
mdflyddse,somfolkeeventyrogandre'formerforfortdfa,
Sr^h^^lge
udviuing' hcrund£r
deres
^t
til
a7iælogbesteft£
^DrterenalmindeUgerfaring, atbørnelsker,nårdenvoksnemed'indles!nenfce^desudeneDddTOfane'der"b^dCTmed^^igfo^^
somharoplevet,atderkankommeetyderUgereelementafsansStn^S
<%ø;aikontøkti fortadlesituationen,nårnuLaforenstund'keg^b^Ta
iadeogRiversietil »t <nr»=»ii«4-*
.
I u
DeterogsåminerfaringfraafholdelseaffortæUevmkstederogcventyrti.
mer mod børn
og vofaT,
at
det
mundtlige fortaUemedie
har
nogle SCTUge
egenskaber, somkananvendesfrugtbat, nårmanarbejdermedmennesfc^
SidenininstudierejsetilCasadiLettura(Læséhuset)i'Verona1996harjeg
udelukkende beskæftigetmigmedmundtligfortelUng, praktisksomteoi^
tisk.Jegharbl.a.formidletmineerfaringerpåkurser,fagUgesamniuerog i
bogmFortæl!Fortiel!Enbogomforteellingmsrum(2005).
Nårmanbcsbefitigersigmedmundtligfortællingbådei forholdtilbørn,
ungeogvoksne,kommer eventyruvægerligttil atfyldeendelafrepertoitet^
I minforstådseafeventyrsogandresymboli^efortellu^ers indvirkmng ^
menneskets psylæharJegfundetdethensigtsmæsagtatlænemigopaden
psykodynamiskforståelsesramme.EnsådanLeggervægtpå,athvertmenneskeharenunikUvshistorie,ogatdeteri barndommen,atfundamentettil
personligheden lægges.Foratkunneforståetmenneskepåetdybereplanmå
manikkeblotforstådenaktueUeUvssituation, personenbefindersigi,men
ogsåmedtænke,hvordanrdationerne i dentidligebarndom ogSCDCTCi livrt
harværetmedtilatdannedcpsykiskemønstre,derlandetegnerdenuniMw
personlighed.
Jegharogsåfundet detnødvend%t atfi enmeresociobgisk forståelseaf
fenomrøetfortallingferatkunneforståbaggrundenfor,atenmundtlig
fortrilehritiu blomstrer opi disseårogfavisersigvedbørnsogvoksnesfes.
cinationafeventyr,myterogandreibrtaeUiagermedeksistentieltindhold.
IdetfølgendetommerJegindpånogleafdenøglebegreber,derliggerbag
mmforstådseafbegrebetfortdlmg ogdenmundtUgefortæUuigsmagiog
!craft'.Der?terva}cssomsagtvi5e'hvordanfortaUingenogmuadtl^iedm
udfiddesigi denpædagogiskepraksis, bLa.sommetode i foASe
medpersonligogsocialudviklingsamtsprogstimuleru^.
Hvad erenfortælling?
I disseårtaksogskrivesderendelomfortællmgeaogdetnarrative.Såkdca
ogsåi pædagogisksammenhaeng.Menhvadkanmanlæggei begrebetfortri.'
Ungogbetegnelsen detnarrative?
^1
Mennesketer etfbrtælfendevæsen
Atopfattefortasillingeni bredbetydningvUblå.sige,atfortæUingeriklsekun
sessomlitteræretekster, sommankanlæsei fonn afromaner, noveller og
andre fortaeUinger fi-abøgernes verden. Mennesket er et fortællendevæsen
medstorudtryiEskraftog-behov.ViudtrykkerosfortæUendepåmangfold^e
ludder- bådegeimem detverbalesprogogskriftsproget, viadans,sang,muffll^vedudførelsen afrd]%iøseritualer oghåndvserk etc. Moderne former for
fiatdlingkanaflæsesi foto-ogfilmkunst,bmedkunst,arkitekturogforskélUgefinmerfardesign.I kapitel6 erMetteChristensenindepå,hvorvigtigt
dsteratmennesker udentalesprogharbrugforatkunneudtryldæsignå
alternativ kommunikadon. Man kan ikfeeundgS at se, hvordan reklameindustricnmassivtudnytter mfinnesketsbehovforfortaeUing.
Udfraenpsjrikologisksynsvinkelkanmansige,atmenuesketsdvrepræsortererenfortælling.Ikkeblotviaberetningen omvores]hr,menogsåved
voresfysiskefremtoning, fcropsholdmag, munik.klsededr^t, sprogtone og
iivsstU »fortæller"vi hver isærhistorien om ossdv.
Det narratjve - et fbrteellende element i erkendelsen
Wi man benytter s^ afbetegnelsen detnarrative> fremhæverman, atder er
etfundamentaltfortællendeekmenti denmåde,meimesketerkenderrigselv
t^omvenienenpå.
Nanarekommeraflatin:atfortæUe,ogbetegnelsendetnarrativelcommer
&alitteraturridenskaben, narratologien, sombeskæftigersigmedUtteræie
tebterogfortællingersopbygning. Siden1980'emeharbegrebetomdetnarratrrcvundetbredereindpasindenforflerehumanistiske fagsomfshistorie,
fflosofiogpsykologLEnbredpsykologiskopfattelseafdetnarratiwgårpå,at
aamesketstriAturerersineoplevelserogerfaringeri enordnetriekkefølge,
etbestantfioriøbi tids-ogårs^ssammaihaeng. Pådrømådefåroplevelserne
formafen"fbrtidling'1,somkanforståsafandre.Allerededengrse&kefilosof
Aiistoteles(384-322f.v.t.) beskrevi sinPoetik(1958/2001)fortæUingeiisken-
detegasometfremadskridendemønstermedenbegyndelse,ennudteogen
dutuing.
Filosoffen PaulRicæurviseri sinbog TutogVærk(1985),hvoidanmennesketgennem fortællingensøgeratskabemeningi enelkrskaotiskverden.
Bfyebettidharendobbeltbetydxm^forraenaesket,sigerSicaur.Forpå
denenesideertidennogetsubjektivt,deroplevesindefraogharbetydning
fiir den enkelte-fx. i forbindelsemed nnlpwlcorVmr«+»**;iit.r^." <.-i-i.-- -
x^
årstidernesorganiskegangeller til øjeblikkemedhøjfialdsesmteusitet,hvor
tidenkan "ståstille". Fåden andensideer tid ogsånogetobjektivt, derlcan
måles wd sokiis ogplaneternes bevægdserog fastsættesi ure ogkalendere.
