Cover page
Exam information
117192E001 - Teoriorienteret metode - 117192E001
Handed in by
Michele Høg Plet Thomsen
201608367@post.au.dk
Exam administrators
Team 3, Globale, Klassiske, Historie
team3.uvaeka.arts@au.dk
Assessors
Claus Møller Jørgensen
Examiner
hiscj@cas.au.dk
+4540513189
Adéla Sobotkova
Examiner
adela@cas.au.dk
+4587162317
Helle Strandgaard Jensen
Internal co-examinator
hs.jensen@cas.au.dk
+4527201234
Hand-in information
Eksaminator/Vejleder:
Andres Wulff Vissing Christensen og Adéla Sobotkova
Tro og love-erklæring:
Yes
Må besvarelsen gøres til genstand for udlån:
No
Må besvarelsen bruges til undervisning:
Yes
A n t a l t e g n : 43418
Teoriorienteret Metode, spor 1 – Hold B.
” Magt og autoritet i den politisk-religiøse sfære under enevælden” og ”Making data more
accessible”
Michele Høg Plet Thomsen
Studienummer: 201608367
Undervisere: Andres Wulff Vissing Christensen og Adéla Sobotkova
8. januar 2020
1
Indhold
Magt og autoritet i den politisk-religiøse sfære under enevælden................................................. 2
Indledning: ........................................................................................................................................... 2
Teoretiske overvejelser: ....................................................................................................................... 2
Metodiske overvejelser: ....................................................................................................................... 4
Analyse: ............................................................................................................................................... 9
Konklusion: ........................................................................................................................................ 11
Litteraturliste: ..................................................................................................................................... 13
Making data more accessible. ......................................................................................................... 15
Introduction: ....................................................................................................................................... 15
Problems and Background: ................................................................................................................ 15
Software Framework: ......................................................................................................................... 15
Data Acquisition and Processing: ...................................................................................................... 16
Implementation and Empirical Results: ............................................................................................. 18
Critical evaluation: ............................................................................................................................. 20
Conclusions: ....................................................................................................................................... 21
Acknowledgements: ........................................................................................................................... 21
References: ......................................................................................................................................... 23
Michele Høg Plet Thomsen, 201608367.
2
Magt og autoritet i den politisk-religiøse sfære under enevælden
Indledning:
Magt og autoritet under enevælden adskiller sig kraftigt fra andre perioder i dansk politiks historie
grundet den sammenfiltrering, der finder sted, af religion og politik. Efter reformationen i 1536 var
det ikke længere paven, som er overhovedet for kirken, men kongen 1. Dette betyder derfor også, at
efter indførelsen af enevælden i 1660 var det kongen, der havde ansvaret for kirken. Derudover var
det også en periode, hvor der skete en del forandringer indenfor dansk politik. Ditlev Tamm
argumenterer for, at man kan inddele perioden i 4 faser: Den første fase er pietismen, en trosretning
som specielt kong Christian d. 6 var stor tilhænger af og derfor fyldte den også en del i denne
sammenfiltrering, eftersom kirken nu reelt lå under kongen. Den anden fase omhandler
oplysningstiden og rationalismen, hvor folket generelt begynder at være mere kritiske, hvilket berører
øvrigheden. Den tredje fase omhandler reaktionen på fase to og den fjerde og sidste fase omhandler
grundlovens indførsel.2 Kirken gik dermed fra at være en selvstændig institution til en organisation,
der var afhængig af kongen3. Disse forandringer gjorde, at kirkens autoritet ikke var på samme plan
som før reformationen, og de var derfor nødsaget til at opnå magt og autoritet på anden vis, end blot
ved brug af guds ord. Denne opgave vil derfor i nærværende undersøgelse redegøre for, hvordan
teoretiske perspektiver og metodiske tilgange hentet fra teori, der betoner praksis, interaktion og
materialitet kan bruges til at undersøge udøvelsen af magt og autoritet i den religiøse sfære under
enevælden.
Teoretiske overvejelser:
Der findes forskellige måder at belyse magt og autoritet under enevældens religiøse styre på, som
hver især giver særlige perspektiver til at forstå magtforholdene mellem gejstlige, stat og samfund.
Denne opgave har dog valgt kun at benytte sig af Harald Gustafssons, og Pasi Ihalainen og Karin
Sennefelts teorier, som omhandler politisk kultur. I og med, at politisk kultur kommer til at være et
centralt begreb for forståelsen af denne opgave, vil en definition af, hvad der menes med begrebet
være nødvendig. Som udgangspunkt er definitionen af begrebet politisk kultur, den som
hovedsageligt er blevet brugt igennem undervisningen: ”de subjektive eller meningsbærende
Rasmussen, Carsten Porskrog. ”Reformationen”, i Danmarks historien i grundtræk. Steen Busck og Henning Poulsen
(red.), 2. Udg., 4. Ops. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2011, pp. 125.
2
Tamm, Ditlev, 2017: ”Fra maskinen til demokratiet: Kirkens ordning 1700-1901” i Greger-sen, Niels Henrik og
Carsten Bach-Nielsen (red.): Reformationen i dansk kirke og kultur 1700-1914, bind 2. Odense: Syddansk
Universitetsforlag, pp. 169.
3
Ibid, 158.
1
Michele Høg Plet Thomsen, 201608367.
3
elementer i politik, dvs. aktørernes politiske holdninger, orientering og identitet. […] det ikke var
tilstrækkeligt kun at fokusere på materielle interesser og institutionelle strukturer i analyserne; man
måtte også inddrage den politiske kultur, som individer socialiseres ind i”4. Dermed skal begrebet
forstås sådan, at for at kunne forstå periodens politiske udvikling og politiske systemer, skal man også
inddrage den kultur, som aktørerne var en del af. Harald Gustafssons argumenterer dog i hans bog,
Political Interaction in the Old Regime – Central Power and Local Society in the Eighteenth-Century
Nordic states, at politisk kultur kan defineres på andre måder. Han bygger videre på Almond og
Verba, som er den definition, der blev brugt i undervisningen, men han foreslår også, at politisk kultur
skal være reserveret til en form for politisk interaktion, rammen og ”spillereglerne”. Det vil sige, at
når der diskuteres politisk kultur og alt hvad dette indebærer, så mener Gustafsson, at
beslutningsprocessen også burde studeres og dermed betragtes som en del af politisk kultur. 5 Dette
tyder dermed på, at Gustafssons definition af politisk kultur, som tager udgangspunkt i Almond og
Verbas, samtidig afviger fra denne ved at inddrage politikernes beslutningsfaser.
