Downloadet fra Opgaver.com SRO 08-04-2016 Sa-Ma Social ulighed So ci al Ul ighed Social Ulighed Matematik B – Samfundsfag B Problem: Er Social Ulighed et problem? 1 SRO 08-04-2016 Sa-Ma Social ulighed Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Abstrect 3 Indledning 4 1 - Redegør for begrebet social ulighed og den sociale uligheds omfang i nutidens danske samfund. Inddrag centrale begreber og teorier. 5 1.1 - Redegør ydermere for, hvordan lorenzkurve tegnes og gini-index beregnes. 6 1.2 - Hvad ville ginikoefficienten være, hvis f(x) = x4, for 0≤x≤1 var grafen for lorenzkurven? 6 2 - Undersøg og forklar årsagerne til den fortsat eksisterende sociale ulighed i Danmark. Inddrag relevant samfundsfaglig teori og samfundsfagligt materiale. 7 3 - Diskuter forskellige opfattelser af social ulighed som samfundsmæssigt problem, samt forslag til at bekæmpe social ulighed. Inddrag samfundsfaglig teori og materiale. 4 - Konklusion 2 10 11 SRO 08-04-2016 Sa-Ma Social ulighed Abstrect This assignment is about social inequality in Denmark. Is written as a Student assignment in the subjects’ social studies and mathematic on the Danish high school Maribo Gymnasium. Denmark is not an equal society. But Denmark is one of the most equal societies in the world. In this paper I’m going to make a study if social inequality is a problem. I’m starting by giving an account of social inequality. Then I’m going to make an examination why there is still inequality in the Danish society. Then I’m going to make a discussion about rather we should try to fight the social inequality, and the political positions to social inequality. I have concluded that in a country with a welfare system like Denmark’s social inequality is not a problem. When you can go to school, hospital, etc. for free then inequality is not big of deal. Beyond that in Denmark we have a lot of focus on that is not only the rich man who needs to be richer but also the poor man. If inequality does that then isn’t a problem I a society in Denmark. 3 SRO 08-04-2016 Sa-Ma Social ulighed Indledning I denne opgave skal jeg finde ud af, om social ulighed er et problem. For at gøre dette vil jeg først redegøre for begrebet social ulighed. Hvori jeg vil inddrage centrale begreber og teorier. Til dette vil jeg bruge relevant materiale i form af bogen: ”Ulighedens mange ansigter” af Jakob Glenstrup Jensby og Peter Brøndum. For at få en større forståelse af begrebet social ulighed, vil jeg redegøre for Lorenz-kurven og gini-koefficienten. Efter dette vil jeg selv finde en indkomstoversigt, som jeg selv vil beregne og tegne gini-koefficient og Lorenz-kurve. Herefter vil jeg undersøge årsagerne til en forsat ulighed i dags Danmark. Dette vil jeg gøre ved at tage udgangspunkt i artiklerne: ”Kontanthjælpsloftet er symbolpolitik, der intet løser” (AE), ”De rigeste får en stadig større del af kagen” (AE), ”Prisen for at reducerer Gini med 1% point” (Cepos) og ”Øget ulighed skaber mere ulighed” (Politikken). Jeg bruger både materiale fra den socialistiske tænketank Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og den liberale tænketank Cepos. Jeg bruger også en artikel fra Politikken, som er skrevet af EU-korrespondent Per Thiemann. Næstsidst vil jeg diskuterer de forskellige holdninger til ulighed som samfundsmæssigt problem. Jeg vil samtidigt diskuterer, hvordan man kan bekæmpe social ulighed. Dette vil jeg gøre med fokus på artiklerne og politiske udlæg. Jeg bruger dette materiale: Anders Samuelsens tale; ”Ulighed er et sundhedstegn”, Enhedslistens politiske udlæg; ”Bekæmp ulighed” og Inger Støjbergs udmelding; ”Uinteressant om uligheden vokser.” Sidst vil jeg konkluderer, om ulighed er et problem. Dette gør jeg på bagrund af de ovenstående tre taksonomiske niveau. 