Menhvordankandeto oplevelseraftidkommetil athængesammenoggive
meningfor denenkelte? Foratbesvaredette spørgsmålindførerRicæurbetegnelsen fortcellingens tid. PortaelUngaas tid er menneskets »tredje tid", der
gørdetmuligt at sættedenobjektive tid indi enramme, sådet givermenuag
fordenenkelte.At oplevemeningmedeksistensenogforbindedenindrerealitet meddenydreverden erifølgedeime tankegangforbundet med evneatil
atkunnestmkturere følelser,tanker, oplevelserogerfarmgeri fortaellmgens
form.
Den kulturelle bagyund fbrfortællingens
opblomstring
En afforklaringerne på, hvorfiar fortasllingm kommer i fokus i disse år, og
speciehhvorfor denmundtligefortællingoplever en opblomstring, hænger
sammenmeddemarkanteaendrin^eri kulturen ogi sanafundet,derer sket
de sidste 50 år.
Livssammenhængenerforbådebømogvoksneopsplittetmellemfx.familidiv og arbejds-/insdtutioiisliv. Det betyder bl.a" at det enkelte barn skal
foAolde sigtil flere personskift, og derafmåske flere skift i værdierogholdninger, i løbetafen enkelt dag. Devoksne skalværefleksible i forhold til de
hurtigt ændredekrav, der stilles til arbejdskraften i globaliseringens tidsalder. Detgadderogsåforældretil småbørn.Samtidigskaldenenkeltekunne
oriaitere sig i en dagligdag prægetafenvoldsom informationsstrøm.
I etsådantsamfundsmæssigt
klimaopstårder,hossåvdvoksnesombtiiB>
behovforat findenicheri kulturen, hvordetermuligtatfordybesig,opleve
maqingsfyldtfcllesskabognservær.Denenkelteharbmgforrefleksionover
tilværelsenshyppigeomskiftelserogforatbearbejdeegnefølelserogtanker.
Sodologen Anthony Giddem (1996) viser, hvordan de traditionelle nor-
merogværdier,somtidligereharhaftstorbetydningforidentitetsdaiuudsen,
erÆldet
bort. I stedet er der opståetet samfundsmæssigtklima, hvor aormeme erflydende, ogalt i princippet ermuligt ogtilladt. Detbetyder påden
ene sideen frigørelsefrabornerte levereglCT ogmulighed for etmere iateressantogsdvberoende liv. Deteretubetinget godeatblivebefriet fcaforældede
værdier.Dogkanmanpådenandensidekoiutatere,atdenneprocesmednedbrydningognyskabelse afværdierikkegårsmertefrit henoweraUemeiinesker.
z^
t i forholdtil
op^oldelseaafen^tabUsdvføle^ogudviidingafenpC TSonUg;^^
^HaktmeddetraditioneUeværdiersbortfaldbestårUvet'nuTfen^^de
S^den^dte^l^etT'ogi^titetme^^
forhånd fastlagt størrelse. Individet
xnå udvAle mental
kapa^iteTt ^JkZ
^ egetUvogsinegenidentitet.Menhvadskalmanstilleop,"når~der"CT"så
m^ngemulighederi forbindekemedstudie-ogkarrierevalgFHvordan^
gffmandenrettepartner, oghvilkeværdierskalmanI^ge'til"gnmdfor
^fo^seksualitet og børneopdragelse?Sl^ n^hav.^ og fgi^^
h^Inår?HTOrdankanmanfåarbe^ds-ogfa""UeUvtil'ath^e'sTmmen'?
^edeskonftonteres. den ækdte med ct-vældrf^istentieUeB spør^ai;
tårjeg for? Hvor hørerieetU
Oddenspåpeger,attvivlogusikkerhederbleveteksistentieUegrundvilkår
t enkeltemenneskei detsenmodernesamfund.Vikan'ikket
teneosopadenfoUesopfattelseaf"gud,kongeogfedrelaDd7!^^
oft
ere os
og træffe valg pi baggrund af de sålcaldte
eksperter,
som
fra tid
i ogudfi-aderesrespektivefagområderudtakrsigomeksanpdns
WdkwvisogstørstmuligselvreaUsering. Menekspertemes'viden^TeIleT
^cvigtgyldi&den gdderkun.tUandeterbevist.Hvadersådet-rig&
!!i^?fe?e^urooga^tfølgerdetmod^emeMes^m^^^^^
^somsa8t. stfflerdetstorekravtuudiv^tsmentaleudrustningatkunne
g,bearbejdefølelserogudvikleensundpersonligidenritetunder
neUvsbetingdsei.DetmodernemenneskemåifølgeGi7ddens~to^
^lt
o^^slg s?vog ^værels for at kuMe s^^^
^BS.. lpsy^nal^CTCO. D-w:wm^
m^sStld ls enmoderne samfund behøver ^°di. gg»dTo^el:e
Or^s^^
eM"kero^tuT
^Tifflzd^^im
"den
bamdom
i^tidiTgem^b^^y3
^ ælcrlm
tid!ige
^TOksTa!dCTenmedtilatgivedeDeakelteen^eaf"ontologi^ken
11
-
^I^^nd^Tde&klsc
afsikkerhed;. ^ følger'indiv. dTtTheie
fundam»t°t for
15'.,OB.
SOm
ersclye
^^m^dæn^T;tø^^^^^
livsudfoldelse og sdvtiUiZ
S f<^l?Laghcn;lkabendeProcess"°g^"m'edtu7:på^g
d<;unod give^Fnled^gS ^
Z^e"ilQ :Mangd på fuadament^^d
føldse afusikkc^~an^for"fcstou
o8gZIt
1T^ im^permsulent
man^erelader^formeafaBdreeUerafydreon^^ighedeTM
^^^^^^
a.
5^
tillid tU sig sdv og tU andre haemmer lysten til at udforske, eksperimeDtere,
udtrykke ogudvftle sigi forhold tU ensvæseaskerne.
Vived, detervigtigt, atdererbåderidogrumtil, atdetlillebarnkanudvikle et fundament for sin personlige udvikling oghermed opnåtillid ogen
positiv sdvføldse. I lebet af denne proces har barnet brug for at bearbejde
komplicerede tanker og ofte modstridende følelserog fantasier. Samtidig er
de tidlige barneår prægetafen naægtignysgerrighed og lyst til at udforslæ
verden og til at lære.Mindre børnhar derfor, ligesom voksne, brug for at
indgåi feellKskaber, hvordeverbalt kangiveudtryk:for deresundren ogtvi^
og sætteordpåderestanker. I detlys kan en institutionskultur, der skaber
godebetingelser for udfoldelse afmundtlig fortaelling, ogi særliggradeventyrfortæUingogUvsfortsUii^,fåstorbetydaingforbarnetsudvikling.