I Pasi Ihalainen og Karin Sennefelts definition af politisk kultur læner de sig op af
Gustafsson teori i deres introduktion til bogen Scandinavia in the Age of Revolution: Nordic Political
Cultures, 1740-1820, eftersom de definerer politisk kultur, som de normer, værdier, koncepter,
diskurser og praktiser, som strukturerer og danner ramme for den politiske tankegang og handling6. I
forlængelse af dette følger Ihalainen og Sennefelt også en tilgang, som ”endeavours to combine
political and social history with the above-mentioned linguistic and cultural turn of historical
research”7. Hermed minder Ihalainen og Sennefelts definition af politisk kultur om Gustafssons, men
samtidig er der igen en afvigelse, præcis som med Gustafsson og Almond og Verba.
Harald Gustafssons inddragelse af definitionen af politisk kultur giver god mening, i og
med, at man på den måde ikke begrænser sine studier til en specifik social model8. Gustafsson påpeger
nemlig i samme bog, der omhandler 1700-tallets skandinaviske politiske arbejde, med fokus på
sidstnævntes inddragelse af det lokale samfund, at der som udgangspunkt findes fem forskellige
modeller, der beskriver forskellige måder, hvorpå staten (et begreb Gustafsson selv benytter om det
4
Den store danske, Politisk kultur, http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=143525
Gustafsson, Harald, 1994: Political Interaction in the Old Regime. Central Power and Local Society in the
Eighteetnth-Century Nordic States. Lund: Studentlitteratur, pp. 21.
6
Ihalainen, Pasi & Karin Sennefelt, 2011: ”General Introduction” in Ihalainen, Pasi, Michael Bregsbo,Karin Sennefelt
& Patrick Winton (eds.), 2011: Scandinavia in the Age of Revolution : Nordic Political Cultures, 1740-1820. Farnham,
Surrey, Burlington, VT : Ashgate, 2011, pp. 3.
7
Ibid, 3.
8
Gustafsson, 1994: 21.
5
Michele Høg Plet Thomsen, 201608367.
4
danske rige i perioden9) kan integrere samfundet i diverse beslutningsfaser10. Grunden til, at disse
forskellige modeller er vigtige, er fordi de samtidig kan fortælle noget om, hvordan magt og autoritet
blev udøvet. Figur 2A i Gustafssons bog Political Interaction in the Old Regime… er en model, der
viser, at staten pålægger bestemmelser ned på samfundet og er dermed én måde at udøve magt på.
Figur 2B i samme bog viser dog en model, hvor staten tager imod input fra samfundet, som staten
derefter balancerer med nødvendigheden og skaber sine bestemmelser ud fra dette, hvilket er en anden
måde at udøve magt og autoritet på.11 De forskellige modeller viser dermed forskellige
beslutningsprocesser, som kan benyttes til udøvelse af magt og autoritet i 1700-tallets Danmark –
noget jeg vil mene, også kan være gældende indenfor den gejstlige verden under enevælden, hvor
biskopperne kunne udøve magt og autoritet, for eksempel gennem interaktion med menigheden.
Gustafssons modeller omkring magt og autoritet hænger også godt sammen med
Ihalainen og Sennefelts teori omkring Skandinaviens position i Age of Revolution, noget Ihalainen
og Sennefelt definerer som en tid med dybdegående kulturelle forandringer og derudover ”was a
period when inherited structures and ways of thinking came to be challenged by alternative
conceptualizations of the legitimacy of political power, publicity and the public, social privilege and
the gendered roles of members of society”12. Grunden til dette skyldes, at denne periode og tankegang
frembragte en række udfordringer til de skandinaviske monarkier, som de formåede at tilpasse sådan,
at de passede til de politiske krav, som samfundet/den politiske elite og den konstitutionelle reform
havde til staten13. Dermed er der altså en sammenkobling mellem Ihalainen og Sennefelts teori
omkring Skandinaviens position i Age of Revolution og Gustafssons modeller omkring
udefrakommende faktorer, som havde indflydelse på de beslutningsfaser, der fandt sted, stat og
samfund imellem.
Metodiske overvejelser:
I forbindelse med opgavens problemformulering omkring udøvelsen af magt og autoritet er der blevet
valgt at fokusere på visitatserne – mere konkret i analysen bliver det Biskop Peder Herslebs visitatser.
Opgaven vil derfor fokusere på Hermansen, Imsen, Bjerkås og Latour som metodiske overvejelser til
analysens besvarelse, da det er de tekster, som er vurderet til at være de mest relevante metoder for
9
Gustafsson, 1994: 24.
Ibid, 19.
11
Ibid, 18-19.
12
Ihalainen og Sennefelt, 2011: 2.
13
Ibid, 7.
10
Michele Høg Plet Thomsen, 201608367.
5
opgavens omfang. Til denne opgavebesvarelse kunne Bennet og Joyces tekst Material Powers også
være blevet brugt, men dette er blevet undladt, eftersom der er blevet vurderet at deres vigtigste
element fra denne tekst, omkring udøvelsen af magt og autoritet, som er flow, stadig kommer til
udtryk i opgaven. Det flow der her tales om, er de strømninger som er tilstede imellem instanserne.
Det vil sige, at staten udøver en magt igennem de instanser og aktører, som er tilstede, hvor karakteren
af den magt, der bliver udøvet, afhænger af de instanser og deres indbyrdes opfattelse af magtens
størrelse og/eller samarbejde14. Dette skyldes, at denne opgave her ser en sammenhæng imellem
Bennet og Joyces tekst og Steiner Imsens tekst Superintendenten. E. studie i kirkepolitikk,
kirkeadministrasjon og statsudvikling mellom reformasjonen og eneveldet, i forhold til biskoppernes
udøvelse af magt og autoritet. Dette vil dog blive uddybet nærmere senere i opgaven. En
sammenkobling kunne også være gældende for Bruno Latour og Reinhart Koselleck, hvor Kosellecks
forståelse af begrebshistorie og socialhistorie kunne være brugbar som supplement til Latours
forståelse af materialitets indflydelse på udøvelsen af magt og autoritet. Grundet opgavens omfang
har det dog ikke været muligt at inkludere begge teoretikere, og det er derfor blevet vurderet, at Latour
er den vigtigste af de to, til denne opgavebesvarelse.