4 SRO 08-04-2016 Sa-Ma Social ulighed 1 - Redegør for begrebet social ulighed og den sociale uligheds omfang i nutidens danske samfund. Inddrag centrale begreber og teorier. Social ulighed grunder i forskelle mellem individers levevilkår og levechancer. Selve begrebet social ulighed bygger på de forskelle, ujævnheder eller manglende ligestilling blandt individer eller ting i samfundet. Når man siger, der er social ulighed, kigger man ikke blot på rig og fattig. Social ulighed bygger på flere parametre. Disse parametre har gennem tiden været meget omdiskuteret. Op til 1960’erne mente man, at social ulighed primært grundede i den økonomiske faktor. Dette var den tyske filosof Karl Marx, der med sin samfundsanalyse fra midten af 1800-tallet, skabte en ide om, at ulighed grundede i økonomiske aspekter. Marx kom frem til, at 1800-tallets samfund var ekstremt ulige, og havde en klar polarisering. Marx delte samfundet op i to grupper bourgeoisiet (borgerskabet) og proletariatet (arbejderklassen). Bourgeoisiet var det, som det feudale samfund betegnede som konge, adelen og det bedre borgerskab. Proletariatet er ifølge Marx den store gruppe i samfundet, der ikke ejer noget eller er besiddelsesløse, det eneste denne gruppe bidrager med, er deres egen arbejdskraft. Proletariatet blev ifølge Marx betegnet som mindre værd, uduelige og såfremt de ikke tjente samfundet, ville de være lige gyldige. Dette var ifølge Marx en falsk bevidsthed, der kom fra det privilegerede klasse. På grund af dette mente Marx, at bourgeoisiet kunne påvirke den samfundsmæssige bevidsthed, om hvorfor der var disse klare samfundsmæssige klasseopdelinger. Denne opfattelse af samfundet mente Marx, var hovedårsagen til, at individerne fastholdte reproduktionen af det feudale samfund. Marx’s teori om klassesamfundet var den dominerende indtil 1960’erne, hvor det økonomiske aspekt blev sidestillet med tre andre faktorer. Disse faktorer var således: kultur, det politiske og det sociale. Det var franskmanden Pierre Bourdieu, der opstillede en ny teori om ulighed. Her satte han stor fokus på, at det ikke kun var det økonomiske aspekt, der spiller ind på individets levevilkår og levechancer. I modsætning til Marx, benyttede Bourdieu sig af teorien om et multidimensionalt kapitalbegreb. Bourdieu bruger fire kapitaler til at forklare den sociale ulighed. Han benytter sig af kulturel-kapital, social-kapital, økonomisk-kapital og symbolsk-kapital. 5 SRO 08-04-2016 Sa-Ma Social ulighed Den kulturelle, den bygger på individets viden, uddannelse, information og dannelse. Denne kapital giver adgang til de højere lag i samfundet. Den sociale kapital, bygger på din slægt, venner og venerationer. Den sociale kan give nemmere adgang til de højre samfundslag. Den økonomiske kapital er den kapital som bygger på individets økonomi og hvor mange materielle goder det ejer. Den symbolske kapital, er den overordnede kapital, som er aktørens prestige og ry. Den symbolske kapital er den samlede kapital når man tager de andre kaptaler i betragtning. Disse to teorier er vigtige for at forstå social ulighed. Ulighed er, som tideligere nævnt, en forskel mellem levevilkår og levechancer. Disse levevilkår og levechancer er ifølge Marx et økonomisk spørgsmål. Dog har disse faktorer fået en anden betydning efter Bourdieu kapitalteori. Herudover er der også tre overordnede teorier, hvori teoretikerne kan komme ind under. Disser tre er som følger: Funktionalistiskteori, stratifikationsteori og konfliktteori. Funktionalistiskteori bygger på, at alle organismer har en funktion. Den siger, at ulighed er samfundets måde at belønne de individer, som gør en ekstra indsats. Funktionalistiskteorien mener, at social ulighed er nødvendig for at skabe konkurrencedygtigt samfund. Stratifikationsteorien ser samfundet som hierarkisk opbygget. Dette samfund er bygget op af sociale klasser, hvor deres placering afhænger af klassens uddannelse, indkomst og erhverv. Konfliktteorien mener, at der er en konstant kamp mellem de sociale klasser. Denne kamp bygger på at få adgang til de fundamentale resurser som produktionsmidler, uddannelsessystemet, status og prestige. Den struktur skaber en reproduktion af den sociale ulighed. 