Lektion 1: Introduktion,
udbud og efterspørgsel
Marie-Louise Vierø
1
Information
• Forelæsere:
• Marie-Louise Vierø, Professor ved institut for økonomi (uge 5-9)
mlv@econ.au.dk, Bygn. 2632 Kontor L239
• Niels Skipper, Professor ved institut for økonomi (uge 10 -19 )
nskipper@econ.au.dk, Bygn. 2622 Kontor C115
2
Information
• Slides, kursusplan osv. kan findes på BrightSpace
• Bog: ”Microeconomics” af Goolsbee, Levitt, Syverson.
• Vi vil forsøge at uploade slides dagen før forelæsningen
• Øvelser: Første gang i uge 8 (7 gange i alt)
3
Mikro-delen af erhvervsøkonomi
• Fagets målsætning er, at den studerende (fra kvalifikationsbeskrivelsen)
• har viden om og kan redegøre for de centrale økonomiske begreber og
sammenhænge fra mikroøkonomisk teori
• behersker de grundlæggende analysemetoder fra mikroøkonomisk teori, og
kan anvende dette til at analysere konkrete og aktuelle erhvervsøkonomiske
problemstillinger
4
Men først: hvad er mikroøkonomi?
• Mikroøkonomi er læren om hvordan individer som
forbrugere/arbejdere/entreprenører træffer beslutninger
• Beslutningstagere kaldes for agenter
• Handler også om hvordan købere og sælgere mødes og handler i
markeder hvor de fastsætter priser og mængder
5
……………hvad er mikroøkonomi?
• Man antager at agenter er rationelle og at
• Virksomheder er profitmaksimerende
• Forbrugere er nyttemaksimerende
• Rationalitet indebærer, at man er konsistent i sine handlinger
• Profitmaksimering og nyttemaksimering at man handler ud fra et
cost-benefit princip
6
……………hvad er mikroøkonomi?
• Økonomer er glade for modeller (og matematik)
• Matematikken er vores ven og hjælper os med at analysere komplekse
problemstillinger med en simpel model.
• Tror økonomer virkelig, at folk går rundt med en matematisk model i
hovedet, når de træffer beslutninger?
• NEJ! – men modellen er en beskrivelse af hvad de gør!
7
……………hvad er mikroøkonomi?
• Eksempel på spørgsmål:
• Hvordan skal jeg prisfastsætte mit produkt?
• Afhænger af mange ting!
• Er der en efterspørgsel efter produktet?
• Hvad med konkurrence? Er jeg eneste producent?
• Omkostninger?
• Nogle af de ting vi skal se på i løbet af foråret!
8
Formålet med Lektion 1
• At give indsigt i centrale mikroøkonomiske begreber, som
• Efterspørgsel på et marked, efterspørgselskurven på markedet,
efterspørgselsfaktorer, skift i efterspørgslen
• Udbud på et marked, udbudskurven, udbudsfaktorer, hvordan reagerer
udbuddet på ændringer i udbudsfaktorer
• At illustrere ligevægt på markedet
• Grafisk og matematisk analyse
• Pit market (trading floor) eksperiment
9
Lektion 1: Udbud og efterspørgsel
Goolsbee m.fl kap.2 (s. 11- ca. s. 26)
1.
2.
3.
4.
Hvad forstås ved et marked?
Afgrænsning, antagelser
Efterspørgsel (afsnit 2.2)
1. Faktorer, der påvirker efterspørgslen efter en vare
2. Efterspørgselskurven
Skift i efterspørgslen
Udbud (afsnit 2.3)
1. Faktorer, der påvirker udbuddet af en vare
2. Udbudskurven
5.
Skift i udbuddet
6.
Markedsligevægt, markedseksperiment
7.
Tilpasning til markedsligevægten (2.4)
10
1. Markedet
• Mange definitioner på, hvad man forstår ved et marked.
• Streng definition (se GLS side 12m): Markedet defineres ved det specifikke produkt (f.eks æbler),
som sælges og købes på en bestemt location (f.eks grønttorvet på Ingerslev Boulevard) på et givet
tidspunkt (f.eks lørdag formiddag).