Ved brug af Karsten Hermansens tekst Kirken, kongen og enevælden. En undersøgelse
af det danske bispeembede 1660-1746 kan man ikke komme udenom, at han har en skematisk
fremgangsmåde, hvor han systematiserer og sammenligner visitatsundersøgelserne af forskellige
kirker i hans forsøg på at undersøge biskoppernes rolle som tilsynsmænd. Hermansen udtaler dog
selv, at denne fremgangsmåde er besværligt – hvis ikke umuligt – eftersom, at der ikke er nok
kildemateriale, som er blevet overleveret15. Dette gør, at Hermansens syn på visitatsundersøgelserne
bliver snævert. Samtidig bliver man også nødt til, at stille sig kritisk, i forhold til de visitatsberetninger
som vi får kendskab til igennem hans tekst, samt hans resultater af dem. Dette skyldes, at Hermansen
skematiserer disse beretninger ved brug af forskellige emner eller kategorier, som bliver berørt i
visitatserne og bruger dette til at belyse en udvikling af de områder, hvor biskopperne havde
indflydelse. Men i sådanne undersøgelser er man nødsaget til at huske på visitatsernes formål og
dermed også forholde sig til det, som ikke er blevet nævnt, i og med, at det ofte er det ”unormale”,
som bliver skrevet ned, og det ”normale” som bliver undladt. Dette gør dog ikke, at Hermansen er
ubrugelig i forhold til, at benytte ham som en del af opgavens metodiske overvejelser.
Bennett, Tony & Patrick Joyce, 2010: “Material Powers: Introduction” in Bennett, Tony & Patrick Joyce (eds.), 2010:
Material powers: cultural studies, history and the material turn. London, New York : Routledge, 2010, pp. 1.
15
Hermansen, Karsten, 2005: Kirken, kongen og enevælden. En undersøgelse af det danske bispeembede 1660-1746.
Odense: Syddansk Universitetsforlag, pp. 113.
14
Michele Høg Plet Thomsen, 201608367.
6
Hermansens tekst kan bruges til at undersøge udøvelsen af magt og autoritet igennem
visitatsberetninger. Dette skyldes, at han argumenterer for, at kongen, under enevælden, ikke ændrede
noget ved bispeembedet, hvilket dermed må betyde, at bispernes tilsynsopgave – altså visitatserne –
ikke blev ændret grundet kongens indflydelse, men grundet de religiøse udviklinger, som fandt sted16.
Således kan det blive fremstillet, at det er de religiøse udviklinger, som skal belyste periodens magt
og autoritet og ikke kongen, idet han, ifølge Hermansen, ikke greb ind. Til dette stiller Hermansen
også spørgsmålstegn og undrer sig over, hvorvidt dette skyldes, at lovgivningen allerede var stram
nok og også blev overholdt, eller om det skyldes, at kongen og kirken havde ”et fælles mål, som var
det samme både før og efter 1660, nemlig dannelsen og fastholdelsen af et kristent samfund”. 17 Dog
er det i denne sammenhæng vigtigt at pointere, at kongen under enevælden, specielt de pietistiske
konger, lavede ændringer, som havde tilknytning til, eller betydning for, kirken, hvilket bliver
tydeliggjort igennem diverse forordninger18 – dette bliver dog ikke nævnt i Hermansens tekst.
Derudover viser sidstnævnte også, at enevældens indførsel gjorde, at kongerne nu var tættere på
kirken end nogen sinde før. Dette må derfor også betyde, at der kom flere ændringer indenfor kirken,
eftersom kongens personlige overbevisninger nu kunne spille en større rolle – noget som tydeligt
kommer til udtryk igennem blandt andet Christian 6.s regeringstid. Dette er dog ikke noget,
Hermansen beskæftiger sig med i hans overvejelser.
Karsten Imsen påpeger, at kongens mål, efter reformationen, var konfessionel enhed,
eftersom dette kunne være med til at skabe politik stabilitet19. Målet med konfessionel enhed kan
muligvis være det, som Hermansen refererer til, når han hentyder til, at ”kongen og kirken havde et
fælles mål, som var det samme både før og efter 1660”20. Hvis dette var tilfældet, ville dette tillægge
biskopperne en del magt over de gejstlige og befolkningen, idet de blev kongens ”politimænd”, som
skulle overvåge dem, som var mest modtagelige overfor nye tankegange (hvilket ofte var de gejstlige
igennem deres udenlandske universitetsophold)21. Samtidig ville konfessionel enhed også være med
til at give kongen livsynsmonopol, som ville være med til at styrke kongemagtens autoritet blandt
16
Hermansen, 2005: 156.
Ibid, 157.
18
Schou, Jacob Henric, 1822: Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre
trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilli-gemed et nøiagtigt Udtog af de endnu gieldende, for saavidt
samme i Almindelighed angaae Undersaatterne i Danmark, forsynet med et alphabetisk Register [3. bind]. København:
Gyldendal, hhv. pp. 296-299 + pp. 426-434.
19
Imsen, Steinar, 1980: Superintendenten. E. studie i kirkepolitikk, kirkeadministrasjon og statsudvikling mellom
reformasjonen og eneveldet. Trondheim, pp. 271.
20
Hermansen, 2005: 157.
21
Imsen, 1980: 261-64.
17
Michele Høg Plet Thomsen, 201608367.
7
samfundet22. Dermed argumenterer Hermansen og Imsen begge for, at den magt, der var tilstede inden
enevælden, også er gældende under enevælden, men de giver hver deres fortolkning af, hvordan
denne magt og autoritet skal forstås i praksis igennem visitatserne. Denne praksis kan dermed kobles
på den benyttede teori fra Pasi Ihalainen & Karin Sennefelts definition af politisk kultur, hvor de
definerer det som de normer, værdier, koncepter, diskurser og praktiser, som strukturerer og danner
ramme for den politiske tankegang og handling.
Hermansen og Imsen argumenterer samtidig begge også for, at der, både før og under
enevælden, sker en interaktion via visitatserne – dog er de uenige om hvordan dette opstår. Imsen
argumenterer for, at der oprindeligt skete en interaktion imellem kongen og kirken igennem
visitatsberetninger, eftersom det både skulle have været superintendenten, rigets teologiske ekspert,
og lensherren, som udførte dem23. Derimod argumenterer Hermansen for, at denne interaktion opstår
imellem biskopperne og ”meningsmanden”, eftersom visitatserne skulle fungere som et
kontrolinstrument af prædiken, katekisation, præste- og menighedssager24. Hvis man fokuserer på
Imsens metode til at forstå de gejstliges autoritet, skal man se biskopperne som et mellemled mellem
centralmyndigheden og de lokale. Dermed bliver biskoppernes magt og autoritet belyst igennem
relationen til de to instanser. Imsen ser derfor instanserne som knudepunktet for magt og autoritet,
hvilket der i denne opgave menes, også er tilfældet med Bennet og Joyce. Her er sammenhængen
mellem de to tekster, i forhold til udøvelsen af magt og autoritet, instanserne, eftersom begge parter
ser dem som knudepunktet for muligheden af udøvelsen af magt og autoritet. Som nævnt påpeger
Imsen, at udøvelsen af dette forekommer igennem relationerne til de to instanser, hvor Bennet og
Joyce, som nævnt, påpeger, at den magt, der kan udøves, afhænger af de berørte instanser og deres
indbyrdes opfattelse af magtens samarbejde, dvs. det fermøse flow.