1..1- Redegør ydermere for, hvordan lorenzkurve tegnes og gini-index beregnes. Lorenz-kurven er et matematisk model, der bruges til at illustrere den økonomiske ulighed. Lorenz kurven viser den kumulerede frekvens af en indkomst i et samfund. X-aksen viser den kumulerede andel af befolkningen. Hvor y- aksen viser den kumulerede andel af befolkningens indkomst. Ved en ulige fordeling af landets indkomst vil Lorenz-kurven ligge tæt x-aksen. Hvorefter den først sent vil hæve sig. Når man tegner Lorenz-kurven, bruger man indkomsten fra et område eller en befolkningsdel. Dette deler man op i ti deciler. 6 SRO 08-04-2016 Sa-Ma Social ulighed Efter man har taget den kumulerede frekvens af indkomst fordelingen. Da skal man lave den funktion, som Lorenz-kurven er bygget op om. Dette vil oftest være et tredjegrads polynomiums funktion. Når dette tredjegrads polynomium er defineret, så skal man plotte diagonalen og Lorenz-kurven ind i samme koordinatsystem. Herefter kan Lorenz-kurven ses i forhold til diagonalen. Med denne graf kan man beregne gini-koefficienten. Gini-koefficienten er den matematiske kvantitative redskab der bruges når man skal måle ulighed. For at finde gini-koefficienten skal beregne det bestemte integral mellem de to funktioner. Når man beregner dette, da bruger man arealet mellem de to grafer. Dette gør man ved hjælp af denne formel. Hvor g(i) er diagonalen, og f(i) er Lorenz-kurven. Dette giver i dette tilfælde 1323.34. Når man har dette tal, da kan man bruge Gini-formlen, den ser således ud . Dette tal giver de gini-point, som bygger på indkomstmobiliteten. Ud fra det tal materiale jeg har valgt, giver det gini-point på 26,46. Hvilket er et af de laveste blandt OECD-landene. 1..2- Hvad ville ginikoefficienten være, hvis f(x) = x4, for 0≤x≤1 var grafen for lorenzkurven? I eksemplet ovenfor er der taget udgangspunkt i den danske indkomst for familier. Dette har vist sig at give et 3. grads polynomium. Dette polynomium har givet gini-point der ligger lavt hvilket fortæller at Danmark er et meget lige samfund. Men hvad ville der ske hvis man tog udgangspunkt i en anden funktion? For eksempel: hvis man tager udgangspunkt i funktionen f(x)= 7 SRO 08-04-2016 Sa-Ma Social ulighed For at finde ud af dette, skal man bruge samme metode som før. Gør man dette får man denne graf her til venstre. Her er det tydeligt at se den klare ulighed. I modsætning til den danske indkomstmobilitet, da har figuren her til højre en enorm ulighed. I den danske indkomstmobilitet der står de 26,46 % af befolkningen for 10 procent af den samlede indkomst. Mens der i grafen til venstre der står de første 60 % af befolkningen for 10 procent af den samlede indkomst. 2 - Undersøg og forklar årsagerne til den fortsat eksisterende sociale ulighed i Danmark. Inddrag relevant samfundsfaglig teori og samfundsfagligt materiale. I de seneste 30 år er forskellen mellem rig og fattig steget merkant. I Danmark har de rige 10 procent haft en indkomst forhøjning, der har været betydeligt højere end de fattigste 10 procent. Dette har ført til en både økonomisk og social ulighed. Men hvordan kan dette lade sig gøre i et moderne samfund som Danmark? Hvad kan årsagerne til en sådan stadigvæk eksisterende stigning være? Den liberale tænketank Cepos udgav den tredje februar 2015 en artikel, hvori