Den muncfølige fortæltingsvirkning og kraft
Mundtl^e fortælleretaler ofte om. fortaellingens »magi" og henviser til, at
deri fortaellestunden skernoget, som hsever sigover denahaindelige dagl^dags kommunikation og samvær.Karakteristiske oplevdser knyttet til eu
veUyUætfortællestunder:
. Velvære-"deter sådejligt"
.
Nærvær
. In'rolveringafkrop,sanserogfølelser
. Glædeog opløftelse.
Pået merebeskrivende pkn kan man sige, atfortællestundensmagiopstår,
fordi der skabes:
.
.
.
.
Fællesskab- alle kan væremed uansetkulturel baggrund.
Meningogbetydning.
Fordybelseogrefleksion.
Et sprogligt faellesskab, hvor dettalte ord ogidentiteten er i centrum,
Inden jeg koinmer nasrmere ind på, hvordan man kan arbejde med fbrtød-
Ungeni denpædagogiske
praksis,viljeggålidtbagomdeumiddelbarefreæ'
tnedelsers
pkn
og se
på det,
man
kan kalde for den
mundtlige foitælliiigs
^5
essens. Der er isasrtre aspekter, man kan opholde sigUdtved for at ft en
størreforståelseforhistoriefortadlingens saerUgcvirkningogkraft:
. Rum
' Rektioner
* FortalUnger.
Rummet
PiaogJesperharbesluttetsigforatfortadkeventyrhvertorsdagforenUIle
gruppebørni alderenfire-seksår.EtparafbørneneharsværtvedatImncen-
bommulighed for at opleve, hvorrart deteratlytte til enfortdling, og
aærice,hvordan ens egnebUledfir dukker opi bevidstheden. Menforatdet
stolbliveengodoplevelseforallebørnene,mådernogetsærligttU. Forde
gange,deharfortaltvedfrugtnaåltidet, hardenæstenhvergangerfaret,atde
migøredetganskekort,fordideraltidernogle,dergriberforstyrrendeind i
atuatmnen.
Dermåskabesetstfflerum.Institutionenharettuinlenun,hvorbomene
lånudfoldesigfysisk,menetrumtilfordybelse,detersværtatfinde . .det
erigrundentankevaekkende, atderikkeeretstilk rum,hvormankanvære
lidt...i enhverdagmedmegenstajogtravlhed.Dererdabrugforsådanet
rum!
PiaogJesperfinderomsideretrom,dekananvendetUfortaeUingogsam-
^ru^TOCT^"de-_BørnogTO^ChoI^me6rt^tmefdrtriun,
sewntyr-
fimer^menogsåtiletVieksthus,hvornyeideerogmetoderskabesogdanner
yuudlag^or
rtamiBCT fra
etablermg
af fiMtæIlekultur i institutrønen. Disse
projekt Læsetystogfartalk^asde
i Herlevs
CTfaringer
bømehawr 2006.
iZin
i i Timo Moto påeventyr (Brok 2008).
I-wteUiiigens rumerbådeetkonkret fysiskrum- etlokalei eninstitution
. rt stedi naturen - ogdet er rt mentalt rum, etrum i bevidstheden.
hvor vigtigt det at skabe et fortsdie
i fordensærligeoplevelse, somerkarakteristiskforfortaei-
Mundtlige ferteUeie taler ofte om,
er
Ungen,nårdenlykkes- dvs.nårdererdybsamhørighedmeUmiforteUe
rum
w^
Menhvadmenes dermeddetfysiskeogdetmentale fortællerum,oghvordanpåvirkerdisseto rumhinanden?
Detfysiskefortaellerum
omkrmg etableringen
Omhu og opi naerksomhed
af det
fysiske fortaellenuB
harsom sagtstorbetydning for den oplevelse, man ønskeratfreTrune.
Ønskermanatf&opkvelserafnærvær,
fordybelseogintmsitet, erdetrde-
vantatdæmpealunødigstøjogskærendelysanvendetændtelanternerog
dæmpetmusik. I institutioner medmac^e bømogethøjtstøjniveau erdet
nødvendigtathaveetlokale bagenlukket dør.Detfremmer denfællesoplevdseafnservær,atmansetter ag,såaUeharøjenkontakt Nårdeltagerne gSr
indi etsådantrum,vil de,alkredepåtaerskleii,daempestemmerne, ogkroppenefalder til ro. Briigen afmusik oglanterner oggents^dsen afandre ritua-
ler fra gang tU gang fasdnerer børnene. De indstiller ag påaktiviteten og
åbnerforsanserne.Detkanværeuvantformenneskeri vortidatkDmmemd
i etsådantstillerum, mendeallerfleste synes,deterdejligt,tystfyldt (^vdbehageligt.
Ønskermanknapsåmegetfordybelse, kanmanundladeritualerne ogden
daempedebelysniag ogskabe,etrum alenemedsineordogsinftntællmg..
SomsagtkanmanetablereetfysiskfortæUerummangeforskelligesteder.
I bømemstitutionei; skoleklasser, døgnmstitutioner, pi plejehjem, i kuker,
påmuseer,i lokalområdetsforsfcell^erumelleri naturen.
Der mentale fortætlerum
NArman harindrettetetfysiskrum optimalt ogbegynderatafholdefeste
fortadlcstundCT medenbestemtgruppebørndiervoksne, kammanopleve,
hvordan manblivermere fri i sinfiMtaelluig, samtidigmedatmanlae^r
nieremÆrketil tynernesreaktioner. MedéndelafbevidsthedearegistiCTCT
man, atman er i g»ngmed atfortætteetbestemt eventyr, ogfautasienfører
en rundt i eventyrets univers. Samtidig kan man med en anden ddafbe-
vidstheden opleve nærværet
i rummet ogkontakten meddelyttende. Man
oplever deenkeltebørnsreaktioner ogregistrerer i korteøjeblilckesineegne
refleksionerherom.Oplevelsesmæss^ermangåetindi detmentalefortefc
lenun. Dagligdagens afctiviteter er trådt i baggrunden, man er i en anden
naental tilstand.
Mundtligfortelling erensodalaktivitet,derforegåri kulturens rum.Det
^ lyttetilogfortæUemeningsfuldfihistorierkanrøregodtforsjaelen.Deter
ikkepsykoterapi,sdvomfortællingensrumharfællestrakmeddenpsyka-
Å^
amlyriske behandlings rum. I b^ge rum ervirkelighedens foretagsomhed
trådti baggrundentUforddformentalfordybelseogkontaktmeddyberelag
sfbevidstheden, ogi bådedet terapeutiske ogi fortællingensrum harman
mulighedforatopelskeudviklenderelationermdlemdeltagerne.Hvisinan
ønskerdetteaspektuddybet,kanmanlæsemerei Brok(2005,s.56-66).