I hans tekst Fra tilskuer til deltager? Offentlig deltagelse i Norge i overgangen mellom
enevelde og konstitusjonelt styre argumenterer Trond Bjerkås også for, at der er en sammenhæng
imellem visitatserne og interaktion. Han ser blot visitatserne som arenaer for interaktion mellem
folket og øvrigheden, men påpeger også, at visitationsprotokollerne ”gir innblikk i kirken som en
sosial arena som delvis unndro seg øvrighetens kontroll ”25. Derudover argumenterer Bjerkås også
22
Imsen, 1980: 260.
Ibid, 13.
24
Hermansen, 2005: 115-24.
25
Bjerkås, Trond, 2016: FRA TILSKUER TIL DELTAGER? Offentlig deltagelse i Norge i overgan-genmellom enevelde
og konstitusjonelt styre. Trondheim: ph.d.-afhandling ved NTNU, pp. 99-101 (artiklen: "Fra eneveldets scene mot
representative forsamlinger: visitasen som offentlig arena i Norge, ca. 1750–1850”).
23
Michele Høg Plet Thomsen, 201608367.
8
for, at visitatserne blev et instrument til at gennemføre de reformer, som opstod efter reformationen26.
Det vil dermed sige, at der er en sammenhæng imellem Hermansen, Imsen og Bjerkås, i det de alle
tre argumenterer for, at den magt og autoritet, der var tilstede inden enevælden, også er gældende
under enevælden, som, ifølge Bjerkås, kan ses igennem visitatserne. Dog mener han, at visitatserne
blev brugt som et værktøj til at føre kontrol med præsterne og derigennem også opdragelsen af
menigheden27, hvilket dermed viser, at Bjerkås, modsat Hermansen, antager, at visitatserne er et
instrument for kongens magt og autoritet og ikke kirken.
I forlængelse af ovennævnte argumenterer Bjerkås også for, at visitatsberetningerne
fremstiller kirken ”som en viktig sosial arena, preget av allmuens egen kultur”28. Hvis dette er
tilfældet, så burde biskoppernes magt og autoritet ses som en interaktion med folket, eftersom de
kunne præge kirken indenfor dens sociale arena – noget som kan kobles sammen med Imsen og
Bennet og Joyce. Dette kommer også til udtryk lidt senere i hans afhandling, hvor han pointerer at
”befolkningen i større grad skulle styre seg selv snarere enn å bli regjert av en påstått allmektig stat”29.
Derudover mener Bjerkås, at der i perioden 1750-1850 sker en ændring med visitatserne, hvor de går
fra at være en arena, hvor statsmagten manifesterer sin magt, til en ”forsamlinger med representative
trekk” og mere ”eksklusivt religiøse arenaer30. Det vil sige, at autoriteten skal forstås gennem en
forhandling, hvor begge parter har en hvis indflydelse. Dermed bliver fokusset i visitatserne
biskoppernes politiske funktion igennem mødet med andre aktører, hvilket gør kirken til en arena for
interaktion. Dette adskiller sig fra Hermansens tilgang, eftersom han forstår biskopperne som
værende den eneste måde at belyse autoritet på. Bjerkås og Hermansen viser dermed forskellige
interaktionsmuligheder i visitatserne og de mange måder man kan undersøge magt og autoritet i
visitatserne på. Dette kan refereres tilbage til Gustafssons teori omkring sammenhængen mellem
politisk kultur og de forskellige beslutningsprocesser.
Som nævnt i afsnittets begyndelse vil Bruno Latour og hans tekst En ny sociologi for et
nyt samfund også blive brugt, da denne tekst kan benyttes til at undersøge de materielle aspekter i
visitatserne, som kan bruges til at belyse magt og autoritet i perioden. Her er det vigtigt at forstå det,
som Latour kalder ”det sociale”, eftersom dette ikke er en fast enhed. Tværtimod er ”det sociale”
26
Bjerkås, 2016: 106.
Ibid, 106.
28
Ibid, 117.
29
Bjerkås, 2016: 122.
30
Ibid, 122, 123.
27
Michele Høg Plet Thomsen, 201608367.
9
noget, som opstår i relationen mellem aktørerne. Det vil sige, det netværk som finder sted, som
reproducerer og producerer bevidstheden om de sociale og politiske relationer 31. Dette er vigtigt for
Latours forståelse af udøvelsen af magt og autoritet, eftersom han argumenterer for, at ”når magten
virkelig udøves, er det, fordi den ikke er gjort af sociale bånd; når den er betinget af sociale bånd,
udøves den ikke ret længe”32. Dette er dermed en modsigelse i forhold til tidligere teoretikere og
historikere nævnt i denne opgave, eftersom de alle antyder, at det netop er interaktionen – det sociale
bånd – som er knudepunktet for udøvelsen af magt og autoritet. Dermed er der en ny forståelse af
magt og autoritet i perioden.
Et af Latours hovedpunkter, som vil blive undersøgt og brugt i denne opgave, er hans
metode omkring tings agens. Han argumenterer nemlig for, at forskellige genstande kan
fremprovokere aktørernes handlinger og samtidig også være i stand til at beskrive sociale og/eller
politiske relationer, eftersom de ”i praksis, udlåner deres ’jernhårde’ egenskab til det ulykkelige
’samfund’”33. Hermed skal det ikke forstås sådan, at Latour påstår, at det er genstandene, som
bestemmer aktørernes handling, men i stedet, at handlingen defineres på forskellige måder, blandt
andet ”autorisere, åbne for, betinge, opmuntre, tillade, antyde, påvirke, blokere, muliggøre, forbyde
osv”34. Dette gør, at genstande, eller ting som Latour beskriver det, kan have en indflydelse på
forståelsen af udøvelsen af magt og autoritet. Dette betyder dermed også, at materialitet kan bruges
til at undersøge udøvelsen af magt og autoritet.
Analyse:
Som nævnt vil denne analyse tage udgangspunkt i Biskop Peder Herslebs visitatsberetninger i forhold
til en undersøgelse af udøvelsen af magt og autoritet under enevælden. I denne undersøgelse vil
opgaven ikke beskæftige sig med, hvad visitatsberetningerne indeholder, men i stedet analysere,
hvilke faktorer – praksis, interaktion og materialitet – som er af betydning for udøvelsen af magt og
autoritet under enevælden.