cheføkonomen Mads Lundby Hansen benævner nogle af årsagerne til den stadigvæk stigende ulighed. Heri beskriver Mads Lundby Hansen bland andet, at det er svært at skabe deciderede politiske tiltag, hvis dette ikke skal gå udover velfærden. Han skriver, at den stigende ulighed ”skyldes formentligt, at det er svært i praksis at gennemføre tiltag i Danmark, der entydigt og signifikant øger lighed uden tab af beskæftigelse og velstand.” Han mener, at hypotetisk tiltag for mere lighed vil skære i velstanden og eventuelt beskæftigelsen. Mads Lundby Hansen siger ikke, at det er umuligt at reducerer gini-koefficienten. Dog vil dette kræve enorme skatteforhøjelser. Mads Lundby Hansen skriver: ”Hvis man entydigt og signifikant 8 SRO 08-04-2016 Sa-Ma Social ulighed skal reducere uligheden målt ved gini-koefficienten, kan det ske ved, at man indfører millionærskatter, forhøjer topskat, aktieskat, eller man kan øge overførselsindkomster som kontanthjælp og dagpenge.” Gjorder man dette i et land som Danmark, ville det betyde, at eksporten faldt drastisk. Da de vare som Danmark ønsker at sælge, ville blive for dyre for andre lande. Mads Lundby Hansen mener, at såfremt en sådan udvikling i skatter ville komme, da ville det ”reducerer vækstpotentialet og beskæftigelsen.” Sådanne tiltag ville være modstridende Danmarks måde at føre vækst politik på. Danmark har gennem de seneste årtiger ført en liberal markedsorienteret politik. Denne måde at føre vækst politik nævner Mads Lundby Hansen som en af faktorerne til den stadigvæk stigende ulighed. Han skriver: ”OECD konkluderer, at der generelt er en negativ sammenhæng mellem økonomisk vækst og ulighed.” Det betyder, at de reformer, man førte under både Nyrup regeringen, VK regeringen i 00’erne og Thorning regeringen som var med til øge væksten, også var med til at øge uligheden. En anden grund til den stigende ulighed er uddannelse. De seneste debatter om hvorvidt man kan klare sig som ufaglært raser. Man er i Danmark blevet enige om, at man skal opkvalificerer ufaglært. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udarbejde den 24. oktober 2015 en artikel, hvor analysechef Jonas Schytz Juul analyserer de seneste års polarisering. I artiklen beskriver Jonas Schytz Juul bland andet, at de mange ufaglærte er et problem i dagens Danmark. Grunden til dette er, at de har svært ved at få et job, og derfor ikke har den samme indkomst som andre med job. Dette gør, at disse ufaglærte kommer ind i gruppen med de fattigste ti procent. Denne gruppe har siden 2003 fået 10 procent mindre mellem hænderne. Grunden til dette skriver Jonas Schytz Juul er, at vi ikke har opkvalificeret de ufaglærte. Han skriver, at en måde at få polariseringen til at falde på er, at ”vi bør satse på at opkvalificere flere af de ufaglærte på arbejdsmarkedet.” Dette vil være vejen for at få disse individer højere op på indkomstkurven. Får man disse individer væk fra de fattigste ti procent, da mener Jonas Schytz Juul, at man ”er med til at sikre et lige samfund også på længere sigt.” Udover, at man skal uddanne de ufaglærte, så nævner Jonas Schytz Juul også en anden årsag til den stigende ulighed. Han nævner også integrations tiltag som en grund til, at man ser en stadigvæk ulighed. Han skriver, at en ”integrationsydelse på et beløb omkring SU-niveau og et nyt kontanthjælpsloft – går i den helt forkerte retning.” Dette vil give en endnu mindre indkomst til disse individer. Dette vil skabe en situation, hvor de ti fattigste procent ville blive endnu fattigere. 