Udtrykt medWinnicottsbegreberkanmansige,atdet mentale fortsllerum erkgens, kreativitetens og den kultureUe oplevelses rum (Winnicott
1990).I<gensskabenderumeretpotentieltrumraeUemydreogindrerealitet.NårfortøUingen udfolder sigoptimalt, befinderfiartælleroglyttere sig i
dette lege- eUer ovei^angsområde, hror depåénogsamme tid kan hørebi-
lernessiueaudepåvejen ogopleve, atdebefbder sigi sultanens marmorpaladsi detsolbeskinnedeArabien.
TOflereerÉaringermanfirmedatfortasUemundtligt, og;omeremanvaeancrsigtil atanvendesinfantasiogsiaeindrebilleder,jonemmerebliverdet
atskabe jfortællerumhvor som hdst ognårsom helst. Denne evne kan aUe
fremelske.
Relationerne
fta denpæd^ogiskepraltsis vedvi, hvor vigt^ det er at opbygge betydmngsfulderelationer tUdebørnogvoksne, somviin(^åri feeUesskabmed.
Detharbetydningfordenalmindeligetriwd, forlystentil atvsresammen,
til atudvikle sigoglaere.
Pædagogensegenperson eraltidi fokusi samvanret medbørn,ungeog
TOlcme. Sompædagogmåmankunne reflektere over, hvordan manselv er
medtil atprægedemennesker, manonigis.Manmåværebevidstom,hvor
danensegnefølelseroghandlinger påvirker andre,ligesoca deternødven^
DértUkommer, atpædagogenikkekanund^ atrettesærligopmærksomeven-
tptimermedenbestemtgruppe.I ens&dangmppetræderdemennesfeel^e
rdaticmeri forgrunden.PådenmådekanhistoriefortæUingbliveenaktivitrt,
der,udoveratværetil glædeoggavnforfa:engruppebørn,kaninspirere
pædagogentU atfåstørresehrerkenddse ogudvikle sinegenperson (Brok
2005, 5. 171-174).
Nedeafi)rviljegoiwidsenoglekaralrteristiske træk,derfe»lgermedpæda-
gogroUrø,
i det
øjeblik
paedagogen bUver
en
fortaSlende
pisdAgog, dvs. når
Å'IU
hun dier han begynder at arbejde bevidst ogmåkettet med historiefortælUng.
Denfortællendepædagog
. træderi karakter. SommunddigfortaeUerfi-einstårmantydel^t somperson.
. fremstår mere sommenneske endsom en rolle.
. bUver enbetydningsfuld voksen, fordi derskabes samværomhring for.
taeUinger, dereispaendeade ogvigt^e forbørnenesudviHuig.
. forholders^empatisktil lytterne. Erfaringenviser, atengodfortsellerer
engodlytter. DetvUsige,atmanogsåharøjeogørefor,hvadderforcer
hos sinetilhørere.
. kanudøveensundautoritet.Detgivertryghed,nårpædagogenanvender
sinvoksenautoritet til atforeslårutmerogregler,derkanskabegodatmosfare, og fremme
*
fremstår
som
et
en tyt tekultur, der er til alles bedste.
spraglet og fortællende forbilkde.
Denfortællendepædagogharrigmulighed foratstyrkebådebørnsogvoksnes indbyrdes relationer i eventyrtiinens fortællendesamvær.I starten afet
fortæUefortøbmåmanbrugetidpåatskabetillidogtryghed, I^esomdermS
fremdskeseagodlyttekultur, hvoraUeføler,atdeharenplads,ogatdchar
noget interessant at fortælle.
NårdenfortsUende pædagogbegynder atarbejde med atfåbørnenetUat
fortæUederesegnefortaellinger, erdetheiisigtsmæssigtatopstUle enkki^.
ler, sombørnenesyneserinspirerende ogretferdige. PådenmådekanaUe
komme til ordeogfåoplevelsen afiatderbUverlyttet til dem. Idealeterat 8
børnenetUatbUvehinandens bedstelyttere. Ofteserman så,at sehrbom
med ringe sdvtiUid kan finde på at tage ordet og fortæUefor de andre.
ladevaeæmedatafbrydedenfortæUendekammerat, for»cUwigårhistorien
joist^cker!"
DetCTi h»Jgradmedtilatstyrkedetenketeebarnssprogligeselvtillidog
identitet, atdetfSrmulighedforatfortæUesineegnelustoriCTforenkaromeratskabsgroppe, hvor man harstyrket børoene i at
. lynet3 hinanden,
. bekræftehinanden,
. inspirere hinanden og
Å1^
. udviklestolthedogmodtUatstfflesigopforanenforsamlingogfortieUe
fnt
Nårbørneneerkoinxaeti gai%medatfortaeUesmåhistorierunderoptimale
betingelser, opdager denyesider afhinanden. Dcfårenstørrefornemmelse
foj, hmd kainmerateme rummer affantasi, humor,
gode ideer og alvor.
Den
indsigtkaninfluere påenfasdåstgmppestruktur ogetstifthierarkLSommetiderbliver detbegyndelsen til nyevenskaber.
Fortcellingeme
NardalfortæUendepædagogønskeratarbejdemåliettetmedmundtligfortelling, erdertrefortaeUegenrer, hunmedfordelkanbenytte sigaf:
* FbUæeveatyrogandresymbolskefortællinger.
. Fantasifbrtællu^er.
. Fortællingerfralivet.
Folkeeventyr
Deterikkemitsermdeatgennemgåfelkeevientyr somUtterærgenre. legvil
marere pegepånoglepsykologis3æaspekter ved folkeeventyrene, somkan
havebetydningformodernemenneskers- ogisærmindrebøras- udvildii^
oglysttUatlzre.
Polkceveutyr er, som navnet siger, firikets fortæUii^er.Flere afdekendte
UTdlcevmtyr,faAskepot,erflerehundredeårgamleogfindesi mangevari-
aitte.Dissefortidlin^r haroverlevet, fordideresmdholdtalertflnogetdybt
i mennesker tU alle tider.
Folkeeventyr erkendetegnetved
. et eksistentieltindhold
* en enkel fortaellestrulrtur.
Ordeteventyrkoinmerafdetlatinskeadventuia,det,derskalkomme.Udfra
enpsykologiskbetragtnmgerdet,"derskalkomme«,detmkeltemeniieskes
p<Konligeudvikling,enUvslangproces,begyndendei denridUgebarndom.