Når man analyserer Biskop Peder Herslebs visitatsberetninger, kan man med fordel
benytte sig af de ovennævnte teorier og metoder. I denne opgaves metodiske overvejelser er der blevet
argumenteret for, at det er relationen mellem instanserne – folket og kirken – som er knudepunktet
31
Latour, Bruno, 2008 [2005]: En ny sociologi for et nyt samfund. København: Akademisk Forlag, pp. 87-88.
Ibid, 89.
33
Latour, 2008: 91, 95.
34
Ibid, 95.
32
Michele Høg Plet Thomsen, 201608367.
10
for udøvelsen af magt og autoritet. Dette kommer også til udtryk igennem visitatsberetningerne, hvori
Peder Hersleb finder det vigtigt at notere, hvem og hvor mange, der er tilstede. Han finder tydeligt
deres tilstedeværelse vigtigt, eftersom det tyder på, at i de visitatsberetninger, hvor der har været et
stort fremmøde, er interaktion mellem kirke og folket opstået, eftersom der ofte har været utilfredshed
med enten præsten eller degnen35. Derudover pointerer Hersleb også ungdommens læsning og læring.
Han roser, når ungdommen har lært katekismen og specielt når de selv kan tænke ud over det
indlærte36, men samtidig noterer han det også, når ungdommen forsømmer deres læring 37. Dette
påviser, at Peder Hersleb, og muligvis den gejstlige verden generelt, er bevidst om vigtigheden af en
relation mellem kirken og folket – her præsten og dengen og ungdommen. Hvis ungdommen ikke
møder op og integrerer sig i kirken, kan de to instanser ikke opbygge en relation og omvendt, når
ungdommen integrerer sig, giver det de to instanser mulighed for at opbygge en relation, som ifølge
Imsen, er nødvendig for udøvelsen af magt og autoritet.
Som nævnt tyder det på, at der igennem Hersleb er en bevidsthed om ungdommen og
deres fremmøde og at det er vigtigt for kirken, at der er et stort fremmøde38. Det store fremmøde giver
mulighed for en stor interaktion, men derudover giver det også, ifølge Bjerkås, mulighed for en stor
arena, hvor denne interaktion med folket kan opstå39. Det modsatte er dermed gældende når ”Der vare
mange borte af ungdommen, som sagdes at være i hoverie, og de, som vare tilstæde, fandtes kun
maadelige, sær i begreb”40. Praksis og interaktion har dermed betydning for udøvelsen af magt og
autoritet, eftersom vi kan se, ved brug af både Imsen og Bjerkås, at de to begreber er af betydning i
Biskop Peder Herslebs visitatsberetninger. Dette hænger også fint sammen med Harald Gustafssons
modeller, hvor kirken, som arena for interaktion, har indflydelse på den beslutningsproces, der finder
sted ved udøvelsen af magt og autoritet under enevælden.
I forlængelse af Bjerkås’ observering af, at kirken er en arena, kan Bruno Latour også
bruges. Han argumenterer nemlig for, som nævnt, at ting kan være i stand til at beskrive sociale
og/eller politiske relationer41. I samtlige visitatsberetninger har Hersleb et stort fokus på bøgerne og
Larsen, Christian, 2003: Hoveriet og arbejdet skal gøres, kroppen skal bruges; sjælen kan have, hvem der vil…
Biskop Peder Herslebs visitatsindberetninger 1739-1745. Haderslev: Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk
Historie & Selskabet for Danmarks Kirkehistorie, pp. 25-26.
36
Ibid, 26.
37
Ibid, 23.
38
Larsen, 2003: 24.
39
Bjerkås, 2016: 117.
40
Larsen, 2003: 25.
41
Latour, 2008: 91.
35
Michele Høg Plet Thomsen, 201608367.
11
vigtigheden af, at ungdommen også lærer af disse42. Dermed tyder det på, at udover at kirken er en
arena for interaktion, så er den også en arena for lærdom, eftersom bøgerne, og brugen heraf, giver
mulighed for lærdom og senere hen interaktion. Samtidig kan Latours metodiske tilgang omkring
materialitet også kobles sammen med Imsens tilgang omkring interaktion, eftersom det tyder på, at
materialitet giver anledning til interaktion. Dette kan ses i visitatsberetningerne, hvor ”bønderne af
annexet klagede, at deres klokke ikke duede” og ”paa kirken kunde ei sees brøstfældighed, men
bønderne klagede, at alt træ-verket i taget og taarnet var uduelig, og at seier-verket var borttagt,
hvilket blev skrevet strax til patronen”43. Hermed har materialitet også en betydning for udøvelsen af
magt og autoritet under enevælden.
Konklusion:
Ud fra opgavens teori og metode kan der konkluderes at praksis, interaktion og materialitet alle tre
kan bruges til at undersøge udøvelsen af magt og autoritet under enevælden. Dette kan ses i
forlængelse af opgavens analyse af Biskop Peder Herslebs visitatsberetninger, hvor Imsen, Bjerkås
og Latour er blevet benyttet. Her er der kommet frem til, at praksis og interaktion er af betydning for
visitatsberetningerne, idet det tyder på, at Peder Hersleb er bevidst om vigtigheden af en relation
mellem kirken og folket, for at opnå magt og autoritet. Dette bekræfter dermed Imsens metode og
hans syn på relationen mellem instanserne – folket og kirken – som værende knudepunktet for magt
og autoritet, hvilket denne opgave har argumenteret for, også er tilfældet med Bennet og Joyce.
Opgavens metodiske overvejelser af Bjerkås’ fortolkning af visitatserne som arenaer
for interaktion mellem folket og øvrigheden kommer også til udtryk i Biskop Peder Herslebs
visitatsberetninger, hvor det store fremmøde i kirken giver mulighed for en stor arena, hvor
interaktion med folket kan opstå. I denne forbindelse kan Harald Gustafssons modeller omkring
beslutningsprocesser også inddrages, idet kirken som arena for interaktion, kan have indflydelse på
den beslutningsproces, som finder sted, når der er tale om udøvelsen af magt og autoritet under
enevælden. Også ved benyttelse af Latour, bliver kirken en arena for lærdom, hvilket kan ses i
Herslebs visitatsberetninger, eftersom bøgerne, og brugen heraf, giver mulighed for lærdom og senere
interaktion. Derudover kan der også konkluderes, at materialitet giver anledning til interaktion. Dette
kan ses i visitatsberetningerne, hvor folket bruger klokker, træværk eller andre materielle ting til at
42
43
Larsen, 2003: 23-34.