• I praksis er et marked en bredere størrelse: Markedet for æbler omfatter en bredere location og
også andre tidspunkter end lige lørdag formiddag.
• Og æbler er måske del af et bredere marked i produktmæssig sammenhæng – markedet for frugt.
• Til definition af markedet hører altså en tidsmæssig, produktmæssig og geografisk dimension
11
1. Markedet
• Hvad består et marked af?
• Det består af:
• Nogle der efterspørger noget – typisk forbrugere
• Nogle der vil udbyde noget – typisk virksomheder
12
1. Markedet
• Antagelser om marked, jf. bogen
13
1. Markedet
• Lyder umiddelbart som nogle ret strenge antagelser
• Vi forsøger lige så langsomt at løsne op for (nogle af) dem i løbet at
kurset
14
Lektion 1: Udbud og efterspørgsel
Goolsbee m.fl kap.2 (p11- ca. p23)
1.
Hvad forstås ved et marked?
Afgrænsning, antagelser
2. Efterspørgsel (afsnit 2.2)
1. Faktorer, der påvirker efterspørgslen efter en vare
2. Efterspørgselskurven
3.
4.
Skift i efterspørgslen
Udbud (afsnit 2.3)
1. Faktorer, der påvirker udbuddet af en vare
2. Udbudskurven
5.
Skift i udbuddet
6.
Markedsligevægt, markedseksperiment
7.
Tilpasning til markedsligevægten (2.4)
15
2. Efterspørgsel
• Def.: Efterspørgsel
• Den samlede mængde af et gode, som alle forbrugerne på markedet er villig
til at købe
16
2. Hvilke faktorer påvirker efterspørgslen efter et gode
– ud over godets egen pris?
• Prisen på andre goder
Komplementære goder
Substituerende goder
• Forbrugerens indkomst og formue
Normale goder
Inferiøre goder
• Forventninger til fremtiden
Til f.eks. prisændringer
Til f.eks. indkomstændringer
• Smag og præferencer (tastes)
• Befolkningsvækst/fald
• Andet!!
2 forskellige goder er
komplementære, hvis
efterspørgslen efter det ene
stiger, når prisen på det
andet gode går ned. Man
bruger goderne sammen,
f.eks gin og tonic…..
Et gode, hvor
efterspørgslen reagerer negativt på
indkomststigninger –
pasta med ketchup…?
2 forskellige goder er
substitutter, hvis
efterspørgslen efter det
ene stiger, når prisen på
det andet gode går op.
Man efterspørger det
andet gode i stedet –
f.eks. cappuccino og
latte….
17
Ceteris paribus – ”alt andet lige”
side 4 i bogen
I økonomiske analyser afhænger de variable, man interesserer sig for, næsten
altid af flere forskellige faktorer. For at isolere effekten fra alle andre faktorer end
den man interesserer sig for, holdes de øvrige konstant. F.eks ’’alt andet lige’’ så
vil efterspørgslen måske stige efter en bestemt is, hvis man tilsætter chokolade
på toppen (og ikke ændrer yderligere). Men figurerne viser, at kræmmerhusene
også er forskellige, så vi ved ikke, hvad der får efterspørgslen efter is med
chokolade på toppen til f.eks at være høj – vi har ikke isoleret chokoladeeffekten.
’Alt andet er ikke lige’
Båd
o
e is
g
us
h
r
me
m
kræ
lli
e
k
ors
f
r
e
g!
18
2. Efterspørgselskurven
• Mange faktorer påvirker altså efterspørgslen efter et gode……
• Men en enkelt rager op.
• Fokusér på godets egen pris! Hvordan påvirker godets egen pris den
efterspurgte mængde af det?
• Efterspørgselskurven: Efterspørgselskurven beskriver
sammenhængen mellem den efterspurgte mængde og prisen, - alt
andet lige – hold alle andre faktorer konstant.
19
2. Efterspørgselskurven efter tomater
Hvis prisen er $5 pr pound vil
efterspørgslen være 0 pound.
Prisen på 5 kaldes ’choke’prisen. Efterspørgslen er ’kvalt’.