I afisnittetomeventyrfortæUingogpersoidigudviklingvUjeguddybe,hvor-
daneven.tyrfortæUingkanvaaretUopmuntring fordetlilkbarn,dermåløs-
rivesigfraforældreneogblive sdvstsendifft.r>p+w «n»r, ..~*:u..-1- i-
^uu
der kan have glædeafat beskæftigesig med eventyr. Voksne kan ogsåvaere
fascmeret afeventyr, hvilket manbl. a. serhos mange afde mundtlige fortadlere, der kommer frem på scenerne i disse år. I min egen kursusvirksomhed
med fortællendepædagogerer jeg bkvet blevet opmaerksompådet potentiale for personlig og faglig udvikling, der li^er i gruppearbejde Daedyndlingseventyr ogandrefbrtæUinger,man eroptaget af.Detsermanogsåinden
fordetpsyfeoterapeutiskeoiaråde.I KvindersomløbermedwiveviserdenjungianskeanalytikerQarissaPinkolaEstés(1999),hvordanmankanfindeinspirationi forskelligeeventyrogmyter,speddti forhddtil kvindeligudvikUng. PåsammemådeviserKathrinAsperi Ravneni^asbjerget(1988),hvordan eventyret kan spejle tidMgetab og anvendesi psykoterapi. Ud fi-aden
fortaellende pædagogssynsvinkel er detikke det terapeutiske som sådan,der
eri fokiis,mendenvisdomfolkeeventyrenerummer,kani højgradinspirere
til personlig udvikling oglæggeoptil samtaler om dtsistensen.
Folkeeventyr er tætfotbundet med en mundtlig fortaellepraksis. Det dementærtfascinerendeindholdogdenenklefortællestrukturgørdetnemtfi»
denmodernefortælleratlæreatgenfortselleet eventyrmundtligt.
Trylleeventyrets fortællestrukturkankoges nedtil heltens position; hjem*
me-ude-hjemme.I startenaffortællingenopståretproblemellerenkonflikt,
somheKenmåløse.I selvehandlingsforløbet rejser hanud i verden ogmøder
forskell^e vanskelighederogkonironteres med bådemodstandereog hjdpere. Til slut løsesopgaven, oghdten forløses,han »finderhjem".Denhairnoai, deroprindeligherskede, indenkonflikten opstod, venderattertilbage.
Den erikle struktur fanger opmærksomhedenog førerlytteren gennem
fortaeUungea. Den mssiske etnok>g V.I. Propp (1895-1970) mente, at fotbe-
eventyr følgeret ganskebestemtmøiister,som gårigeni alle eventyrtUalle
tider(Propp, 1977),DenfranskelitteratA.J.Greimasopstillededensåkaldte
aktantmodel, et redskabtU at afdækkeeventyrets struktur. Her læggerhan
særligvægtpådeluindliagsbærendepersoners relationel tUhinanden. Forw.
mere uddybende læsnmgse Høgh 1996 og Brok 2005, s. 110-113.
De enkk fortællegreb, som anvendes i starten og slutningen af eventyiet
»Der var engang .. .", »Sålevede de lykkeligt til deres dages ende", samt opbygningen affortællingeni relation til "tre prøver", »tre ønsker","tre nætter
og tre dage" ogandentalsymbolik, er (%såmed tU at tryllebinde lytteren og
give eventyret en fast struktur.
^
Fantasifbrtsdinger
D^fortadleadepædagogkanogsåhaveudbytteafatarbejdemedrenefan.
tøiforr^llmger, hvorbørnogvoksnesehrdigterfortælUng^imTidan's^
mclAEeBsfirdeItaSCTnemuu8hedforatbrugederes^~skabendefantes[
t. Børnekker,nårdenvoksnetørhen-
gnresigfflfabulerenoghittepåfantastiskehistorier.
Fortaellinger fra livet
Som^tidUgercnævntkvervii enturbulenttidmedhyppigebrudi Uvssamdier. DerstiUes store krav til den en: enorme maengderafmfonnation, oedetervfø-
ligtatkumiereflektereoverdehyppigeændringeri <
memngi kaos.Identiteternoget,dersfcdskabesafhvertenkelt'mam'e^
L.«^?se.]ullt^! forholdkonunermennesfcetslivshistorieogfortælerfraliveti særligfokus.EmnetImhistoriebliverbehandletme7e'mdrå-
endeik^Mtell2.
Måletmedalmodeinepsykoterapieratgøremenneskeri standtilatsætte
ilser, dertikaina-,enrødtråd.PådenmådeskabesCDmeninesi
^^w.li^rtæwng)spedelt-iforbud^en^d sprogstfmuimng"^
såkdes
s narrativekompetence.I detfølgendebrugerie
betegnelsen Kr^rtøffi^,
nfc fort. dleren
beretter^m'afei ^eZ
råsitpersonlige liv.
J2lu?<krøLdetTpeutiske n. un-derfortæUeshistorierfralivet
.
S^^^TJ^m*^Yi.
^'c'fa;:.^^
hinanden, -nåi~virfon";S;
lslpådenmåde kommunike^to^^z;lu°^¥^^ø;;:tufo^
vi med
osrDctforegårE^skenaturugt°8erbasaltformennedæUg^TnAs"^."
x^erfiinng,atnårmanfokusererpienkonkret^isode'fra'sit'Uv,
£S.^LllTOrfor_CT^ fortæueden'°8^7^S:r^"d:;
.
ogenslutning);såbUv. r<kttiI
^^etdas s aImmdeuBesoak°Ssa»tale.Det-bliver"S"enfartrie
^_^^^H^^g:^e^CTCT^f^^:^u^^^^
R" eksemoelvis i fnrhin/ld«. ^»-4 -'». -_- -Z° ,.'
60^
sdvfbrstSdse samt iiispirera tB udvikling i voksenalderan, hvis man beskæf-
t^ersigmederindringeri engruppesammenhæng.EnuddybetfremstiUing
aflivshistorien og livsfbrtaellmgens betydning for identitetsdannelsen kan
man fi ved atlaeseMariaime Horsdals Iwets jbrtteVmger (2002). Desuden
bliverlivshistorien somgenreogsomps^agopsk.metodesomnævntuddy- .., -".
betafMogens Søreiisaii kapitel 12.