Ibid, 26, 27.
Michele Høg Plet Thomsen, 201608367.
12
skabe interaktion. Praksis, interaktion og materialitet har dermed alle indflydelse på magt og autoritet
i den religiøse sfære under enevælden.
Michele Høg Plet Thomsen, 201608367.
13
Litteraturliste:
Bennett, Tony & Patrick Joyce, 2010: “Material Powers: Introduction” in Bennett, Tony & Patrick
Joyce (eds.), 2010: Material powers: cultural studies, history and the material turn. London, New
York : Routledge, 2010, pp. 1-22.
Bjerkås, Trond, 2016: FRA TILSKUER TIL DELTAGER? Offentlig deltagelse i Norge i overgangenmellom enevelde og konstitusjonelt styre. Trondheim: ph.d.-afhandling ved NTNU, pp. 99
(artiklen: "Fra eneveldets scene mot representative forsamlinger: visitasen som offentlig arena i
Norge,
ca.
1750–1850”).
Link
(besøgt
22.08.2019):
https://ntnuopen.ntnu.no/ntnu-
xmlui/bitstream/handle/11250/2428996/Trond%20Bjerk%c3%a5s_PhD.pdf?sequence=1&isAllowe
d=y.
Den store danske, Politisk kultur, Link: (besøgt d. 12.10.2019):
http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=143525
Gustafsson, Harald, 1994: Political Interaction in the Old Regime. Central Power and Local Society
in the Eighteetnth-Century Nordic States. Lund: Studentlitteratur, pp. 11-28.
Hermansen, Karsten, 2005: Kirken, kongen og enevælden. En undersøgelse af det danske
bispeembede 1660-1746. Odense: Syddansk Universitetsforlag, pp. 111-158.
Ihalainen, Pasi & Karin Sennefelt, 2011: ”General Introduction” in Ihalainen, Pasi, Michael
Bregsbo,Karin Sennefelt & Patrick Winton (eds.), 2011: Scandinavia in the Age of Revolution :
Nordic Political Cultures, 1740-1820. Farnham, Surrey, Burlington, VT : Ashgate, 2011, pp. 1-14.
Link
(via
AU
Library
og
WAYF,
besøgt
08.09.2019):
https://ebookcentral-proquest-
com.ez.statsbiblioteket.dk:12048/lib/asb/detail.action?docID=744120.
Imsen, Steinar, 1980: Superintendenten. E. studie i kirkepolitikk, kirkeadministrasjon og
statsudvikling mellom reformasjonen og eneveldet. Trondheim, pp. 1-28 + 256-289.
Larsen, Christian, 2003: Hoveriet og arbejdet skal gøres, kroppen skal bruges; sjælen kan have, hvem
der vil… Biskop Peder Herslebs visitatsindberetninger 1739-1745. Haderslev: Selskabet for
Udgivelse af Kilder til Dansk Historie & Selskabet for Danmarks Kirkehistorie, pp. 23-34.
Latour, Bruno, 2008 [2005]: En ny sociologi for et nyt samfund. København: Akademisk Forlag, pp.
86-109.
Michele Høg Plet Thomsen, 201608367.
14
Rasmussen, Carsten Porskrog. ”Reformationen”, i Danmarks historien i grundtræk. Steen Busck og
Henning Poulsen (red.), 2. Udg., 4. Ops. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2011.
Schou, Jacob Henric, 1822: Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve,
samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilli-gemed et nøiagtigt Udtog af
de endnu gieldende, for saavidt samme i Almindelighed angaae Undersaatterne i Danmark, forsynet
med et alphabetisk Register [3. bind]. København: Gyldendal, hhv. pp. 296-299 + pp. 426-434.
Tamm, Ditlev, 2017: ”Fra maskinen til demokratiet: Kirkens ordning 1700-1901” i Greger-sen, Niels
Henrik og Carsten Bach-Nielsen (red.): Reformationen i dansk kirke og kultur 1700-1914, bind 2.
Odense: Syddansk Universitetsforlag, pp. 157-182.
Michele Høg Plet Thomsen, 201608367.
15
Making data more accessible.
By Michele Høg Plet Thomsen
Abstract:
This paper involves specific instruction on web-scraping, Git Bash and Rstudio, and includes a
guideline on how to web-scrape and clean your data to make it usable for any project. When doing
this, this project has chosen to collect all the data available on www.Kvinfo.dk when searching on
“enke” (widow). Regarding web-scraping from JAVA-built websites, this paper has been structured
so that others easily can use this paper as a manual for their own project. It involves tools and codes
on how to extract data from a JAVA-built website using xpath and a minimal HTML-knowledge,
how to erase thousands of files at once, and collect all your data into a csv-file.
Keywords:
Webscrape; Git Bash; RStudio; csv-file; Kvinfo.dk
Introduction:
The internet is used more and more rapidly for each day, not only for the fun of it or everyday use,
but also for scholars and students to find their data. Many, including myself, use the internet for their
research.44 Data, sources and general information has been digitalized and is available on the internet
and archives constantly works on digitalizing their resources to follow the development45.
Unfortunately, due to this mass digitalization, much of the data on the internet, has either not been
digitalizes properly or has not been updated since it was first digitalized years ago. This causes many
problems, especially for scholars, who either have to go plan b, c, or d, due to the missing data, or
spend precious time extracting and cleaning the data – time that could have been spend better.
Therefore, this paper will extract data from Kvinfo.dk regarding widows and make the data more
accessible so scholars, colleagues or others can benefit from my work, or similar digitalized data.
Problems and Background:
I originally wanted to examine if there was a specific period(s), where widows appeared more rapidly
in the minutes than other periods by using the data available on Kvinfo.dk. However, Kvinfo.dk are
not as user-friendly as one would like, for a project like this. When searching for the word enke
44
45
Deniz and Geyik 2015, p. 899 & 902.
Rigsarkivet. “Rigsarkivets digitaliseringsstrategi”.
Michele Høg Plet Thomsen, 201608367.
16
(widow in English) 3533 files appeared. Many of these files were empty and furthermore, none of the
files could be downloaded. If I were to go through all of these files manually, I would have no time
left, before my deadline, to write my paper. I therefore managed to web-scrape my data by using
datacarpentry.org on web-scraping and tutorials on HTML-coding and Xpath on w3schools.com. I
highly recommend going through these tutorials before starting your own project. Once these were
read, Git Bash was used to download all the files on to the computer and afterwards deleting the
empty files. Hereafter Rstudio was used to clean the data and make it usable (a further description on
how this has been done, will occur in the “Data Acquisition and Processing”).