I takt med at prisen sættes ned
stiger efterspørgslen. Ved P=3
er efterspørgslen Q=400
Og hvis prisen skulle blive $0 vil
forbrugerne efterspørge 1000
pound tomater tilsammen.
20
Eksempel fra virkeligheden
Politiken, 26. januar 2018
21
Efterspørgselskurven kan sættes på en ligning
Efterspørgslen kan skrives op som
QD = 1000 – 200P
hvor QD er mængden af tomater,
der efterspørges i pounds og P er prisen ($/pound)
Hvis vi ‘’vender ligningen om’’ fremkommer
den ‘’inverse efterspørgselskurve’’
kan let
n
e
s
i
r
p
Choke
=0
. Sæt Q
s
e
n
g
e
r
be
5
005*0=
.
0
–
5
P=
(så ‘’passer ligningen’’ på diagrammet, som vi er
vant til fra matematik (y afhænger af x).
P = 5 – 0.005QD
22
Lektion 1: Udbud og efterspørgsel
Goolsbee m.fl kap.2 (p11- ca. p23)
1.
2.
Hvad forstås ved et marked?
Afgrænsning, antagelser
Efterspørgsel (afsnit 2.2)
1. Faktorer, der påvirker efterspørgslen efter en vare
2. Efterspørgselskurven
3.
4.
Skift i efterspørgslen
Udbud (afsnit 2.3)
1. Faktorer, der påvirker udbuddet af en vare
2. Udbudskurven
5.
Skift i udbuddet
6.
Markedsligevægt, markedseksperiment
7.
Tilpasning til markedsligevægten (2.4)
23
3. Skift i efterspørgslen
• Efterspørgselskurven fra før er afbilledet i to dimensioner (mængde
og pris)
• Alle andre faktorer er holdt konstant! (Alt andet lige.)
• Hvis en anden faktor, der påvirker efterspørgslen, ændres, vil
efterspørgselskurven rykke sig!
• Eksempel: Hvad sker der med efterspørgslen efter øl i ’Klubben’, hvis
de begynder at sælge Mokai?
• Eksempel: Hvis alle udskænkningssteder i midtbyen lukker?
24
3. Skift i efterspørgslen
• Jf. bogen sondres der mellem en
• 1. ændring i den efterspurgte mængde, og
• 2. ændring i efterspørgslen
• Change in quantity demanded (1.) – a movement along the demand
curve in response to a price change, with everything else held
constant
• Change in demand (2.) – a shift of the entire demand curve caused by
a change in a non-price factor that affects demand
25
3. Skift i efterspørgslen
• Tilbage til eksempel fra bogen
• Altså ser vi en
forskydning af
efterspørgselskurven.
• Retningen afhænger af,
hvordan den faktor vi
ændrer på, påvirker
efterspørgslen!
26
Lektion 1: Udbud og efterspørgsel
Goolsbee m.fl kap.2 (p11- ca. p23)
1.
2.
3.
Hvad forstås ved et marked?
Afgrænsning, antagelser
Efterspørgsel (afsnit 2.2)
1. Faktorer, der påvirker efterspørgslen efter en vare
2. Efterspørgselskurven
Skift i efterspørgslen
4. Udbud (afsnit 2.3)
1. Faktorer, der påvirker udbuddet af en vare
2. Udbudskurven
5.
Skift i udbuddet
6.
Markedsligevægt, markedseksperiment
7.
Tilpasning til markedsligevægten (2.4)
27
4. Udbud
• Hvad er udbud?
Udbud: Den samlede mængde af en vare som
Producenterne/udbyderne på et marked er villige til at sælge.
28
4. Hvilke faktorer påvirker udbuddet af en
vare - udover varens egen pris?
• Lønniveau
• Renteniveau
• Skatter
Produktionsomkostninger
• Råvarepriser
• Teknologi
• Konkurrenceforhold
• Outside options – alternativanvendelsen af ressourcer
• Forventninger til fremtiden
• Vejrforhold (typisk landbrug)
• Andet!!
29
4. Udbudskurven
• Mange faktorer påvirker altså udbuddet af et gode……
• Men en enkelt rager op.
• Fokusér på godets egen pris! Hvordan påvirker godets egen pris den
udbudte mængde af det?