"
Jegharindtilnuforsøgtatbeskriwaspekternerum,nførionog^rtæflu®-;.?.
somtilsammengørmundtligfortøUingtil etkraftfuldt,interaktivtmedie.
x~^;"-7.y:'j".~"T -=". »-c"~ 'Æ-
.^
^
Livsfxirtaellingi denpædagogiskepraksis
EftCTetmålrettet arbejdemedeventyrforfcaeUing skerdetofte,atdenfbrtøl-
lendepædagogfir lysttUatbeskæftigesigmedIhrsfiirtæUing.Mender c
ogsådem,somhovedsageligftM-tdleiomhændelserfraderesegetliv,foidi
detfalderdemnaturligt, ogfordideharoplevet, hmrinteresserede bøtoew
Formålet med at for tællefra livet
??^viB^gt atldarBØ"fora^rtmedatimvcadeUvsfortæUmgi engrup.^'
pesanunenhæng.Etrelevaotformåli forholdtilallealderskkssffer7tSe ^
rumtflfidlesrefleksion,erindringogfortællingafsituationerQghiauidwi S^i
sommantflfererbetydningogmening.
~ . "' ?, .^
Som»gtskalmanImskepi,atder.nårmanbeskæftigersigmedlivsfo^"^
314
senmellemtoapiogpæda''^;
gogikkanværeSydende-særligi samværetmedbørn.
-'~ -*"'~" ^
^DetCTdesudeBvigtigtatfofai
foitelk fo
znmdre børn dier
på, at de episoder fra Uvet, manvæleerat
pq^isk skrøbdige
serc
un^-CTi^bdh^deu;
>en fortællendffnw-Aaani, lr«*>;~_..
S, i
rig,taknemmelig. eUcrsomharlarthendenoget'
Dereretordsprofc dersiger:"Detgaiik.detglemmernsnart,°inendet
^^dethudærvialtfol^e«ogdetcrmåstesådan, atvier'm^^^^
J^tUathasteogtilatfiirt^ omnefaydet,d»Wvoldt'os^
w. MaB^^ortattere hævder,atdenrigtiggodehistoriebUverskabtaflivets
tl^tadragdser. t enpædagogisksanunenhængerdetimi^
. atmansættersigforataibejdemedforteUinger,
i oguforløstei perspektiv,ogsætteennyudviklingi gang.Dennetenithrmetode (WhiteSTMoi^n 2008;Morgan
r.
':
^sm å også sondre meuem prirate og Personlige fortdliager.
De private
. rummer private opkvdser dier konfiiktstoS som den fortri-
^endnuikkeharbearbejdet psykisk. DenslagsforteUmg^lacm^
^ffimetil dagfaogendierfortæUctil enandenvoksea,som^ha7etfo^
^indhold,menasadsUUerdgfradeprivateforteUing^vS'aTfoSten!womindlloldets
allnenmen°^kdige
interesse.EtMart'pe^Ae^
gtanda skal have
af
glæde
at
fyt te til eas beretning.
Man
^spøiw^A.
itvii
Eventyrsominspimtion&7//rø/brtøffing
^_ogUvsfortdlinghazdenenldeforteUestrukturtilfeUes.Desuden
indhold. 'SprogeTCT
^deto8enrer ^ set har det
på
SSLEV^2'TffdcrCTet symbQ^^°e"-°^^TZ^
ZSfeTS!m8 for detmeste fortæues^"^^rdaSgd^^g:
^t^^på^p^lo^^om^^^rd T^^^^
samme
a-SS^-^^sS
^^fo^?^^mnaTdeeveluyrs^^
. Desudenkaninanudmærketfindeinspirationtil U^rtøi-
315
^Ito
Ungeri nogle afdetypiske elementer i folkeeventyr, som tUsammen ermed
rilatdanneetplot:
. enhovedperson,
. etsted,hvorhistorienbegynder,
. etproblem/enkonflikt, dersætterhistorieni gang,
. hjælpere,modstandere,
.
magi.
Tr)dleeventyrets opbyggeligeslutning, dergivermodpålivet, er etfortælle.
greb, dermed fordd kan anvendes i livsfortællingen;
Detkansåledesværeganskeinteressantatopleve,hvordanmanfårinspiration og ideer tU nye, kraftfulde fortaeUinger, nårman arbejder bådemed
eventyr og UvsfortseIUng og lader de to genrer "tale med hinanden". Børn i
førskolealderenfortasUeroftehistorier,dererenskønblandingafoplevelser
fi-afemmenogrenteventyrstof.Detkanske,atdefoitæUeromengang,dade
varsammen medenlegekammerat ogpludselig mødteenfarligdrageellaen
trold, eUcrhvordan debkvtryllet tU en smukprinsesse dier en modig
prins.
Voksnekanogsåfindeinspiration i eventyr, nårdebeskæftigersigmed
livsfortælling.Dereren ddmennesker, derikkesynes, atdeharno^t interessant atfortselle fra deres liv, men de allerfleste kan hente erindringsstof
fremoggøredettetUenfortælling,nårderarbejdes meddeti engruppe. Efer
kan man opleve, at nogle afeventyrenes arketypiske figurer og ^mbokr
"dukker op"ogkanblivetil nyeindfaldsvmlder ogideerdlfbrt.eUngerne fia
UvefcDengodemoder,denvisemand,heksen,troldmanden,jomfruen,priasen,hjadpendedyrogmagiskegenstande,somnonnaltoptræderi eventyiett
univers, kanpådenmSdekastenytlys overvirkeUghedens mødre,fedre,
bedsteforældre,ægtefæller,skolelærere,arbejdsgivere ogandrebetydning
fulde mennesker, derkandukke oppådetidspunkter i Uvet, hvor manstft
vedenkorsvej ogskalforetageafgørendevalg.
Uvsfbrtcelljng med voksne
Grapper afunge ogvoksne kanhavestor glædeafatlytte til hinandens fastællingerfi-alivet.
Somnævntkanddtagerne i enatmosfasre afgensidigtillid, nysgerrighed
ogkreativitetinspirerehinandentil atfortæUeerindringerfrem,somdeiMæ
J11FOInogIelan
^Jl"mSl £de-.edI"
.
den feues
fokuserin8 På ^ opbyggdige
iI'lnEd'n
°;sv edlu>mmetlde fenyc facetter på 5me Uvsfortdlmger7
2i ^".a^teLT
'»^'-"Sp.^^^S'
eT2^1^TTlCTføbaradomoBM?omfre^^^^^
CT»°^<ten'der finderdetmestflaturu8tatfert^ omhændekerfra'nutT-
^^^^^?7^tod^a:dn^=^:
w^dffhar TOretbetydain^^e. DissefortæUi^rføTveri^'^e
SntreL1?^eHge'. glsdesfyldtc
^igdige; iitidigmed'at^
i ogramme,enfelkserfaring,Derhvor
euer måske
sa.