9 SRO 08-04-2016 Sa-Ma Social ulighed Kigger man på de ovenstående eksempler, da ville man kunne se, at det kun er den ene kapital, der er repræsenteret. Disse individer ville ifølge Bourdieu kun være svage på deres økonomiske kapital. Dette ville ikke være nok til at sige, at der forekommer en decideret social ulighed. Det er dog en med spiller som får individets samlede habitus til at falde. Man ville også kunne sige, at hvis individets økonomiske kapital er meget lav, så vil individets sociale kapital også falde. Dette vil ifølge Bourdieu igen nedsætte den kulturelle kapital, da individet vil være i omgivelser, hvor bøger eller anden højere uddannelse ikke er obligatorisk. Disse nedsættelser vil skabe en symbolsk kapital, som ikke har en særligt høj værdig. Når man ligger dette sammen, da får man en social ulighed. Dette udspringer af den økonomiske kapital, som er vigtig for individets levevilkår og levechancer. Denne kapitalnedsættelse har AE belyst i en artiklen ”Kontanthjælpsloftet er symbolpolitik, der intet løser” Her beskriver Cheføkonomen Erik Bjørsted regeringens forslag om, at konstruerer et kontanthjælpsloft. Han skriver, at ”enlige kontanthjælpsmodtagere med børn indebærer loftet eksempelvis en reduktion i rådighedsbeløbet på 20-25 pct. afhængigt af, hvor mange børn man har.” Dette fald vi igen gøre, at individerne vil få mindre indkomst og uligheden vil stige. Erik Bjørsted nævner ikke de voksne individer, som taberne ved dette. Han mener, det er børnene, der er de helt store tabere. Dette skriver han således: ”Taberne af udspillet bliver især børnene, som kommer til at opleve en opvækst uden de samme reelle muligheder som deres jævnaldrende. Kontanthjælpsloftet kan således være med til at gøre det vanskeligere at bryde den sociale arv.” Her skriver Erik Bjørsted, at børnene får svært ved at bryde den sociale arv. Når et barn fra starten af dets liv har lave kapitaler, da vil det have svært ved arbejde sig op gennem samfundet. Dette vil skabe en stilstand. Kigger man på dette i forhold til det senmoderne samfund, da vil det være nemmere for dette unge individ at komme op gennem samfundsklasserne. Dog kræver dette en stærk aktør, som vil kunne være med til at skabe strukturen. Vokser denne aktør op i omgivelser, som giver aktøren lave kapitaler, da får aktøren merkant lavere levevilkår og levechancer. Erik Bjørsted skriver i artiklen, at ”børn, som oplever bare ét års fattigdom i løbet af opvæksten, har markant lavere sandsynlighed for at gennemføre en uddannelse senere i livet, hvilket har betydning for deres jobchancer.” Her understreger Erik Bjørsted, den førnævnte teori. Han beskriver, at såfremt en aktør vokser op med lav økonomisk kapital, da vil aktøren få merkant sværere ved at få et 10 SRO 08-04-2016 Sa-Ma Social ulighed job. Dette vil gøre, at aktørens symbolske kapital vil falde, da individer i det senmoderne samfund skaber en intensitets gennem deres arbejde. Erik Bjørsted mener, at den danske arbejdsmarkedsmodel også er en faktor. Han siger, at ” Et fleksibelt arbejdsmarked holder nemlig langtidsledighed og ungdomsledighed nede selv i krisetider.” Her sætter han problematikken op, at denne model som det danske arbejdsmarked er bygget op om, holder de individer som ikke er i arbejde uden for arbejde. Dette skaber en situation hvor disse individer forsat bliver holdt i fattigdom. Erik Bjørsted konkludere på bagrund af dette, hvad dette vil betyde for det danske samfund og den danske lighed. Han skriver det således: ”Det vil blot føre til øget ulighed, flere fattige og en svækkelse af sikkerhedsnettet i vores danske flexicuritymodel.” I en artikel i Politikken fra den 9 niende Juni 2013, beskriver EU-korrespondent Per Thiemann, at den øgede ligestilling har været en faktor i den forhøjede ulighed. Han skriver, at ”Den øgede ligestilling mellem mænd og kvinder har haft en utilsigtet konsekvens: Uligheden i danskernes indkomster er øget de seneste 30 år.” Med dette mener han ikke, at det er decideret ligheden mellem