• Udbudsskurven: Udbudskurven beskriver sammenhængen mellem
den udbudte mængde og prisen, - alt andet lige – hold alle andre
faktorer konstant.
30
4. Udbudskurven
• Jo højere markedspris, desto mere
interesseret er producenterne i at
udbyde godet, alt andet lige.
• ’’Supply choke’’ - prisen er 1$/pound.
Her er der ingen der vil udbyde varen,
prisen er for lav, alt andet lige.
31
4. Udbudskurven
Q = 200P – 200.
Sæt Q lig 0, dvs. P=
0,005*0+1 = 1
Den inverse udbudskurve kan udtrykkes som
P = 0.005Q + 1
(så svarer udtrykket til den normale matematiske måde at tegne diagrammer)
32
Lektion 1: Udbud og efterspørgsel
Goolsbee m.fl kap.2 (p11- ca. p23)
1.
2.
Hvad forstås ved et marked?
Afgrænsning, antagelser
Efterspørgsel (afsnit 2.2)
1. Faktorer, der påvirker efterspørgslen efter en vare
2. Efterspørgselskurven
3.
4.
Skift i efterspørgslen
Udbud (afsnit 2.3)
1. Faktorer, der påvirker udbuddet af en vare
2. Udbudskurven
5.
Skift i udbuddet
6.
Markedsligevægt, markedseksperiment
7.
Tilpasning til markedsligevægten (2.4)
33
5. Skift i udbuddet
• En sæson med
tørke reducerer
udbuddet.
• Hurtig høst øger
udbyttet, mindre
råd (og færre
omkostninger)
34
5. Skift i udbuddet
• Jf. bogen sondres der mellem en
• 1. ændring i den udbudte mængde, og
• 2. ændring i udbuddet
Change in quantity supplied(1.) – a movement along the supply curve
in response to a price change, with everything else held constant
Change in supply (2.) – a shift of the entire supply curve caused by a
change in a non-price factor that affects supply
35
Lektion 1: Udbud og efterspørgsel
Goolsbee m.fl kap.2 (p11- ca. p23)
1.
2.
Hvad forstås ved et marked?
Afgrænsning, antagelser
Efterspørgsel (afsnit 2.2)
1. Faktorer, der påvirker efterspørgslen efter en vare
2. Efterspørgselskurven
3.
4.
Skift i efterspørgslen
Udbud (afsnit 2.3)
1. Faktorer, der påvirker udbuddet af en vare
2. Udbudskurven
5.
Skift i udbuddet
6.
Markedsligevægt, markedseksperiment
7.
Tilpasning til markedsligevægten (2.4)
36
6. Ligevægt på markedet
Markedsligevægten findes, som det punkt,
hvor den efterspurgte mængde er nøjagtig
lig den udbudte mængde – skæringspunktet
i figuren.
QS = QD
Ligevægtsprisen, er den den pris, Pe for
hvilken den udbudte mængde er lig den
efterspurgte mængde, ses I punktet E.
37
6. Matematisk løsning
Sæt QD = QS
Find ligevægtsprisen ved at indsætte formlen for QD og QS
1,000 – 200P = 200P – 200
Pe = $3
Herefter kan mængden findes ved at indsætte P=3 i enten udbuds- eller
efterspørgselsligningen
QS = 200P – 200 = 200(3) – 200 = 600 – 200 = 400
(Lig QD ) test det selv ved at indsætte P=3 i efterspørgselsligningen
38
(Fiktivt) pit market eksperiment
• Hver af jer kan handle 1 fiktiv enhed.
• I får alle et spillekort. Sørg for, at andre ikke ser tallet på kortet.
• Sælgers omkostning er tallet på hans/hendes sorte kort. Må ikke sælge til pris under
omkostning.
• Købers værdi er tallet på hand/hendes røde kort. Må ikke købe til pris over værdi.
• Der bliver ca. 5 handelsrunder af 4 minutters varighed.
• I hver runde skal man prøve at blive enig om en handelspris med en på den
anden side af markedet. Priser skal kunne deles med 50 øre.
• Det gælder om at maximere sin (fiktive) indtjening.