^telUngen giver^dnmg
tUstørstglædeogÆ^iS^^r
det almene>
de andre ^^~^2nde"ffl
fiST?uSm ^"r
som
Uvsfbrlxelfing med børn
^Slm sker atstyriæ børneaes narrative ^Petence og stimulere dem
»rier,erdetvigtigt,atniansekfremstårsometfort^
^^bm?e-^m e^'n^ ^n TOtoM fct^"°^^^
dommen.Det»smitter«børoene.sådefårIfSt^hrt^'^^^
t^^e^w^m&dezt}^ew{<^^^^^s'^l
la^rtøbmedethøjdepunktogetføidsesm^e^g^t^
" T?srTenbestårafraindrebørn>CT^^igg^de'atinspTre7dem
llS!etotefenallia8crmd'^W»d»T'<VlTvA,,~fatøZ'
.
^ms^.. ^m?rider-udfcgte^f^fø^^^
B^avebømvUofteforteUeom^^d^yn^S^^'.
Z;^'lS-bmTO°;i°Ttnb^':^ic^^^
^
Lmalarb?CTm6d uvsfol tøllmg{b^nehaven
eUer i
mdstolingen,
er
^n,°^t^fadet;dmfertd;nde'^a"^".^'^^
^tol^mr-Kdio t^estru^^^
tofa
Detgrider
^v w{ vt^e: »"o"«^^"^^^
frihed,vedatdeopleve,atandr^rm^tilb^dig^^t^^^^
mfoI
.
associationer.
ikke
ornat
se
de fårlidt struktur pålegen med ord ogfortælling,fxved at delæreratind'
ledeogafslutte deres fortællinger.
Tidlignarrativudvikling
Her erdetpåsinpladsatinddragenoget afdenviden, der erombarnets nar-
rativeudvilding.Forhvordanudviklerbarnetsinevnetil atdannenarrativer? Hvordankanmanstimukre barnetshistoriefortæUii^?
Jeghenviseri detfølgendetil psykologermedforskelligteoretisk ogprak«
tiskbegrund. Deerimidlertid enigeom, atdennarrativeudviklingstarter
tidigt i livet, ogatfortællingenharstorbetydningforbarnetssprogl^eudvildii^, erkendelse ogselvopfattelse.
Psykologen Jerome Bruner (1999) mener> atbarnet har et medfødtpoten*
tiale til at danne mening i fortselluigens form. Dette potentiale er til stede,
allerede inden sproget er dannet. De konkrete hændelser,barnet oplev?! i
dets nærhed,orgamseres mentalt i en rækkefølgeefter årsag og viricnii^,
Suttenspyttesudafmundenogfalderpågulvet- denbliversamletopaftaot
- barnetputter deni munden igen. Glasset medmælkvæltes- mælkenfiyder
ud overbordet - farIsommer ogtørrerop- farhsdder nymadk i glasset. Far
ogmor gårudaddøren- lidt efter kommer detflbage ctc.
Detidligste aarrativer harbasis i barnets og moderens kropsl^e samspil,
som har til fonnål at opfylde barnets fysiske og psykiske behov. Modeiw
sastterordpådettesamværogsamspilogstimulererbarnetsverbaleudvik*
ling. Sidenbliver ting og fænomeneri omverdenen benaevat, ogbarnetbegynderatrigeordogkorte Strtnmger, somforældrenebekræfter.Pådenmåde
hjælperforældrenebarnetmedatudbyggeordforrådetogopbyggeetspm^ligt stillads.
Nårbarnetbegynderatsætteetparordsammen (far-bil), kandetsessom
etudtrykfordetsførsteforsøgpåatfiirtæGe(farkommeroghentermigi an
bU).Denvoksnelytter, smUer,stfflerspørgsmålogtilbyderbarnetSereotd.
sådetkandaaneetlidtlængerefortadlendt:forløb(Erik,femår:"Jegglæda
migtUefterfrugt- såkommerfaroghenterinigi smbU- ogsåslalvikøre
tUstranden- ogjegharengulbaderiag- ogvi skalfangekrabber").
Somnasvnttidligere kanbarnet fåyderligere næringtU an sprogl^e og
aarrativeudviMinggmnemvurøeviser,sange,sanglege,legmedrimogremser, oplæsningogfortælling.
Densvenskepsykolog ogfortællerUlfÅrnstrQmfremhaever, atevnentUat
skabe og forstå fortadUnger er en vigtig dd afsprogudviklingen. Derkan
væreentendens tUatfokuserepåbarnets evnetil attilegne signyeordog
<l8
v . ^-- -
sSÆ'^l'å^ §. S ågltS S ^
r
,
Li?Éi'Jtj'j'?£lllll
i? ?ll^r!'i:^l^ill<l?II
jtllliljJifjtfjfitl
II?] l j
8 &S
i. r
1g
l II l it
Sfii8. 1Jt?jItlllJ!il
?l S? Sil- ?
'?,
5 ST
ll'IIJlillll'i^ g. g 3
"» ti
»
O- ?B
Sjitrittljfifi
J'JI'iS:;
l
^ 5s
illjl
ir
^-Q
is
l^lll
11 II II
ss. g.
^1.
r
^
fil H??f|{
?§ R,
^ ^' (^
in s
y ^ ^
1^11
s
s-ftilrs.
Q
§1?<B2
;sjr
^
s.
i
-i
Bto T
B^
»^ y° s a .^e,^
UJ
^
/ ff\<
og fantasistoffraeventyr, de harhørt.Jamen,tyver barnetsåikke?spørger
nogle.Harbarnetikkeenlidtferlivt^ fantaa,ogshdmanikkehjadpebarnetmedatfåsattmgenepåplads,sådetikkelærer,atdeteri ordenattyve?
Jegserdenslagsfabulerendefortællingersombarnetslystfyldtebeskaeftigelse
med ord ogfortaeUing. Barnet eksperimenter med sproget ogfinder uda£at
detkanbn^estil nogetinteressant:til atlegemedogtil atundersøge,hvem
man er.Barnet fe måskefomemmeken: Sproget ermit! - jegeri sproget
Genereltgælderdeti forbindelsemedlivsfortaellingei,atdetikkegivermemngatledeefterdensandehistorieom, "hvaddervirkdigskete".Dybestset
findesderhdlerikke enobjektivsandhedom, hvadderegentligsketei Sottællerensbarndom. Hver enkelt konstruerer sin fortaeUing ud fra subjdktw
oplevelser,tanterogfialélser,såderskabesmeningog enfbrst&eligsammenhseng.Udfranarrativtanli^inglandler det Ddceom, hvadderskete,awa
hvordan man får fortalt sit liv.
Fortsllekultur
Destorekulturelle ændringeri detmoderne samfundstiller detenlæltemcn^
neskei mangeva^situationer,ogindividetkonfronteresmedenBiekkeeikaistentielle spørgsmål.Hvem erjeg! Hvor hørerjegtil? Hwd ermin opgave?