mænd og kvinder, der er skylden til den øgede ulighed. Men en højtlønnet mand før i tiden fandt sammen med en lavlønnet kvinde. I takt med den stiende lighed mellem kønnene har gjort, at kvinders løn er kommet på nivau med mændenes. Per Thiemann skriver at denne udvikling i samfundet gør at familierne med høj indkomst nu får endnu større indkomst og omvendt i den anden ende af samfundet. Han skriver således: ”Dengang blev mænd, der tjente meget, gift med kvinder, som var deltidsbeskæftigede, så de kunne passe børnene.” og tilføjer at ”Dermed ender folk, som uddanner sig til job med høje indkomster, sammen.” Per Thiemann skriver også, at familier med høj indkomst klumper sig sammen. Dette skaber en skæv fordeling i samfundet. Dette skaber en situation, hvor man i de forskellige samfundsgrupper skaber en klar klasse fordeling. Her vil Bourdieu mener, at der vil forekomme en reproduktion af denne sociale forestilling. Dette vil skabe et ulige samfund, hvor de unge individer ikke kender til anden form for samfunds inddeling. 3 - Diskuter forskellige opfattelser af social ulighed som samfundsmæssigt problem, samt forslag til at bekæmpe social ulighed. Inddrag samfundsfaglig teori og materiale. 11 SRO 08-04-2016 Sa-Ma Social ulighed Ulighed er en speciel del af et samfund. Gennem historien har individer forsøgt at skabe samfund, der var fuldstændigt lige. Karl Marx var den første, der opsatte en teori om et lige samfund. Disse samfund blev bygget på det, vi i dag kender som marxisme eller kommunisme. Dog viste disse samfund kun at fungerer i teorien. Kommunismen er i dag en saga blot. Debatten om lighed og ulighed har dog aldrig lagt sig. Ulighed er en centralt område i dag Danmarks politiske debat. Denne debat har ofte til hovedformål at finde ud af, hvordan denne ulighed kan bekæmpes. Men skal ulighed bekæmpes? Hvis uligheden skal bekæmpes, hvordan skal dette så gøres. Enhedslisten er i Danmark den største fortaler for et, at uligheden skal bekæmpes. De skriver på deres hjemmeside, at de vil være hovedtalere for at bekæmpe ulighed. Der er klart at se, hvad Enhedslisten mener, når man kigger på deres hjemme side. For eksempel står der, at ”Større lighed er nøglen til at skabe et bedre samfund for alle.” Senere tilføjer de, at ”økonomisk ulighed betyder mindre tryghed, mere kriminalitet og mere ulighed i sundhed.” I den anden ende af skalaen ligger Liberal Alliance. Libaral Alliance har ligesom Enhedslisten en klar holdning til ulighed. Libaral Alliances formand Anders Samuelsen udtalte sig den 5 april 2014 således: ” Ulighed er ikke en dårlig ting, ulighed en god ting.” Her er to yderligheder opsat. Men hvad betyder ulighed for et individ? Der er ingen tvivl om, hvad Enhedslisten og Liberal Alliance mener. Kigger man på teoretikeren Bourdieu, da vil han sige, at såfremt individet har lave kapitaler, da vil dets levechancer og levevilkår være derefter. Kigger med dette synspunkt på Anders Samuelsens tale til Liberal Alliances landsmåde, da vil dette citat være centralt: ”Uligheden er et redskab til at sørge for få de dårligst stillede løftet.” Med dette citat siger Samuelsen, at ulighed også kan betyde, at de svage i samfundet får det bedre. Herved vil være således, at de individer, der er svagest også vil få noget ud af uligheden. Liberal Alliance mener ikke, at uligheden skal bekæmpes tværtimod. De mener, at ulighed er med til at gøre velstanden bedre. Dette deler Liberal Alliance ikke med Enhedslisten. Enhedslisten mener, at ulig kun er en byrde for samfundet, og derfor skal den bekæmpes. Dette vil de gøre, at de ”Vi vil afskaffe begrænsningen på, hvor længe man kan få sygedagpenge.” Kigger man fra et liberalt synspunkt da ville forslag som dette have den modsatte effekt. Da man som liberal vil mene, at