Software Framework:
First of all, all my tools and programs has been used on a windows10 computer. This has an influence
on any user who has a different software, since some of the coding that have been used can be different
on macOS, Linux or other software, which may result in errors. Since my computer has windows10
as
software,
I
have
downloaded
Git
for
windows
computer
by
using
this
link:
http://swcarpentry.github.io/shell-novice/setup.html. In order to use Rstudio, R has to be installed
since that program is the engine – Rstudio will simply not work unless you have installed R first. If
in doubt follow this link: https://datacarpentry.org/r-socialsci/setup.html. I have used version 3.6.1.
Since Word and Git Bash does not always cooperate, I have downloaded the program Atom –
https://atom.io/ – where all my codes have been written. It is not always possible to copy-paste from
Word programs to Git Bash, but in Atom, this is possible. It is not a requirement to have installed
Atom, but it can be very helpful and timesaving. Remember, JavaScript 64-bit might be required in
order to be able to use the needed programs for this project. For further details see appendix 1.
Data Acquisition and Processing:
All my data, Rscript, project and etc. can be downloaded through Github here:
https://github.com/Digital-Methods-HASS/AU555306_Thomsen_Michele. All the needed data is
named Kvinfo_exam.zip and should be available by clicking “Download ZIP”. Once downloaded
open the folder “kvinfo_exam.zip” > “Kvinfo_exam” > “Kvinfo_Exam.Rmd. If this does not work,
close “Kvinfo_Exam.Rmd” and open “KvinfoExam.Rproj and it should be ready to be run.
As mentioned, all my data has been web-scraped from Kvinfo.dk and the entire guideline on how this
has been done is described below. I do recommend everyone who wants to follow this guideline and
run it themselves, to be patient. Due to the many files that needs to be web-scraped, this process takes
Michele Høg Plet Thomsen, 201608367.
17
hours to finish, so when you begin your project, either this or another, which includes many files,
take half a day out of your calendar and you should be ready. If you would like to run this project, all
the data is available on Github (the link above) and you can therefore skip the following section on
Git Bash.
Git Bash:
First of all, the files need to be downloaded onto your own computer, so that you will be able to work
with them. This is done by running a for-loop in Git Bash on the website you want to be working
with. A for-loop is essentially one step that is repeated separately on every file in your data by using
one code. My for-loop look like this:
for i in $( seq 29040 37626); do
echo $i;
curl 'https:www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid='$i > $i.html;
sleep 1
done;
my seq number has been taken from kvinfo.dk, where 29040 is the first file I want to extract and
37626 is the last. In my case, this number could be found in the URL:
This for-loop took a couple of hours due to the many files. In the code, sleep 1, has been inserted.
This will make sure that the websites server will not crash while scraping that many files. The code
simply tells Git Bash to take a one second break every time the loop has been run. Depending on the
number of files you are scraping, this number can be changed. I will, however, advise you to use this
code, due to ethical reasons. Also, remember to always have the legal requirements in order, before
web-scraping any data.
Once the files have been scraped all the empty files has to be deleted. In order to see
which files are empty and which is not, I went to my data folder, containing all my web-scraped data
and opened Git Bash. I used the code ls to make sure all my data was represented and afterwards I
ran the code md5sum *.html. This code will give me the grep of all my files, which I need in order to
delete the necessary files. The grep number is a number given every file in Git Bash. Be aware that
the grep changes depending on which internet server you are on. I therefore recommend that every
Michele Høg Plet Thomsen, 201608367.
18
step used in Git Bash is taking place right after you have found your grep. The grep number which
shows the empty files should be the same number throughout, but always doublecheck this. In my
case the grep was: c6e8d1d320a4c36bdc578f91f15bb0f4. To delete the empty files this code:
md5sum *.html | grep 'c6e8d1d320a4c36bdc578f91f15bb0f4' | cut -d' ' -f3 | xargs -r -i rm {} has been
run. There is a slight chance, this might not work for you. 1. Make sure your grep is correct and -t
might need to be inserted in the code md5sum *-t.html. Once this has been done, all your empty files
should be deleted from your folder and you no longer need to use Git Bash – at least not throughout
this paper.
Rstudio:
If you do not have R and Rstudio downloaded, go back to “Software Framework” and follow the
guidelines from the datacarpentry. I found it easier to run the codes in Rmarkdown, but that is
individual. The 1st step in Rstudio is to make sure you have installed the needed packages. If you have
used Rstudo before and therefore, already installed the following packages, these codes should be
necessary:
library(rvest)
library(tidyverse)
However, if this is your first time using Rstudio, you have to install the packages by running these
codes:
install.packages(“rvest”)
install.packages("tidyverse")
Once you have written install and pressed the tab-button, it should appear automatically and you then
have to tell the program which package you want installed.
In order to insert your data into Rstudio, you have to use the following code:
Kvinfo <- read_html("./data/ 29040.html ")
Be aware, this code will only extract 1 file. “Kvinfo” is the name of my data in Rstudio and
“read.html” is my function. Since my files in my data folder is saved as an HTML the code
“read.html” has been used. If this have been saved as a text file, “read.text” would have been the
correct code. My argument is in my parentheses and is the file I would like to insert into Rstudio.
In order to insert all the files, we first have to extract the text from the data. This happens
by using HTML and xpath knowledge. Again, see “Software Framework” if you are in any doubts
about this. In order to find your xpath, you need to press the F12 button to open the HTML-codes in
one of the saved files. Once you have found your text body, or any other information you want, you
Michele Høg Plet Thomsen, 201608367.
19
right click and press copy xpath. This, you insert in Rstudio. Remember, your xpath most likely will
be different than mine, so I recommend you write my code intro Atom and then insert your own xpath
before using it in Rstudio. The code is as following:
xp <- '//*[@id="dv"]/table[2]/tbody/tr[2]/td'
Kvinfo %>%
html_nodes(xpath = '//*[@id="dv"]/table[2]') %>%
html_table(fill = TRUE)[[1]] -> Kvinfo1
The first line will make your xpath a value, whereas the second line insert your text into Rstudio as a
data. The code “%>%” is a pipe, which makes it possible to run multiple codes in one code. The next
code will, in principally, do the same as the previous codes, but since this is a for-loop, it will work
for all the files.
filenames = list.files("./Data/", full.names = T)
title <- c()
text <- c()
for(chr in filenames){
chr %>%
read_html() %>%
html_nodes(xpath = '//*[@id="main-contents"]') %>%
html_table(fill = T) -> link
link[[1]]->link
titel <- link[9,1]
tekst <- link[11,1]
title <- append(title, titel)
text <- append(text, tekst)
}
This code did, in my case, show an error. Because of this, one file is missing, however, for this
purpose it is acceptable. All of our data is now in Rstudio in a table; however, this is still too messy
Michele Høg Plet Thomsen, 201608367.