Enafdcmcher, hvorbørnogvoksnekansøgesvarpåiiogleafdissespergsmål, er i denmundtlige fortæUu^sfedlesskab. Herkanman:
. finderum tHferdybelse ognærvaer
. dyrke samtale og feelks refleksion
. findenæringtU sjælen
. skabeegae,indrebiUederogfiarestillinger,identitetsadkast
. styrke sdv-og identitetsfølelsen.
Jegharøiisketatvise,hvordandenfortoellende pædagogkananvendemundt-
ligfortsUii^sompædagogidtmetodeEventyrtunenrepræsentereretl%e'
omrSde, hvor forskell^e læreprocessertilføres en musiskdimension. Som
tidligerenævnter enbeskæftigelsemedfortaeUmgeni paed^ogiskpraksis
ikkebegrænsettil afholddse afugaidigefortffiUestunder. Erfaringer ogopfevelser fra eveatyrtimen kan overførespåandre situationer i hverdagen, hvor
sprogetogfortaeUmgeneri fokusogdannegruadlagfor skabelsenafenfor.
tællékulturi institutionen.
320
KAPITEL B
^o<Lj
^ftocessenkanbegyndemedmdrctning afetfortæUenunogmed,aten
cBaflerepædagogerlæreratfortæUekorteeventyrogandrerelevantefor.
teUingerferenmmdregruppe.Rethurtigtblivermansiiutmeret7a7man
tooverskudtUataibejdemedforskeUigepædagogiskeformålogtøMerl
tdatrontilfortæUingeme.DerefterkanmanholdefortæUestundermedbade
måogstoregrupperi institutionen,Ugesommankantagebørnogvoksne
ned til foi tøUing i naturen, på museer dier
spændende stedff iloJralområforte^^
?lau^m^CTdra
.
La.mdebærer,atmani fellesskab reflekterer over,hvordan
må,tilatA børnogvoksnetUatfortæUeomfbidælligeepisoder,oplevelser,
id^konflikteretcI denforbmdekeerdetvigtigtattændefordæUenpi'at
ma e ogfortsdle.Isærmmdrebørn,dertilbrinyrmangetimeromdagmi
tostit?u'n\harbrugfCTatbliTCSetog h<irtsomindividogfi»rat"fortæS'sig
^. Devol^emåderforvmeIycUrøreoverforbarnetsforsøgpåatfor^
ogdcmåværefitrtæUeadeftn-biUeder-eksempehdsved at fei nudle beskeder
ogsatteordpåkonflikteri enmerefortæUendefonnendsomtoUekdvordre
cBerskældud.Dervedterer børneneselvatdanneDarratircr, someiverme^
nu^ogkanføretUnyerkendelse.
Pågrundlagafdeindhøstedeerfaringerogi detfortsattearbejdemedatat
anvendefortæltmgensompædagogiskredslrabformesetpædagogiskgnmd-'
sysmedvaegtpi detnarrative.
Referencefitteratur
Arirtotdes(1958/2001).Pwtik.Københava:HaxisReit
^Rithnn (1988).Æwieniflasbj^t. Kebenhavn:Gyldradal.
1S^«B^<:W99^^J^
P^, F«^lSn
Bd-1&2-'^benhavn:Schønberg.
to^^r<^n^n<;:K^h^ril ^nuA
Bn^M2005).
Br^f2008).Tim,Mrtop<texntyr.MundaigJbrudKnsi b^néha^n.KBbenhavn:
Bttoer,J.(1999).Afen,^, handUng.Åibus:KUm.
w^^w)-^^^'''^^'^*f»^
Ertfo>c-p-(1999);
P^ ,
B.
iQ/(fl<f1 2"'"" totø-med w^. KBbenhavn:
Lir
(l9S9). Det^^^gidnmme.
eventyr.
n^øbenha^SURriteds
"t^SS^S^" -'«^-"-»-
Griaun.U.K.(1975).Grimwu5<mfedeCTW^København:NytNordiskForlag.
Mii-KDIUG PORT. tiTj. iMn -1
Horsdal, M. (2002). Livets fartiBttmspr
-
en
bog om SvsMstorier
Borgen.
og identitet. KøbcnhB vn;
Hegh,C.(1996).Eventyrleksikon.KBbenhavn:Munksgaard,Ronnaate.
Kcmp,P.(1S99). lidogfartsOmg.ÅAus:AiimsUnivasitetsforiag.
Morgan,
A. (2005). Namttve lamtaler, KflbmhB
ro!
Hans Rritzds
TI,
Foriag.
Propp,VJ.(1977).MorptotogyOfThePoSitale.Auadn:Uiu.wBityofKxM,
Rehnman, M. & Hostetter, J.(20&2). »erettdsens RSst.Stockhobn:Wahlstiem 8(WA.
^
strand.
Ricoeui,E,(1984). .Hmea>ui m»n<1-3.TheUnivctsityofChicagoPress.
Rodari,G.(19*>8).Pantasiensffwmmatik. Købcnhara:HaiuRcftzdaForiag.
Stan,D.(2001).Spw/twwtt iftterpersontOe verden.Kebcnhsvn: HansRritzdsForlag,
Thonsgaari,K.&Ftendxng,K.(2003).TMtilJortttSKng,Aifaus:Klim.
White,M.BEMotgaia.A.(2007).NarrutwterspimedbfmogdemfiimiSer.Kflbeahara;
AkaxiemiskForlag.
Wiiuucott,D.W.(1990).L%ogviricéK^ied.København:HansRritzelaForlag.
Åmstr&B,U.& H^erg,P.[1S94).Portieltyn/København:DBiuikIaBufiireningen.
Anbefalet litteratur
BjøikTOld, Jon-Boar(1998).rtefmt^lla-mCTiMsfc«. København:HansIlfikzdsForiag. .,,,,.,...
Brodin,M.fl(H^andcr,L (1998).At w!s)^«fr.DamelStemteorii iwmeliamuhw'^Jt
<?s»KBbenhavn:HansReitzdsForlag.
dansen. B.J. & Lauritzen. J. (20M). Narrstiv psdiiygik
yunAyn. BrondbyrSenu-Poriaget
.^
-
Iwhistorien
som
pi sdesil^c
~
*" .-^
C3tristoBcn, PJL,HansenE.& Vqleakov, H.(1997). Detnmmtive. Fmmelspsykolosttå i'^
puriebontVepe:Krogh«Fodag.
HoradaJ,M.(2002). lavetsfiiruelKnyr-tn bogomlivshistorier ogidentitet.KBbenhavn;
Boigen.