et individ ikke ville arbejde, hvis det ikke behøvede. Et andet forslag fra Enhedslisten mod ulighed er, at de vil give ”Lavere skat for de laveste indkomster og højere skat på formuer, høje indkomster og kapitalindkomst.” Dette vil betyde, at dem, der tjener mest skal aflevere mere. Mens dem, der 12 SRO 08-04-2016 Sa-Ma Social ulighed tjener mindst, vil få mere. Dette vil betyde, at de svage i samfundet vil får højere økonomiske kapitaler. Dette ville videre føres til deres andre kapitaler. Hvilket blev fastsat gennem undersøgelsen. Denne model vil dog betyde, at dem der arbejder i topstillinger kan se frem til aflevere endnu mere af deres løn. Denne situation kunne i værste fald betyde, at store virksomheder vil flytte deres virksomheder ud af landet. Ulighed er svært at bekæmpe. Ifølge Sociologen Anthony Giddens er det ikke strukturen, der er bestemmende for hvordan individet vokser op. Giddens satte en teori op, hvori han sagde, at individet (agnes) selv var med til at bygge strukturen op. Dette betyder, at social arv ikke er en faktor i forhold til individets udvikling. Hermed sætter han også Bourdieu teori om kapitalerne til side. Derved gør Giddens ulighed til en mindre faktor i forhold til individet, levevilkår og levechance. Denne holdning deler Venstre. De mener ikke, at ulighed er et problem. De siger, at ”Man kan ikke bruge ulighed til så meget. Før finanskrisen var uligheden større, end den var under finanskrisen ” Venstre mener ligesom Liberal Alliance, at ulighed kan skabe en dynamik i samfundet. Partierne snakker også begge om, at ulighed både kan være godt for den fattige og for den rige. Eva Kjær udtalte sig tilbage i 2005 således om ulighed: ”Den skaber dynamik. Vi skal bare sikre, at dynamikken også kommer de dårligst stillede til gode” Denne måde at se ulighed på deler partierne med direktør og mange millionær Asger Aamund. Han udtalte sig til Liberal Alliances landsmåde, at ”Det gør ikke noget, at de rige bliver rigere – så længe kontanthjælpsmodtageren også bliver det. At departementschefen så bliver meget rigere end den enlige mor med tre unger, må vi leve med.” Her siger han, at hvis ulighed skal være godt så skal den både gøre de rige rigere, men især også de fattigere rigere. 4 - Konklusion Er social ulighed et problem? For at besvare dette spørgsmål har jeg i denne opgave arbejdet mig gennem de tre taksonomiske niveauer. Jeg er kommet frem til følgende. Social ulighed er en sjov størrelse. I et samfund kan det både være skadende, men også livgivende. I Danmark har vi klare holdningerne til social ulighed. Nogen mener det skal bekæmpes andre mener, der skal være mere. Jeg har gennem denne opgave set på både årsagerne og holdningerne til social ulighed i Danmark. Jeg har undersøgt Gini-koefficienten i Danmark, hvilket har givet et resultat på 26,46 gini-point. Jeg har diskuteret Venstres, 13 SRO 08-04-2016 Sa-Ma Social ulighed Enhedslistens og Liberal Alliances individuelle holdninger til social ulighed. Det er klart at se er der som sådan ikke er et svar på, om social ulighed er et problem i et samfund. Danmark er et meget lige samfund, men uligheden er steget de seneste år. Dette har betydet, at forskellen mellem rig og fattig er steget. Men der er ikke nogen samlet konklusion over om, dette har betydet, at den fattiges levevilkår og levechancer er blevet forringet. Vi har i Danmark en velfærd hvor man kan sidesætte social arv. Derfor har social ulighed ikke den samme betydning, da man stadigvæk kan bruge det danske velfærdssystem. Jeg konkluderer derpå, at i et lige samfund som Danmark, da er social ulighed ikke et problem. Individer har mulighed for velfærd. En velfærd som er med til at nedbringe den social arv og dermed og gøre social ulighed en mindre faktor. 14