• For sælgere er indtjeningen handelsprisen minus omkostningen.
• For købere er indtjeningen værdien minus handelsprisen.
• Hvis man ikke når at få handlet, er ens indtjening nul i den runde.
39
(Fiktivt) pit market eksperiment
• Når man er blevet enig om en pris, skal man have den godkendt af en assistent,
som tjekker, at den ligger mellem sælgers omkostning og købers værdi.
• Når prisen er godkendt, skal enten sælger eller køber skrive handelsprisen på
Mentimeter.
• Så der kan følges med i handler i real time.
• Kortene afleveres til assistenten og man noterer sig selv sin (fiktive) indtjening.
• Når runden er slut afleverer alle, der ikke nåede at få handlet, deres kort til en
assistent.
• Kortene bliver blandet, alle deltagere får nye kort, og en ny runde begynder.
• Knægt =11, dame=12, konge=13.
• Jeg har fjernet nogle kort fra spillene.
• Se detaljerede instruktioner på BrightSpace.
40
Lektion 1: Udbud og efterspørgsel
Goolsbee m.fl kap.2 (p11- ca. p23)
1.
2.
Hvad forstås ved et marked?
Afgrænsning, antagelser
Efterspørgsel (afsnit 2.2)
1. Faktorer, der påvirker efterspørgslen efter en vare
2. Efterspørgselskurven
3.
4.
Skift i efterspørgslen
Udbud (afsnit 2.3)
1. Faktorer, der påvirker udbuddet af en vare
2. Udbudskurven
5.
Skift i udbuddet
6.
Markedsligevægt, markedseksperiment
7.
Tilpasning til markedsligevægten (2.4)
41
Uligevægt på markedet – tilpasning til
Ad
am
ligevægt
Sm
ith
s ’’
usy
n li
ge
h
ån
d ’’
EXCESS SUPPLY: Hvad sker der, hvis prisen er Phigh > ligevægtsprisen Pe?
Den udbudte mængde > den efterspurgte mængde – dette kaldes ’overudbud’.
Prisen Phigh konkurreres ned, den udbudte mængde falder i takt med lavere pris og
Den efterspurgte mængde stiger, indtil den udbudte mængde = efterspurgte mængde
42
Uligevægt på markedet – tilpasning til
Ad
ligevægt
am
Sm
ith
s ’’
usy
n li
ge
h
ån
d ’’
EXCESS DEMAND (højre figur)Hvad sker der, hvis prisen er Plow < ligevægtsprisen Pe?
Den udbudte mængde < den efterspurgte mængde – dette kaldes ’overeftrespørgsel’.
Prisen Plow presses op, den udbudte mængde stiger i takt med højere pris og
den efterspurgte mængde falder, indtil den udbudte mængde = efterspurgte mængde
43
Lad os tænke…
• Når prisen bevæger sig, kan vi afgøre hvad årsagen er?
• Skift i udbud, skift i efterspørgsel eller begge dele?
44
Virkningen på markedsligevægten af
ændringer i efterspørgslen
Hvis efterspørgslen efter
tomater falder, vil ligevægtsmængden og –prisen
begge falde (og omvendt).
Figu
r
2.7
side
24
Ny efterspørgselskurve, D2: QD = 500 – 200P.
Sæt udbud lig ny efterspørgsel og løs ligningen for P
QD = Qs : 500 – 200P2 = 200P2 – 200
P2 = 1,75
Find Q2 ved f.eks at indsætte P2 i ligningen QD = 500 – 200P
Q2 = 150
45
Virkningen på markedsligevægten af ændringer i udbuddet
Ny udbudskurve: S2: Qs= 200P2 + 200.
Sæt udtrykket for den nye udbudskurve lig med udtrykket for den oprindelige efterspørgselskurve og
løs for P:
Qd = Qs
1,000 – 200P = 200P2 + 200
400 P2 = 800
P2 = $2.
Indsæt i Qd eller Qs
Q2 = 600
Hvis udbuddet af tomater stiger, vil ligevægtsmængden stige, og ligevægtsprisen
vil falde (og omvendt).
Figu
r
2.8
side
26
46