20
to be used and further cleaning is therefore necessary. We are interested in having only two columns
in our table – title and text. The following code has therefore been run:
kvinfo_dk <- tibble(titel = title, referat = text)
In the text-column, “« Se emneord” and the following spaces are still present. It would have been
optimal to remove these, however, due to the amount of time spend on the project and the many errors
that appeared in trying to remove them, Max and I decided that their presence was okay. The final
step is to convert it into a csv file, so that your data is reusable. This is done by using the code:
write.csv(kvinfo_dk, "kvinfo_widow.csv")
Again, the names of “kvinfo_dk” and “kvinfo_widow.csv” is optional. You can write whatever you
like as long as it makes sense, not only for you, but also for others that might benefit from your work.
I highly recommend you to save your files in a csv-file, since this makes it easier for other scholars,
colleges or students to reuse and work with your data.
Implementation and Empirical Results:
The result of the steps above, collected all the files in a table containing the date of the files and the
text and furthermore, managed to delete thousands of files by one click only.
Figure 2: Before cleaning files
Figure 1: After cleaning files
The final table has then been saved in a csv – comma separated value – file, shown in github as
kvinfo_widow.csv. This was the end-goal of the project, since this made the data on kvinfo.dk
reusable, not just for me, but for anyone who would like to use their database. If, for instance, I would
like to make a timeline over the periods where widows were most mentioned in the protocols from
kvinfo.dk, my dataset would be ready to be used in openrefine to adapt my dataset, so that it is ready
to be used in voyant or Rstudio – in this case voyant would be sufficient. Because my data is based
on texts and not numbers, the dataset will need some further cleaning, in order to create a timeline
using the dates. As mentioned, this would be possible to clean in openrefine. Unfortunately, due to
the amount of time given this project, I was not able to make a timeline in time for the hand in of this
assignment.
Michele Høg Plet Thomsen, 201608367.
21
Furthermore, I wrote an email to kvinfo.dk and informed them about this project and
how their website would benefit from having fair data – that is when data is finable, accessible,
interoperable and reusable46. In the email, I also explained how this would benefit not only scholars,
but everyone who would like to use their data. I was very fortunate to get a response where they
thanked me for the information and would begin to make their information more accessible.
Critical evaluation:
As mentioned, the project would have been ideal, if a timeline was made, showing the periods where
widows was most mentioned in the protocols. Furthermore, after the project was finished, I
discovered that all the files from January 1954 to December 1991 are all empty. For some reason
these files had an individual grep number and therefore it was not the same as the rest of the empty
files, which I was not observant on and they had therefore not been deleted in Git Bash. In theory
these files should be deleted by running the “md5sum *.html” code in Git Bash one more time and
see if the last couple of hundred HTML files has the same grep number and if so, delete them.
However, when I did this, all the files had different grep numbers and could, therefore, not be deleted
the same way as the others. In my situation, this gave me two options. I could either delete my data
folder and make a new one by running my codes for Git Bash again, where my last seq number in Git
Bash was 36875 (the last file on the website that was not empty) instead of 37626 or I could delete
the empty files manually in my data folder. I chose the latter. In this case, it would be quicker to
delete them manually than spend hours on scraping them through Git Bash, when the result would be
the same.
When beginning this project, I felt so frustrated, I had no idea how this was ever going
to be finished, useful or any of it. I was sure, I would not be able to hand in a project at all. However,
I now know the basic functions used in digital methods which, in the future, will save me a lot of
time. Furthermore, I no longer have to be limited to “the good data”. I can use whatever data out there
(as long as it is within the law). This means my future projects will not be limited because of my lack
of skills within digital methods
Conclusions:
This project would have been ideal if the timeline was made, which would give the project a nice
finish. Despite this, the project still has a purpose. Not only does it contain a fully script on how to
46
European Commission. “Turning FAIR into reality”, p. 19.
Michele Høg Plet Thomsen, 201608367.
22
web-scrape you data from a very messy JAVA-built website with an immense amount of files that
cannot be downloaded onto your computer, unless you spend days on copy-paste every 3533 files
manually into Word (or other similar programs), but it has had an effect on the originally website as
well. Kvinfo.dk will start working on their website to make their data more accessible because of this
project. Furthermore, this project not only describes how to web-scrape your data, it also explains
how to delete thousands of files in one click. Therefore, this project will be timesaving, when using
it to extract and clean messy data from JAVA-built websites.
Acknowledgements:
I would like to acknowledge Max Odsbjerg Pedersen. Without him, his knowledge and patience this
paper would not have been possible. He has given me all the guidance, “recipes”, and techniques used
in both Git Bash and Rstudio. I am very grateful for his time and most importantly his patience.
Furthermore, I would like to thank Adela, my teacher, for introducing me to digital methods and
informing me of the needed tools and programs and most importantly datacarpentry.org, which I
highly recommend everyone who is interested in digital methods, but are not sure on how to begin,
to take a look at.
Words: 2658, Characters: 15355
Michele Høg Plet Thomsen, 201608367.
23
References:
Data Carpentry, “R for social scientists”. URL: https://datacarpentry.org/r-socialsci/setup.html,
(Last accessed: 04-01-2020).
Deniz, Müjgan Hacıoğlu and Seda Karakaş Geyik. 2015. ”An Empirical Research on General Internet
Usage Patterns of Undergraduate Students”. Procedia - Social and Behavioral Sciences, vol. 195
(summer): 895-904. https://doi.org/10.1016/j.sbspro.2015.06.369 (Last accessed 06-01-2020).
European Commission, “Turning FAIR into reality”. URL:
https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/turning_fair_into_reality_0.pdf, (Last accessed: 04-012020).
Rigsarkivet, “Rigsarkivets digitaliseringsstrategi”. URL: https://www.sa.dk/wpcontent/uploads/2017/10/Leverand%C3%B8rm%C3%B8de_okt2017_Digitaliseringsstrategien2022
.pdf, (Last accessed: 03-01-2020).
W3schools, “HTML Tutorial”. URL: https://www.w3schools.com/html/default.asp (Last accessed:
04-01-2020).
W3schools, ”XPath Tutorial”. URL: https://www.w3schools.com/xml/xpath_intro.asp (Last
accessed: 04-01-2020).
Michele Høg Plet Thomsen, 201608367.